Læsetid: 3 min.

'Jeg er kritisk, fordi forholdene er kritisable'

Boghandlernes Gyldne Laurbær blev i går tildelt thrillerforfatteren Jussi Adler-Olsen. Det er altid bøger som mine, der får prisen, mente den måske ikke særligt overraskede prismodtager
Jussi Adler-Olsen var ikke decideret overrasket over i går at modtage boghandlernes bogpris, De Gyldne Laurbær.

Jussi Adler-Olsen var ikke decideret overrasket over i går at modtage boghandlernes bogpris, De Gyldne Laurbær.

Sofie Amalie Klougart

28. januar 2011

Der var ikke meget suspense over begivenheden, da thrillerforfatteren Jussi Adler-Olsen i går modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær. Traditionen tro havde man sat pressen stævne et sted i landet, in casu foran restaurant Nimb i København. Og traditionen tro skulle vi alle have været gemt af vejen i en afsides krog, hvorfra vi, når dagens midtpunkt intetanende trådte ind ad døren, kunne springe frem med flashende kameraer, tændte mikrofoner og spidsede penne. Men TV 2 havde medbragt sendevogn, og den var for stor til Nimbs glasdøre. De insisterede på at blive udenfor, og så var der heller ikke andre, der ville gå indendørs. Alle ville have skuddet af forfatterens allerførste overraskede ansigtsudtryk. Men da en lille tændstikmand i vindtæt overfrakke dukkede op helt nede foran Axelborgs tårn , lød råbet: »Nu kommer han,« og hele flokken klemte sig i løb hen ad fortovet mellem den famøse sendevogn og de parkerede cykler. Så vidt det kunne skønnes, var det dog kun en enkelt af de tohjulede, der måtte bide i fliserne.

Kritisable forhold

Havde Jussi Adler-Olsen set overrasket ud, havde han i hvert fald genvundet fatningen, inden han nåede frem til det danske pressekorps. Han ville benytte laurbærrene til at gøre opmærksom på boghandlernes vilkår efter frigivelsen af bogpriserne, erklærede han, mens alle stadig stod frysende ude på fortovet.

Hvor han fik inspirationen fra? Fra hverdagens begivenheder og tarveligheder, kom det prompte, »jeg må af med det, jeg er bare et trækpapir; når jeg bliver anset for kritisk, er det fordi forholdene er kritisable.«

Om han var en ny Dan Brown? Nej, han var ikke en ny noget som helst. Han var sin egen. Forfattere, der var en ny et eller andet, duede ikke til noget, forstod man.

Og i øvrigt skrev han ikke krimier, han skrev thrillere. Forskellen? Thrilleren tvinger læseren ud i at følge en forbrydelse, der er ved at ske, og som skal afværges. I krimier er forbrydelsen allerede begået. Sådan!

På et tidspunkt lykkes det formanden for Boghandlerforeningen, Anders Mejlbjerg, at kante den obligatoriske møllehjulsbuket, bestående af gyldne krysantemun, roser og nelliker, ind mellem mikrofonerne, men det er så også det. Festen må vente til senere.

Jussi Adler-Olsen må svare på, hvorfor han tror, han har vundet.

»Det er altid bøger som mine, der vinder Boghandlernes Gyldne Laurbær,« replicerer han. De kan dog repræsentere mange forskellige genrer, understreger han, »det afgørende er, at folk vil mærke dybden af deres følelser.«

»Men man skal mene det!«

Ikke helt overraskende

Man kan roligt have mistanke om, at Jussi Adler-Olsen ikke er så overrasket endda. På eksempelvis Bøger og Papirs bestesellerliste optager hans bøger de første fire pladser samt nummer seks og nummer ni. Han er solgt i 23 lande, og i 2011 udkommer han på Penguin, både i Storbritannien og i USA, så han står sandsynligvis over for sit helt store internationale gennembrud. Og De Gyldne Laurbær er jo bogkøbernes og boghandlernes hæder til en forfatter, det er gået rigtig godt. Som Bertel Kjærulff fra Bog og Ide i Århus udtrykker det: »Han er populær hos boghandlerne, fordi han sælger bøger.«

Til jul solgte han dobbelt så meget som Bjarne Riis, der i litteraturens verden måtte nøjes med andenpladsen. Tredjepladsen gik til Sara Blædel, oplyser Bertel Kjærulff.

Desuden har han været nomineret flere gange før, fortæller Anders Mejlbjerg.

I Politikens Boghal er man heller ikke overrasket over laurbærrene. Han har solgt en hulens masse, han er blevet markedsført enormt godt, og han kan både skabe personer og historier, lyder vurderingen.

»Han skriver godt, mener også Nils Bjervig, chefredaktør på Bogmarkedet. Han skriver en anderledes form for krimi, som er mindre skabelonagtig end så mange andre, og han vil noget med sine bøger,« understreger han og nævner Fasandræberne som eksempel. »Jussi Adler-Olsen går i rette med, at man kan tillade sig hvad som helst, bare fordi man har penge og magt. Men han er ikke så eksplicit politisk som eksempelvis Stieg Larsson, og han prædiker ikke så meget.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu