Læsetid: 4 min.

Årets (under)gang i det svenske kongehus

Sex, lobbyisme og nazister fortællingen om året i det svenske kongehus kunne være hentet i en krimi. Det er da også især to bøger, der har bidraget til debatten i et år, hvor den republikanske forening fordoblede sit medlemstal
Glansbillede. Kronprinsesse Victorias bryllup i sommeren 2010 var det, der blev fokuseret mest på i svensk tv's gennemgang af året i det svenske kongehus. Kritikere mener, at man kunne have afsat lidt tid til blandt andet kongens sidespring, dronningens familieforhold og prinsesse Madeleines brudte forlovelse.

Glansbillede. Kronprinsesse Victorias bryllup i sommeren 2010 var det, der blev fokuseret mest på i svensk tv's gennemgang af året i det svenske kongehus. Kritikere mener, at man kunne have afsat lidt tid til blandt andet kongens sidespring, dronningens familieforhold og prinsesse Madeleines brudte forlovelse.

Fredrik Sandberg

Kultur
14. januar 2011

I december sendte Dronning Silvia en julehilsen til chefen for Sveriges TV4, Jan Scherman. En personlig hilsen, maskinskrevet, underskrevet med blæk og segl og sendt i en anonym kuvert til Schermans private adresse. TV4 havde tidligere i december vist en dokumentar i det respekterede program Kalla Fakta om Dronning Silvias far, Walther Sommerlath. Kalla Fakta dokumenterede, at Walther Sommerlath trådte ind i det nazistiske parti allerede i 1934, og at han drog fordel af ariseringen af Tyskland ved at overtage en fabrik fra en jødisk familie i Berlin i 1939.

Det fik dronningen til at sende en hilsen til Jan Scherman, hvori hun blandt andet skrev: »At blive sammenlignet med Adolf Eichmann i TV4s Kalla Fakta den 5. december 2010 er ikke let at sluge«.

Dette synes at være kulminationen på et heftigt år i det svenske kongehus. Allerede i foråret begyndte debatten, da bogen Ja. Monarkins bästa tid är nu/Nej. Monarkin har aldrig varit farligare än nu udkom, hvor henholdsvis en royalist, P.J. Anders Linder, og en republikaner, Per Svensson, argumenterer for kongehusets henholdsvis storhed og fald. Så var diskussionen åben, og det ledte op til kronprinsessens sommerbryllup, der blandt andet gav anledning til kritik af, at kongen skulle føre sin datter op ad kirkegulvet og give hende væk i kirken. Et udtryk for håbløst bedagede kønsroller mente mange.

Men det, der virkelig satte gang i debatten, var udgivelsen af bogen Carl XVI Gustaf Den motvillige monarken af Thomas Sjöberg, Deanne Rauscher og Tove Meyer i november. Den tegnede et lidet flatterende portræt af en konge, der væltede sig i damer og havde en problematisk kontakt til den kriminelle underverden i Sverige. Årets sidste slag mod kongehuset blev leveret af Sveriges Radios nyhedsprogram Ekot, der påviste, at kongen under et statsbesøg i Brasilien tidligere på året havde gjort reklame for fem svenske firmaer, som han selv har aktier i.

Alt i alt er det ikke overfortolkning at betragte det nyligt afsluttede 2010 som et hårdt år for det svenske kongehus, men det er ikke den opfattelse, man får, hvis man ser programmet Året med kungafamiljen, der for nylig blev sendt på Sveriges Television. Debatten omkring bogen, Carl XVI Gustaf Den motvillige monarken, omtales i et par minutter, men ellers er det hovedsageligt rejsebilleder og det kongelige bryllup, der dominerer den timelange udsendelse. Og det er nu også blevet genstand for kritik i de øvrige svenske medier, at årskavalkaden bagatelliserer den række af skandaler, der har plaget kongehuset i 2010. Flere hæfter sig ved, at tilrettelæggeren på udsendelsen er journalisten Meta Berg-qvist, der har vist sig at være en nær ven af kongefamilien. Sveriges Television kæmper i forvejen med mistænkeliggørelse omkring deres dækning af og forhold til kongehuset. Da Sveriges Television blev bekendt med, at en af deres medarbejdere var medforfatter til bogen om Carl Gustaf, blev hun fyret.

En absurditet i dagslys

Men på trods af at år 2010 på alle måder var et skandaleår for det svenske kongehus, er det ikke noget, der påvirker folk i almindelighed, mener etnolog ved Stockholms Universitet Mattias Frihammar, der har skrevet ph.d.-afhandling om kongehuset og befolkningens opfattelse af det. De, der er for, vil være for selv i svære tider. Så vil man i stedet sige, at det er synd for kongen, at journalisterne er respektløse, og at kongen har ret til et privatliv. Til gengæld kan skandalerne anspore modstanderne og dem, der normalt er ligeglade, mener han.

»I princippet er der ikke noget nyt i denne bog. Folk er ikke blevet overraskede. At kongen har været playboy? At kongen ikke er nogen særligt dygtig konge? Ja, det har vi altid vidst, nu har vi det bare på print,« siger Mattias Frihammar, der mener, at folk følger kongehuset, som var det en dokusoap. Vi vil se dem som almindelige mennesker.

»Generelt har skandalebogen ikke ændret billedet af kongehuset, for det er selve paradokset med den kongelige institution: Den er absurd fra begyndelsen, og det er ikke nogen hemmelighed. Den er en absurditet i offentlighedens lys.«

Og derfor vil de, der er for monarkiet, være for, på trods af at kongen ikke er nogen god konge, mens de, der er imod, vil være det, uanset om kongen er god eller dårlig.

»På den måde er kongehuset en elite på ikke-elitens side. For når eliten diskuterer, diskuterer de principper. Når befolkningen diskuterer, handler det om personer. Der har skandalebogen ikke gjort hverken fra eller til.«

Kongen reagerede da også selv meget afslappet på bogen ved at sige, at nu var det tid til at vende bladet.

Morgenluft

Det er et udtryk, der hænger ved, og hver gang kritikken af kongehuset blusser op, henvises der til kongehusets totale afvisning af kritik og ønske om at vende bladet. Det samme gjorde Jan Scherman, da han havde modtaget brevet fra Dronning Silvia. Under overskriften Elitære vuggestuebørn skrev chefen for TV4 i et langt indlæg i Aftonbladet, at dronningens utidige julehilsen vel var udtryk for et ønske om at give ham dårlig samvittighed, og at dronningen og kongens totale afvisning af kritik er en trussel mod ytringsfriheden. Han skriver, at det ikke kun er dronningen, der sender hilsner. Han fik også opkald fra erhvervsledere, der som venner af kongefamilien mere eller mindre direkte opfordrede ham til at standse visningen af Kalla Fakta-programmet. »2010 var året, hvor det blev tydeliggjort, at kongemagten er en elitær klike som andre i den etablerede magtverden«, skriver Jan Scherman i Aftonbladet og slutter af med en opfordring til kollegerne i medierne om at afholde sig fra at vende bladet, men i stedet netop fortsætte med at se kritisk på kongemagten. Så 2011 bliver nok ikke nemmere for det svenske kongehus.

I den republikanske forening vejrer man morgenluft. Talsmand Peter Althin giver foreningens årsrapport overskriften: År 2010 begyndelsen til enden for monarkiet. På bare et år har den republikanske forening i Sverige fordoblet sit medlemstal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her