Læsetid: 8 min.

Det var de litterære debatter i 2010

Er der for få kvinder i de litterære tidsskrifter? Hvad er en trodsig tøs? Findes der et anmelder politi? Var Niels Franks nyeste udgivelse en ’samtalebog’? Går litteraturstøtten altid til den samme kreds af forfatterskoleforfattere? Hvor inhabile er de litterære priskomiteer? Det og meget andet blev diskuteret i den litterære verden i 2010. Det foregik i aviser, på blogs og på Facebook
Er der for få kvinder i de litterære tidsskrifter? Hvad er en trodsig tøs? Findes der et anmelder politi? Var Niels Franks nyeste udgivelse en ’samtalebog’? Går litteraturstøtten altid til den samme kreds af forfatterskoleforfattere? Hvor inhabile er de litterære priskomiteer? Det og meget andet blev diskuteret i den litterære verden i 2010. Det foregik i aviser, på blogs og på Facebook
30. december 2010

Januar

Anmelderpolitiet slår til igen: Allerede i januar var der heftig debat på forfatteren Mads Eslunds blog. Anledningen var en negativ anmeldelse af Anne-Louise Bosmans digtsamling Vi er amøber i litteraturmagasinet Sentura, skrevet af Tina Charlotte Møller . Det blev flere forfattere sure over. De mente, at anmeldelsen noget bras. At den var urimeligt negativ og i det hele taget ikke kvalificeret nok. Det fik nogle personer til at tage anmelderen i forsvar og kalde kritikerne af samme for et anmelderpoliti. Herefter fik debatten mere og mere karakter af en generel debat om anmelderniveauet herhjemme.

http://madseslund.blogspot.com/2010/01/jeg-er-autonom-og-imod.html

Citat (Mads Eslund):

»Nogle gange drømmer jeg om, at alternative offentligheder til dagspressen vil opstå på nettet - på blogs og sites, hvor engagerede forfattere, kritikere, litterater og litteraturinteresserede diskuterer og kritiserer bøger og begivenheder relateret til den i øvrigt ret så levende samtidslitteratur, vi har herhjemme, men når jeg kigger forbi Sentura og ser sådan en anmeldelse, som Bosmans har fået, bliver jeg modløs og kulturpessimistisk ad helvede til. Så tænker jeg næsten: Hvorfor gider du overhovedet? Spilder vi ikke vores tid?«

Marts

Hvor er kvinderne?: Hvor det et par måneder tidligere var Sentura, der blev slået oven i hovedet, var turen i marts kommet til tidsskriftet Standart. Dette litterære tidsskrift lige udkommet med nyt nummer blev ikke modtaget overstrømmende positivt. For hvor var kvinderne blevet af, spurgte kritikerne? Andre kunne ikke se, hvorfor det var interessant. Det satte gang i en voldsom diskussion på forfatteren Martin Glaz Serups blog om kunst, køn og kvoter.

http://kornkammer.blogspot.com/2010/03/nyt-nummer-af-standart.html

Citat (Susanne Christ- ensen): »Men hvorfor FANDEN har de altid KUN mandenavne på forsiden?!«

April I

Samtalebog?: Sidst i marts anmelder Informations kritiker Erik Skyum-Nielsen den nyeste bog af Niels Frank, Spørgespil. Det gør han ret kritisk. Det får Niels Frank til at tage til genmæle i et yderst polemisk læserbrev. Det er bl.a. faldet Frank for brystet, at Spørgespili anmeldelsen blev omtalt som en »samtalebog«. Det udvikler sig - i Informations spalter, på et par blogs og på Niels Franks facebookprofil - til noget af en personlig fejde mellem de to.

https://www.blogger.com/comment.g?blogID=15033148&postID=1892675210376778855 www.information.dk/230013 www.information.dk/230778

Citat (begge Niels Frank):

1. »Uetisk er til gengæld ubehersket hån og nedladenhed hos kritikeren, den dårlige vane med at gøre sig morsom på bogens eller forfatterens vegne fra et ophøjet stade, der aldrig selv bringes i spil. Det sidste er Skyum-Nielsen en mester i, som når han f.eks. i en anmeldelse den 30. marts kalder min nye bog, Spørgespil, for en »samtalebog«, skønt den netop er en ironisk gestus over for den slags vareudbud.«

2. »Og så synes jeg ærligt talt, at det er helt vildt at blive patroniseret af en mand, hvis eneste kvalificerede bidrag til dansk litteraturkritik er en bog, der udkom for snart tredive år siden. Og i øvrigt var en > samtalebog.«

April II

Kunststøtte I: Den 9. april skriver forfatter og kritiker Leonora Christina Skov i Weekendavisen en kommentar under overskriften: »Forgyldning: Den danske statslitteratur«. Her forholder Skov sig endda meget kritisk til det, hun opfatter som det litterære parnas' diskvalificering af al genrelitteratur (det skal i parentes bemærkes, at Skov selv den 25. marts havde udgivet en bog inden for den gotiske genre). Det er ifølge Skov et problem, at genrelitteratur i det store hele ikke kan få kunststøtte, når nu 'forfatterskolelitteraturen' får det i flæng. Ugen efter er der i Weekendavisen en række læserbreve, der svarer på Skovs kritik. Det skulle i øvrigt vise sig, at det ikke var første og sidste gang i 2010, at Skov langede ud efter både forfatterskolen og støtteordningerne.

Weekendavisen 9/4 2010. http://bukdahl.blogspot.com/2010/04/hallucinatorisk-mundsvejr-koldingkold.ht-ml#comments

Citat (Skov): »For i Danmark er to skaldede års studier på Forfatterskolen det samme som en livslang litterær blåstempling.«

April III

De konservative venstreorienterede forfattere: April var i 2010 ikke den ondeste måned, som digteren T.S. Eliot skrev, men den mest polemiske måned. For efter at Informations egen kulturredaktør, Peter Nielsen, i en klumme har spekuleret over, om ikke mange forfatteres hjemstavnsdyrkelse er udtryk for en indirekte borgerlig konservatisme, skriver forfatterne Naja Marie Aidt og Mette Moestrup den 15. april hver deres læserbrev, hvor de på det kraftigste tager afstand fra en sådan spekulation. Aidt og Moestrup vil gerne begge have sig frabedt at blive kaldt eller læst som borgerlige forfattere. Det minder, skriver Moestrup, om Dansk Folkepartis brug af den aføde Natasjas sang »Gi' mig Danmark tilbage«. Aidt kalder endda Peter Nielsens synspunkter for »den dybeste fornærmelse«. Efterfølgende forsvarer Nielsen sig i flere klummer og på et tidspunkt får han hjælp af Hans Hauge, der i et læserbrev den 22. april skriver: »Nu har vi da et bud på, hvad det venstreradikale er i dag: Litteratur skal læses som direkte udtryk for forfatterens intention.«

Citat (Peter Nielsen):

»Det meste af den gode nyere danske litteratur er alt andet end rationel, samfundskritisk, universalistisk og religionskritisk, men derimod bundet til steder, kulturkonservativ og flirtende lidt med de mere metafysiske sider af tilværelsen. Misforstå mig ikke, for disse forfattere er alle blandt vores bedste lige nu. Sagen er derimod at i en vis forstand har den borgerlig-liberale regering siden 2001 måske også haft en god allieret i de bedste danske > forfattere.«

Citat (Mette Moestrup):

» Lad mig en gang for alle slå fast, at jeg aldrig har været, ikke er og aldrig bliver højreorienteret, og at jeg er modstander af den højreorienterede regering i Danmark og dens alliance med Dansk Folkeparti. Det er ifølge adskillige kritikere aldeles ikke usynligt i de skønlitterære bøger, jeg har udgivet. (Jeg har endda oplevet den ære at få højreorienterede >hademails)«

Citat (Hans Hauge):

»Nu har vi da et bud på, hvad det venstreradikale er i dag: Litteratur skal læses som direkte udtryk for forfatterens intention. Samfundskritik betyder kritik af den borgerlige regering og af Vesten. Litteratur er ikke gammeldags, hvis den er postkolonial. Og så hylder Aidt 'mangfoldigheden'. Det lyder vel nok nyt og > epokegørende.«

September

Litteraturen i reservat: Efter en lang sommerdvale for de litterære debatter, sker der pludselig noget, da redaktøren for Lettre Internationale, Andreas Harbsmeier, i en antikel i det europæiske internetmagasin Eurozine anklager den danske litteratur for at leve i reservat. Det sparker en diskussion i gang i kommentarfelterne på diverse blogs. Især litteraten Stefan Kjerkegaards. Først går den ophedede snak på, om dansk litteratur er for verdensfjern, selvtilstrækkelig og indelukket. Men siden hen udvikler det sig til en fredsommelig litterær passiar om romaner og modernisme.

http://kjerkegaard.blogspot.com/2010/09/i-norge-bor-der-andet-end-trolde.html http://kjerkegaard.blogspot.com/2010/09/om-den-fravrende-modernistiske-roman-i.html www.information.dk/246302

Citat (Harbsmeier):

»Den (litteraturen, red.) opererer i sit eget lukkede rum - uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding.«

Citat (Vagn Remme):

»Kære alle sammen i skolegården...Det jeg mener er, at muligvis har vi en eller anden form for debat om litteratur i medierne, men den er noget kønsløs eller bedre sagt uden > nosser«

Oktober

Kunststøtte II: 'Here we go again' kunne være november måneds soundtrack. Endnu en diskussion om kunststøtte, men denne gang på baggrund af nogle bebudede nedskæringer i litteraturstøtten. Leonora Christina Skov er atter toneangivende. Hun taler i Weekendavisen den 29. oktober dog hverken for eller imod nedskæringerne, men slår i stedet på tromme for en »totalrenovering« af kunststøtten, så støtten ikke altid går til den samme lille skare af forfattere. Så begynder forfatterne Susanne Staun, Pablo Llambias, Morten Sabroe og Knud Romer bl.a. at blande sig. Nogle er på Skovs hold, andre på et andet hold. Jyllands-Postens litterære redaktør, Jakob Levinsen, er på Skovs hold og skriver en klumme med overskriften »Støttens slavehær«. Der er vild debat alle steder, også på Facebook og i Deadline, og der bliver sågar arrangeret simultane pro- testoplæsninger på biblioteker over hele landet den 6. november. Det går under navnet MEGA Litt og er tænkt som en protest, men i København kommer Per Stig og afmonterer al raseriet i en håndevending. Han er på programmet som oplæser til arrangementet, og han læser op, at der ikke skal spares alligevel. Så er alle glade. Og dog.

Weekendavisen og http://kornkammer.blogspot.com/2010/11/abent-brev.html

Citat (Leonora Christina Skov):

»Jeg gider ikke mere nepotistisk pis, der stille og roligt får kunststøtten til at selvdetonere.«

November

Trodsige tøser eller feministiske forfattere?: En ten-densartikel i Information den 10. november med overskriften »Tidens trodsige tøser« om nye kvindelige forfattere, der skriver med vrede, begær og aggression, affødte voldsomme protester. Et enkelt læserbrev og en masse statusopdateringer med dertilhørende kommentarer på Facebook bliver det til. Flere af de medvirkende - især Olga Ravn og Olivia Nordenhof - opponerer imod det, de opfatter som en patroniserende overskrift. Ligesom de ikke kan forstå, at der i artiklen står, at de ikke var feminister, når nu de er feminister. Som forfatteren Mette Moestrup skriver på en væg et sted: » artiklen giver helt klart indtryk af, at der er fælles front MOD feminisme, og det er jo simpelthen løgn. tværtimod oplever jeg, at der for første gang længe er kvinder - og mænd, bjørn - som tør røre ved det feministiske med andet end ildtang. GENSIDIG MENTAL AFPATRIARKALISERING.« November vidner både om, at litterære diskussioner i stadig stigende grad føres i små og u-offentlige cirkler på Facebook, og at temaer som køn, feminisme og litteratur ikke er uddbatterede lige foreløbig.

Facebook og http://www.info-rmation.dk/250480 www.information.dk/251960

Citat (Olivia Nordenhof):

»hej jeg hedder olivia og jeg er feminist. adspurgt forleden til interview til inf om jeg betragtede mig selv som feminist svarede jeg følgende: ja. jeg er feminist fx fordi at jeg nægter at finde mig i at blive kaldt en trodsig tøs når jeg prøver at kritisere det forhold, at jeg til stadighed har svært ved at ikke at lade min duelighed som begærsobjekt være vægtigste selvvurderingapperat. ok.

December

«Kontroversielle nomineringer: December har ikke kun handlet om gaver, men også om priser. Den første december bliver nomineringerne af Josefine Klougart og Harald Voetmann til Nordisk Råds Litteraturpris offentliggjort og det viser sig at være et mildest talt kontroversielt valg. Især nomineringen af Klougarts debutroman Stigninger og faldundrer mange sig over. Heriblandt suppleanten til den danske nomineringskomité, Sven Holm, som i Berlingske Tidende for det første har kritiseret, at han ikke er blevet taget på med råd, og for det andet, at indstillingen er »ukvalificeret«, »devaluerende« og »politiserende«. Holm har siden valgt at udtræde af den danske udvælgelseskomite. I den sidder Asger Schnack og litteraten og anmelderen Lilian Munk Rösing. De bliver - også i Berlingske - desuden anklaget for inhabilitet og nepotisme. Fordi eksempelvis Schnack har været underviser på Forfatterskolen, mens Klougart var elev samme sted. Det dementerer Schnack og Rösing i et læserbrev den 19. december.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu