Mænd er til fakta, kvinder til fiktion

Da Mai-Britt Andersen, 31, og Anders Isbrand, 30, i 2006 rejste til Sydamerika for at backpacke, besluttede de hver at pakke fem bøger med i rygsækken. Tanken var, at de kunne bytte med hinanden undervejs, men sådan kom det ikke til at gå.

»For Anders havde stort set kun populærvidenskabelige bøger med,« siger Mai-Britt Andersen og slår en skrattende latter op: »Den ene var en biografi om Einstein, og den anden handlede om, hvordan hjernen fungerer - ikke ligefrem noget, man ligger og hygger sig med på stranden, vel?«

Mænd og kvinder læser forskelligt. Det er ikke bare en erfaring, det københavnske kærestepar har gjort sig, det er et velunderbygget videnskabeligt faktum, som læseundersøgelser og bogsalgsstatistikker dokumenterer sort på hvidt.

»Kvinder læser fiktion, og mænd læser fakta,« siger Karen Klitgaard Povlsen, lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet.

»Det er kvinder på 35 plus, der holder liv i skønlitteraturen i Danmark. Holdt de op med at læse, ville bogmarkedet ganske enkelt bryde sammen.«

Ifølge Kulturvaneundersøgelsen fra 2004 udarbejdet af amternes og kommunernes forskningsinstitut for Kulturministeriet læser kvinder betydeligt mere fiktion end mænd. Hele 41 procent af alle kvinder læser skønlitteratur enten dagligt eller ugentligt mod kun 18 pct. hos mændene. Til gengæld læser mænd mere faglitteratur. Mens kun 24 pct. af alle kvinder læser faglitterære bøger i løbet af en uge, er tallet for mænd 33 pct.

Et gammelt mønster

Lisbeth Worsøe-Schmidt er litteratursociolog på Det Informationsvidenskabelige Akademi og skriver i øjeblikket på en videnskabelig artikel om vores kønnede læsevaner. Hun mener, der er tale om nogle meget grundfæstede strukturer.

»Skønlitteratur taler til vores følelser, mens biografier og dokumentariske skildringer i højere grad appellerer til det rationelle - og mens det første traditionelt har været kvindens domæne, har det andet typisk været mandens. Det er helt klassisk og ganske forfærdeligt set fra et feministisk synspunkt, men det er stadig sådan, det hænger sammen.«

Hvorfor er straks sværere at svare på - og eksperterne er da heller ikke enige.

Biologisterne fremhæver de genetiske forskelle mellem mænd og kvinder og finder blandt andet belæg i den seneste hjerneforskning, som viser, at kvinder fra naturens hånd er udstyret med et mere veludviklet system af såkaldte spejlneuroner, der skulle gøre dem bedre i stand til at føle empati og dermed også gøre dem bedre til at leve sig ind i fiktive personers følelsesliv.

Socialkonstruktivister søger derimod en forklaring inden for det samfundsskabte og fremhæver ikke mindst de historisk betingede forskelle i kønnenes kulturelle opdragelsesmønstre. Lisbeth Worsøe-Schmidt tilhører den sidste gruppe.

»Der er i virkeligheden tale om et meget gammelt mønster,« siger hun.

»I 1700-tallet, hvor meget af den moderne læsekultur blev til, var kvindernes domæne i hjemmet, mens mændene passede deres arbejde i offentligheden. I praksis betød det, at kvinderne kom til at stå for dannelsen og den følelsesmæssige husholdning i familien - og derfor var det også kvinderne, som lige fra begyndelsen kom til at sætte sig på det skønlitterære område,« siger Lisbeth Worsøe-Schmidt, som mener, at romanlæsning i bund og grund er en feminin måde at udforske verden på.

»Det er mere feminint at leve inde i sine følelser, mens det er mere maskulint at udrette noget, at handle. Når kvinder i almindelighed læser Boghandleren i Kabul, læser de ikke efter, hvordan der er i Kabul, men efter hvordan det føles at være kvinde i Kabul. De læser ikke efter det faktuelle, men efter det følelsesmæssige,« siger Lisbeth Worsøe-Schmidt, der hellere vil tale om feminine og maskuline læsevaner end om mænd og kvinder.

»For selvfølgelig er der også mænd, som har en rem af huden af det kvindelige og kvinder, som har en rem af huden af det mandlige,« siger hun.

Et par, to bunker

Tilbage i lejligheden hos Mai-Britt Andersen og Anders Isbrand på Vesterbro taler bøgerne på køkkenbordet deres eget tydelige sprog. Mai-Britt har fundet Jonathan Safran Foers Ekstremt højt og utrolig tæt på, Paul Austers Usynlig og Junot Diaz' Oscar Wao og hans forunderlige liv frem. I Anders' bunke ligger populærvidenskabelige bøger som The Brain that changes itself af Norman Dridge, En kort historie om næsten alt af Bill Bryson og The Singularity is near af Roy Kurzweil.

»Jeg læser meget lidt skønlitteratur,« medgiver Anders: »Egentlig ville jeg gerne, og jeg er også sikker på, at jeg har nogle oplevelser til gode, men til hverdag bliver det mest kun til bøger, der handler om, hvordan verden hænger sammen - eller måske hænger sammen.«

Mai-Britt har det lige omvendt, fortæller hun.

»Jeg læser mere for at slippe væk fra verden. Jeg vil gerne ind i et andet univers, hvor der er nogle historier og nogle følelser, jeg kan identificere mig med, og som jeg enten kan sidde og tude over eller grine ad. Jeg har ikke brug for nyhedsmæssigt input eller ny viden. Jeg vil bare gerne opsluges,« siger hun.

Kønnet forbrugsmønster

Al forskning viser, at de kønsmæssige forskelle i mænd og kvinders læsevaner grundlægges allerede i en tidlig alder. I 2000 slog rapporten Børn læser bøger fast, at hele 63 procent af pigerne fra 9-12 år læser skønlitteratur mindst flere gange om ugen, mens det tilsvarende tal for drengene kun er 47 procent. Tendensen genfindes i samtlige læseundersøgelser fra 1970'erne og frem, og ifølge Karen Klitgaard Povlsen er det også et mønster, som går igen historisk. I Rise of the novel fra 1957 argumenterer den britiske litterat Ian Watt for, at romanen først opstod i det øjeblik, der var et kvindeligt læsepublikum til den.

»Allerede i 1700-tallet fik man et mønster, hvor flertallet af fiktionsforfatterne var mænd, mens det læsende publikum hovedsageligt bestod af kvinder. Og det er mere eller mindre det samme mønster, man genfinder i dag,« siger Klitgaard Povlsen.

Hun bemærker, at både forlag, boghandlere og biblioteker i dag bruger det kønnede forbrugsmønster som et effektivt styringsredskab i salgs- og formidlingsøjemed, og at enhver, der har været i bogbranchen i mere end fem minutter, ved, at man først må bryde igennem til kvinderne, hvis man vil nå ud til mændene.

»Kvinder er hele tiden på jagt efter god litteratur, og mange kvinder danner derfor litterære mønstre omkring sig. Det er kvinder, der køber, låner og anbefaler bøger til deres mænd. De er first movers. Det er et ret entydigt billede, som både forlag og biblioteker kender alt til og selvfølgelig også forsøger at udnytte til deres fordel,« siger Karen Klitgaard Povlsen.

Det var mest bare facts

»Mange af mine veninder læser de samme bøger, og vi låner også af hinanden,« fortæller Mai-Britt Andersen, som derimod har haft sværere ved at lade sig inspirere af sin Anders' bogsamling.

»Jeg lånte på et tidspunkt en af hans bøger - jeg tror, forfatteren hed Tor et-eller-andet ...«

»Nørretranders,« supplerer Anders.

»Ja, lige præcis. Og den var da også meget spændende, men det var mest bare facts, og det kan jeg lige så godt læse om i en avis,« siger Mai-Britt og giver sig til at rode bunken med sine egne bøger igennem.

»Jeg ville jo vildt gerne have dig til at læse den her,« siger hun henvendt til Anders og lægger Jonathan Safran Foers Ekstremt højt og utrolig tæt på frem.

»Hovedpersonen ligner lidt dig - sådan en lille opfinderdreng, der hedder Oscar, og som læser Stephen Hawkins og fysik og kigger på stjerner og søger en naturlig forklaring på alting,« siger hun og slår en lille kærlig latter op.

»Jeg tror, jeg skal nødes lidt, men så vil jeg også gerne læse den,« siger han og smiler: »Men foreløbig har jeg jo min egen lille trygge verden her, hvor jeg bliver bekræftet i de ting, som interesserer mig. Så der skal nok lidt til.«