Læsetid: 5 min.

De borgerlig-liberale har taget Grundtvig til sig

Grundtvig er tilbage i centrum af den danske værdidebat. Men hvor det tidligere var venstrefløjen, der omfavnede Grundtvigs folkelige humanisme, er det i dag den borgerlig-liberale fløj, der har taget Grundtvig til sig
10. januar 2011

De fleste kender N.F.S. Grundtvig fra salmebogen og som folkehøjskolernes fader. Langt færre kender til samfundstænkeren Grundtvig, der med sine tanker om frihed, folkelighed og fællesskab lagde grundstenene til det moderne danske samfund. Men det skal der nu laves om på.

For netop Grundtvigs rolle som samfundsbygger er emnet for en række seminarer, som arrangeres af det nystartede Grundtvig Center ved Aarhus Universitet. Ifølge en af foredragsholderne og medlem af Grundtvig Centerets fagkyndige udvalg, professor ved CBS Ove Kaj Pedersen, er det vanskeligt at overvurdere Grundt- vigs betydning som samfundsbygger, der også efter international målestok er enestående.

»Grundtvig er helt uomgængelig i vores forståelse af national identitet. Han var uhyre aktiv i skabelsen af en national fællesskabsfølelse og udbredelsen af den folkelige forståelse for historie og kristendom. Og Grundtvig er desuden den centrale figur i den afgørende overgang fra enevælde til egentlig nationalstat, hvor der etableres en hårfin balance mellem den enkeltes frihed, forpligtelsen over for fællesskabet og statens rolle i den sammenhæng,« siger Ove Kaj Pedersen.

Han mener, at netop denne særlige danske balance mellem individ og fællesskab fortsat spiller en betydelig rolle for den politiske virkelighed herhjemme og for den moderne opfattelse af, hvad det vil sige at være dansk. Ifølge Grundtvig Centerets leder, Michael Schelde, er det på høje tid at få belyst denne side af den grundtvigske arv.

»Vi vil ikke blot nøjes med at beskæftige os med meget tekstnære studier af Grundt- vigs teologiske skrifter. I stedet ønsker vi at sætte bredt fokus på andre sider af Grundtvigs virkningshistorie. Herunder den politiske, hvor Grundtvig ofte er blevet opfattet som lettere dilettantisk. Men vi vil forsøge at vise, at det ikke er tilfældet, og at hans samfundstænkning har spillet en enorm rolle for udviklingen af det moderne Danmark,« siger Michael Schelde.

Højredrejning

En række samfundsdebattører og Grundtvig-kendere peger i den forbindelse på, at hvis Grundtvig havde set det velfærdsmonster, der kom ud af anstrengelserne, og som i stigende grad umyndiggør befolkningen med forbud mod rygning, tørklæder og andre farlige sager, ville han være løbet skrigende bort. Derfor er en besindelse på Grundtvigs enorme virkningshistorie også ifølge dem mere tiltrængt end nogensinde.

Og ikke mindst Grundt- vigs radikale frihedsforståelse er værd at gøre opmærksom på i en tid fyldt med ufrie og formynderiske rygelove, forebyggelseskommissioner, overvågning og tørklædeforbud, der alt sammen er med til at indskrænke den enkeltes personlige og åndelige frihed.

Netop Grundtvigs frihedsbegreb er emnet for Esben Lunde Larsens ph.d., hvor han også ser nærmere på moderne politikeres brug af det grundtvigske arvegods. Ifølge ham er Grundt- vig vigtig i dag, fordi han skabte en grundtanke om frihed, som er både anvendelig og stærkt tiltrængt i et moderne dansk samfund, som er præget af indvandringens udfordringer og danskernes udbredte fremmedgørelse over for deres egen kulturelle baggrund. Det er da også de grundtvigske idealer om frihed, der oftest dukker op i den politiske debat.

»Det er kendetegnende for den aktuelle politiske brug af Grundtvig, at man tværs hen over det politiske spektrum bruger ham til at fremme egne politiske diskurser, særligt når det gælder frihed, folkelighed og danskhed. Med større eller mindre retfærdighed over for Grundtvigs oprindelige intentioner,« siger Esben Lunde Larsen.

Men selv om Grundtvigs tanker benyttes bredt i det politiske landskab, bruges Grundtvig i dag overvejende på den borgerlig-liberale og nationalkonservative højrefløj, i modsætning til 1960'erne og 1970'erne, hvor Grundt- vig stod stærkt blandt venstrefløjshumanister som Ejvind Larsen og Ebbe Kløvedal Reich.

»Venstrefløjens brug af Grundtvig var præget af en stærk sekulariseringstradition, der ikke ville være ved det kristne udgangspunkt. I dag er der en langt større bevidsthed om kristendommens betydning for folkeligheden og sammenhængs- kraften. Det hænger selvfølgelig også tæt sammen med den større politisering mod islam, som fører til en øget besindelse på vores eget kristne grundlag,« siger Esben Lunde Larsen.

Han peger imidlertid på, at det er en grundlæggende fejltagelse at bruge Grundt- vig i kampen mod fremmede kulturer og religioner. Ifølge ham var det nemlig et helt afgørende aspekt ved Grundt- vigs frihedsforståelse at kæmpe for ånds- og trosfriheden og retten til at udtrykke den.

»Netop med islam-debatten viser det sig, hvor radikal en frihedstænker Grundtvig var. For lige så ugleset muslimerne er i visse kredse i dag, ligeså ugleset var jøderne i visse kredse på Grundtvigs tid. Men Grundtvig var om nogen forkæmper for jødernes rettigheder og frihed, så at bruge Grundtvig til at bekæmpe islam er simpelthen at gå galt i byen,« understreger Esben Lunde Larsen.

Demokratiets grænser

En af de borgerlig-liberale samfundsdebattører, der har taget Grundtvigs tanker til sig, er CEPOS-direktør Martin Ågerup. Han mener, at Grundtvig er så væsentlig en forudsætning for udviklingen af det moderne Danmark, at det er helt naturligt at spejle den aktuelle offentlige debat i Grundtvigs tanker. Og ser man nærmere på, hvad det var for et samfund, Grundtvig var fortaler for, så var han ikke Velfærdsdanmarks fader, men derimod en af dets første og største kritikere, mener CEPOS-direktøren.

»Det er ikke en eller anden dansk arv tilbage fra Grundt- vig, at der skal være en stor og stærk velfærdsstat. Grundtvig var tværtimod imod passiv forsørgelse, og imod at forsørgelsesretten skulle skrives ind i Grund- loven, fordi han mente, det ville føre til dovenskab og lediggang,« siger Martin Ågerup.

Han peger også på Grundtvigs frihedsbegreb, som ifølge ham kan bruges til en moralsk refleksion over demokratiets og velfærdsstatens grænser. Ifølge Martin Ågerup er det nemlig en meget vigtig del af demokratiet netop at afgrænse, hvad flertallet faktisk kan og skal bestemme. Og det kan Grundtvig være med til at minde os om.

»Selv om der er en tendens til ureflekteret at gå ind for ubegrænset demokrati og velfærdsstat, er det vigtigt hele tiden at være bevidst om, at alt hvad flertallet siger og mener, ikke nødvendigvis legitimt kan gøres til lov. Det er sådan set det, Grundloven er til for. Og det var i høj grad også noget, Grundtvig var meget bevidst om,« siger han.

Men det glemmer vi meget ofte i dag, hvor der synes at være total legitimitet om enhver beslutning, bare der er et folketingsflertal, der går ind for det, påpeger Martin Ågerup. Han mener, at den udbredte accept af de aktuelle indskrænkninger af frihedsrettighederne blandt andet skyldes, at mange danskere simpelthen har glemt det 20. århundredes europæiske historie. Også her kan den fornyede interesse for Grundtvigs tanker ifølge ham være med til at erindre om, at Danmark har en stærk liberal frihedstradition.

»Vi er efterhånden kommet så meget på afstand af de store antidemokratiske bølger i Europa, kommunismen, fascismen og nazismen, at vi tager for givet, at indskrænkning af frihedsrettigheder ikke går ud over almindelige mennesker. Standardargumentet i forhold til overvågning lyder jo, at man ikke har noget at frygte, medmindre man har gjort noget ulovligt. Det er bare ikke sagens kerne, som jo er, at vi har noget, der hedder privatlivets fred,« siger Martin Ågerup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

Mon Grundtvig ville have billiget den moderne forbrugers tilsyneladende ret til at destruere vores fælles livsgrundlag, Martin Ågerup? Er en sådan adfærd mon kompatibel med "... hvor der etableres en hårfin balance mellem den enkeltes frihed, forpligtelsen over for fællesskabet og statens rolle i den sammenhæng ..." [min kursivering], Martin Ågerup?

Der er meget rigtigt i Martin Ågerups liberale reflektion, problemet er, at friheden, når alt kommer til alt, kun gælder den økonomiske frihed, når det er åbenbart, at netop denne ene, lillebitte frihed, vender op og ned på meningen med begrebet. I den egentlige betydning af udtrykket er det jo "Arbeit Macht Frei", hvad man ikke skal anfægtes af, da nazisternes brug af udtrykket jo var løgnagtig, der var ikke tale om frihed gennem arbejde for dem, slogannet anvendtes overfor. Det ændrer ikke på, at frihed jo - som liberalister ellers er de første til at påpege - først og fremmest er frihed fra tvang, og målet med størst mulig frihed må gå i retning af frisætning af mennesker fra produktionens åg.

Claus Oreskov

Grundtvig satte gang i en masse og er en af dette lands store kanoner – men han var også stok konservativ og periodevis sindssyg. Hans megen snak om folket, er ikke mange potter pis værd, eftersom hans folkelighed var grumme paternalistisk. Folket var objekt for: opdragelse, kultivering og oplysning! Lenin sagde på tærsklen til oktober revolutionen ”giv arbejderne våben, så sker retfærdigheden helt af sig selv”. Det kunne Grundtvig aldrig have sagt. Så meget for hans folkelighed. Martin Ågerup har fuldstændig ret. Det er ikke den grundtvigianske bevægelse der skabte velfærdstaten – det gjorde den danske arbejderklasse, & i dag er det også udelukket arbejderklassen, der stå vagt om velfærden. Modsat den nye elite af samfundsnasser og de traditionelle klassefjender!