»Udgiv flere bøger for mænd og drenge.« Sådan lyder opfordringen fra den amerikanske bestsellerforfatter Jason Pinter i et indlæg på Huffington Post, hvor han langer ud efter forlagenes svigtende evne og vilje til at gå efter det mandlige publikum. »Jo mere forlagene gentager det tomme mantra om, at mænd ikke læser, jo mindre forsøger de at appellere til mænd, og det er dér, den onde cirkel begynder,« skriver Pinter, der mener, at bogbranchen selv bærer en stor del af skylden for, at det overvejende er kvinder, som læser skønlitteratur.
»Det kan han måske nok have ret i,« siger Henrik Christensen, der er adm. direktør for tre af Danmarks største boghandlerkæder Bog & Idé, Bøger og Papir og Boghandleren.
»Vi er i hvert fald meget bevidste om, at det er kvinderne, som er vores primære målgruppe, og i vores markedsføringsmateriale forsøger vi også at henvende os direkte til dem både hvad angår udformning, farvevalg og sprogbrug,« siger han.
Information beskrev i går, hvordan kvinder i gennemsnit læser langt flere skønlitterære bøger end mænd, som til gengæld tegner sig for størstedelen af den faglitterære læsning.
»Det er et ret entydigt billede, som både forlag og biblioteker kender alt til og selvfølgelig også forsøger at udnytte til deres fordel,« sagde lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet Karen Klitgaard Povlsen.
Ifølge Henrik Christensen er der ingen tvivl om, at det mønster går igen i hans kommercielle kæde-butikker.
»Men det kan omvendt ikke nytte noget, at vi bruger alt for mange kræfter på at nå mændene, når vi på forhånd ved, at det er en målgruppe, som er utrolig svær at nå. Selvfølgelig forsøger vi også at få mændene med, men det er en sværere målgruppe i vores verden. Det er mere biler, skruer, computere og fjernsyn, der tænder dem,« siger han.
Også en virksomhed
På landets næststørste forlag Lindhardt og Ringhof medgiver salgs- og marketingsdirektør Jeppe Mossin, at man i særlig grad har fokus rettet mod det kvindelige publikum.
»Vi kan godt diskutere, hvem der har ansvaret for at kvinder læser mere skønlitteratur end mænd; det er der givetvis mange forklaringer på. Men som forlag bliver vi nødt til at forholde os til, at det er sådan, det er, for vi bedriver trods alt en kommerciel virksomhed, som skal varetage sine forfatteres interesser. Og hvis vi ikke gik efter den målgruppe, hvor der er flest læsere, ville vi ikke gøre vores arbejde godt nok,« siger Jeppe Mossin, der dog understreger, at der er mange andre litterære genrer, som i højere grad henvender sig til mænd.
»De bøger, som sælges i virkeligt mange eksemplarer, bliver også læst både af mænd og kvinder. Det kan for eksempel være Stieg Larsson, Leif Davidsen eller Jussi Adler-Olsen, og i de tilfælde går vi selvfølgelig også efter begge køn i markedsføringen. Dybest set er det jo bare vores opgave at kommunikere så præcist som muligt for at nå ud til så mange som muligt,« siger han.
Litterær direktør på Gyldendal Johannes Riis vedstår også, at mange af bøgerne fra hans skønlitterære afdeling især henvender sig til kvindelige læsere, men det skyldes ikke en egentlig bevidst strategi, siger han.
»Erfaringen har lært os, at man skal være endog meget forsigtig med at vurdere, hvilke læsergrupper en bog vil henvende sig til. Og om vi mener, at en bog henvender sig til et kvindeligt eller mandligt publikum er ikke afgørende for, om vi antager en bog eller ej. Vores program afspejler først og fremmest arten af de manuskripter, vi får tilsendt,« siger Johannes Riis.
Så det er ikke et forhold, I kan lave om på, mener du?
»Nej, vi kan ikke bare bestemme, at nu vil vi gerne have nogle bøger, der henvender sig til mænd ikke medmindre vi udskriver en konkurrence. Vi er åbne for litteratur af enhver art, både den der er skrevet af mænd og for mænd og den, der er skrevet af kvinder og for kvinder og alle ulige krydsformer.«
Men henvender forfatterne sig så bare mere til kvinder end til mænd?
»Det skal jeg ikke kunne sige; men det er der jo noget, der tyder på; det er jo i hvert fald især dem, der læser. Og det kan godt være, nogle forfattere prøver at henvende sig mere til et kvindeligt publikum, men det er ikke noget, vi opfordrer dem til. Det blander vi os ikke i.«
Læserne er der ...
»Jeg var syv, da jeg første gang løb væk hjemmefra,« siger en kvindestemme, mens kameraet filmer en pige forgabt i en illustreret børnebogs fiktive univers. I den seneste tv-reklame for Barnes & Nobles e-reader, Nook, følger seerne på 30 sekunder en kvindes oplevelser med bøger fra hun er barn, til hun bliver voksen og reklamens entydige fokus på den kvindelige forbruger er ifølge den amerikanske forfatter Jason Pinter et sigende billede på det nuværende bogmarked.
»Hvorfor skulle mænd købe en e-reader, når læren af de her reklamer er, at du enten kan a) blive klogere på din egen graviditet, efter du er faldet for Mr. Darcy, eller b) blive Amelia Earhart eller Holly Golightly?,« skriver Pinter i sin klumme i Huffington Post, der også rummer en klokkeklar opfor-dring til branchens aktører:
»Lav flere flere bøger for mænd og drenge. Stol på de redaktører, der forsøger at købe dem, og sæt gang i marketingskampagner, der bedre rammer publikum. Læserne er der, de venter i spænding lige under overfladen,« ly-der det opbyggelige budskab.
Marketingschef på Gyldendal Nanna Wendt Sølvsteen kalder det »en spændende tanke«, om man kunne gøre mere for at lokke flere mandlige læsere på banen, men grundlæggende mener hun, problemet ligger uden for forlagenes rækkevidde.
»Jeg tror, problemet ligger langt tidligere end dér, hvor vi som forlag kommer ind i billedet. Jeg tror ikke, man med en anden markedsføring eller kommunikationsform kan ændre på den måde, mændene bruger deres tid. Det kommer hurtigt til at lyde meget banalt, men der er nok noget om, at flere mænd prioriterer deres Ipads og deres computere og sportsudsendelser højere end skønlitteraturen.«
Betyder det, at I på forhånd har opgivet mændene?
»Nej, overhovedet ikke, men det betyder, at kvinder i reglen har en meget bred smag, når det kommer til skønlitteratur, mens mænd har en mere selektiv smag. Det betyder ikke, at vi gør noget for at holde mændene fra døren.«
Men gør I nok for at få dem ind i folden?
»Hvis jeg ser på bredden af bogudvalget, og hvad bøgerne handler om, så synes jeg egentlig dørene står åbne. Det handler mere om, hvorvidt mændene har tiden og lysten til at træde ind af dem,« siger Nanna Wendt Sølvsteen.
Den kønsopdelte bogreol
Mænd er til fakta, kvinder til fiktion. Alle undersøgelser, læsegrupper og bogsalgsstatistikker fortæller den samme historie: Uden kvinderne ville det skønlitterære marked bryde sammen.
Information sætter den kommende tid fokus på det kønnede bogmarked.
Seneste artikler
Da litteraturen blev for folkelig, trak mændene sig
21. januar 2011Når kvinder bliver overrepræsenteret i et fag, taber det automatisk status, og så trækker mændene sig. Det mener Hanne-Vibeke Holst, som genkender samme tendens i litteraturen, hvor 70'ernes kvindelitteratur gjorde faget lidt for folkeligt for mændeneAl historie involverer i virkeligheden kvinder
12. januar 2011Forfatter Peter Øvig Knudsen mener, at kvinder har en blokering i forhold til at læse fakta om krig. De burde grave i historien og skrive mere om kvindernes rolle»Mænd risikerer at blive reduceret til robotter«
11. januar 2011Den islandske forfatter Sjón mener, at mænd presses til at læse fakta for karrierens skyld. Det gør han selv
Nå, men det ordner ligestillingsordførerne fra SF og S vel. De går jo ind for kønskvotering, så de skal nok sørge for at 50% af alle bøger der udgives skrives af mænd.....
Interessant som serien foreløbig synes at have fokus på det faktum, at mænd læser mindre skønlitteratur og at der skrives/markedsføres for lidt skønlitteratur med dem i tankerne.
Jeg er mere bekymret over, at kvinder ikke læser faglitteratur, og case-historien i den første artikel i serien ryster mig. Kvinden siger, at det faktuelle - det læser hun i aviserne. Det er ligegodt en mager kilde.
Hvordan dygtiggør kvinder sig så inden for et fag, når de har afsluttet deres uddannelse, hvis de ikke gider faglitteraturen? Hvordan får de udvidet deres horisont på andre væsentlige fagområder?
@Dorte Toft
Somdu, er jeg også langt mere anfægtet af, at kvinder ikke interesserer sig mere for fakta og for at gå i dybden end af, at mænd evt. ikke skulle læse nok skønlitteratur.
Mht. kommentarerne til den første artikel fra 4.1.11: http://www.information.dk/255353, synes jeg efterhånden også, at vi er kommet lovlig langt væk fra sagens kerne, og de lange indlæg er trættende.
De, som debatterer indbyrdes, skal selvfølgelig have lov, men jeg er stået af.
Måske afspejler vinklingen den redaktionelle holdning på Information og i de fleste andre medier, altså noget i retning af, at skønlitteratur bare er mere værd at interessere sig for. At problemet med, at nogen IKKE læser skønlitteratur er større end problemet med at nogen ikke læser faglitteratur.
Jeg har også noteret mig, at der rumler en del selv underlødig skønlitteratur igennem mediernes anmelderøjne, mens faglitteratur oftere forsømmes, kvalitet eller ej. Ligesom jeg ofte ser skønlitterære forfattere interviewet om eget produkt og verden, mens det der er langt mellem snapsene, når det gælder faglitterære forfattere.
Men måske er jeg bare farvet af min interesse for faglitteratur. Har lige købt en moppedreng af en bog om 2. verdenskrig i Danmark og tidligere var det "Mit smukke genom", "Kvinde kend din karriere" samt Jakob Elkjærs bog om, hvorledes journalistikken kan reddes.
Men jo, der ryger skam også skønlitterære bøger igennem. Lige nu er det endnu en bog af Alice Munro og før det "Renselse" og "Døderummet".
Store boghandlere som Arnold Busck og Boghallen i København anlægger samme vinkel som aviserne og deres anmeldere.
Skønlitteratur i gadeplan. Desto mere triviel og dårlig den er, desto tættere på indgangen - og gerne i store bunker. Smask, lige i synet!
Faglitteratur er derimod henvist til lavloftede, overophedede kælder- eller loftslokaler.
Ofte er den efterspurgte faglitteratur, som måske undtagelsesvist har været anmeldt i flere aviser, slet ikke hjemme, og boghandlerens blik er tomt og udslukt, når forespørgslen rettes til denne.
Atheneum er en velsignet undtagelse. Her har man aldrig været bange for faglitterauren.
Bibliotekerne er en anden redning. Her kan man heldigvis låne en del af de faglitterære bøger, som boghandlerne ikke gider beskæftige sig med.
Mænd læser skam også - bare ikke så meget skøn-litteratur. Men mænd læser jo sports-siderne i avisen, eller på internettet, eller tegneserierne - eller fag-litteratur om f.eks. anden verdenskrig eller vietnam-krigen eller hvilke nagler der skal til for at sætte de korrekte hjul på de rigtige biler.
Mange mænd har sikkert læst B.S. Christiansens bog 'på kanten' eller anden sådan litteratur. Mht. kvinder og faglitteratur tror jeg ikke kvinder tænker på at de læser, når de læser med et formål, dvs. for at vide mere om et emne. Ligesom mænd heller ikke tænker på at læser når de f.eks. læser en avis - for læsning er jo noget, man som dreng gør i skolen - ikke i fritiden...
Der er en ting, der undrer mig lidt i disse artikler om kvinder og mænd og deres forhold til bøger. Der henvises til Kulturundersøgelsen, udarbejdet af Danmarks Statestik for Kulturministeriet i 2004. Men det tror jeg ikke, Danmarks Statestik ville give sig i kast med. Det har derimod (det daværende) Amternes og Kommunernes forskningsinstitut, der lavede det som en spørgeskemaundersøgelse, der indrog ca. 2500 danskere, og handlede om alt muligt kulturforbrug. Der er altså slet ikke tale om statestik - men om en meget bred og løs opinionsundersøgelse.
Derudover henvises til en også gammel undersøgelse i USA, som heller ikke er statestik. Men hvad skal vi med det? Og hvorfor kommer artikelserien netop nu? Er det bare dette pirrende, at prikke på kønnene, at pege på dem og af dem, måske ligefrem opildne lidt til lidt kamp, hvem er bedst??
Hvad skal vi med det? Skal vi ikke bare engang til sige, at der er forskel på kvinder og mænd, og hurra for det - gid det ikke må ændre sig.