Baggrund
Læsetid: 4 min.

Kvindelige forfattere løber med læserne – mændene med sildesalaten

Nye tal fra bibliotekernes udlån viser, at kvindelige forfattere er langt mere populære end deres mandlige kolleger. Alligevel løber mændene med de fine ordener og hæderen, siger Forfatterforeningens formand, som efterlyser ligestilling i det litterære miljø
Den svenske krimiforfatter Camilla Läckbergs 'Ulykkesfuglen' ligger på andenpladsen på listen over mest udlånte titler på de danske biblioteker.

Den svenske krimiforfatter Camilla Läckbergs 'Ulykkesfuglen' ligger på andenpladsen på listen over mest udlånte titler på de danske biblioteker.

Kristian Juul Pedersen

Kultur
12. januar 2011

Det er ikke bare kvinder, som læser det meste af den skønlitteratur, der bliver skrevet. Det er også kvinder, som skriver det meste af den skønlitteratur, der bliver læst. En endnu ikke offentliggjort top 20-liste over de mest udlånte materialer fra landets biblioteker viser, at markant flere læsere foretrækker forfatterinder frem for forfattere.

»Det er virkelig en bemærkelsesværdig tendens,« siger litteratursociolog Lisbeth Worsøe-Schmidt fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.

»Da jeg i 1975 var med til at udarbejde en lignende forfatterundersøgelse for det gamle bogudvalg, udgjorde de kvindelige forfattere kun 25 procent. Så på forholdsvis få år er der sket et dramatisk skifte.«

Listen, som Bibliotek.dk står bag, baserer sig på halvandet års registrering af mere end 14 millioner udlån fra en lang række biblioteker landet over. I top 20 finder man blot fire bøger af mandlige forfattere, mens hele 13 bøger er skrevet af kvinder. Tre titler er skrevet af både en mandlig og en kvindelig forfatter.

Listen er interessant, fordi den viser, at det ikke alene er kvinder, der læser, men at de også helst læser bøger skrevet af kvindelige forfattere. Til gengæld siger listen ikke noget om, hvorfor det forholder sig sådan.

»Men noget kunne tyde på, at der er en god portion identifikation med i spillet, for mange af bøgerne har kvindelige hovedpersoner og behandler temaer ud fra en kvindelig vinkel,« siger Lisbeth Worsøe-Schmidt.

Top 20-listen toppes af den danske krimidronning Sara Blædel, efterfulgt af Camilla Läckberg og Elsebeth Egholm på en henholdsvis anden- og tredjeplads. Ser man på top 10 under ét, består den udelukkende af kvindelige forfattere.

Leif Davidsen hører til de få mænd, som akkurat har sneget sig med ind på listen. Hans spændingsroman Min Broders vogter indtager 20.-pladsen.

»Jeg må sige, det faktisk undrer mig, at der ikke er flere mænd med på listen. Men man kan jo ikke skyde skylden på læserne. For det må jo være litteraturen, der skal komme til læserne, og ikke læserne, der skal komme til litteraturen,« siger Davidsen.

Rift om kvinderne

Ifølge Dansk Forfatterforenings formand, Lotte Garbers, er listen et udtryk for den gradvise feminisering af det danske litterære miljø, som finder sted i disse år.

»Der er ingen tvivl om, at der i øjeblikket er mere rift om kvinderne. Det er dem, der er mest populære, dem, der oftest bliver læst og hvis du tager et snapshot af Danmark lige nu, er jeg heller ikke i tvivl om, at der sidder flere kvinder end mænd og nørkler med bøger på loftkrogene simpelthen fordi faget taler mere til kvinder lige nu,« siger Lotte Garbers.

Af samme grund mener hun, det er trist, at det kvindelige spring fremad ikke samtidig har betydet en større grad af ligeberettigelse i forfatterfaget, som ifølge hende på mange måder stadig bærer præg af at være en mandeklub.

»Det er Morten Ramsland, der vinder Danske Banks Store Pris, det er Jens Smærup Sørensen, der er sekretær for Det Danske Akademi, og det er Carsten Jensen, der fører stemmen i den offentlige debat. Det er i det hele taget mænd, der løber med sildesalaten og ordenerne, mens dem, der rent faktisk skriver det, folk læser, er kvinder. Det er det mønster, vi også kender fra alle mulige andre dele af vores arbejdsliv, men det er interessant, at det også finder sted i en intellektuel branche som vores,« siger Lotte Garbers.

Mændene er flest

Selv om de kvindelige forfattere er mere populære end deres mandlige kolleger, er mændene stadig flest. I hvert fald hvis man skal tro Forfatterforeningens egne medlemstal. Ud af Forfatterforeningens i alt 419 skønlitterære forfattere og lyrikere er 243 således mænd, mens 170 er kvinder (seks er ikke angivet). Nogenlunde samme kønsfordeling finder man i Den skønlitterære forfatterforening, hvor fordelingen er 103 mænd mod 82 kvinder.

»Det kommer ikke bag på mig, at der er flest mandlige forfattere. Der er jo også flest mandlige kokke, men alligevel spiser flest mennesker mad, som er lavet af en kvinde,« siger Lotte Garbers.

»Der er prestige i at være forfatter, det har der altid været, og derfor tiltaler faget selvfølgelig også det køn, som plejer at løbe med de gode stillinger i samfundet, nemlig mændene. Men dem, der rent faktisk lykkes med forehavendet og brødføder det læsende folk, det er kvinder. Og det er jo interessant.«

Eller er det? Ikke hvis man spørger Leif Davidsen, der pure afviser præmissen.

»Det passer ikke, at der er en magtstruktur i dansk litteratur, der tildeler mændene magten. Morten Ramsland har vundet Danske Banks Litteraturpris, fordi han har skrevet en fantastisk bog, som både henvender sig til kvinder og mænd og som i øvrigt er fundet ved en afstemning, hvor man må formode, at mange kvinder har deltaget. Hanne Vibeke Holst og Suzanne Brøgger har præget den offentlige debat i mange år, og i øvrigt er formændene for begge forfatterforeninger også kvinder. Så er der selvfølgelig Akademiet, der rigtignok mest består af mænd, men det har jo altid været en støvet forsamling, så det er nok ikke lige dér, man skal forvente sig en revolution,« siger Leif Davidsen.

Han er straks mere optaget af, hvorfor de mandlige forfattere ikke bliver læst. Men han understreger, at skylden under alle omstændigheder ikke kan placeres hos læserne.

»Hvis mændene ikke vil læse skønlitteratur, så er der ikke noget galt med mændene, så er der noget galt med skønlitteraturen. Forfatterne må række en hånd frem til læserne og sige: Vi har noget på hjerte, vi synes, du bør høre. Vi kan ikke pege fingre og sige: Det her skal du interessere dig for. Som Brecht sagde under arbejderopstanden i Østtyskland i 1953, da regimet rasede over, at arbejderne ikke kunne se, hvor fantastisk det gik: Jamen, så må vi hellere vælge os et nyt folk. Skulle vi som forfattere så sige: Vi må vælge os nogle nye læsere, hvis de ikke gider læse det, vi skriver?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja inden man falder på halen over så meget kvinder læser så må man konstatere at det ikke just er højlitterære titler der topper listen. Meget af det der læses mest af er rent ud sagt noget l...Men det er der jo ikke noget nyt i Sådan var det også den gang mændene var de store læsere

Maj-Britt Kent Hansen

Listen fra bibliotek.dk fortæller vel egentlig kun, at kvinder skriver en del krimier - ja, jeg er noget tilbageholdende med at kalde krimier skønlitteratur - for hvoraf fremgår det, at det er kvinder, der har lånt de tyve titler, der hitter?

Da ikke tydeligt af artiklen, men måske underforstået af denne påstand:

"Listen er interessant, fordi den viser, at det ikke alene er kvinder, der læser, men at de også helst læser bøger skrevet af kvindelige forfattere. Til gengæld siger listen ikke noget om, hvorfor det forholder sig sådan."

Forholder det sig sådan, at listen kun har undersøgt kvinders lånevaner? I så fald mangler der jo en vigtig oplysning i artiklen!

Forholder det sig derimod sådan, at begge køn er medtaget i undersøgelsen, og at ingen mænd har læst disse titler, er man beroliget fsva. deres fornuftige fravalg.

Nu låner jeg selv store mængder faglitteratur på biblioteket. Af og til også skønlitteratur, men jeg har ikke lånt en eneste af titlerne på hitlisten, og kun hvis armen vrides om på mig, vil jeg modvilligt slæbe en enkelt med hjem. I så fald Ida Jessens roman: "Børnene".

Lisbeth Worsøe-Schmidt er citeret for at sige:

"Men noget kunne tyde på, at der er en god portion identifikation med i spillet, for mange af bøgerne har kvindelige hovedpersoner og behandler temaer ud fra en kvindelig vinkel"

Identifikation og kvindelig vinkel! Muligt, at nogle - endog mange - kvinder har det sådan, men i mine ører lyder det kedeligt og dybt forstemmende!

Har man mon undersøgt om mændene køber bøgerne i stedet for at låne dem? Når jeg f.eks. har villet låne populære bøger, har der været ventetid på flere måneder på dem...

Jens Christensen

Hvad med en kvalitativ skelnen - f.eks. mellem ligegyldige skriverier og skønlitteratur (det sidste som et prædikat for prosa af litterær kvalitet). Jeg må tilstå, at jeg endnu ikke har fået læst Ida Jessen - men mon ikke vi skal ned til nr. 9 på listen for overhovedet at tale om skønlitteratur?

Altså: Diskussionen om køn og læsning ville være ulige mere interessant, hvis den hæftede sig ved, hvordan det står til med mænd og kvinder som henholdsvis ophav til og læsere af skønlitteratur - indbefattet et kvalitativt perspektiv, vel at mærke.

Sagt af en mand, der læser særdeles meget skønlitteratur (også gode krimier - men at læse f.eks Camilla Läckberg er som at guffe en gang underlødig fastfood i sig ... man kan æde sig en pukkel til, men det mætter ikke)

Søren Mikkelsen

»Men noget kunne tyde på, at der er en god portion identifikation med i spillet, for mange af bøgerne har kvindelige hovedpersoner og behandler temaer ud fra en kvindelig vinkel«

Og hvis det er rigtigt - handler det meget om at lige denne slags boeger drejer sig om kvinders fornemmelser for sig selv, alias narcissisme. Et behov som mange af os har - og som kvinder i gamle dage ikke tilfredsstillede gennem massemarkedsboeger men en anden form for lavstatus-litteratur: feulletoner i dameblade. Som trods deres fylde ude i dagligdagen aldrig blev hyldet paa parnasset.

Der er ikke noget nyt her, og ingen skandale heller.

Jeg tror der mangler en faktor i vurderingen af kønnenes læsevaner. Jeg lagde mærke til, for nogle år siden, at der kom rigtig gang i publicering af nordiske kvindelige krimiforfattere. Jeg tror at krimi-genren har i høj grad været forbeholdt mændene i Danmark, både som forfattere og læsere. Men kvindelige forfattere har fået stor succes med genren, som jeg forestiller mig har plots og beskrivelser, der er mere til kvindernes smag. Det er nok på tide. Tænk på alle de gode angelsaksiske kvindelige krimiforfattere!

Niklas Monrad

Mon ikke man ville se samme tendens hvis man lavede en lignende undersøgelse af tv forbrugsvaner? Er det ikke mest kvinder der ser quiz shows, snakke programmer og talentkonkurrencer medens mænd ser sport, videnskabelige programmer og nyheder?

Dorthe Møller

Diskussionen kunne vel lige så vel handle om at sammensætningen i blandt Forfatterforeningens skønlitterære forfattere og Den skønlitterære forfatterforening burde være at 15 ud af 20 skal være krimiforfattere .....

Søren Kristensen

Det der med at læse er bare en fase man skal igennem.