Læsetid: 2 min.

Al historie involverer i virkeligheden kvinder

Forfatter Peter Øvig Knudsen mener, at kvinder har en blokering i forhold til at læse fakta om krig. De burde grave i historien og skrive mere om kvindernes rolle
12. januar 2011

Undersøgelser viser, at det er kvinderne, der holder hånden under det skønlitterære marked. Kvinder læser over dobbelt så mange skønlitterære bøger som mænd. Er det et problem, synes du?

»Nej, det synes jeg ikke. Jeg tror på en måde, at vi mænd og kvinder lever i to vidt forskellige verdener, så jeg synes ikke, at der er noget mærkeligt i, at vi nærmer os virkeligheden på forskellig vis gennem enten fakta eller fiktion. «

Hvorfor tror du, at kvinder læser mere skønlitteratur end mænd?

»Det aner jeg ikke! Men når du nu spørger, så er mit skud fra hoften, at det er nok fordi kvinder har en smukkere og mere poetisk sjæl end mænd! Og at den finder de spejlet i skønlitteraturen ... Når mænd læser mere fakta, hænger det nu nok også sammen med, at de forestiller sig, at de udnytter tiden bedre sådan. Men der tager så de fejl, for fiktionen bidrager også til en forståelse af virkeligheden. Når jeg holder foredrag på bibliotekerne, bliver bibliotekarerne altid så glade, fordi der endelig kommer nogle mænd også.«

Er du bevidst om, at du hovedsageligt skriver til et kvindeligt publikum?

»Nej. Jeg skriver de bøger, jeg selv vil læse. Og dengang jeg skrev om besættelsestiden, opdagede jeg, at stort set alle mine læsere var mænd over 40 år. Det virker, som om kvinderne har en blokering i forhold til at læse om krig. Men hvis man gravede lidt i historien, kunne man godt finde kvinder i f.eks. modstandsbevægelsen. Dem kunne kvinder læse eller skrive om. Der er jo i virkeligheden meget få historier, der ikke involverer kvinder. Mændene er oftest dem, der fylder mest ved første øjekast, men netop dér skal man grave lidt og finde kvinderne. Det vil altid give en særlig vinkel på historien. Lige nu skriver jeg på en bog om hippiebevægelsen i Danmark, og her har det undret mig, at der i begyndelsen aldrig var nogen kvinder, der tog ordet på fællesmøderne i Thy- lejren. Det viste sig, at det turde de simpelthen ikke. Også i hippiebevægelsen var kønsrollerne altså meget traditionelle i slut-60erne. Det var en overraskelse for mig, at hippieprojektet på den måde faktisk først for alvor kom i gang i 70erne. Men det er ikke af hensyn til de kvindelige læsere, at jeg fortæller den del af historien. Det er af hensyn til virkeligheden. «

Hvordan er dine egne læsevaner?

»I arbejdsperioder bliver jeg fagidiot, og så er jeg kun interesseret i at læse om det, der er relevant for mit arbejde. Ikke at det er et problem, arbejdet er for mig en stor fornøjelse. Men ellers læser jeg også skønlitteratur.«

Information har spurgt en række forfattere om, hvorvidt det er et problem, at skønlitteratur primært læses af kvinder. De to første interviews i serien blev bragt i mandags og i går

Serie

Den kønsopdelte bogreol

Mænd er til fakta, kvinder til fiktion. Alle undersøgelser, læsegrupper og bogsalgsstatistikker fortæller den samme historie: Uden kvinderne ville det skønlitterære marked bryde sammen.

Information sætter den kommende tid fokus på det kønnede bogmarked.

Seneste artikler

  • Da litteraturen blev for folkelig, trak mændene sig

    21. januar 2011
    Når kvinder bliver overrepræsenteret i et fag, taber det automatisk status, og så trækker mændene sig. Det mener Hanne-Vibeke Holst, som genkender samme tendens i litteraturen, hvor 70'ernes kvindelitteratur gjorde faget lidt for folkeligt for mændene
  • Kvinder læser sjældent bøger om historie

    17. januar 2011
    Den faktuelle litteratur medtænker ikke kvinderne nok, mener historiebogsforfatter Pia Fris Laneth. Det er en skam, for kvinder har også brug for at forstå sig selv historisk
  • »Mænd risikerer at blive reduceret til robotter«

    11. januar 2011
    Den islandske forfatter Sjón mener, at mænd presses til at læse fakta for karrierens skyld. Det gør han selv
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

Peter Øvig tager grueligt fejl når han konkludere, at kønsrollerne var meget traditionelle indenfor hippiebevægelsen. Måske ud fra en overfladisk betragtning, men absolut ikke i virkeligheden. Jeg selv var aktiv, i det post- hippe (fra midten af 60´erne) og selve hippie bevægelsen, til den faede ud engang i begyndelsen af 80´erne. Jeg kan bekræfte, at de omvendte kønsroller var særdeles fremherskende, og bestemmende for mange af vores værdier, og for adfærden.
Erfaringen og praksis med de ombyttede kønsroller, var først og fremmest dominerende indenfor det erotiske område, hvorfra tendensen så bredte sig, til andre kontekstuelt bestemte former for social samvær, og social interaktion. Hvorfor denne rolleovertagelse fandt sted på de nogle områder, og ikke på andre, må udredes både historisk og sociologisk. Imidlertid er der ingen tvivl om, at de sociale forventninger i hippie miljøet begunstigede, de omvendte kønsroller og, at denne tendens reproducerede sig gennem multiple mønstre.
Fagligt er fænomenet med de ombyttede kønsroller kendt, indenfor antropologisk forskning, i forbindelse med såkaldte millenaristiske bevægelser, hvor fænomenet ofte optræder. Antropologen Victor Turner har påvist at fænomenet også optræder sammen med overgangsritualer, og i specifikke sociale situationer som han kalder ”communitas”, hvor mange mennesker med forskellige sociale og kulturelle bagrude kommer sammen for en kort stund ( f.eks. Thy-lejeren eller samlingssteder for pilgrimme). En slags social non-struktur opstår, og folk oplever en utvungen direkte kontakt, fri for sociale restriktioner. Turner siger at ”communitas” også indebærer oplevelsen af at være sin egen modsætning; værdier og normer er vendt på hoved, og gennem oplevelsen af ”det modsatte”, ”det anderledes” erkendes virkeligheden!
Se f.eks. Victor Turner:”The Forest of Symbols: Aspects of Ndembu Ritual” og
Victor Turner: “The Ritual Process: Structure and Anti-Structure”.

Peter Øvig mener, at kvinder skal læse fakta om krig og grave mere i historien om kvinders rolle. Jamen herregud! Kvinder for Fred arbejdede hårdt i 80´erne, var på fredsmarcher, læste og arbejdede imod krig. Mænd var udelukket fra møderne, fordi vi oplevede, at mændene totalt dominerede med belæringer, og de mere sky kvinder skulle have mulighed for at turde udtale sig, hvilket skete i meget høj grad i løbet af kort tid. Når PØ ikke er opmærksom på, hvor meget kvinder har "gravet", er det af den indlysende grund, at medierne svigtede.