Læsetid: 2 min.

Om almindelig høflighed

Måske er det på tide med et comeback for helt almindelig høflighed?
Groft sagt var det Leonard Cohen, der introducerede denne signatur for god omgangstone.

Groft sagt var det Leonard Cohen, der introducerede denne signatur for god omgangstone.

Rolf Haid

13. januar 2011

Jeg havde det held engang som ung mand at interviewe Leonard Cohen. Det var til datidens toneangivende (nå ja: og eneste) seriøse musikmagasin, MM, og det foregik en kold februarformiddag på et hotel tæt ved Rådhuspladsen. Heldet var tofoldigt - på den ene side var han et af mine store idoler, på det andet var han uhyre venlig, imødekommende og velformuleret. Enhver håbefuld rockskribents ønskedrøm. Ung nok til stadig at tro på musikken og dens udøvere kunne ændre verden stillede jeg ham ud over de faste tilspørgsler om hans seneste album nogle af De Helt Store Spørgsmål. Ét af dem lød noget i retning af, hvordan han mente, vi hver især kunne gøre verden til et bedre sted at være.

Leonard Cohen smilede og kiggede mig lige i øjnene. »Vi kunne jo begynde med at være lidt mere høflige over for hinanden,« svarede han så: »Dét tror jeg faktisk ville være et stort skridt.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

En fin lille påmindelse!
"I mit ungdommelige overmod syntes jeg ikke om svaret..." Det er en interessant iagttagelse. Da Lynggaard næppe er ene om i sin tid at have ungdommeligt overmod, indikerer den, at høflighed kan være noget, ungdom foragter.
Egentlig indikerer den opløftende episode ved pengeautomaten noget lignende: Det unge menneskes høflighed bliver bemærket som noget særligt. Og det skulle ellers helst være det almindelige.
Men hvorfor har så mange ikke bare lært almindelig høflighed som en selvfølgelig del af deres opvækst? Den gør alting lettere og verden til et mere behageligt sted.

Tak skal De have - jeg synes, at de sidste 10 år især har budt på en nivellering af den respekt, mennesker i al almindelig omgang har krav på. Det paradoksale er, at dette forhold netop gør sig bedst, hvis det ikke formuleres som krav, men begynder med egen sagtmodighed og besindelse.

Peter Andreas Ebbesen

Tak for den svada!
Det trænger vi til, i denne på mange måder kolde tid vi lever i.
Jeg har oplevet når jeg rejser i Tyskland med min kæreste, at tyskerne generelt er meget mere høflige og hjælpsome end mange danskere er.
Du skal ikke stå ret længe et sted og være i tvivl om hvor du er, før der kommer en hen og spørger venligt om du har brug for hjælp.
Det er ret fantastisk.
Som blind, lægger jeg også mærke til det i de tyske sporvogne, S-tog og busser.
Så snart de ser en hvid stok, så rejser folk sig op omgående.
Mens i Danmark, der skal man nogle gange stå og parlamenterer med folk om hvorfor det er vigtigt at man får et sted , hvor man kan være med sin førerhund.
Jeg har oplevet en ældre dame i en bus i Århus, som ikke gad at lette rumpetten, for jeg kunne da bare finde et andet sted og være med min hund, for hun gad sgu ikke og rejse sig, osv.
Det endte med, at en anden passager blev sur på hende, og bad hende flytte sig, så min kæreste, førerhund og Jeg kunne sætte os ned.
Det tog nok 5 minutter af turen og diskutere med damen.
VH Heidi Madsen

Her i 'ytringsfrihedens højborg' Danmark er høflighed yt
Det er jo synonymt med 'politisk korrekthed' som kan få alle 'ytringsfrihedskæmpere' til at slå syv kort for sig. Tænk at skulle tænke før man taler og overikøbet moderer sin tale efter hvem man henvender sig til. Det er jo selvcensur!
Så hellere 'gammel dansk oprigtighed' som er blevet det som at giver folk med 'grovfilen'
I lande med gammel bykultur har man lært at høflighed er vigtig for at få tingene til at glide uden for mange unødige problemer og støj på linien
På engelsk har man udtrykket 'the milk of human kindness', tilsvarende findes ikke på dansk
måske fordi man ikke kender til det?
Vi danskere er jo i forhold til de lande stort set lige kommet til byen ude fra en syvende roerække hvor omgangsformene ikke er så fintslebne.
Når man så oven i købet få at vide at man bare skal give lods så sku' da fan'en

Olav Bo Hessellund

Nu er Leonard Cohen jo også canadier. Og det satte straks gang i erindringerne….
Når man som dansker rejser rundt i det store land, er noget af det første, der slår én forskellen i omgangs- og tiltaleformer i det offentlige rum, sammenlignet med Danmark – og det er formentlig ikke nogen tilfældighed.

Ligemeget om man handler i det lokale supermarked eller færdes i trafikken, mærker man forskellen, som måske kan sammenfattes i begrebet ”den venlige opmærksomhed på andre” – altså modsat den ligegyldighed og nogle gange ligefrem hensynsløshed, man ofte møder herhjemme, når man færdes i forretninger og offentlige transportmidler - og som Peter Andreas Ebbesen giver et eksempel på.

Måske er man i Canada også mere høflig end så mange andre steder i verden. Man kan i hvert fald høre amerikanere, der gør grin med deres naboer og fortæller vittigheder om, at canadiere høfligt siger tak til pengeautomaten, når den spytter pengene ud.

Det er ikke mange dage siden, jeg var ude for en kassedame, der uden et ord til undskyldning eller beklagelse, slyngede de penge tilbage hen ad båndet, som hun i første omgang havde glemt at give mig korrekt tilbage på – som om det var en selvfølgelig ting at give kunderne forkert tilbage.

Andet eksempel: Da vi sidste gang vendte hjem fra Canada, stod vi i kø i lufthavnens paskontrol, og så kommer der en dansker og vader/maser sig tværs igennem køen uden at sige et ord. Jeg kunne ikke nære mig, og sagde temmelig højt til min kone: Ja, så er vi da klar over vi er kommet til Danmark! Vi havde i skyndingen glemt, at den slags faktisk ikke er unormal adfærd i Danmark - vi havde jo vænnet os til, at man i slige situationer som en selvfølge siger ”undskyld/excuse me”.

Men man behøver heldigvis ikke rejse så langt væk for at opleve almindelighed høflighed – en tur over sundet eller en tur sydpå over grænsen er såmænd nok til at mærke forskellen.

Kan i denne forbindelse heller ikke nære mig for at citere en lidt flabet karakteristik, jeg for nogen tid siden hørte om danskerne: Det er bønder, der går i bytøj!

Nu vil nogle måske indvende, at ovenstående bare er udtryk for et surt gammelmands opstød over tidernes forfald, men mine store børn medgiver dog, at jeg nok har en pointe.

Henrik Jensen

Peter - har boet i Tyskland, deler dobbeltseng med en af slags.....og min oplevelse er en anden. Der er formel høflighed - og så er der reel høflighed.

Den formelle høflighed kan tyskerne godt; men hvis man nogensinde ser f.eks. et tysk talk-show, kender jeg ikke mange folk, der er så uforskammede overfor hinanden.

Jeg var i Berlin i julen. Min mindste, 11 år, kom til at gå bagved en ældre dame, der helt tydeligt havde svært ved at holde balancen på det isglatte fortov (de var nelig slet ikke ryddede). Så han siger til hende: "Ved du hvad - det er vist bedre, du støtter dig til min skulder".

På det formale plan var det ikke specielt høfligt. Det var til gengæld meget venligt.

Svend Erik Sokkelund

"Vær ikke snobbet
Vær ikke vigtig
Vær ikke underdanig
Vær fordringsfuld overfor Dem selv,
men ikke overfor andre."

Emma Gad, 1918

Er det ikke sådan nogenlunde dét, det handler om?

Søren Kristensen

Opdragelsen kunne passende begynde i Folketingssalen, hvor der er opstået den skik politikere imellem, at man kun foregiver at høre efter hvis den der har ordet er en af "vennerne" eller når debatten kunne tænkes at adressere en selv. I alle andre anliggender gør man sig demonstrativt trav med ikke høre efter, tale med sidemanden eller på anden måde indikere at der ikke bliver hørt efter - lidt som det foregør i 3. klasse i folkeskolen, hvor socialiseringen endnu ikke er helt fuldbyrdet og sikkert til ære for os seere, når der er kamera på. At den praksis samtidig er mest udbredt blandt de mest garvede, gør det ikke bedre. I min bog giver denne form for arrogance og selvtilstrækkelighed i hvert fald ingen point.

Jeg bor i Norge hvor man konverserer og ikke bare taler, det kunne danskere lære meget af. Norsk høflighed gør blandt, at man søger at inkludere de tavse i samtalen.

Prøv det.

Vi bor lige ved grænsen. Og vi tager hver uge 'derover' for at opleve den venlighed, som det er lykkedes danske politikere med deres beskidte måde at bringe alle de for had, som ikke deler deres fanatiske rigmandsvælde og fremmedhad.
Fogh begyndt godt med at kalde videnskabfolk for smagsdommere - og i dag er det de unge venstreløgnere der brøler. Uerfarne, uvidende, påståelige hadspredere. DFanatikerne har bidraget.
Vores sprog er forpestet skoler og læreanstalter og universiteter underbemandede og forfaldne.
Vi ligger som VKO har redt.
Det er ligodt forbandet.

Per Henriques

@Dahl ---det er noget udokumenteret sludder, at give VKO skylden (rygmarvsrefleks) for høflighedens forfald ---- opgøret med alle autoriteter, som det er blevet formuleret af venstrefløjen, har desværre haft den (utilsigtede) virkning, at almindelig høflighed og høvisk tale er blevet ofret.....og det er sandt for dyden ikke de borgerliges skyld.

Enig @Lars Dahl, høflighed burde komme indefra og med forsæt udadtil ikke kun på overfladen, når man som du tager VOKs fordrejende spin'eri oveni så stinker det af bondefangeri og systematiseret gyldespredning ... Danmark er blivet forpestet til fordummelse og stenalderdom af en flok "... bønder, der går i bytøj! ..."

Therese Moreau

Mange tak en for opløftende artikel, den gjorde lige turen til skole lidt mere underholdende.
Det gør mig utrolig glad, at læse en artikel som denne fordi jeg, som teenager, oplever, at høflighed i form af brug af De/Dem er tabu - det gør man simpelthen bare ikke når man er 18 år gammel, da forventes det jo nærmere, at man opføre sig som en idiot overfor Gud og hver mand. Det er synd og skam, at det skal være sådan, for det burde jo være ganske basalt at tiltale andre mennesker De/Dem, men det er desværre blevet sådan, at selv voksne og ældre kigger mærkeligt på mig når jeg bruger dis-tiltaleform.
Mere fokus på almen høflighed, sproget er et udemærket sted at starte.