Da litteraturen blev for folkelig, trak mændene sig

Når kvinder bliver overrepræsenteret i et fag, taber det automatisk status, og så trækker mændene sig. Det mener Hanne-Vibeke Holst, som genkender samme tendens i litteraturen, hvor 70'ernes kvindelitteratur gjorde faget lidt for folkeligt for mændene
Kultur
21. januar 2011
Når kvinderne gør deres indtog, bliver faget for folkeligt til mændene, mener forfatter og feminist Hanne-Vibeke Holst

Når kvinderne gør deres indtog, bliver faget for folkeligt til mændene, mener forfatter og feminist Hanne-Vibeke Holst

Vibeke Toft

I Hanne-Vibeke Holsts barndomshjem kom der mange mænd. Store, seriøse mænd. De var forfattere, kritikere, litterater, og de tog sig selv og deres fag meget alvorligt.

»Dengang var hele den litterære verden jo langt højere vurderet. Den havde simpelthen en højere status i samfundet, og derfor var der også mange flere mænd, som forholdt sig til den,« siger Hanne-Vibeke Holst.

»Men så kom kvindelitteraturen i 70erne, og så gik det, som det gør i et hvilket som helst andet fag. Så snart der kommer mange kvinder, mister det sin status, og så bliver faget mindre interessant for mænd.«

Den seneste tid har Information fokuseret på, hvordan køn spiller ind i litteraturen i serien Den kønsopdelte bogreol, og vi har bedt forfatteren Hanne-Vibeke Holst forholde sig til, hvorfor kvinder læser langt mere skønlitteratur end mænd, ligesom kvindelige forfattere står bag de største læsersucceser, mens mandlige forfattere løber med priserne og hæderen.

»Med kvindelitteraturen skiftede litteraturen generelt karakter. For første gang blev det finlitterære trængt i baggrunden. Litteraturen blev mere folkelig, og den mere bredt appellerende litteratur fyldte pludselig mest. Kvinderne tog ligesom over i den periode. Både som forfattere og som læsere,« siger Hanne-Vibeke Holst og påpeger, at det ikke kun gjaldt for forfatterne, men også for læserne.

»Tidligere var der mange flere mænd, der læste romaner. Det var ligesom en del af det kulturbærende lag, at det gjorde man naturligvis. Hvis man skulle forestille at være dannet, havde man selvfølgelig også læst den sidste roman af Knud Sønderby, eller hvem det kunne være. Og det gjaldt ikke mindst for mænd. Så man må sige, at der er sket noget gennem tiden.« siger Hanne-Vibeke Holst.

Et lukket reservat

Men selvom kvinderne begyndte at fylde mere, var det ikke ensbetydende med, at kvinderne fik magten. For det er stadig et lille mindretal af magtfulde mænd i den litterære verden, der bestemmer over den gode smag. De såkaldte litterære dørvogtere, som Hanne-Vibeke Holst kalder dem.

»Selvom det folkelige fylder mere i dag, findes der selvfølgelig stadig en finlitterær verden. Vi har det danske akademi, det akademiske miljø, dele af kritikerstanden og så videre, som stadig vil kæmpe for en finere form for litteratur, en mere kunstnerisk form. Jeg kalder dem de litterære dørvogtere. De betragter stadig litteraturen som en mere eksklusiv kunstart, som er og bør være smal. Og de forsøger at bevare den med næb og kløer,« siger Hanne-Vibeke Holst.

Men det er gammeldags og nedladende ikke at anerkende den såkaldte kvindelige litteratur, mener hun. For finlitteraturen bliver mindre og mindre interessant, hvis ingen rent faktisk læser den.

»Finlitteraturen bliver fortrængt til et reservat, som virkelig er et restricted area. Her kan de så gå og bekræfte hinanden i, at de er interessante, og at netop de har fat i kunsten med stort K, siger Hanne-Vibeke Holst.

»Samtidig buldrer den mere kommercielle mainstreamlitteratur ellers derudaf, uden for reservatet, hvor de mindre fine forfattere kvinderne jo ikke rigtig har noget at skulle have sagt. De har ingen indflydelse dér, og det er synd. For det er desværre i reservatet, at meget af magten ligger.«

Men er det så ensbetydende med, at kvinderne ikke er i stand til at lave finkulturel litteratur?

»Nej, det er nærmere fordi, kvinder i høj grad bliver henvist til at være mainstream. For der er generelt en nedvurdering af kvindelitteraturen, især hvis den handler om det kvindelige rum. Så er den helt gal. Selvfølgelig er der nogle få kvinder, der bliver lukket ind i klubben, ind i smagsdommermiljøet, fordi de skriver i en meget smal litterær tradition. Katrine Marie Guldager, Kirsten Hammann, eller Kirsten Thorup for at nævne nogle. Men generelt er det jo sådan, at kvinder, som skriver bare lidt bredere, bliver henvist til at være mainstream. Og mainstream er ikke et positivt ladet ord i litteraturen,« siger Hanne-Vibeke Holst. Samme mærkat gælder også for de kvindelige læsere, mener hun.

»De røg jo også med i den båd. Og det var en stor fejl, mener jeg. For man tager dem mindre seriøst, og endnu vigtigere betyder det, at man ikke rigtig har været inde og tage ordentlig stilling til mange af de ting, som bliver udgivet og skrevet af de bredere, mere fortællende forfattere. Simpelthen fordi de er blevet smidt over i det hjørne det mindre fine hjørne.«

Læs også Debat side 20

Den kønsopdelte bogreol

Mænd er til fakta, kvinder til fiktion. Alle undersøgelser, læsegrupper og bogsalgsstatistikker fortæller den samme historie: Uden kvinderne ville det skønlitterære marked bryde sammen.

Information sætter den kommende tid fokus på det kønnede bogmarked.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Sørensen

"Men generelt er det jo sådan, at kvinder, som skriver bare lidt bredere, bliver henvist til at være mainstream"

Undskyld mig, men nu må feministerne kraftedme til at styre sig. Nu bliver kvinder, der skriver "bredt" (læs: frembringer mainstreamlitteratur) ligefrem "henvist" til at være mainstream? Hvis det ikke var fordi det ville være ret mandschauvanistisk og insensitivt, så ville jeg være tilbøjelig til at afvise Holsts kommentar med at hun da måtte lide af PMS. Men seriøst, den kommentar er jo direkte absurd. Hvis man beskæftiger sig med mainstream, hvordan i hede hule helvede kan Holst så tale om at man uberettiget bliver sat i boksen, markeret med mærkatet "mainstream"? Hun kunne jo lige så godt sidde og brokke sig over at folk der er ansat i håndværksfagene bliver kaldet håndværkere - If it looks like a duck, walks like duck, swims like a duck and quacks like a duck... then it's probably a duck.

Derudover irriterer dig mig, næsten ud i det ekstreme, at feministerne konsekvent ignorerer, den kamp de mandlige intellektuelle har gennemgået, for at opnå de muligheder de har. Nu gælder det naturligvis ikke dem der sidder i toppen af parnasset - der er jeg tilbøjelig til at give feministerne ret, her taler vi bare om "old boys clubs", hvor de selvfede mænd kan sidde og blive endnu federe.
Men man glemmer jo altså at folk, som f.eks. Jack Kerouac, altså ikke blev båret frem på hænder og fødder. Kerouac er i øvrigt et glimrende eksempel. Hans bog "On the Road" blev afvist masser af gange og da der endeligt var et forlag, der ville udgive den, var det med krav om at de mest saftige passager blev fjernet - det tog Kerouac 6 år, at få udgivet "On the Road". Med andre ord var der altså ikke nogen, der forærede de mænd, der et eller andet sted skabte den moderne intellektuelle genre, noget som helst. De skabte selv genrer og rammer, hvorfor det virker jævnt fesent, at Holst nu sidder og flæber over at der ikke er "tradition" for at definere alt muligt mainstream-skrammel som intellektuelt. Hvis en kvinde vil tages seriøst, som intellektuel, så må minimumskravet vel for fanden være, at det hun frembringer rent faktisk også er intellektuelt - no?
Derudover glemmer de moderne feminister sådan set også, at selvom kvindelige intellektuelle måske ikke ligefrem er blevet pacet frem af samfundet, i det forrige århundrede. Så har de stadigvæk har muligheder, hvis de var villige til at tage dem. F.eks. fik Simone de Beauvoir udgivet et ret markant skrift i slutningen af 40'erne (Det Andet Køn). Hvordan i hede hule helvede kunne en kvinde få skudt sådan et værk af for over 60 år siden? Det er sådan set simpelt nok, hun var med til at starte det tidsskrift op, hvor værket oprindeligt blev bragt i. Pointen er at der altså ikke er noget, der hedder "a free lunch". Hvis man vil frem i verden, så nytter det ikke noget man sidder på hænderne og, som Holst, bliver fornærmet over at folk kalder en spade for en spade.
Der kan man så indvende, at det dybest set er maskuline værdier, jeg agiterer for. Det kan man måske nok sige.... men kunne man ikke også sige, at det er en livsindstilling, som kvinder ganske udmærket kan finde ud af at håndtere? Jeg ser det ihvertfald ikke nødvendigvis som noget unikt maskulint, at ændre forhold man ikke er tilfreds med. Så hvis Holst ikke mener de kvindelige forfattere bliver hædret nok, hvorfor opretter hun så ikke bare selv en bogpris, der så kan uddeles fuldstændigt som hun ønsker det? Som jeg forstår artiklen burde der jo være rigeligt af kvindelige forfattere, der tjener penge nok til at kunne bakke økonomisk op om tiltaget. Forlagsbranchen burde også være til at få med på vognen, i og med de, åbenbart, tjener rigtigt gode penge på de kvindelige forfattere.
Ang. ikke at blive taget seriøst, som intellektuelle, så er opfordringen grundlæggende den samme, bare med flere modtagere. Helt konkret kunne kvinderne jo begynde, at beskæftige sig mere med det snævre, hvis ikke de vil synke ned i mainstreamsumpen.

Jeg beklager det blev så langt. Men det pisser mig oprigtigt af, at hver gang man støder på Holst i medierne, så handler det om hvor hårdt de stakkels kvinder har det pga. de onde, onde mænd. Jeg mener... come on... Er det virkeligt så forfærdeligt at være kvinde i Danmark og hvad er der galt i at blive betegnet som mainstream, når det man laver rent faktisk er temmeligt mainstream?

Marianne Mandoe

@ Kim Sørensen

Jeg tror slet ikke du har forstået pointen.

Når det "finkulturelle" bliver defineret af en lille lukket gruppe, der består af mænd, og de samme mænd har en meget fastlåst ide om HVAD "finkulturelt" er, samtidig med at de sidder og er enormt indspiste, så ER der er problem. Uanset om de aspirerende forfattere er kvinder eller mænd.

Havde Holst nu været en mand, og var kommet med de samme anker så havde tonen nok fået en anden lyd.
Men fordi Holst er en kvinde med feministiske tendenser, så er der bare ikke den ting der ikke er galt med hendes udtalelser.
Engang i mellem ville jeg ønske at der i dette land blev fokuseret mindre på at skyde budbringeren og mere på at betragte budskabet.
Det reaktionsmønster kommer sjældent tydeligere til udtryk end når budbringeren er en kvinde der påpeger at der er ulighed mellem kønnene.

Indrømmet..... for at noget kan være finkulturelt, også når det er skrevet af en kvinde, så skal det have en vis litterær (i dette tilfælde) kvalitet.
Men at udelukke at det kan være finkulturelt bare fordi det er skrevet af en kvinde, er meget problematisk.

Charlotte Harder

"Selvfølgelig er der nogle få kvinder, der bliver lukket ind i klubben, ind i smagsdommermiljøet, fordi de skriver i en meget smal litterær tradition. Katrine Marie Guldager, Kirsten Hammann, eller Kirsten Thorup for at nævne nogle. "

Man kunne måske fortsætte listen med Helle Helle, Naja Marie Aidt m.fl.

Hanne Vibeke Holst er ikke min kop te, og heller ikke hendes yndlingslitteratur åbenbart.

Der findes mange forskellige former for litteratur, og fred være med det, så har vi da en mulighed for at vælge! Jeg ville nødig nøjes med Hannes litteraturliste i hvert fald.

Johann Svendsen

I vil bare ikke holde op med at kalde knaldromaner om
imaginær kriminalitet for 'litteratur' ....

Kim Sørensen

"Havde Holst nu været en mand, og var kommet med de samme anker så havde tonen nok fået en anden lyd"

Undskyld mig, men hvad i alverden er det for noget uintelligent pladder?
I modsætning til dig er jeg fuldstændigt ligeglad med afsenderens køn. Jeg mener det Holst påstår er noget forbandet ævl og jeg er ærligt talt træt af de feminister, der åbenbart tror de skal have foræret alt, bare fordi de er kvinder.
Holst beskæftiger sig primært med jævn populærlitteratur. At hun så ikke kan forstå hun (og andre) ikke, i modstrid med hendes forfatterskab, bliver hædret som finkulturel kan jeg altså ikke rigtigt tage seriøst.
Men jeg kan da sagtens forstå kvinders ønske om at have større indflydelse i den litterære verden. Men så må de altså bare skaffe den indflydelse. Som sagt kunne Holst jo oprette en bogpris i løbet af fem minutter, hvis hun mener kvinderne bliver overset, når der skal uddeles hæder - hendes pris ville endda utvivlsomt have en betydelig pondus. Men istedet vælger hun, endnu engang, at sidde i medierne og hælde snot ud af ørerne om at de stakkels kvinder bliver holdt nede af de onde, onde mænd...... Ja undskyld mig, men jeg begynder fandme snart at tro der er noget om snakken - kvinder er åbenbart et svagt køn, der ikke kan opnå en skid uden vi mænd forbarmer os over dem og kalder deres små skriverier for "finkulturelle" og følger op med et "dygtig pige" ;)

"at udelukke at det kan være finkulturelt bare fordi det er skrevet af en kvinde, er meget problematisk"

Jeg kunne ikke være mere enig. Men det er heller ikke mit indtryk, at det er hvad der sker. Snarere tværtimod.

Jeg må hellere lige tilføje en disclaimer, inden feministerne får en hjerneblødning af ren og skær ophidselse (ophidselse på den dårlige måde naturligvis - hø hø).
Der kan være sneget sig noget ironi ind i det ovenstående.

Marianne Mandoe

@ Kim Sørensen

Du starter med at sige det er noget ævl, hvorefter du glad galoppere derud af med endnu en smøre om hvor træt du er af feminister. Suk.

Uanset om der er ironi i det eller ej, så viser det bare at du, som ca. 95% af alle mænd der udtaler sig om feminister, ikke har fattet hvad feminister egentligt er.
For de fleste er feminister bare kvindelige rappenskralder der kræver ind uden at vide hvornår nok er nok.
Men i virkeligheden er feminister kvinder der tager ligestilling alvorlig.
Og hvis der er et område hvor dagsordenen UDELUKKENDE bliver sat af en lille sammenspist gruppe af mænd, som i dette tilfælde, så burde vi alle, både mænd og kvinder, være feminister.

Holst er absolut heller ikke min kop te, men det kan ikke benægtes at hendes litteratur har visse litterære kvaliteter. Og ja.... det ER litteratur, da definitionen på litteratur (oprindeligt) er et skrevet værk af fiktiv karakter,

Maj-Britt Kent Hansen

Holsts grænser for hvad der er mainstream, og hvad der er smalt, er jeg vist ikke helt enig i.

Men Holst har da ret i den triste konstatering, at mange fag mister status, når de domineres af kvinder. På den anden side kan det nu også knibe med kvindernes status, når de udøver mandsdominerede fag.

At Kirsten Thorup skulle være smal kommer decideret bag på mig. Har kun læst noget af det helt tidlige og en enkel sen, og det var bestemt ikke det fjerneste smalt. Katrine Marie Guldager? Tjah, men så er det da heller ikke "værre". Kirsten Hammann kender jeg ikke noget til.

Og det smalle er da så langtfra altid finlitterært, finkulturelt. Ligesom det heller ikke nødvendigvis er kvalitet.

Og mainstream er jo bare det, der er rigeligt af, og som ikke decideret udfordrer (længere), og måske netop ikke, fordi det ER blevet populært, mainstream, allemandseje.

Sådan går det med meget i denne verden. Og for begge køn. Først er det nyt og provokerende. Noget der må afprøves. Siden har man kun en skuldertræk tilovers for det.

For folkejet, det populære ER ikke noget for fortroppen eller for fremtiden.

Avantgarden tager benene på nakken. Dem der skriver, og dem der læser. Som avantgarden gør det fra alle andre mainstreamtendenser.

Jeg troede at forfattere gerne ville sælge deres bøger, men det er åbenbart mere vigtigt at være finkulturel.

Hvad dækker mængdebetegnelsen 'mænd' for øvrigt over i denne sammenhæng?

Marianne Mandoe

"Mænd" dækker de mænd der sidder på vurderingen af hvad der er finkulturelt eller ej i det danske litteraturlandskab.

Kim Sørensen

Marianne

Jeg starter med en påstand (i.e. at din påstand var noget uintelligent pladder) og så fortsætter jeg med at begrunde min påstand. Det er der vel ikke noget odiøst i?
Vi er i øvrigt rørerende enige om at Holsts forfatterskab i den grad er præget af kvalitet. Men "kvalitet" er jo et begreb der, i sig selv, ikke er identisk med "finkultur". Holst bedriver primært mainstreamlitteratur og hvis du er uenig med den påstand må du jo redegøre for hvorfor du mener Holsts bøger skulle kunne defineres som finkultur? Men det er jo for så vidt underordnet. Holst tager jo ikke selv afstand fra det forhold, at hendes værker er i den "lidt bredere" genre (altså det vi andre kalder mainstream). Nej det Holst harcelerer over er at kvinder, hvis de skriver mainstreamlitteratur (eller "lidt bredere"), bliver placeret i mainstreamgenren. Min indvending er så følgende, som vi lige tager en gang til for arveprins Knud: Hvorfor er det urimeligt, at kalde en spade for en spade?
Skåret ud i pap, så kan jeg ikke se rimeligheden i at fremhæve kvinder som "finkulturelle", hvis det de skriver er mainstream - det samme gælder naturligvis for mandlige forfattere. Ja, jeg vil faktisk gå så langt som til at påstå Holsts flæberi er skadeligt for feminismen. For hvad er det helt præcist Holst sidder og argumenterer for? Det er sådan set, at vi skal til at udvande begrebet "finkultur" og indlemme værker, som slet ikke lever op til den gængse definition af begrebet, i den åbenbart yderst attråværdige klub af såkaldt finkultur. Med andre ord skal vi sætte kravene ned, så kvinderne også kan være med.... Undskyld mig, men det er fandme hverken feministisk eller fair for de kvinder, der i modsætning til Holst, rent faktisk beskæftiger sig med det snævre. Faktisk synes jeg det er en mærkelig mandschauvanistisk holdning, at have til tingene.

Med andre ord: Kvinder kan sagtens frembringe værker, der falder ind under genren "finkultur". Ja, der er faktisk en del kvinder, der ikke alene beskæftiger sig med det snævre men også ligefrem er med til at rykke ved de kunstneriske og intellektuelle grænser - hvilket der i øvrigt har været i årevis. At Holst så ikke selv kan være med i det selskab synes jeg ikke undskylder hendes ønske om at udviske grænserne mellem mainstream og det snævre.

Som afslutning vil jeg gentage min opfordring til Holst. Hvis hun er så utilfreds med hvordan verdenen er skruet sammen, så bør hun da gøre noget aktivt ved det. Holst er ikke alene velhavende, hun er også magtfuld. Så istedet for at sidde og tude over tingene i landets aviser. Hvorfor laver hun så ikke sin egen bogpris/legat, der kan sætte fokus på den snævre kvindelige litteratur? Hvorfor starter hun ikke sit eget forlag, der har til formål at støtte og udbrede den snævre kvindelige litteratur?
Det er bare for nemt, at sidde og brokke sig over de ting mænd gør, når man reelt ikke gør en skid selv...

Marianne Mandoe

Kim..... Sikke en gang pladder,
ikke for at være grov, men så længe det er en lille gruppe sammenspiste mænd der bestemmer HVAD der er finkulturel litteratur, så er det vel i bund og grund samme mænds personlige smag der dikterer hvad der er finkultur inden for litteraturen.

Personligt har jeg læst en del romaner, også af SciFi-genren (som forresten er meget overset i den sammenhæng da mange af dem er de rene kunstværker i den forstand at de i meget høj grad både forholder sig til, og diskuterer samfundsforhold på både det parktiske og det filosofiske plan.) som kunne betegnes som noget der nærmede sig finkultur, men som i princippet er henvist til hylderne for populær-bøger, og som kun med hiv og sving får lov til at kalde sig "litteratur".

Og du har åbenbart ikke læst hvad jeg har skrevet. Som jeg skrev......
Jeg er ikke specielt begejstret for Holst. Faktisk er det muligt at hvis jeg fik valget mellem Holst og Tintin ja så ville jeg kaste mig over Tintin.
Men det betyder ikke at jeg ikke kan se de kvaliteter der er i hendes forfatterskab.

Derfor er der også substans i hendes anke. Nemlig at det ikke kan passe at det er en lille gruppe sammenspiste mænd der bestemme hvad vi kalder Finæitterært og mainstream.

Det har intet med feminisme at gøre, og det faktum at hun primært nævner kvindelige forfattere er jo at det vrimler frem med kvindelige forfattere, hvor i mod mændene syntes at trække sig en smule fra faget.

Kim Sørensen

Marianne

Jamen hvem er det de mandlige grå eminencer bestemmer over? Det er sgu ikke mig - jeg mener selv at være ganske udmærket i stand til at vurdere hvad der er finkultur og ikke-finkultur. Så hvad er det reelt problemet er? Er problemet at kvinder har sværere ved at få udgivet finkulturel litteratur? I så fald har jeg flere gange foreslået en løsning - Holst kan sgu da bare lave et forlag, der fokuserer på kvindelige forfattere, der beskæftiger sig med det snævre. Det tager cirka 10 minutter, at starte et forlag op og Holst har pengene og magten til rent faktisk at skabe opmærksomhed omkring projektet. Men istedet har Holst valgt at tage imod de gode penge fra Gyldendal og dermed et eller andet sted er i lommen på de mænd hun evigt og altid sidder og flæber over.
Er problemet, at kvindelig finkultur ikke bliver fremhævet nok ved prisuddelingerne og legatuddelingerne? Jamen der har jeg også givet svaret - Holst har pengene og magten til at oprette en litterær pris og legat, der kan sparke røv i forhold til de eksisterende.... men har hun gjort det? Nej hun har ej.... Istedet sidder hun bare på sin flade og brokker sig. Hvilket jeg synes er tåbeligt, for som sagt har Simone de Beauvoir vist vejen for længe siden - eksisterer de ting du ønsker dig ikke, så vær med til at skabe dem selv.
Men det værste af det hele er jo at det ikke engang er de ovenstående ting, som Holst brokker sig over. Nej det er fandme, at (kvindelig) mainstreamlitteratur ikke bliver omtalt og sat i genre med finkultur - helt ærligt, det er da en hjernebæ af de helt store.

Jeg har i øvrigt læst det du skriver. At du så ikke har læst mit svar kan jeg jo ikke gøre så meget ved. Men hvis du skulle få lyst til at bladre tilbage og læse mit svar, så er det afsnittet, hvor jeg erklærer mig enig i at Holst forfatterskab bestemt er præget af kvalitet, men at kvalitet altså ikke, i sig selv, er lig med finkultur.

Derudover er jeg sådan set også selv ret glad for sci-fi. En klog mand sagde engang, at sci-fi, per definition, handler om nutidige problemer og forhold - det synes jeg er et ret sigende citat, i forhold til den undervurdering der er af genren blandt meningsdannerne i landet.
Men selvom jeg selv er glad for genren, så kan jeg ikke rigtigt se hvad problemet er? Hvis jeg mente der manglede et netværk, der støttede op omkring genren i DK, ville jeg sgu da selv starte et op. Som en lille sidenote i forhold til emnet kan jeg sige, at det er ærgeligt man ikke kan sende private beskeder herinde. For jeg kunne faktisk godt sætte dig på sporet af forskellige netværk og personer, der beskæftiger sig med (bl.a.) sci-fi og tager de snævre/akademiske aspekter af genren ganske seriøst.

Den overordnede pointe er altså at jeg ikke forstår hvorfor folk, der overhovedet ikke har behov for meningsdannerne, sidder og brokker sig over meningsdannerne.
Skid dog meningsdannerne et stykke og dan dine egne meninger - tænk på hvad Holst, med den mediebevågenhed hun nyder, kunne opnå, hvis hun dannede nogle positive meninger istedet for bare at fortsætte hendes evindelige parafrasering af meningen "mænd med magt er nogle fjolser".... Er det slet ikke gået op for kvindemennesket at hun er en af de mest magtfulde personer i den danske litterære verden? Åbenbart ikke, for hun bliver jo ved med at tage offerrollen - man undres...

Marianne Mandoe

Kim.....

Bl.a. sidder den lille gruppe indspiste mænd og er med til at bestemme hvilke forfattere der kan komme på finansloven. Og ja, det er stadig muligt selvom regeringen gerne så at kunststøtten til (ikke-regeringsvenlig) kunst faldt helt væk.

Jeg er i og for sig enig med dig et langt stykke hen ad vejen. Engang i mellem skal man skabe sine egne muligheder. Men når det at skabe sine egne muligheder for at blive anderkendt som -indsæthvadsomhelst-, så er der et generelt problem med magtfordelingen i toppen af det erhverv man nu engang beskæftiger sig med.

Det du rent faktisk siger er at man skal acceptere at skabe et parallelsamfund som derefter kan køre det eksisterende af sporet.
Det vil dog ikke ændre på det faktum at det stadig er de samme mænd der sidder og har det sidste ord. Det kan ændre den FOLKELIGE mening, men hele ideen med finkultur er jo netop at den ikke er folkelig.

Kim Sørensen

Marianne

Det jeg siger er IKKE, at vi skal skabe parallelsamfund. Det jeg siger er at kunsten og de intellektuelle et eller andet sted har en "pligt" til at udfordre og ændre samfundet. Beauvoir gjorde det i slutningen af 40'erne, Kerouac (og de andre fra beat-generationen) gjorde det lidt senere osv. osv....
Pointen er sådan set at "talk is cheap" og jeg ikke rigtigt kan forstå hvad problemet er. For hvem er det, der har brug for de meningsdannere? Forfatterne har brug for dem, fordi de sidder på pengekassen. Men der kan jeg igen kun notere mig, at Holst altså er blevet mangemillionær på sit forfatterskab og derfor har rig mulighed for at bakke økonomisk op omkring de kvindelige forfattere hun mener bliver overset af folk på toppen af kransekagen.
Men når det er sagt vil jeg gerne indskyde, at det altså er en skrøne, at kvinderne bliver forbigået - som man kan se i følgende link er fordeleningen af f.eks. Statens Kunstfonds litterære arbejdslegat faktisk rimeligt lige: http://www.kunst.dk/litteratur/omtilskud/hvemharfaaettilskud/2010littera...
Så igen vil jeg spørge om hvad problemet rent faktisk er? Som meningsdannere er folk jo kun værdifulde, i det omfang folk rent faktisk tager deres meninger seriøse. Derfor er løsningen jo oplagt, kvinderne må bare skide visse meningsdannere en hatfuld og så ellers bedrive den kunst og det håndværk de selv synes er fedt. Sådan er alle de større intellektuelle og sociale paradigmeskift opstået siden tidernes morgen - Darwin blev hånet, for at udgive Arternes Oprindelse... Rosa Parks blev anholdt for ikke at ville sætte sig ned bagerst i bussen... De eneste, der forventer at få foræret respekt og ændre samfundet, uden at gøre noget som helst for det, er så åbenbart moderne feminister af samme type som Holst.
Hvilket jeg i øvrigt synes er en skam, for Holst slår mig som en stærk og i øvrigt magtfuld kvinde, der uden problemer kunne gå ind og gøre en reel forskel, og ændre verdenen. Men istedet vælger hun bare at sidde og brokke sig, i hvad der nok bedst beskrives som dygtige markedsføringsstunts.

»Men så kom kvindelitteraturen i 70erne, og så gik det, som det gør i et hvilket som helst andet fag. Så snart der kommer mange kvinder, mister det sin status, og så bliver faget mindre interessant for mænd.«

Jeg vil meget gerne se noget dokumentation for at dette citat skulle være rigtigt.

Kan vi ikke blive enige om at Holst så absolut ikke er en feminist. Hun hader jo tydeligvis både sit eget køn og mændene.

Denne artikel, Hanne Vibeke Holst og emnet det kønsopdelte bogmarked behandles i dag i den norske venstreavis Klassekampen i artiklen ” - Gir mindre prestisje”:

http://www.klassekampen.no/58578/article/item/null/-gir-mindre-prestisje