Nyhed
Læsetid: 3 min.

Den evige teenager

Dramatikeren Ernst Bruun Olsen berigede Danmark med sin kåde samfundsindignation. Med musicalen 'Teenagerlove' som sit kendingsmærke
Kultur
8. januar 2011

Titlen Teenagerlove er en af de mest velklingende og anderledes i dansk dramatik. Ubekymret, flirtende og engelsk. Og Ernst Bruun Olsens debutstykke fra 1962 kom til at blive kendingsstykket både for ham og for moderne, dansk dramatik som helhed.

Nu er Ernst Bruun Olsen død, 87 år gammel. Men det er stadig hans Teenagerlove, folk nævner først, når de taler om ham. Mennesker, der får glimt i øjnene og ildhu i stemmerne, når de afslører, at de var blandt de heldige, der oplevede forestillingen dengang. Hvis man derudover læser manuskriptet i dag, kan man fortsat mærke kraften fra refrænet:»'Så skide vær' med det, her går det godt.«

Ernst Bruun Olsen var fra Nakskov. Egentlig blev han dramatiker ved en tilfældighed. Han nåede at blive uddannet som lærer og gå på Kunsthåndværkerskolen, inden han læste hos Preben Neergaard og kom ind på Odense Teaters Elevskole som 21-årig. Som skuespiller var han med i Helsingør-revyen og på Allé Scenen - og i fire film. Men fra 1957 begyndte han udelukkende at instruere og skrive. I 1956 havde han skabt friluftsforestillingen Trylleri i gaden med Poul Henningen, og i 1958 debuterede han officielt ved Radioteatret. Men i 1962 blev han altså verdensberømt i Danmark med Teenagerlove som Det Kgl. Teaters allerførste musical.

Noras forkæmper

Ernst Bruun Olsens dramatik bød altid på en samfundsanalyse med forståelse for tidens desorienterethed og kvindernes kamptrang. Efterkrigsgenerations drøm om store biler blev i hans forfatterskab sat over for desillusionen omkring den moderne verdens ansvarsløshed. Bal i den borgerlige fra 1966 som en direkte kritik af den socialdemokratiske kulturpolitik - og med Prometeus i saksen fra 1981 om mediernes selvcensur.

På Det Kgl. Teater opsatte han også Donna Johanna i 1971 og Lefleren i 1973. Derudover er hans kerneværker Hvor gik Nora hen da hun gik ud? fra 1968, Da jazzen kom til byen fra 1982 og Betty Nansen på Betty Nansen fra 1991. Netop dét år modtog han velfortjent Kjeld Abell Prisen. Ikke mindst fordi hans forfatterskab ofte er blevet set som en videreførsel af protesten og troen på mennesket hos Abell, sådan som i Melodien der blev væk fra 1939.

Bodil Kjers instruktør

Indignationen forlod ham tilsyneladende aldrig. Han blev ved med at forfatte skuespil, der gik samfundet efter i sømmene. Og han havde ikke mindst sans for at gå sammen med tidens hotteste personer. Ved gennembruddet med Teenagerlove komponerede Finn Savery musikken, så den kunne jazze rigtigt. Helge Refn skabte symbolske dekorationer med hjerteformede sofaer og vovede natklubkostumer. Og så spillede Bodil Kjer sammen med Henning Moritzen, Lise Ringheim og Holger Juul Hansen. Det lyder unægtelig fantastisk - og forestillingen spillede faktisk 180 gange over bare fire sæsoner!

Senere blev det vanskeligere for ham at få spillet sin dramatik. Det Kgl. Teaters interesse for hans værker kølnedes. Og hans vrede kulminerede i 2005 med værket Ti kongeligt kasserede skuespil og ét ikke indleveret. Skuespillene her er skrevet over en periode på 27 år, tilføjet en opsigtsvækkende brevveksling mellem ham og Det Kgl. Teaters dramaturgiat.

Nu er Ernst Bruun Olsen død med et imponerende livsværk bag sig. Hans seneste værk er fra sidste år - dialogromanen Gammel Arbejder Social Demokrat 1920-2010, der handler om en 90-årig Per, der sidder på plejehjemmet og tænker tilbage.

Hvis denne Per ellers havde været med på noderne, ville han også have tænkt tilbage på Teenagerlove.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her