Læsetid: 4 min.

Det er ingen skam at se meget tv

59-årige Jan Henning Bruun ser fire-fem timers fjernsyn om dagen og har over 2.000 kanaler at vælge imellem. Men han er ikke alene om sit forbrug. En ny undersøgelse viser, at de +55-årige i gennemsnit ser over fire timers tv hver eneste dag, men det skal vi ikke lade os skræmme af, mener medieforsker
59-årige Jan Henning Bruun ser fire-fem timers fjernsyn om dagen og har over 2.000 kanaler at vælge imellem. Men han er ikke alene om sit forbrug. En ny undersøgelse viser, at de +55-årige i gennemsnit ser over fire timers tv hver eneste dag, men det skal vi ikke lade os skræmme af, mener medieforsker
25. januar 2011

Jan Henning Bruun har en særlig parabol på sit tag. Den er særlig, fordi den har fire såkaldte LNB-hoveder, som kan pege i fire forskellige retninger, og den kan derfor modtage signalet fra fire forskellige satellitter ude i rummet.

»Jeg har vel et par tusinde kanaler,« forklarer Jan Henning Bruun. »Jeg ser selvfølgelig ikke dem alle, men det er da meget rart at have, hvis der skulle være et eller andet spændende.«

59-årige Jan Henning Bruun ser normalt fire-fem timers tv hver eneste dag, og ifølge en ny undersøgelse fra DR Medieforskning er han langt fra den eneste. Faktisk er han en gennemsnitlig tv-seer. Undersøgelsen viser nemlig, at danskernes tv-forbrug på tre år er steget fra to timer og 28 minutter om dagen til tre timer og 21 minutter om dagen, og mens de unges tv-forbrug er steget med over 50 pct, er det endnu de +55-årige, der ser allermest fjernsyn. I gennemsnit ser denne gruppe 247 minutter om dagen, hvilket svarer til over fire timer. Og det faktum, at Jan Henning Bruun tilhører den gruppe, gider han ikke skamme sig over.

»Man bliver jo ikke professor af at se så meget fjernsyn, men jeg får da masser ud af at se tv. Jeg kan godt lide at se sport, men jeg ser også mange nyheder og dokumentarfilm og den slags. Bare fordi man ser meget fjernsyn, er det ikke ensbetydende med, at man bliver dum,« siger Jan Henning Bruun.

Lektor ved Afdeling for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet, Anne Jerslev mener ikke, at udviklingen i danskernes fjernsynsforbrug nødvendigvis skal ses som en negativ tendens.

»Jeg synes, det er vigtigt at erkende, at tv er en del af vores kultur. Det er klart, at tilbringer man mere tid foran fjernsynet, er der ganske givet mindre tid til at læse bøger, gå i biografen eller gå en tur. Men hvorvidt vi vil det eller ej, er fjernsynet en væsentlig del af vores moderne dannelse, hvis betydning vi ikke kan negligere ved at kalde det fordummende,« siger Anne Jerslev.

Uden skam

Jan Henning Bruun er automekaniker og bor sammen med sin kone. Hans drenge er voksne og er flyttet hjemmefra, så der er masser af tid til at se tv, forklarer han.

»Nogle gange ved jeg nøjagtig, hvad jeg vil se. Men som regel tænder jeg bare. Jeg har så mange kanaler, at man altid kan finde noget, der er interessant,« forklarer han.

Jan Henning Bruun arbejder fra tidlig morgen til omkring kl 17.00, og ved halvseks-tiden tænder han fjernsynet og slukker som regel først, når han går i seng ved 24-tiden.

Han ser nyheder, dokumentarfilm og historieprogrammer. Men sporten er han mest glad for. Motorsport, håndbold, foldbold, ishockey, boksning, badminton, tennis, Jan Henning Bruun ser det hele.

»Men jeg ser også mange helt almindelige nyheder. I det hele taget kan jeg bedst lidt programmer, der handler om virkeligheden. Jeg kan godt lide Bonderøven, Kender du typen?, Hammerslag og den slags. Det er alt sammen interessant, synes jeg, for de handler om rigtige mennesker og emner,« siger Jan Henning Bruun.

Sammen foran tvet

Hans kone ser ofte også med, dog ikke i ligeså stort omfang som han.

»Min kone er også glad for tvet. Men ofte læser hun, mens jeg ser fjernsyn, og så er vi lidt sammen på den måde. Det kan vi begge to godt lide.«

- Hvad ville du lave, hvis du ikke så tv?

»Så var jeg vel nødt til at læse en bog. Det gør jeg selvfølgelig også en gang i mellem, men det er ikke meget, jeg får tid til. Jeg foretrækker at se fjernsyn. Fjernsyn har det der visuelle aspekt, og det kan jeg godt lide.«

- Hvad siger du til, at nogen ser det som lidt fordummende at se så meget fjernsyn?

»Jeg bliver ikke dummere af at se meget fjernsyn. Folk må have den mening, de vil, det kan jeg jo ikke lave om på,« siger Jan Henning Bruun. »Jeg skammer mig sgu ikke over det. Hvis jeg ikke brød mig om at se så meget tv, så ville jeg jo bare lade være.«

Anne Jerslev mener, at tvet har et langt dårligere ry, end det rent faktisk fortjener. Mange bliver rystede, når de hører om statistikkerne over danskerne tv-forbrug, men det er der ikke nogen grund til, mener hun.

»Den klare stereotyp om tv-seeren er jo sådan en couch potato, der ligger fuldstændig passiv på sofaen med halvlukkede øjne. Det er tilsyneladende et image, som tvet simpelthen ikke kan ryste af sig,« siger Anne Jerslev.

Men når vi ser ned på tv-mediet, ser vi også ned på vores egen kultur, forklarer hun. For det er gennem fjernsynet, at vi ser og forstår en stor del af vores samfund og historie.

»Det er farligt for vores opfattelse af os selv som kulturelle og historiske væsener at sige, at fjernsynet ikke duer til noget. For mange af de store begivenheder i vores historie er jo bundet op på fjernsynet, og i den forstand er tv en del af af vores moderne hukommelse,« siger Anne Jerslev.

Desuden er tv-mediet et socialt medie, mener hun.

»Selvom man sidder halvsløve ved siden af hinanden, så er det stadig en social udveksling, der finder sted. Tv er også et socialt medie, og det er en del af vores sociale liv, om vi vil det eller ej.«

- Hvor meget tv ser du selv om dagen?

»Alt for lidt. Jeg når slet ikke at se alle de programmer, jeg faktisk gerne ville se,« siger Anne Jerslev

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Emil Diurhuus

Nej, tv mediet i sig selv gør os måske ikke dumme, men helt ærligt.... Det virker for mig, som om langt de fleste tv-programmer kunne være skrevet til imbecile.

Men jeg er også en af de få, der ikke bruger deres fjernsyn til andet, end at se film på (ser tv max én time om måneden), så måske er det, fordi jeg ikke er vant til at se tv?

Men hva' fan', folk skal selvfølgelig have lov til at se alt det "fjerner", som de har lyst til. Så bruger jeg min tid på de ting, jeg finder interessant.

Nej det er ingen skam at se tv - hvis man vil forblive et idiotisk sminket lig.

Læs bøger og søg informationer på internettet.

Men selvfølgelig, når du mister dit job, når staten stopper din social-hjælp, når der ikke kommer nye i varer i supermarkedet, ja selv når der ikke længere er strøm i kontakten - SE FJERNSYN !

Det er nemlig ingen skam. Det er åndssvagt.

DEN NYE IPHONE SIGER DU?!

Eftersom ca. 95% af alt det der sendes i TV er gylle - crab - , så må det vel på et tidspunkt, smitte af på dem, der bruger flere timer på det hver dag.
Se til Italien hvor Berlusconi har opnået betydelig magt over en passiviseret nation med sine mange
TV-kanaler.

Det er da godt vi har Information til at fortælle os om TV-kiggeriets fortræffeligheder. Man bliver ikke dum af at se TV, bliver der sagt, og det er måske rigtigt, men problemet er, at man heller ikke bliver klogere.

Når nu ikke Information vil sige noget negativt om TV, er det godt der er andre der vil. Her en opsang fra John Pilger om mediernes tilstand: http://video.google.com/videoplay?docid=-4258131083758254736#

Kim Sørensen

Bo Hansen

Hvem siger man ikke kan blive klogere af at se tv? Nu påstår jeg ikke vi bare kan udskifte landets lærere med et tv og et yousee-abonnement. Men alt efter hvad man rent faktisk ser tror jeg bestemt man kan lære noget af at se tv. Helt oplagt er der jo sådan noget som nyhedsudsendelser. Godt nok er der alt for lidt plads til perspektivering, i nutidens nyhedsudsendelser. Men selv hvis man bare får sine nyheder fra en af de mange McNews-kanaler (som f.eks. TV2 News) så får man alligevel tilført en eller anden viden om hvad der sker rundt omkring i verdenen.
De programmer automekanikeren, fra artiklen, foretrækker vil jeg faktisk også påstå medfører en eller anden form for viden. Bonderøven giver f.eks. et indblik i en holdning til (bl.a.) fødevarer, som mange af os enten har glemt eller slet ikke har været introduceret til. Så når seeren, efter at have set bonderøven, står nede i supermarkedet vil jeg påstå man generelt har at gøre med et "klogere" menneske. I forhold til Kender Du Typen er vi så nok ude på lidt mere usikker grund... men jeg vil alligevel påstå det er muligt, at få en eller anden form for viden ud af programmet - det kan godt være det er lidt søgt, men jeg tror, som eksempel, gennemsnitsdanskeren faktisk er i stand til at forstå mere omkring dynamikken mellem forbruger og markedsføring, omend det nok er på et meget abstrakt plan... hvorom alting er får forbrugeren ihvertfald et lille kig ind i marketingsbranchen.
Det interessante er så om tiden foran skærmen ville være brugt mere fornuftigt på andre ting. I den forbindelse hersker der da ingen tvivl om at vores automekaniker, som menneske og rent praktisk, ville få mere ud af at melde sig til et madlavningskursus eller læse en bog om hvordan man bedst udnytter et drivhus hjemme på matriklen. Men generelt set synes jeg det er problematisk, at man konsekvent afviser fjernsyn, som værende noget underlødigt bras uden nogle positive kvaliteter. Jeg glæder mig ihvertfald over at Bonderøven er så populær som han er.

Kim Sørensen:

Man kan selvfølgelig godt lære en smule af at se TV, og alle kan have brug for en smule adspredelse af og til, men det overordnede billede er at TV-udsendelserne fastholder folk i en ret snæver og afgrænset forståelsesramme, og fortæller dem det de allerede godt ved, samt afspejler mennesker der ligner dem selv, og som forsikrer dem om at der absolut ikke er noget galt med deres livsstil.
Pointen er, hvad du også er inde på, at det ikke bare er det der bliver fortalt på TV der er problemet, men snarere det, der ikke bliver fortalt, og det man i stedet kunne have brugt sin tid på.

Du nævner selv nyhederne, som jeg mener er at godt eksempel på den fordrejning af virkeligheden som medierne er med til at skabe. John Pilger taler i det foredrag jeg linkede til om propaganda forklædt som journalistik. Han kalder journalisterne den usynlige regering, som er den sande herskende klasse i vores samfund, fordi de ikke afdækker en alternativ sandhed, men i for høj grad blot videreformidler der herskende klasses sandheder. Videre taler han om såkaldt 'professionel journalistik', som er journalistik med henblik på at tækkes de sponsorer der er nødvendige for at sikre avisens/tv-kanalens overlevelse og trivsel.

Den usynlige regerings magt er steget: I 1983 var det globale medievæsen ejet af 50 forskellige virksomheder, de fleste amerikanske. I 2002 var tallet faldet til 9 virksomheder, og i dag er det nok omkring 5. Rupert Murdoch mener at der vil være omkring 3 virksomheder der ejer hele mediesektoren inden længe.

Pilger fortæller en historie om en gruppe russiske jounalister der besøgte USA under den kolde krig. På den sidste dag for deres besøg bliver de spurgt om deres indtryk: ”Efter at have læst alle aviser og set alle tv-kanaler, er vi forundrede over, at alle meningerne om alle de signifikante områder er den samme. Hvordan gør i det? For at opnå dette i Rusland sender vi journalisterne til Gulag, vi river endda deres fingernegle af. Her gør I ikke noget af det, hvad er hemmeligheden?”

Hvorvidt denne historie kan bruges på nutidens danske mediebillede, afhænger af hvor bred en virkelighedsopfattelse man har. Det kan måske forekomme at der på TV kommer mange forskellige synspunkter til udtryk, men sandheden er at de alle bevæger sig indenfor en sfære og forståelsesramme som er fremsat at det etablerede system, og derfor bliver de bagvedliggende årsagssammenhænge ikke afdækket. For at få et andet syn på virkeligheden vil jeg anbefale at man f.eks. ser Zeitgeist Addendum: http://www.thezeitgeistmovement.dk/index.php?option=com_content&view=art...

Det er måske lidt ironisk at diskutere dette i Information, som dog undertiden omtaler vigtige historier, men også i Information er der klare prioriteter. For eksempel har man kun en mand (Jørgen Steen Nielsen) til at skrive om miljø og klima, og derudover er det næsten udelukkende op til eksterne kronikører at omtale denne problemstilling. Til sammenligning har man også en mand til at skrive om amerikanske forhold, for det meste præsident Obama, og dækningen af hjemlige politiske forhold er langt større. Det er således langt hen af vejen politikerne der får lov til at sætte dagsordenen.

Der bliver da undertiden fortalt vigtige nyheder på TV, men det er som regel i så små bidder, at de hurtigt forsvinder og bliver glemt i den enorme mængde af uvedkommende TV der dominerer sendefladen. Når TV-stationer forsømmer at insistere på at formidle de vigtige begivenheder, at følge op på dem gennem længere tid, og at afdække baggrunden for dem, så bliver det effektivt en form for censur og henholden af befolkningen i uvidenhed.

Derudover bliver man også noget mere sløv og uvirksom af at hænge foran fjernsynet. Man bliver alt andet lige udfordret på en helt anden måde ved at læse en bog, som kræver ens fulde opmærksomhed, og hvor ideer kan få lov at udfolde sig over lang tid, og således kan blive gennemtænkt og få lov at bundfælde sig. Det er desværre en form for fordybelse, som for få dyrker, og som vores kultur ikke tillader så meget rum for. Det er jo selvfølgelig også meget lettere og komfortabelt bare at tænde for fjernsynet, og det er vel også derfor der er så mange der tyr til denne mulighed.

Kim Sørensen

Bo Hansen

Jeg må tilstå jeg synes du lyder decideret paranoid. Det du skriver lyder jo skræmmende nok, men det har altså ikke hold i virkeligheden. At mediesektoren skulle ligge på 5 hænder er jo så åbenlyst forkert som noget kan være - alene i Danmark har vi mere end 5 individuelle medievirksomheder. Det du så måske henviser til er nyhedsbureauer (Ritzau et al.). Om hvilke det i øvrigt nok skal være sandt, at vi taler om cirka 5 stykker, hvis vi taler om virksomheder i international størrelse.

Ikke at mediebranchen ikke har sine problemer. Det har den bestemt. Men hvis vi skal afdække en vej ud af de problemer, så nytter det altså ikke noget, at man trækker staniolshatten så langt ned over øjne og ører, at det eneste man kan sanse er paranoide vrangforestillinger.
Skal vi holde os til vores egen lille andedam, så er mediebranchens primære problem, efter min mening, at den er så indspist og uambitiøs som den er - i Danmark bliver man ikke noget ved musikken ved rent faktisk at kunne noget... nej der bliver man det ved at kende de "rigtige" mennesker og beskæftige sig med de "rigtige" ting.

Mange danskere har en uheldig tendens til at rubricere alle mennesker de er uenige med som enten fundamentalistiske terrorister eller psykisk syge. Det er jo også bekvemt, for dermed enes man om ikke at lytte til deres synspunkter, og kan dermed forblive i sin egen forestillingsverden.
Prøv i stedet at se nogle af de film jeg har linket til, inden du men næb og kløer forsvarer din egen position.

De tal jeg omtalte er fra foredraget af John Pilger, der er sikkert uddybende information om dem i hans bog. Men det er jo velkendt, at i den frie markedsøkonomi, bliver magten efterhånden koncentreret på færre og færre hænder, og det gælder også mediebranchen. Det kan godt være der stadig eksisterer nogle enkelte mindre, uafhængige blade og tv-kanaler, men mainstream billedet (”the principal global media”) er givetvis som Pilger omtaler det. At det er blevet sådan, skyldes givetvis, at de blade eller tv-kanaler som ikke leverer journalistik der tiltaler erhvervslivet (i større eller mindre grad), snart vil komme i økonomiske problemer på den ene eller anden vis, eller blive opkøbt når de vokser sig (for) store.

Kim Sørensen

Bo Hansen

Og endnu flere danskere har en uheldig tendens til at afvise kritik af deres synspunkter med henvisning til andre påståede uheldige tendenser ;)

Men lad nu det ligge. Hvis du helt seriøst vil påstå at der ikke eksisterer mere end 5 større medievirksomheder i verden... ja så kommer vi sgu ikke videre med diskussionen alligevel.