Læsetid: 5 min.

I historiefortolkningen er der stadig borgerkrig

Det lykkedes Abraham Lincoln at ophøje Den Amerikanske Borgerkrig til et højere formål for hele nationen. Men i South Carolina fejrer de 150-årsdagen for løsrivelsen fra unionen. Krigen fylder stadig meget i den amerikanske selvforståelse. Og så indretter man historien efter det
20. december 1860 løsrev South Carolina sig fra the United States og siden fulgte 10 andre stater. Sammen formede de Konføderationen, og i april 1861 udbrød Den Amerikanske Borgerkrig, der varede til 1865, men trækker spor i den amerikanske selvforståelse den dag i dag.

20. december 1860 løsrev South Carolina sig fra the United States og siden fulgte 10 andre stater. Sammen formede de Konføderationen, og i april 1861 udbrød Den Amerikanske Borgerkrig, der varede til 1865, men trækker spor i den amerikanske selvforståelse den dag i dag.

AP

20. december 2010

I dag er der fest i South Carolina. I dag er det 150 år siden, at den som den første stat trak sig ud af unionen, da det blev klart, at Abraham Lincoln ville blive den næste præsident. 150 år siden, at Amerika tog det første skridt mod borgerkrig. Det er det, der bliver fejret i South Carolina af Sons and Daughters of the Confederacy - en forening for personer af direkte afstamning fra sydstaternes veteraner fra den Amerikanske Borgerkrig.

Ifølge Niels Bjerre Poulsen, der er lektor ved center for amerikanske studier på syddansk universitet, er Den Amerikanske Borgerkrig stadig den vigtigste begivenhed i amerikansk historie. Mange amerikaneres forståelse af forholdet mellem stat og nation hænger uløseligt sammen med det, der blev kæmpet om på slagmarkerne 1861-1865.

»Især sydstaterne er en region, der forstår sig selv ud fra de ideer, der stammer fra borgerkrigen. At der var en særlig sydstatskultur, der blev undertrykt i unionen. Fortolkningen af South Carolinas udtrædelse af unionen er, at det var et oprør mod føderalt bureaukrati, og det er der mange der genkender i dag,« siger Niels Bjerre Poulsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu mangler der bare at Amerikas oprindelige befolkning også føler at de er omfattet af budet om at 'all men are created equal’

Tom W. Petersen

Man tror det, man ønsker at tro.
For en del, fortrinsvis højreorienterede, amerikanere skyldes nederlaget i Vietnam et forræderi på hjemmefronten. Derfor Rambo-filmene.
For mange højreorienterede-fascistiske i HitlersTyskland skyldtes nederlaget i første verdenskrig det samme; de kaldte det et dolkestød i ryggen på den tapre hær.
For nogle danskere skyldtes de tyske sejre i an den verdenskrig, at Danmark ikke tappert gik i krig med Tyskland.
Sådan er der så meget. Masseødelæggelsesvåben for eksempel.
Man vælger selv, hvad man vil tro; uanset kendsgerningerne.

Ok, det her får vel diskussionen til at gå i en lidt anden retning, men det får så være.
Indianerne er i dag for så vidt så ligestillede som man nu kan blive i et helt vildt stratificeret samfund, som iøvrigt foregiver ikke at være stratificeret. Det er sådan set ikke der problemet ligger, men mere i at det europæiske kapitalistiske livsssyn har fuldstændigt trynet indianernes livssyn, i og med at man som privat amerikaner f.eks. kan "eje" jorden.
Og så kan man jo også altid påpege, at landet blev stjålet fra indianerne og at de skulle have det tilbage, eller at det skulle frigives til ikke at være ejet på indianernes betingelser, men det sker jo næppe her i kapitalismens højborg. Men det er efterhånden mere et generelt problem end et specielt tilknyttet indianerne. Bør også lige nævne at skønt indianerne i mange områder stadig er meget fattige og lider under stort alkohol- og narkotikamisbrug har der ikke været nogen programmer til at decideret holde dem undertrykte siden tresserne, og at der faktisk er en del programmer til at hjælpe dem fremad, men selvfølgelig inden for den hvide mands kapitalistiske, privatejebaserede forståelsesformer.
Ikke overraskende ser det ud til at det der mest hjælper indianernes selvrespekt og selvforståelse er, at de investerer mange kræfter på at genetablere deres egen kultur, så vidt det overhovedet er muligt, de sidste rester var lige ved at gå tabt med de kostskoleprogrammer der var op indtil tresserne, som også lignede dem der var i australien og for grønlænderne.
Sevfølgelig er denne tilbagegriben til en kultur der ikke har noget egentligt fodfæste i virkeligheden en pudsig foreteelse, hvor forståelig den end er, og i det ligner den selvfølgelig i en vis forstand south carolinas forsøg på at fastholde ting, som for længst er gledet bort, i south carolinas tilfælde for det bedre, og det ligner jo for så vidt også krampetrækningerne i vedligeholdelsen af det sydslesvigske mindretal, baskernes uafhængighedskrig, og alt det andet, som stengt taget foregår indenfor hvad der på det nærmeste nu kan betragtes som det samme land, i hvert fald i samme forstand som USA er et og samme land, om ikke helt så vidtrækkende.
- fra californien