Læsetid: 3 min.

Møllers kamp for et smalt, rodet omnibusmedie

Kulturministeren er ved at bygge et monument over sig selv - og kommer nærmere til sin gamle drøm om at lade staten overtage nyhedsformidlingen i Danmark
'Radio Møller' hedder det absurde projekt, som skal give mennesker på samme alder og med samme kultursyn og kulturforbrug som ministeren endnu et tilbud blandt de mange, de allerede har, skriver Lasse Jensen.

'Radio Møller' hedder det absurde projekt, som skal give mennesker på samme alder og med samme kultursyn og kulturforbrug som ministeren endnu et tilbud blandt de mange, de allerede har, skriver Lasse Jensen.

Nicolai Howalt

18. december 2010

Kulturminister Per Stig Møller (K) er belæst, berejst og beregnende. Når det drejer sig om radio, er han en anelse bedaget. Han er en af landets førende eksperter i Kaj Munk, har skrevet bøger om George Orwell og ved meget om den afdøde senegalesiske digterpræsident Leopold Sedar Senghor. Han er Dr. Phil og mag.art i sammenlignende litteraturvidenskab. Han har, kort sagt, stor klassisk dannelse.

Mit gæt ville være, at den 68-årige minister er en rimelig trofast lytter af P1, han læser rigtige aviser og er kærnelæser af Weekend Avisen, og hans vej falder formentlig oftere forbi DR2 end TV3+. Han har - med egne ord - »aldrig boet på Paradise Hotel«, og han er ikke kærnelytter til P3. Hans forhold til nye medier kan aflæses i, at han har skudt enhver tanke om mediestøtte til de netmedier, som befolkningen i stigende omfang bruger, til langvarigt hjørnespark.

Hans praktiske radioerfaring er ganske stor, men stammer tilbage fra hans tid på DR's P1 i 70'erne, hvor han først og fremmest som programmedarbejder var kendt for 20 minutters ordrige og begavede foredrag uden antydning af radiofonisk modernitet. Dengang skrev han i øvrigt en kronik i Weekend Avisen, hvor han slog til lyd for, at staten overtog al nyhedsformidling, og at fremtidens samfund burde være en frugtbar forening af - som han skrev - »Adam Smith og Mao Tse Tung«.

Monumentet

Selvfølgelig skal der opstilles et monument for Per Stig Møller. Og det er på tegnebrættet. Det er allerede opkaldt efter ham. 'Radio Møller' hedder det absurde projekt, som skal give mennesker på samme alder og med samme kultursyn og kulturforbrug som ministeren endnu et tilbud blandt de mange, de allerede har. Direktøren for Radio100FM Jim Receveur, som er en erfaren herre, anslår, at Radio Møller højest kan få en markedsandel på fem procent. Det svarer til omkring 250.000 mennesker, som staten i bedste fald skyder 400 kroner i - hver - for, at de kan få udvidet deres i forvejen brede horisont. Om året.

Vi taler altså om et forholdsvist lille segment, som Radio Møller vil henvende sig til. Og når man kigger på forslaget til udbudsbetingelser - med tilhørende detaljeret programplan - så støder man på det alvorligste segmentproblem.

Al moderne radioerfaring tilsiger, at man ikke kan tiltrække et bestemt segment til en kanal ved hjælp af enkeltudsendelser. 25 minutters dagligt satireprogram af Casper Christensen-klassen vil frastøde de klassisk kulturinteresserede og få nyheds- aktualitets- og debatforbrugerne smidt over på en anden kanal. 20 procents blandingsmusik om dagen og meget mere om natten vil være et miskmask, som ikke vil kunne samle noget som helst. Alle omnibusmedier er på retur til fordel for nichemedier.

Radio Møller er noget så sjældent som et smalt og rodet omnibusmedie.

En række større og mindre mediehuse har i deres høringssvar bidende kritiseret detaljeringsgraden i udbuds-skitsen. Den vil låse dem fast i en udsendelsesplan.

Radio Møller har fået håndjern på, mens f.eks. kanalens primære konkurrent, DR's P1, vil kunne ændre sine programplaner, hvis konkurrencen kræver det.

Da Per Stig Møller som udenrigsminister rejste rundt i de arabiske lande efter Muhammed-krisen havde han en stor pose penge med. Nu skulle araberne hjælpes til demokrati. Og de smilede alle sammen og tog imod pengene, selv om de ikke drømte om at indføre demokrati.

Penge tæller

Man skal selvfølgelig være forsigtig med at sammenligne pæne danske mediehuse med arabiske diktaturstater. Men de reagerer på samme måde. En bunke med 800 millioner kroner over otte år til en radiokanal, som ingen har ønsket, er en alt for stor fristelse. Også selv om de erklærede eller potentielle bydere i deres høringssvar i virkeligheden tager professionelt afstand til projektet - i hvert tilfælde til udbuds-forslaget, så er penge jo penge, og de trængte mediehuse, som i forvejen nyder godt af 1,5 milliard statskroner i form af støtte og nulmoms, siger naturligvis ikke nej til lidt større likviditet og en radiokanal, hvis de kan få licenspenge til at bygge monumentet over Per Stig Møller.

Og så er han jo også nået et skridt længere på vejen til sin halvfjerdserdrøm om, at staten skal overtage nyhedsformidlingen i Danmark. Også selv om det sker pr. stedfortræder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et af de bladhuse, der interesserer sig for Radio Møller er jo Informations bladhus, hvis man kan tro, hvad de skriver ovre på Politiken:

"Stand-up-komikerens [Casper Christensen]selskab Douglas Entertainment har i månedsvis holdt møder med Dagbladet Information og Fynske Medier om, hvordan man kan skrue en plan sammen for den kommende konkurrent til P1."

http://politiken.dk/kultur/tvogradio/article1143303.ece

Nu er det altså ikke dagbladet information, men den mediekoncern, som ejer (en del af) information, dvs. JP/Politikens Hus m.fl.