Læsetid: 5 min.

En by bygget rundt om en bronzeskulptur

Hvordan kan man have en skulptur til en værdi på over 100 millioner stående på gågaden, når kommunen alene i år skal spare 180 millioner? Det kan man, fordi Maren er symbolet på alt det, der er lykkedes i Holstebro
Hvordan kan man have en skulptur til en værdi på over 100 millioner stående på gågaden, når kommunen alene i år skal spare 180 millioner? Det kan man, fordi Maren er symbolet på alt det, der er lykkedes i Holstebro
25. januar 2011

Der blev og bliver tænkt store tanker om den lille Maren, der står diskret og betragter de handlende i Danmarks Flotteste Handelsby.

Over 100 millioner kroner værd siges det om Giacometti-skulpturen. Forleden diskuterede man igen i Holstebro, om der ikke ville være en vis logik i at sælge skulpturen i disse for vort land så trange tider. Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, Formanden for Ny Carlsbergsfondet, der i sin tid medfinansierede købet af Kvinde på kærre, som skulpturen retteligt hedder, fandt de store gloser frem og erklærede, at »det blev over hans lig,« at Maren blev solgt. Men borgmester H.C. Østerby (S) erklærede da også straks, at der måtte være tale om en kommunikationsfejl. Kommunen havde alene henvendt sig til Ny Carlsbergfondet og forhørt sig om mulighed for salg for engang for alle at begrave den diskussion. For at få Ny Carlsbergfondets ord for, at det overhovedet ikke er muligt at fylde kommunekassen op ved hjælp af en hurtig tur til Sothebys.

»Vi kunne aldrig drømme om at sælge hende. Maren er symbolet på alt det, der er lykkedes i Holstebro. Hun er kronjuvelen,« siger H.C. Østerby.

Aktivistisk politik

For H.C. Østerby er Maren meget mere end en Giacometti-figur. Hun er billedet på en aktivistisk kulturpolitik. På en forudseende kommunaldirektør og borgmesters fremtidsplaner for en egn med tiden imod sig. På en by, der vil noget. På mod.

»Allerede da hun blev købt var hun dyr. 210.000 var utroligt mange penge dengang. Og det mødte da også massiv modstand, men status på kommunen var, at den var meget dårligt stillet, og man vidste fra politisk side, at et eller andet måtte gøres for at sikre Holstebro på længere sigt. Her valgte man at satse på uddannelse og kultur. På kulturens område indførte man en indkøbspolitik. Og sådan kom Maren til Holstebro.«

Hvis Julius Bomholt levede, ville han flytte til Holstebro. For her har man udlevet hans vision for, hvad aktiv kulturpolitik kan gøre for et samfund, mener H.C. Østerby.

»Ad åre er der sket en ændring af opfattelsen af kulturlivet i Holstebro. I dag er det noget, man er stolt af, men det er takket være nogle standhaftige politikere, der på tværs af politiske skel prioriterede kulturpolitikken og stod imod, når de blev ktitiseret. For det er det selvfølgelig blevet, og det bliver det stadig,« siger han.

Ifølge H.C. Østerby har satsningen resulteret i en meget konkret forskel på Holstebro og andre byer af samme størrelse.

»Vi har en anderledes beboersammensætning. Vi har mange akademikere i Holstebro, og vi tiltrækker stadig den rigtige arbejdskraft. Kvadratmeterprisen på boligkøb er også meget høj. Alt det, er jeg slet ikke i tvivl om, hænger sammen med vores satsning på kulturen,« siger han.

Tager tid

Borgmesteren ser positivt på, at andre købstæder ligesom Holstebro er begyndt at satse på kulturlivet som det, der skal lokke tilflyttere til. Men han synes ellers ikke, det kan sammenlignes med den tradition, der ligger i Holstebro.

»Man kan jo slå sig op på at lave store koncerter som Horsens. Det er fint. Det er bare ikke nok. Den velfunderede, spirrende kultur kommer ikke af sig selv. Det er jo først inden for de seneste 5-10 år, at vi selv er begyndt at skabe kunst her i Holstebro. Vi startede med at indkøbe kunst i 1960erne, men nu er vi selv begyndt at skabe den. Og man kan ikke springe led over. Resultaterne af det kommer ad åre.«

Michael Bøss er lektor ved Århus Universitet. Han er én af de akademikere, som H.C. Østerby taler om. Og han erklærer da også, at hans adresse i Holstebro er udtryk for »et meget bevidst tilvalg«.

Da han i 1980 blev ansat som gymnasielærer i Lemvig, og familien skulle tage beslutning om, hvor de skulle bo, var Holstebro helt oplagt.

»Det er en by, der har et kulturliv, der tilfredsstiller den gruppe, jeg tilhører,« konstaterer han.

Og han understreger, at det også er meget bevidst, at han har valgt at blive boende, selvom han i dag underviser på Århus Universitet.

Ud over at være leder af universitetets center for irske studier forsker han i demokratibegrebet. I samfund og borgerskab. Det virker derfor oplagt at spørge ham, om han synes borgmesteren har ret i, at Holstebro har gennemført Julius Bomholts visioner for kulturpolitik. Gør adgangen til et mangfoldigt kulturliv mennesker til engagerede medborgere?

»Det er jo umuligt at svare på, om der er en direkte sammenhæng mellem det, at Holstebro altid har haft rigt kulturliv, og det, at der er opstået et stort folkeligt engagement i diskussionen om sygestrukturen og placering af supersygehuset. Men man må konstatere, at borgerne i hvert fald evner at organisere sig på en dygtig måde, og det, de især mener, er, at processen har været præget af demokratisk underskud, og at man ikke har taget den folkelige høringsfase alvorligt, men bare kører sådan et rent flertalsdemokrati.«

Michael Bøss mener på den måde, at den meget velorganiserede protest kan ses som udtryk for, at vi i hvert fald har at gøre med en gruppe bevidste borgere, der er skolet i foreningslivet.

»Især den nuværende borgmester er meget optaget af sportens foreningsliv. Og i det hele taget så trives foreningslivet utroligt godt i denne del af landet. Det har altid været en del af kulturpolitikken i Holstebro. Altså at den skulle bæres igennem i foreningslivet.«

Nærdemokrati presses

Men Michael Bøss mener også, at den form for folkelighed er under pres. I Holstebro som i resten af landet.

»Der er brug for, at den bliver genoplivet, fordi den er så utrolig vigtig for vores demokrati og for vores trivsel som medborgere,« siger han.

Så selvom Michael Bøss selv flyttede til Holstebro med alle sine ressourcer, fordi kulturlivet tiltalte ham, mener han ikke, at kommunerne kan satse på en aktivistisk kulturpolitik alene. De skal have andet at hænge deres eksistensberettigelse op på. Og den skal ikke kun komme fra dem selv.

»Hvis vores kommunale nærdemokrati ikke understøttes af landspolitikken, så er det klart, at så er det ikke nok til at holde liv i det folkelige fællesskab. Det er utroligt vigtigt, at man landspolitisk forstår, at de folkelige fællesskaber, der er opstået i kraft af det kommunale selvstyre og nærdemokratiet, er en værdi, der kan gå tabt, hvis den ikke prioriteres ordentligt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fin artikel i avisen om en by i den nordvestlige af Jylland, som satsede fornuftigt og klog for mange år siden. En investering og tro på udvikling uanset om det kan være særdeles vanskeligt at skabe denne forståelse for nutidens politikere - i såvel regionsråd som på Borgen - Christiansborg. Vi er de få i forhold til flertallet i vort demokrati - og det betyder oftest, at flertallet for ret - ikke nødvendigvis at de har ret. Kulturen er afgørende for livet. Vi har heldigvis meget kultur i Holstebro - og byen bør fortsat udvikle og værne om kulturen, som det centrale. Deraf udvikling og fremtid.
bent tilsted
granbakken 9, 7500 holstebro