Historien giver kvinden skylden for voldtægter

»Det er ikke din skyld,« hedder udstillingen på Kvindemuseet i Aarhus. På udstillingens titelblad er ordet ikke næsten usynligt. Da Merete Ipsen, der er museumsinspektør på Kvindemuseet, og resten af holdet påbegyndte arbejdet med udstillingen, var det netop med den opfattelse, at det var vigtigt, at man fik formidlet voldtægtofrernes uskyld. Men et voldtægtsoffer fik dem på andre tanker.

»Hun mente, at vi fralagde os et ansvar ved bare at sige, at det ikke er deres skyld. Det er det nemme at sige. Men de føler skyld. Og det er det, der er svært at forholde sig til. Hun havde altså mere brug for at få en forklaring på, hvorfor hun føler skyld, for det er enormt tabubelagt, at hun gør det,,« siger Merete Ipsen, mens hun viser rundt på udstillingen, der især er båret af en række voldtægtofres personlige fortællinger.

»Lotte 24 år« står der på én cd-afspiller i udstillingslokalet. »Inger 34 år« står der på en anden. En stribe fortællinger ligger indtalt på hver sin cd. Blot præsenteret med ofrets navn og alder. Signalerende: Det kan ske for alle. Det skete for Lotte på 24.

Kender hinanden

Museet har i forbindelse med arbejdet på udstillingen anvendt en række fokusgrupper, både med gymnasieelever og folkeskoleelver, men også med voldtægts-ofre, og det har haft stor betydning for indretningen.

»Vi havde egentlig et fromt ideal om at lade fortællingen om krigsvoldtægter fylde en del, men vi blev opmærksomme på, at det var den individuelle historie, der satte nogle refleksioner i gang hos grupperne, og vi ønsker, at udstillingen skal have en forebyggende effekt, derfor fylder enkelthistorierne meget,« siger Merete Ipsen.

Hun fortæller om en voldtægt, der stadig snakkes meget om i byen. Under Århus Festuge i 2005 blev en kvinde voldtaget i Botanisk Have. Voldtægten var så grusom, at kvinden mistede bevidstheden flere gange og mistede så meget blod, at hun næsten døde af det. Voldtægtsmanden blev aldrig fundet. Historien om voldtægten i Botanisk Have finder man ikke på udstillingen.

»I omkring 70 procent af de voldtægtsager, der anmeldes, kender offer og gerningsmand hinanden, og man skønner, at det tal er langt højere, da rigtig mange voldtægter ikke anmeldes. Det har været vigtigt for os at få frem. Voldtægten i Botanisk Have var grusom, men den er også sjælden. Det er voldtægt blandt venner ikke. Voldtægt bliver også begået af folk, vi har sympati for. Det kan virke banalt, men det er jo overfalds-voldtægtsmanden, vi frygter. I virkeligheden bør man være meget mere bange for at være gæst til en privat fest blandt venner end for at gå gennem en mørk skov på vej derhen.«

Hvorfor skylden

Hvis udstillingen skal have en forebyggende effekt, så er det her fokus skal ligge, konkluderede folkene bag. Men Merete Ipsen tilføjer dog hurtigt: »Men vi er jo et museum, så derfor er den historiske dimension også med. Og den sætter jo et helt andet perspektiv på. Man får øje på, at den skyld, som ofrerne føler, også er et historisk konstrueret fænomen,« siger Merete Ipsen og peger på nogle af de nedslag i retshistorien, som fremgår af en kronologisk gennemgang af voldtægtens historie.

»I flere hundrede år havde kvindens omdømme betydning for, om samfundet mente, at hun kunne kalde det en voldtægt. Ja, i følge retsplejeloven kan kvindens sexliv stadig skønnes relevant for en voldtægtssag,« siger Merete Ipsen og trækker en lige linje fra middelalderens opfattelse af kvindens seksualitet til i dag.

»Voldtægt er en del af vores kulturhistorie. Det ligger så dybt i os, at der er forskel på en berygtet og uberygtet kvinde, at det er blevet videreført til vores forståelse af voldtægt den dag i dag,« siger hun.

Merete Ipsen peger på det paradoksale i, at der ofte arrangeres massedemonstrationer mod voldtægt.

»Vi hører slogans som: Vi vil have natten tilbage. Og det er helt tydeligt, at samfundet er imod voldtægt. Men hvorfor skal det så være så fortvivlende for voldtægtsofrene? Hvorfor føler de skyld for noget, de ikke er skyld i?«

Kvindemuseet i Aarhus bud på et svar på det spørgsmål kan ses indtil 30. april.