Baggrund
Læsetid: 4 min.

Guds tilbagevenden er forbigående

Da Ratzinger blev pave, var der forhåbninger om dialog mellem fornuft og religion. Men det håb har lidt endnu et knæk efter pavens seneste forsøg på at indlemme teorien om Big Bang i den katolske doktrin. Kritikere kalder ham dogmatisk og khomeinistisk
Da Ratzinger blev pave, var der forhåbninger om dialog mellem fornuft og religion. Men det håb har lidt endnu et knæk efter pavens seneste forsøg på at indlemme teorien om Big Bang i den katolske doktrin. Kritikere kalder ham dogmatisk og khomeinistisk
Kultur
15. januar 2011

I oldtiden fejrede de kristne i Rom jul på helligtrekongersdag. Ved LEpifania (tilsynekomsten) den 6. januar prædikede pave Benedikt XVI om ledestjernen, som førte de tre konger til barnets krybbe:

»Spørgsmålet om, hvilken type stjerne det var, har i århundreder optaget astronomer. Kepler mente, at det drejede sig om en nova eller en supernova, altså en af de stjerner der normalt udsender et svagt lys, men som pludselig på grund af en eksplosion kan udsende et exceptionelt lys,« sagde paven og tilføjede: »Det er helt sikkert interessant, men det fører os ikke til at forstå den stjerne.«

Ifølge paven var de tre vise mænd »på sporet af Gud«:

»De forsøgte at læse hans signatur i skabelsen. Men som vise mænd vidste de også, at det ikke var muligt at se den med et teleskop, men kun med fornuftens dybe øjne, som er på sporet af den endelige mening med virkeligheden.« Big Bang er et bevis på, at »universet ikke er tilfældigt, som nogen vil have os til at tro,« sagde paven og fortsatte: »Vi skal ikke lade sindet begrænse af teorier, der kun når til et vist punkt, og som hvis vi ser godt efter overhovedet ikke er i konkurrence med troen, men som ikke formår at forklare den endelige mening med tilværelsen.«

Bristede forhåbninger

Da tyskeren Joseph Ratzinger blev udnævnt som afløser for den folkekære pave Johannes Paul II, vakte det forhåbninger om en dialog mellem fornuft og religion. Inden sin udnævnelse havde han diskuteret »sekulariseringens dialektik« med filosoffen Jürgen Habermas i bogen Fornuft og religion, og han lagde i sine udmeldinger vægt på fornuften som en medierende instans mellem religioner. Men da den tidligere teologiprofessor i 2006 vendte tilbage til universitetet i Regensburg som pave og citerede en byzantinsk kejsers ord om, at profeten Muhammed kun udrettede »onde og umenneskelige ting«, brast alle forhåbninger. Han lagde sig også ud med jøderne ved at indstille Pius XII, den omstridte pave under Anden Verdenskrig, til saligkåring og degraderede protestantismen til status som »trossamfund«.

Snarere end dialogorienteret bliver Benedikt således opfattet som dogmatisk. En af hans første embedshandlinger var at sørge for, at redaktøren for det katolske ugemagasin America, jesuitpræsten Thomas Reese, som havde givet plads til debat om bl.a. homoseksuelles rettigheder, præsternes cølibat og kvindelige præster, blev fyret.

Den italienske filosof Paolo Flores d'Arcais betegner paven som »khomeinistisk« med henvisning til ayatollah Khomeini, den åndelige leder af den islamiske revolution i Iran. Som leder af Kongregationen for Troslæren, Vatikanets svar på Vogternes Råd, diskuterede Ratzinger i 2000 offentligt »Guds eksistens« med den ateistiske filosofiprofessor: »Når de jordiske forhåbninger i politiske og sociale kampe forsvinder, er det kun naturligt, at deres himmelske surrogater vender tilbage,« påpeger dArcais i en dialog med de brasilianske jesuitters studiecenter, Instituto Humanitas Unisinos.

Værdirelativisme

Dagen inden sin udnævnelse udtalte paven sig i skarpe vendinger om »relativismens diktatur«.

Ifølge Flores d'Arcais er værdirelativisme »en uundgåelig kendsgerning«, som ikke er ensbetydende med nihilisme. Konsekvensen af mangfoldigheden af ideer er ikke, »at alle værdier er lige, men derimod, at man har pligt til eksplicit at vælge sine værdier«. Det modsatte af den værdirelativisme, som paven frygter, er absolutisme: »Moderniteten i Vesten opstår netop med dette valg i Oplysningstiden. Den grundlæggende værdi, der muliggør fremkomsten af den vestlige modernitet, er menneskets autonomi. Det sker med den uforudsigelige og historisk betingede synergi mellem videnskab og kætteri. Autos nomos, at give sig selv sin egen lov. Det indebærer, at autonomien vedrører alle og enhver, for ellers ville det blot være en ny form for heteronomi, flertallets underdanighed over for de få privilegerede autokrater,« ræsonnerer Flores d'Arcais og tilføjer: »Modernitetens historie er historien om de skiftende resultater i en konflikt mellem autonomi for alle og enhver og modstanden fra de privilegerede og den obskurantisme, der kun accepterer moderniteten i form af de teknologiske fordele, som de videnskabelige fremskridt sikrer, men lægger hindringer i vejen, når det handler om at realisere desillusionens, sekularismens og demokratiets fulde potentiale i form af frihed og lighed.«

Abort, kunstig befrugtning og dødshjælp er ifølge paven udtryk for en værdirelativisme, som kan føre til totalitarisme. Men dArcais hævder, at det er forkert at betragte religionen som et forsvar mod totalitarisme: »Fænomenet Guds tilbagevenden opstår ikke som en søgen efter frelse fra totalitarisme og udslettelse. Det er Wojtyla og Ratzingers tese, som er usand i historisk forstand og uholdbar på et logisk og filosofisk plan. De fører totalitarismen tilbage til Oplysningstiden og kravet om autonomi! Den katolske kirke har tværtimod fundet de mest behagelige samlivsformer med den fascistiske totalitarisme. Benito Mussolini blev af Achille Ratti, der er bedre kendt som pave Pius XI, beæret med betegnelsen forsynets mand«, påpeger filosoffen og hævder, at den fornyede interesse for religion er »et surrogat for håbet om at opnå et mere radikalt demokrati«:

»Fænomenet Guds tilbagevenden vil forsvinde, så snart kampen for et radikalt demokrati vender tilbage i stor skala og med blot delvis troværdige udsigter til succes,« spår ateisten d'Arcais.

Fælles værdier?

Derfor vil de brasilianske jesuitter vide, om kristne og ateister overhovedet har fælles værdier: »Der findes ikke blot én ateistisk moral. Der findes mange, en ateist kan også være den mest reaktionære af de reaktionære. Og der findes ikke blot én moral for troende, men mange,« svarer den italienske relativist og tilføjer: »Derfor afhænger det fælles terræn ikke af troen, men af den enkeltes etiske og politiske valg, uanset om man er troende eller ateist. Der hersker f.eks. fuldstændig harmoni mellem demokratiske ateister, der kæmper for retfærdighed og frihed, og troende, der tager evangeliet alvorligt, når der på næsten hver eneste side tordnes mod de rige.«

Dialogen mellem de brasilianske jesuitters studiecenter, Instituto Humanitas Unisinos, og den italienske filosof Paolo Flores d’Arcais kan læses på Mads Freses blog: Paven, jesuitterne og kætteren

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Johann Svendsen

Hvem havde de forhåbninger ?
Jeg kan godt betro forfatteren at der var en hel del
Katolikker der korsede sig da Rottweileren blev Pave, vi ved nemlig hvem der var 'hjernen' bag al den Polske Solformørkelses Helgen-pladder og idol-dyrkelse .

Hvad paven mener skifter fra tid til anden og hvad der passer til kirkens "vild-med-dans" med de nationalpolitiske systemer.

Teorien om "Big Bang" og skabeslen som den der er beskrevet i 1.Mosebog i Bibelse har imidlertid nogle ligheder. Det fælles er, at Universet er opstået på et bestemt tidspunkt.
I min skoletid for 50 år siden hed det sig, at Universet havde eksisteret i uendelig lang tid, men den teori blev forkastet, og den var bestemt i strid med Bibelens beretning om en skabelse.

Rent faktisk tager det tid at flytte den katolske kirke, verdens suverænt største trossamfund. Ratzinger har - i modsætning til, hvad alle troede - sat bevægelsen i gang. For de mere subtilt tænkende skete det allerede i hans første julenatsprædiken om kærligheden. Få opdagede det - men én væsentlig dansk teolog gjorde: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/50156:Kirke---tro--Pavens-teolo...

Mads Frese

Det hedder epifani - af græsk epiphaneia.

Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig ...det er god moral. Og så er den ikke - som så megen anden oprindelig moral - besudlet af religion...

...sært nok.

Gorm Petersen

Nak eller bliv selv nakket (Darwin).

Bill Atkins, du benytter den kristne udgave af den gyldne regel - den almene er: gør (i denne forbindelse det samme som 'vær') ikke mod andre, hvad du ikke ønsker, andre skal gøre mod dig!

Gorm Petersen, det er ikke Darwin, det er det platte begreb socialdarwinisme, du citerer. "Survival of the fittest" foregår over lang tid og handler om tilpasningsevne fremfor magt. På et makroplan giver det jo god mening, at man kan finde en niche, når man er et lille land, der kan finansiere hele lortet.

Gorm Petersen

Evolution er mest effektiv under systemer i krise - hvor lidelsen er maximal.

Sindrige konstruktioner som kødædende planter opstår i fattigkær - ikke hvor der er rigelige ressourcer.

En uendelig stor petriskål (en slags paradis) hvor bakteriekolonien bare kan ekspandere, vil ikke udvikle højerestående arter overhovedet.

Evolution forekommer kun hvor der er "graad og tænders gnidsel".

Sandheden er derfor, at ved at nakke de andre, forhindrer du dem i at nakke dig.

Den naivitet om det gode og det onde, som religionen kun er et eksempel blandt mange på, kan desværre ikke spores i før-religiøs tid, fordi der ikke eksisterer vidnesbyrd fra denne tid - hvis den nogensinde har eksisteret !

Gorm, hvis du taler om biologisk evolution så er du så galt afmarcheret som man kan blive.
Evolution foregår hele tiden, muligvis som en konstant. Men den virker bedst hvor der er stabilitet og overskud. Derfor er der størst diversitet i tropiske regnskove.

@Søren Lom

"Overskud" af hvad?

Må jeg svare, Leif Serup? Biologisk diversitet, tror jeg, at Søren Lom mener.

Gorm Petersen

Regnskoven er et lukket system med hård konkurrence om de knappe ressourcer.

Jo barskere og mere lidelsesfuldt miljø, jo mere evolution,

Den idelle evolution af mennesker kræver at kvinden får mindst 10 børn, hvoraf kun de to mest levedygtige overlever til de bliver voksne.

Præcis sådan foregår det netop i junglen.

For hver vinder er der tusinder af tabere.

@Peter Hansen,

Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig

Suk, naturligvis har magtens spinndoktorer også skrevet denne lille naturlige leveregel ind i religionens hyldest til magten.

I øvrigt har jeg et par ganske gode kilder til naturlige leveregler - humanistisk grundmoral om man vil.

Dels har jeg haft den helt unikke oplevelse, dagligt, at kunne følge tre aldersvarende småbørns opvækst og gensidige påvirkninger, fra de var et halvt år til de blev to år. Og der var ovennævnte leveregel mellem de absolut højst prioriterede.

Dels har jeg haft en stor hund, som ikke var i tvivl om, at den kunne klare mig i et slagsmål, hvilket den havde det med at demonstrere når vi var alene på øde steder. Forventningen var så at jeg mobiliserede al min autoritet og som en god leder satte den på plads med en kommando, som ikke måtte komme for hurtigt, da det var et tegn på svaghed. Hunden havde også ovennævnte leveregel som en absolut højeste prioritet.

Man kan godt pakke hele reolen med moralfilosofi og religionsskrifter ned efter sådan et par kildestudier, som jo faktisk er enhver mulig, men ikke almindelig i det moderne samfund.

Gorm Petersen

Hønen løber videre nogle sekunder efter hovedet er hugget af, men før eller siden løber den forlængede rygmarv tør for gamle instrukser.

En civilisation kan overleve en generation efter den har mistet sit moralske fundament. Man har selv fået empatien ind med modermælken, men har ingen mulighed for at give den videre til nye generationer.

Allerede vores sprog tillader ordet "tossegod" men ikke "tosseond".

Ondskab betaler sig - det er kun de naive der ikke fatter det.

Jeg har andre erfaringer med husdyrs empati. Men det skyldes nok at jeg har en kat, og der er masser af mus i området.

Jeg tror at hvis man skal studere dyrs empati skal man i hvert fald adskille byttedrift, forsvarsdrift og dominans...

...min kat slog også adskillige spidsmus ihjel, engang vi var i sommerhus, og da hun ikke spiste spidsmus fik vi dem som gave leveret i soveværelset, døde og levende. Da det blev for meget prøvede jeg at lægge dem på stribe uden for vores dør på terrassen og det var som om hun forstod signalet, men så kom udlejeren forbi og af flere årsager afbrød jeg eksperimentet ...:-)

...ligesom i øvrigt - at man nok skal skelne mellem direkte ondskab, og indirekte ondskab afledt af vores iøvrigt 'legale' handlinger...

Gorm Petersen

Erhvervslivet er skræddersyet til psykopaten. Den følelses-neutrale ondskab må være endemålet, fordi den aldrig taber overblikket.

morten hansen

Blot en lille oplysende detalje, der viser, hvor khoumeinisk - sagt på en anden måde: forsænkede i et romersk-senantikt eller allerhøjst middelalderligt verdensbillede de høje herrer i rødt og lilla dametøj i toppen af kurien, er.

Prøv lige at teste dig selv. Hvornår tror du, at den katolske kirke officielt indrømmede, at jorden og de andre planeter bevægede sig rundt om solen og ikke omvendt? Luk øjnene NU og gæt..........

[1992]
Surprise? Hvor placerer det dem i en troværdigheds-skala fra 1-10?

@Leif Serup siger:

“Overskud” af hvad?

Overskud betyder i denne sammenhæng et stabil tilgang til energi eller mad om man vil.
Derfor er diversiteten større i tropiske klima end i den er på vores kanter, fordi at årstidsskiftet hindre en stabil energikilde.

Det er for øvrigt noget vrøvl at betegne tropisk regnskov som "knappe ressourcer", hvilket man jo kan se med sine egne øjne. Med alle økosystemer har sin begrænsende faktorer, og den høje diversitet i en regnskov sikre at ressourcerne bruges maksimalt.

@Søren Lom

Det er klart, jo mere føde, jo mere liv af forskellig art. Der lever flere dyr i grøftekanten end ude på motorvejen, naturligvis.
Nu er spørgsmølet, foregår der evolution af den grund? Ser vi snart pinsvin få begyndende små vinger, så de snart flyver over gaden, eller ser vi krager, måger og rovfugle indtage en plads på den trafikerede vej, hvor de har lært at begå sig.

Jeg tror, at forskellige arter samler sig der hvor de evner at overleve. Når områder på Jorden af forskellige grunde forandre sig, samler der sig arter som særlig kan begå sig, andre bliver fortrængt. Evolutionister læser tilstanden sådan, at arterne udvikler forskellige egenskaber som giver dem fortrin til at overleve med.

@Leif

Hvis veje og biler overlever i en evolutionær tidshorisont kan det da ikke udelukkes, men der nu ikke mange kulturænomen som overlever så længe.
Men de dyr som ikke forstår at tilpasse sig til trafikdøden sætter ikke unger i verden, mens dem som tilpasser sig, får unger som ikke bliver kørt ned, evolutionen virker skam.