Interview
Læsetid: 6 min.

På omvisning i filmarven

I et industrikvarter i Glostrup passer man godt på den vigtige, danske filmarv. Information besøgte filmarkivet, der rummer mange tusinde film, og blev vist rundt af Dan Nissen, der efter 14 år som direktør for Museum & Cinematek på Det Danske Filminstitut snart går på pension
Dan Nissen er tidligere typograf, har læst filmvidenskab og   litteratur på universitetet, anmeldt film for Information, været redaktør for filmtidsskriftet Kosmorama og bidraget til adskillige bøger om film. Og så har han været tilknyttet det, der engang hed Det Danske Filmmuseum, i 22 år.

Dan Nissen er tidligere typograf, har læst filmvidenskab og litteratur på universitetet, anmeldt film for Information, været redaktør for filmtidsskriftet Kosmorama og bidraget til adskillige bøger om film. Og så har han været tilknyttet det, der engang hed Det Danske Filmmuseum, i 22 år.

Sofie Amalie Klougart

Kultur
11. december 2010

Umiddelbart ligner den to-etages, gråhvide betonbygning de fleste andre bygninger i det anonyme og kedelige industrikvarter i Glostrup. Den gør ikke meget væsen af sig, og havde det ikke været for det lille skilt ved indkørslen, hvor der står Det Danske Filminstitut, kunne det lige så godt have været en emballagefabrik af den slags, man har en fornemmelse af, der ligger mange af i kvarterer som dette.

Men faktisk rummer bygningen en af de største, vigtigste og mest værdifulde kulturskatte, Danmark overhovedet har. Her opbevares nemlig tusindvis af filmruller med danske og udenlandske film fra de seneste ca. 60 år og ikke nok med det; i bygningen er der også filmplakater fra stumfilmtiden og frem, masser af filmbilleder og en samling af gamle filmapparater, kameraer, fremvisere, objektiver osv.

Mange af filmene findes kun hér i arkivet og skulle der ske arkivet noget, vil de være tabt for eftertiden. Det er en frygtelig tanke.

Da Informations udsendte medarbejdere, journalisten og fotografen, træder ind af døren til filmarkivet, der blev taget i brug i år 2000, og passerer en gammel 35 mm-filmfremviser, som pryder den i øvrigt noget farveløse entré, bydes vi velkommen af Dan Nissen, der er direktør for Museum & Cinematek på Det Danske Filminstitut.

Ægte filmelsker

Dan Nissen har egentlig sit kontor i Filminstituttets hovedkvarter, der ligger i Gothersgade, midt i København, men han har indvilget at tage til Glostrup og vise rundt i arkivet. Og det er der en særlig anledning til. Den 1. januar 2011 går den 66-årige filmentusiast nemlig på pension.

Informations Morten Piil har i en fødselsdagshilsen kaldt Dan Nissen »en ægte filmelsker«. Han er tidligere typograf, har læst filmvidenskab og litteratur på universitetet, anmeldt film for Information, været redaktør for filmtidsskriftet Kosmorama og bidraget til adskillige bøger om film. Og så har han været tilknyttet det, der engang hed Det Danske Filmmuseum, i 22 år, heraf de seneste 14 som direktør - faktisk lige siden de offentlige danske filminstitutioner i 1997 blev samlet i Gothersgade under ét navn, Det Danske Filminstitut.

Først viser Dan Nissen os rundt i arbejdslokaler, hvor man sørger for at holde styr på de film, som tages ud af arkivet - fordi de skal vises i Cinemateket i Gothersgade, på Den Danske Filmskole eller i udlandet - og de film, som kommer ind i arkivet.

Vi kommer igennem spolestuen, hvor man ser filmene igennem og reparerer dem, hvis de har fejl og mangler, og vi får fremvist de lokaler, hvor konservatorer arbejder med at reparere skrøbelige, gamle filmplakater.

Dan Nissen fortæller, at film fra filmens første 50 år, hvor man brugte det brandfarlige nitratfilm, ikke polyesterbaseret plastik som i dag, i 2007 blev frosset ned i en tidligere koldkrigsbunker i en skov i Hillerød, netop fordi det er så ustabilt. Alt andet ligger i arkivet i Glostrup, og i alt råder Det Danske Filminstitut over ca. 40.000 filmtitler.

Ettaller og nuller

I filmarkivet findes flere gamle, analoge Steenbeck-klippeborde, hvor man kan gennemse 35 mm-film.

»Der er ingen, der bruger den slags mere ud over os,« siger Dan Nissen om klippebordene, som arkivet har købt af filmselskaber, hvor klippeprocessen i dag er digitaliseret.

I rummet lige ved siden af er teknikken anderledes moderne. Der er video-, dvd- og harddisk-afspillere og -optagere af alle mulige slags.

»Her kan man i princippet spille fra alle formater til alle formater,« siger Dan Nissen.

Han fortæller, at arkivet i flere år har fået dokumentarfilm ind på HD-bånd - dokumentarfilm optages ikke længere på film, men på digital video - og selv om arkivet stadig får spillefilm på 35 mm-spoler, er det snart en saga blot.

»Vi er begyndt at få film på harddiske, og det bliver fremtidens store udfordring. Så skal der bevares ettaller og nuller. Film bliver et abstrakt medie, det er ikke et fysisk medie som filmruller eller videobånd.«

Fordelen ved film på 35 mm-spoler er, at de kan holde sig i flere hundrede år under ordentlige forhold, hvorfor det økonomisk giver mening at opbevare på film i stedet for digitalt.

Hullet i hukommelsen

»I modsætning til hvad de fleste tror, er digital bevaring af filmmateriale sindssygt dyrt,« siger Dan Nissen.

»Man skal bruge mange terabyte for at bevare en spillefilm. Hvis vi skal bevare alt, hvad vi får ind af film om året, fylder det 250 terabyte pr. år. Og en terabyte koster i dag 5.000 kroner i ren bevaring, hvilket er 1,2 mio. kroner om året. Året efter stiger det så med 1,2 mio. kroner mere, fordi vi får lige så meget materiale ind.«

At opbevare film på 35 mm koster ikke lige så meget, fordi arkivet i Glostrup allerede har faciliteterne til at gøre det. Men hvad gør arkivet så, når D-Cinema, dvs. digital distribution og fremvisning af film, for alvor slår igennem i Danmark, og filmselskaberne ikke længere afleverer 35 mm-kopier, men harddiske med deres film?

Dan Nissen forklarer, at dét bliver den store udfordring for hans efterfølger.

»At få fortalt politikerne, at det er helt afgørende, at vi investerer i digital bevaring for at undgå det, som Dansk Kunstner Råd på en konference kaldte 'hullet i hukommelsen'. Hvis vi ikke gør det, forsvinder filmene.«

Luftfugtighed

Vi bevæger os længere ind i bygningen og kommer ind i et gigantisk lagerrum, hvor man i den ene side har placeret dusinvis af reoler, der blandt andet er fyldt med film og gamle filmapparater.

Langs en væg står rækker af såkaldte transportkasser fulde af filmspoler, som har været udlånt og nu er på vej tilbage i arkivet. De fem benspænd står der på en kasse, Drengen, der gik baglæns, De ydmygede, De to musketerer på nogle af de andre. Dan Nissen står med en model af Nordisk Films Scene 2 i hånden. Det gamle filmstudie, der for 100 år siden blev bygget i træ af Nordisk Films grundlægger, Ole Olsen, ligger stadig på filmselskabets område i Valby og fungerer i dag som en slags museum. Faktisk er Scene 2 blevet doneret til Det Danske Filminstitut, men selve studiet har man trods alt ikke plads til i arkivet, og derfor må man nøjes med en model.

Resten af lagerrummet domineres af store køle- og fryseskabe, 1.200 m2 i alt, som rummer selve filmsamlingen, og hvor temperatur og luftfugtighed reguleres elektronisk. Det er svært ikke at føle en vis ærefrygt, når man træder ind i et af køleskabene. Her ligger ruller i metal- og plastikæsker med den danske filmarv og hviler, indtil man får brug for den, og man kan bruge timer på at gå rundt og kigge på titler og mindes store og små filmoplevelser.

»Herinde er der fem plusgrader og 30 procents luftfugtighed,« siger Dan Nissen.

»Lav temperatur og lav luftfugtighed er det, der er bedste for filmbevaring, og jo mere konstant, det er, jo bedre. Og de her køle- og fryseskabe er designet præcis til det.«

Fremtidens filmarkivar

Vi trænger til at få varmen igen og går tilbage til forkontorerne for at tale videre. Jeg spørger, om det moderne, velfungerende arkiv i Glostrup er en af Dan Nissens store bedrifter som direktør for Museum & Cinematek på Det Danske Filminstitut. Ja, siger han, og nævner så Cinemateket, der holder filmhistorien levende gennem daglige visninger, biblioteket og billedarkivet, onlinedatabasen Nationalfilmografien og Carl Th. Dreyer-websitet som aktiviteter, han også er stolt af at have haft ansvaret for og dygtige folk til at udføre.

Der er ingen tvivl om, at filmarven har fået det bedre i den tid, Dan Nissen har været direktør.

»Vi startede med at få en markant budgetforøgelse, da vi etablerede det nye filminstitut, og vi argumenterede blandt andet for det her arkiv,« siger han.

»Vi fik lavet rapporter, der viste, at sådan vil det gå med filmsamlingen, hvis vi ikke gør noget. Det har været enormt tilfredsstillende og sjovt at være med i.«

På den ene side er Dan Nissen glad for, at han stopper nu, hvor den digitale diskussion for alvor skal tages - også i forhold til onlinetilgængelighed af f.eks. danske dokumentarfilm. På den anden side ærgrer han sig, fordi han godt kan lide at være en del af en udvikling.

»Det er jo ofte sådan, at når man er midt i det, så er det spændende. Men det er et ganske stort problemkompleks, som det kunne være fornuftigt, at der kommer et andet blik på. Det kan jo godt være, at fremtidens filmarkivar er datatekniker.«

www.filmarkiv.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Sørensen

Er der nogen der ved om man har planer om at digitalisere hele samlingen? Det vil naturligvis være noget af et projekt, men mulighederne gør det næsten attraktivt uanset prisen.