Læsetid: 3 min.

Historien giver kvinden skylden for voldtægter

På en udstilling om voldtægt tager Kvindemuseet i Aarhus ofrernes skyldsfølelse alvorligt. Den er nemlig ikke kun selvforskyldt. Den nutidige opfattelse af voldtægt er stadig præget af fortidens forståelse af kvindens retslige status og hendes seksualitet
'Vi hører slogans som: Vi vil have natten tilbage. Og det er helt tydeligt, at samfundet er imod voldtægt. Men hvorfor skal det så være så fortvivlende for voldtægtsofrene? Hvorfor føler de skyld for noget, de ikke er skyld i?' spørger Merete Ipsen fra Kvindemuseet, der i en ny udstilling sætter spot på voldtægtens kulturhistorie.

'Vi hører slogans som: Vi vil have natten tilbage. Og det er helt tydeligt, at samfundet er imod voldtægt. Men hvorfor skal det så være så fortvivlende for voldtægtsofrene? Hvorfor føler de skyld for noget, de ikke er skyld i?' spørger Merete Ipsen fra Kvindemuseet, der i en ny udstilling sætter spot på voldtægtens kulturhistorie.

18. januar 2011

»Det er ikke din skyld,« hedder udstillingen på Kvindemuseet i Aarhus. På udstillingens titelblad er ordet ikke næsten usynligt. Da Merete Ipsen, der er museumsinspektør på Kvindemuseet, og resten af holdet påbegyndte arbejdet med udstillingen, var det netop med den opfattelse, at det var vigtigt, at man fik formidlet voldtægtofrernes uskyld. Men et voldtægtsoffer fik dem på andre tanker.

»Hun mente, at vi fralagde os et ansvar ved bare at sige, at det ikke er deres skyld. Det er det nemme at sige. Men de føler skyld. Og det er det, der er svært at forholde sig til. Hun havde altså mere brug for at få en forklaring på, hvorfor hun føler skyld, for det er enormt tabubelagt, at hun gør det,,« siger Merete Ipsen, mens hun viser rundt på udstillingen, der især er båret af en række voldtægtofres personlige fortællinger.

»Lotte 24 år« står der på én cd-afspiller i udstillingslokalet. »Inger 34 år« står der på en anden. En stribe fortællinger ligger indtalt på hver sin cd. Blot præsenteret med ofrets navn og alder. Signalerende: Det kan ske for alle. Det skete for Lotte på 24.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

Måske hænger skyld og skam sammen. At voldtægts ofre ofte føle skam, er vidst almindeligt kendt, og fra at føle skam, er der nok ikke langt til at påtage sig skylden. Muligvis i en ambivalent udgave, men ikke desto mindre – skyld. Hvis man kunne analysere årsagerne til skammen, kunne dette måske fører til en forståelse at skyldskomplekset, hos voldtægts ofre.
Jeg er ikke psykolog men mon ikke krænkelsen i sig selv medfører af ofret føler sig beskidt eller uren og kan denne følelse ikke transformeres til skam? En skam som hurtig forstærkes at omverdens udtalte og uudtalte fordomme. Ligesom den objektivisering af ofret, som finder sted i forbindelse med afhøring og efterforskning, også kan opleves som skamfuld!

En kniv i maven har nu altid en nedsættende effekt på driften hos en voldtægtsmand.

Kun det mest barbariske og kyniske samfund forbyder dets borgere at forsvare sig selv.

Søren Mikkelsen

Lasse Jensen, der er forbud mod at baere kniv.

Du mener altsaa at Dk. er det mest barbariske og kyniske samfund fordi det forbyder sine borgere at forsvare sig selv med kniv?

John Thorup Jensen

Har man ikke længere korrekturlæserepå aviser og andre medier? Det er "et offer, flere ofre, alle ofrene". Ikke "ofrer" eller "ofrernes" i flertal. Sådanne sjuskefejl ødelægger noget af alvoren i artiklen.......
Disse sjuskefejl optræder hyppigere og hyppigere i det samlede sprogbillede. Helt grelt på DR's Tekst TV.