Læsetid: 3 min.

Jeg er en kvinde

I hvert fald når det kommer til at læse bøger ...
I hvert fald når det kommer til at læse bøger ...
Kultur
7. januar 2011

»Mænd er til fakta, kvinder er til fiktion«, hedder det i Rasmus Bo Sørensens første store artikel i serien om den kønsopdelte bogreol, som vi tog hul på i tirsdagens avis. På baggrund af et ret overbevisende talmateriale kan det konstateres, at langt flere kvinder læser skønlitterære bøger end mænd, der så til gengæld læser langt flere faglitterære bøger end kvinderne.

Nu er jeg en mand, der gerne læser bøger. Og en mand, der ofte foretrækker fiktionens dragende univers frem for håndgribelige fakta. Ja, giv mig en brugsanvisning og se mig gå i spåner. Altså må jeg vel i en eller anden forstand, når jeg læser bøger, betegnes som en kvinde. Jeg er godt klar over, at klicheerne står i kø for at sætte os alle i bås: Skønlitteraturen taler mere til vores følelser, mens biografier og dokumentariske skildringer i højere grad appellerer til det rationelle.

Hvis man søger en ydre forklaring på disse forskelle, er der grundlæggende to muligheder. Enten en biologistisk, og så er mand og kvinde tragisk reduceret til, »at den seneste hjerneforskning viser, at kvinder fra naturens hånd er udstyret med et mere veludviklet system af såkaldte spejlneuroner, der skulle gøre dem bedre i stand til at føle empati«, eller også er man i bund og grund en social konstruktion determineret af historisk betingede forskelle i kønnenes kulturelle opdragelsesmønstre.

En af de allerfineste

Nu har jeg ingen respekt for biologismens reduktion af det menneskelige, så derfor må jeg nødvendigvis tage det på mig, at jeg kulturelt er blevet opdraget til at læse som en kvinde. Det takker jeg så af hele mit hjerte mine forældre, mine lærere og forskellige andre autoriteter for. Med den nye viden og med hjælp fra Karen Syberg, der på de følgende sider har skrevet om den kommende bogsæson, skuer jeg ud over det nye års skønlitterære landskab og konstaterer med begejstring, at det især tegnes af kvinder.

Og det nogle af de bedste. Helle Helle kommer med en længe ventet roman, Dette burde skrives i nutid. Jeg indrømmer, at jeg føler mig meget som kvinde, når jeg forsøger at indleve mig i hendes kvindelige hovedpersoner. Når man samtidig tænker på hendes tiltagende litterære suverænitet og lethed, kan man kun være utålmodig efter hendes nye bog. Lige så spændende er det, om forrige års debutant, Lone Aburas, kan følge op på sin fantastiske roman Føtexsøen. Hendes nye bog hedder passende nok Den svære toer. Aburas repræsenterer en virkelig spændende ny stemme i dansk litteratur, som jeg glæder mig til at følge. Josefine Klougart debuterede stærkt sidste år med Stigninger og fald, som hun også blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for. Derfor er der også store forventninger til hendes nye roman, Hallerne, som efter sigende skulle bevæge sig i helt ny retning i forhold til debuten.

Efter flere års pause er der også ny roman af Kirsten Thorup på vej, Tilfældets Gud, om en dansk forretningskvinde, Ana, der på rejse i Gambia møder unge, sorte Mariama, hvilket får vidtrækkende konsekvenser for Anas eget liv. Og Dy Plambeck, der udsender romanen i tre tidsbilleder (1974, 1954 og 2007), Gudfar. Hun er også en favorit.

Og som et sjette og sidste kvindeligt højdepunkt skal det blive godt at få sidste bind i Vibeke Grønfeldts store romantetralogi om livet på landet, Livliner. Selv om hun sjældent gør så stort væsen af sig, er hun i virkeligheden en af vores allerfineste forfattere.

Sikke et forår det bliver!

Serie

Bogstaveligt talt

Seneste artikler

  • Gensyn på Alex

    2. marts 2012
    Selv om man står på Alexanderplatz, forventer man jo ikke at møde Alfred Döblin
  • Vinterdigte

    20. januar 2012
    Man kan bruge digterne til at komme igennem vinteren. For eksempel Thøger Larsen, en af vores store vejrdigtere
  • Endnu et kinderæg til samlingen

    18. november 2011
    Konturerne af en ny generation har aftegnet sig i årets debutbøger, den er måske feministisk — og var slet ikke synlig til sidste weekends Bogforum
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karol Kanarra

De ovenstående forfattere ligger alle som en under for Sapfos fodsål.

Man kan ikke sætte lighedstegn mellem empati og fantasi
Det er muligt at mænd generelt er mindre empatiske end kvinder men fantasi - altså evnen til af forestille sig noget andet end det man lige har foran sig - der er mænd da mindst lige så stærke som kvinder om ikke stærkere generelt.
Når jeg tænker på min skoletid så være det da langt oftere at det uventede det fantasifulde kom fra drengene end fra pigerne. Pigerne var (og er vel stadig) focuserede på at lære lektien og styre efter lærenes forventninger, drengene tilgang var generelt mere fri og anakistisk. Det var almindelig at opleve at pigerne blev sure og irettesættende over for drengene når de blev for fantasifulde og ikke holdt sig til lektien