Læsetid: 3 min.

Hvornår er man lidt for gode venner?

Ingen af de store litteraturpriser har klare retningslinjer for, hvornår jurymedlemmer er inhabile. Nu skal der fokus på problemet, lyder det fra Nordisk Råds Litteraturpris sekretariat
Beskyldninger om nepotisme og inhabilitet har ramt digteren Asger Schnack, siden han som den ene af to jurymedlemmer indstillede sin elev på Forfatterskolen, Josefine Klougart, til Nordisk Råds Litteraturpris. Spørgsmålet om inhabilitet bliver nu en del af dagsordenen, når de nationale bedømmelseskomiteer bag prisen træder sammen til april.

Beskyldninger om nepotisme og inhabilitet har ramt digteren Asger Schnack, siden han som den ene af to jurymedlemmer indstillede sin elev på Forfatterskolen, Josefine Klougart, til Nordisk Råds Litteraturpris. Spørgsmålet om inhabilitet bliver nu en del af dagsordenen, når de nationale bedømmelseskomiteer bag prisen træder sammen til april.

Peter Hove Olesen

22. december 2010

Er det rimeligt, at en lærer på Forfatterskolen indstiller sin egen elev til en vigtig pris? Spørgsmålet har delt vandene, siden det kom frem, at Asger Schnack har nomineret Josefine Klougart til Nordisk Råds Litteraturpris. Det er langt fra første gang, at beskyldninger om nepotisme og inhabilitet rammer det danske litterære miljø, men alligevel har ingen af de store litteraturpriser nogen habilitetsbestemmelser, viser en rundringning, Information har lavet. Nordisk Råds Litteraturpris er ingen undtagelse.

»Vi har ingen nedskrevne retningslinjer, men flere komitémedlemmer har i tidens løb selv valgt at trække sig, fordi de har følt, at de var inhabile,« siger den svenske sekretariatsleder for bedømmelseskomiteen Eva Smekal.

Hun ønsker ikke at forholde sig konkret til den danske debat, men understreger, at spørgsmålet om habilitet vil blive sat på dagsordenen, når de nationale bedømmelseskomitéer til april træder sammen for at kåre vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris.

»Det er jo et problem, som mange små sprogområder kender til, så nu tager vi spørgsmålet op, og så må vi se, hvad de forskellige medlemmer har at sige om det er en god idé med nogle klarere regler, og hvordan de i givet fald skal se ud. Det store problem er jo, hvordan man skal gøre det i praksis. Skal man sætte grænsen ved slægtsskaber eller venskaber eller ved at man kender lidt til hinanden og hvem skal kunne afgøre det?,« siger Smekal.

Unødvendigt benspænd

Heller ikke de store danske litteraturpriser har nogen klare bestemmelser for, hvornår et jurymedlem kan erklæres inhabil.

»Hos os synes jeg, det fungerer udmærket, men hvad andre gør, vil jeg ikke blande mig i,« siger Jens Smærup Sørensen, der er sekretær for Det Danske Akademi.

Akademiets 18 medlemmer uddeler hvert år en række pengetunge priser, herunder Det Danske Akademis Store Pris på 300.000 kr.

»Vi har ikke noget decideret regelsæt for inhabilitet, men i praksis har der været tilfælde, hvor vi gerne ville have givet en pris til en forfatter, som var i familie med et af akademiets medlemmer og hvor vi selvfølgelig er afstået fra det,« siger Jens Smærup Sørensen.

Billedet er det samme hele raden rundt. Danske Bank Litteraturpris på 300.000 kroner? Ingen regler. Weekendavisen Litteraturpris på 100.000 kroner? Ingen regler. Montanas Litteraturpris på 100.000? Heller ikke. Men det er også godt det samme.

»Hver gang man har en debat i Danmark, er der altid nogen, der forsøger at lukke den med en lov eller en bestemmelse. Det synes jeg er forkert,« siger Weekendavisens litteraturredaktør Anna Libak.

Hun mener, en habilitetsbestemmelse hurtigt kunne komme til at spænde ben for, at det er de bedste bøger, der bliver nomineret.

»Hvad nu hvis dem, der sidder og skal indstille til prisen, inklusive suppleanten, tilfældigvis kender den forfatter, som har skrevet årets hovedværk. Så er det jo åndssvagt, at vedkommende ikke må bakke om valget,« siger hun.

En bekymring, der deles af forfatteren Christian Dorph, som sidder i bedømmelseskomiteen for Montanas Litteraturpris.

»Man kunne meget vel frygte, at en rigid habilitetsbestemmelse kom til at skabe problemer dér, hvor der ikke er nogen. Så mange gode forfattere har vi jo heller ikke at gøre godt med i Danmark, så man kommer hurtigt til at udelukke forfattere, der egentlig havde fortjent at blive nomineret og det vil være synd,« siger han.

Spørger man adjunkt på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, Svend Skriver, er habiliteten da heller ikke det største problem. Når Asger Schnack og Lilian Munk Rösing bliver kritiseret i den aktuelle sag om indstillingen til Nordisk Råds Litteraturpris, skyldes det ikke, at de to har forbrudt sig mod de formelle regler, men at de har overskredet de uformelle. Et af de vigtigste uformelle kriterier er, at mange skal synes, værket er interessant, men forfattere som Klougart og Voetmann er det kun et fåtal, som kender til.

»Og så er det, at folk begynder at tale om habilitet. De ligger slet og ret for langt væk fra den litterære konsensus,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu