Læsetid: 2 min.

'Der er ikke noget at komme efter'

Gav kunstneren Simone Aaberg Kærn køb på sine venstreorienterede værdier, da hun valgte at portrættere den tidligere statsminister? Eller gjorde hun gode miner til slet spil for bedre at kunne udstille ham? Selv er kunstneren træt af enten-eller
Gav kunstneren Simone Aaberg Kærn køb på sine venstreorienterede værdier, da hun valgte at portrættere den tidligere statsminister? Eller gjorde hun gode miner til slet spil for bedre at kunne udstille ham? Selv er kunstneren træt af enten-eller
11. december 2010

»Hun burde skamme sig,« skrev Informations anmelder Michael Jeppesen tidligere på ugen i en stærkt kritisk anmeldelse af Anders Fogh Rasmussens statsministerportræt. Ifølge Jeppesen har kunstneren forrådt sig mod sine egne venstreorienterede idealer og ladet sig narre af Fogh, som nu kan smykke sig i tolerancens gevandter som en rigtig statsmand:

»Der findes uskrevne regler, som Simone Aaberg Kærn bryder. Og det kan have yderst uheldige konsekvenser for det, hun skal forestille at repræsentere,« mener han.

Ifølge Jeppesen har kunstneren ladet sig narre af Foghs spin, men langt fra alle deler den opfattelse.

Forfatteren Bent Vinn Nielsen mener tværtimod, genistregen skal skrives på kunstnerens regning, for man kan »næsten ikke lade være med at tro, at hun i virkeligheden er en rænkefuld dame, maleriets eneste skurk, der tager godt og grundigt pis på Mr. Rasmussen. Han har bare ikke opdaget det endnu«, skriver han.

Tilbage står spørgsmålet: Hvem snød hvem?

»Det er den gode gamle dualisme,« siger kunstneren, Simone Aaberg Kærn, til Information:

»Hvem lavede barn på hvem? Men det kunne jo være, at det var os begge to, der har lavet et barn, og det er jo børnene, der skal drive verden frem.«

-Der er nogle, der mener, du har været Foghs nyttige idiot?

»Ja, ja, jeg har også med interesse fulgt debatten, men jeg har ikke særligt mange kommentarer til den. Jeg har lavet et billede, som både Anders Fogh og jeg selv er meget glad for. Vi har været enige om de symboler, der er puttet ind i billedet, og der er ikke nogen skjulte dagsordener. Der er i det hele taget ikke noget at komme efter.«

-Betyder det, at du har malet et ukritisk billede?

»Det har jeg ikke sagt noget om. Det har jeg tilsyneladende ikke, hvis du ser på debatten. Det er ret interessant, hvordan den kører i to spor: Et prokrigsspor og et antikrigsspor - og der er stor opstandelse, hver gang nogele kravler op af skyttegraven og holder jul sammen. Men hvad vil det så sige at have et demokrati? Det går jo sådan set ud på, at man snakker med hinanden. I debatten er det blevet sådan, at 'enten er du med os, eller også er du imod os'. Der er rigtig meget 'det må du ikke', især på vores kære venstrefløj,« siger Simone Aaberg Kærn og fortsætter: »Heldigvis er der også nogle, som insisterer på at diskutere manden og hans politik - men det er vist mest i Jylland.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Jørgensen

Næ, den har hun sgu kørt meget godt ind den der.

Det kan ikke gå galt - men vi er sgu også så nemme!

Lad os håbe Lars Westergaard kan komme til at tage sine værste kritikere med en tilsvarende sindsro med tiden.

Det er vel bla. det han har arbejdet for.

mvh Jørgen

Søren Mikkelsen

"Det går jo sådan set ud på, at man snakker med hinanden."

Helt misforstaaet, Simone; blokpolitik og 100% fodslaw er sagen i dag, d.v.s. demokrati er naar folk bare goer som der bliver sagt.

"I debatten er det blevet sådan, at ‘enten er du med os, eller også er du imod os’."

Ja, hvor er faarene og bukkene i det billede? Og AFRs boyfriend, Boy George som jo er ophavsmanden til Simones citat? Eller vil hun kaske ha' at terroristerne vinder?!

"men det er vist mest i Jylland"

d.v.s. Simone er anti-sjaellandsk? maa man det under 266b?!

Jeg faar helt lyst til at male et billede - af Simone...