Læsetid: 7 min.

Uforsonlig eller eksperimenterende

Spændende, formmæssige eksperimenter, en uforsonlig tone, flere nye, markante stemmer og en populær filmaftale har været med til at gøre filmåret 2010 interessant
Christoffer Boes 'Alting bliver godt igen' blev årets bedste film og en kunstnerisk triumf for den kompromisløse instruktør, men den sindrige og begavede film solgte kun 11.000 billetter.

Christoffer Boes 'Alting bliver godt igen' blev årets bedste film og en kunstnerisk triumf for den kompromisløse instruktør, men den sindrige og begavede film solgte kun 11.000 billetter.

Max stilner

29. december 2010

I 2009 var det Paprika Steen og Lars von Trier, der på sin vis reddede det danske filmår fra at være en total katastrofe. Billetsalget var godt nok alt andet end prangende, men Paprika Steens præstation i Applaus og Lars von Triers Antichrist skabte opmærksomhed også uden for landets grænser og understregede nok engang Danmarks status som en filmnation med en vis vægt.

Ved udgangen af 2010 er der lidt flere lyspunkter at se tilbage på, både hvad angår filmkunsten, billetsalget og de politiske og økonomiske rammer, som den livsnødvendige offentlige filmstøtte skal operere indenfor.

Især to tendenser tegner sig blandt de i øvrigt meget forskellige film, som har haft premiere i 2010. Der er de hårde film, som ikke lefler for publikum og tager fat, hvor det gør ondt: Submarino, R, Broderskab, Armadillo, Smukke mennesker, Hævnen, Hold om mig og Eksperimentet. Og så er der de stiliserede film, der eksperimenterer med form og indhold: Kvinden, der drømte om en mand, Alting bliver godt igen, Valhalla Rising og til en vis grad Sandheden om mænd.

Det er ikke alle filmene, der har haft lige stort held med deres forehavende, men sammen med en række nye, markante filmstemmer, tegner de kunstnerisk set et interessant filmår. Økonomisk ser det dog anderledes beskedent ud. Publikum har i nogen udstrækning fravalgt dansk film igen i 2010, hvilket nok især har at gøre med den udbredte udfordrende og kompromisløse tone.

Fire store film

Især fire film har sørget for, at flere mennesker er gået i biografen for at se danske film i 2010 end i 2009 pr. 21. december var det samlede billetsalg på 2,45 mio. billetter, hvilket allerede er mere end i hele 2009, og der er stadig fuld gang i billetsalget til årets to sidste danske film, Min søsters børn vælter Nordjylland og Klovn The Movie.

Der er dog stadig langt op til de mere end 4 mio. billetter, som danske film solgte i rekordåret 2008.

Familiefilmen Far til fire på japansk, der var lige så skidt og uoriginal, som man kunne forvente, solgte ikke overraskende mere end 400.000 billetter og satte kun en fed streg under, at publikums kvalitetssans sjældent virker, når det drejer sig om til film for børn.

Der var også mere end 400.000, som løste billet til Hævnen, der cementerede Susanne Biers evne til at skabe stærke, almengyldige (melo) dramaer om anfægtede mennesker fanget i store moralske dilemmaer, men som også led under konstruktionens synlighed og lidt for pæne sløjfer bundet på det hele.

Den computeranimerede Olsen Banden på de bonede gulve øvede vold på Erik Balling og Henning Bahs geniale figurer, men havde pr. 21. december solgt 333.333 billetter. Og Mikkel Nørgaards Klovn The Movie, faktisk en af årets bedste og sjoveste film, nåede at sælge 167.000 billetter på blot fem dage og kan meget vel blive en regulær blockbuster, også inden nytåret skydes ind.

Mænd og krig

Kenneth Kainz glimrende komedie Parterapi,Charlotte Sachs Bostrups fine børnefilm Karla og Jonas og Erik Clausens løse skitse til en film Frihed på prøve solgte alle mere end 100.000 billetter. Det er udmærket, selv om Clausen utvivlsomt havde forventet mere af denne efterfølger til sin egen Ledsaget udgang, der i 2007 blev set af 300.000 mennesker.

Nikolaj Arcels vittige komedie Sandheden om mænd, der veloplagt legede med alle de filmiske værktøjer, mens den fortalte om manuskriptforfatteren Mads (Thure Lindhardt) forvirrede forsøg på at realisere sig selv, levede heller ikke op til forventningerne. Måske underlanceret i kun 37 biografer solgte filmen lige under 100.000 billetter, men burde være nået op på i hvert fald det dobbelte.

Armadillo, Janus Metz dokumentarfilm om danske soldater i krig i Afghanistan, blev til gengæld set af mere end 100.000 mennesker og vakte berettiget opsigt i både ind- og udland. Filmen havde premiere på filmfestivalen i Cannes i maj og skabte allerede inden da ophedet debat om både Danmarks deltagelse i krig og de danske soldaters opgave i Afghanistan.

Siden da kom også Metz bevidste brug af filmiske virkemidler for at fortælle sin barske historie under beskydning. Man blev mindet om både Dommedag nu og The Deer Hunter, mens man så Armadillo, og var det nu også tilladeligt i en dokumentarisk skildring af en forfærdelig krig?

En dårlig begyndelse

Filmåret 2010 begyndte ellers ikke godt med Per Flys Kvinden der drømte om en mand, et stiliseret erotisk drama, der ikke rummede ret megen lidenskab. I stedet vidnede filmen om en instruktør, som var kommet ud på alt for dybt vand i et forsøg på at udfordre sig selv, og publikum blev væk. Kvinden der drømte om en mand solgte kun 28.000 billetter, hvor Flys forrige film, Drabet (2005), solgte næsten 400.000.

Billetsalget til årets anden film, Christoffer Boes Alting bliver godt igen, var endnu dårligere sølle 11.000 men kunstnerisk var filmen en triumf for den kompromisløse instruktør. Alting bliver godt igen, der i maj fik sin internationale premiere på filmfestivalen i Cannes, lignede på overfladen en politisk thriller, men viste sig at være noget helt andet og var så sindrigt og begavet konstrueret, at den om noget fortjente at blive set to gange.

Hele to danske film blev i februar udtaget til filmfestivalen i Berlin Thomas Vinterbergs afhængighedsfortælling Submarino og Pernille Fischer Christensens En familie og debutanterne Michael Noer og Tobias Lindholms fængselsdrama R vandt hovedprisen på filmfestivalen i Göteborg i januar. Andre instruktører end Lars von Trier har altså stadig international bevågenhed.

En familie, der er et bevægende familiedrama, har først premiere i det nye år, men både Submarino, der blev produceret uden offentlig filmstøtte, og R viste sig at være to af 2010s bedste danske film. Begge tog de publikum med ned på samfundets bund, fortalte vedkommende historier om overlevelse og desperation og benyttede sig af en uforsonlig, socialrealistisk stil, som gjorde det svært at ryste dem af sig bagefter.

Nye stemmer

Mindre interessant blev det ikke af, at Tobias Lindholm også var medforfatter af manuskriptet til Submarino. En ny, markant stemme i dansk film havde meldt sin ankomst. Ingen af de to følelsesmæssigt hårde film gjorde dog større væsen af sig ved billetlugerne. R solgte 33.000 billetter, mens Submarino nåede op på ca. 46.000.

2010 bød også på en række andre nye stemmer, hvoraf Nicolo Donato og Kaspar Munk var de mest interessante fraregner man Mikkel Nørgaard, der faktisk også spillefilmdebuterede med Klovn The Movie. I Broderskab fortalte Donato stærkt, men ikke helt lydefrit om homoseksualitet i neonazikredse, mens Munk i sin første spillefilm, Hold om mig, demonstrerede en sjælden sans for at skildre unge menneskers turbulente følelsesliv på en gribende og overbevisende facon.

Af de to film klarede Hold om mig sig bedst i biografen. Den blev set af 45.000 mennesker, mens Broderskab kun blev set af 7.600.

Den tidligere DR2 Premiere-vært Mikkel Munch-Fals forsøgte sig som en dansk Todd Solondz i Smukke mennesker, men selv om filmen bød på både absurde, ubehagelige og morsomme scener, var den ikke helt så uafrystelig eller helstøbt som forbilledets bedste værker. 5.300 mennesker løste billet til den.

Usædvanlige vikinger

Endnu mindre vellykket var Louise N.D. Friedbergs debutspillefilm, Eksperimentet, der fortalte en vigtig historie om Danmarks skamfulde koloniale fortid på Grønland, men gjorde det så firkantet og dramaturgisk uforløst, at man aldrig rigtig begyndte at interessere sig for filmen eller de stakkels hovedpersoners skæbne. Det var formentlig også en af forklaringerne på, at den endte med kun at sælge 25.000 billetter.

Årets engelsksprogede indslag var Nicolas Winding Refns usædvanlige vikingefilm Valhalla Rising, der havde Mads Mikkelsen i hovedrollen som en stum, enøjet kriger, der slår følge med en gruppe kristne vikinger på vej til Det Hellige Land. Visuelt var filmen umådeligt flot, men den langsomme, næsten meditative handling krævede meget af publikum, og den blev kun set af 8.000 mennesker.

En lille håndfuld mere eller mindre ligegyldige børnefilm blev der ud over de allerede nævnte også plads til i biograferne i 2010, og egentlig er det kun Karla Bengtsons opfindsomme og humørfyldte animerede Tigre og tatoveringer, som fortjener at blive omtalt selv om den med en spilletid på 42 minutter ikke rigtig kan betragtes som en spillefilm.

Populær filmaftale

Den største optimisme for fremtiden knytter sig utvivlsomt til den filmaftale, der blev vedtaget i oktober måned af samtlige Folketingets partier, og som sikrede dansk film arbejdsro ved blandt andet at fastholde et samlet støttebeløb på 2,1 mia. kroner i de kommende fire år.

Aftalen giver Det Danske Filminstitut større frihed til at agere, som man finder det formålstjenstligt; de mange mere eller mindre gennemskuelige støtteordninger bliver revideret; den kommercielle 60/40-ordning bliver til en markedsordning med øget kvalitetskontrol; tv-stationernes indflydelse på dansk film bliver mindsket; man fokuserer på distribution på et marked, hvor nye teknologier hele tiden forandrer spillereglerne; og der sættes penge af til digitalisering af de små biografer rundt om i landet.

Nogle mener, at der ikke er sat penge nok af og det er der vel heller ikke, det er en dyr affære at installere digitale fremvisere i en biograf. Men det er første gang, at digitaliseringen overhovedet nævnes i en filmaftale, hvilket om noget er et tegn på, at D-Cinema, som man efterhånden har snakket om i mange år, venter lige om hjørnet.

Men ellers bakker det meste af filmbranchen op omkring en filmaftale, der bliver omdrejningspunktet i den kamp mod kunstnerisk og økonomisk fallit, som dansk film har haft hængende over hovedet i nogle år. F.eks. er der ikke megen tvivl om, at Zentropa holder skindet på næsen takket være Hævnen og Klovn The Movie, der er to af det forløbne filmårs største sællerter.

Den nye filmaftale skal inden 1. april omsættes til en konkret handlingsplan af Det Danske Filminstitut, og det afgørende bliver naturligvis, hvordan støttesystemet bliver indrettet; om det kommer til at give filmskaberne den frihed og fleksibilitet, de og DFI længe har efterlyst, og som forhåbentlig vil være med til at holde fast i og helst øge kreativiteten og den kunstneriske virketrang.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu