Læsetid: 3 min.

En knuger uden udgang

Dorte Karrebæk og Oscar K. udforsker fortsat på begavet vis grænselandet for, hvad børnebogen kan beskæftige sig med, men spørgsmålet er denne gang, om Lejren i sidste ende overhovedet er for børn?
Kultur
28. januar 2011

Hvis man indledningsvis holder fokus på det rent æstetiske, kan man konstatere, at
Lejren,som i 2010 vandt 1. præmien i Statens Kunstråds konkurrence om den illustrerede bog for børn fra otte-12 år, på udtryksplanet er et imponerende stilsikkert og dristigt gennemført værk.

I prosaisk kortform handler
Lejrenom en flok børn, der ankommer til et sted, som ved en første betragtning kan minde om en sommerlejr med en klovneklædt kommandant. Her males der heste, som påføres børster som hale. Stedet er med tekstens tvetydige ordvalg både Alle-steder og Ingen-steder, en dobbelthed der konstant leges med, så læseren via en række glidninger på såvel tekst- som billedplan hurtigt skaber associationer til en blanding af kz-lejr, flygtningelejr og opdragelsesanstalt.

I begyndelsen har børnene navne og personlige ejendele, men ret hurtigt bliver de anonymiseret til kronragede numre i ens fangedragter. Over lejrens portåbning står der Kærligheden besejrer alle mejslet med den typografi, vi kender fra kz-lejrsinskriptionen
Arbeit macht frei.Depersonaliseringen gennemføres med uhyggelig konsekvens. Anskueliggjort i en række små bevægende historier, der handler om behovet for nærvær og tabet af erindring. Og billedmæssigt udtrykt med frysende effekt i parallelopsætningen af det opslag, der henholdsvis viser 8 navngivne børn ved ankomsten til lejren og lidt længere fremme det samme opslag nu med kronragede børn kun udstyret med et nummer.

Gennemsigtige spøgelser

Lejren er med andre ord en bred metafor for en opdragelses- eller afrettelsesproces, der som en anden pølsemaskine spytter børn ud i den anden ende. Til sidst venter eksamen. Med trommemusik og piccolofløjtetriller og en voksende række af børn »i lidt for store jakker og sorte huer«. Kun tre-seksten når ikke igennem. Han har været obsternasig og sidder som straf i Hullet. Da han åbner døren og kommer ud i det mælkeagtige forår, ser han de andre børn som gennemsigtige spøgelser i lasede kitler. Uden at kende retningen går han ud i det visnede landskab, hvor lyset toner ud.

Bogen indledes med et blomsterdækket opslag med den korte tekst »Barndommen overgår alle ...« Blomsterne er sorte og røde og udstråler en sært forvredet dobbelthed af liv og død. I samspil med den lakoniske tekst anslås der her en indledningsakkord, der med sin tilstræbte tvetonethed lader det molfarvede dominere. Det er de selvsamme, nu henvisnede blomster, tre-seksten træder henover i bogens slutning, hvor bogens indledende tekst gentages med en farve, der toner ned mod et forsvindingspunkt. Rammen fastholder således en rituel, cirkulær tilbagevenden til udgangspunktet. Herfra kan et nyt barndomsforløb gentage det overordnede mønster: Barndommen overgår alle.

Lyset mangler

Karrebæk og Oscar K. har om nogle i en årrække været kreative frontkæmpere, når det gælder tematiseringen af kontroversielle, tidligere tabubelagte emner inden for børnelitteraturen. I flæng kunne fra de sidste par år nævnes
Børnenes bedemand(2008),
De skæve smil(2008) samt
Idiot!(2009). De handler alle på forskellig vis om døden og er såvel etisk som æstetisk udfordrende udsagn om og fortolkninger af den menneskelige tilværelse. I reflekteret øjenhøjde med børnelæseren. Og så har de alle tre et særligt og raffineret gennemarbejdet virkemiddel, der hedder humor. Humoren -og med den også muligheden for en forløsende distance- er af gode grunde totalt fraværende i Lejren. Den er ikke mulig at indfælde i et projekt, der har en dobbeltbunden metafor som sit omdrejningspunkt. Det er således både
Lejrensstyrke og svaghed.

Naturligvis skal børn gennem litteraturen inviteres ind i den verden, der er de voksnes. Men der skal være en sprække et eller andet sted. For mig at se er
Lejrenen knuger uden udgang. Den canadiske sanger Leonard Cohen siger det i sangen »Anthem« på flg. måde:
»Theres a crack in everything, thats how the light gets in«.Det lys er ikke synligt i
Lejren.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her