'Monogami er nærig kærlighed'

Hun har konsekvent fravalgt det monogame parforhold til fordel for et liv som polyamorøs. 'Én seksualpartner kan ikke sikre min lykke, og jeg kan ikke dække alt det, som et andet menneske har brug for,' siger Nina Søndergaard
Vi ser på parforholdet som det eneste alternativ mod ensomhed. Vi ser derfor ikke, hvor svært det er at leve monogamt, og hvor mange knuder folk slår på sig selv for at holde sig på dydens meget smalle sti, mener Nina Søndergaard, der selvstændig historiker.

Vi ser på parforholdet som det eneste alternativ mod ensomhed. Vi ser derfor ikke, hvor svært det er at leve monogamt, og hvor mange knuder folk slår på sig selv for at holde sig på dydens meget smalle sti, mener Nina Søndergaard, der selvstændig historiker.

Sigrid Nygaard
14. januar 2011

Nina Søndergaard kan elske den altomsluttende følelse omkring sin krop; hun kan lide den vidunderlige udmattethed, der indfinder sig bagefter; og når hun ikke får det, længes hun efter oplevelsen af at være fri og i live.

Nina Søndergaard kan rigtig godt lide at svømme. Men hun har ikke noget svømmebassin i sin toværelses lejlighed i Nordvest.

»Det ville også være meget at kræve af en lejlighed, og det heldige er, at jeg slet ikke behøver det. Jeg kan jo bare gå i svømmehallen,« siger Nina og kommer, via sit karakteristiske høje grin, frem til den pointe, der gør, at Informations udsendte har fundet vej til hendes bassinløse forstadshybel.

»Sådan gør vi på alle livets områder: Vi går ud og søger lykke og tilfredshed i en række forskellige tilbud. Hvorfor er det, at vi ikke må gøre det, når det kommer til vores seksualitet? Hvorfor kan man ikke sige: Jeg elsker dig vanvittigt, men anerkender, at du ikke vil urinere mig i munden, så jeg går lige lidt ud?«.

Undren over det spørgsmål sendte nu 31-årige Nina Søndergaard på en opdagelse i sit eget liv, i andres og i litteraturen - en søgen, der i dag har ledt frem til, at hun definerer sig selv som polyamorøs: en, der har valgt at have et kærlighedsliv med skiftende og sideløbende partnere.

»Jeg måtte tage konsekvensen af det åbenlyse faktum, at jeg ikke kan stille et andet menneske til ansvar for hele min lykke - hvorunder sex er en vigtig del - og at jeg den anden vej aldrig vil kunne love at opfylde alle et andet menneskes behov.«

Nina ønsker derfor ikke at blive gift, og hun ønsker ikke at få børn.

»Det er ikke bare en midlertidig tilstand mellem parforhold, men et livsvalg.«

At skjule sig

Nina Søndergaard har lige nu 'en håndfuld' elskere af begge køn. De kender alle sammen til hinanden, og flere af dem har også mødt hinanden.

»Det er vigtigt for mig, at de accepterer mig og til dels også hinanden,« siger hun, for det at blive accepteret som seksuelt væsen er meget vigtigt for Nina Søndergaard.

»Alt for mange mennesker vælger at skjule de sider af sig selv over for en partner. Enten siger de til sig selv, at det kan de leve uden, eller også går de f.eks. til en prostitueret. Jeg er en hårdnakket støtte af sexarbejdere, fordi de udfører et vigtigt stykke arbejde, men jeg bliver samtidig virkelig dybt ulykkelig, når jeg hører den klassiske historie om, at en mand går til en sexarbejder, fordi han ikke tør sige derhjemme, at han har særlige lyster - der findes vel næppe noget værre end ikke at blive accepteret i sin seksualitet.«

Det private er politisk

På ét niveau er det et dybt privat valg med bund i egne erfaringer, lyster og bagage. På et andet teoretisk underbygget politisk projekt, der vil give bud på, hvordan vi som moderne mennesker takler de store udfordringer, vi står over for, når det kommer til kærligheden. På begge planer er fravalget af det monogame parforhold til fordel for flere partnere helt centralt i Nina Søndergaards liv. Hun er historiker med eget firma og aktiv seksualpolitisk debattør, blandt andet på bloggen prosexfeminisme.dk.

»Det private er politisk, og det politiske er privat. Hvis man mener, at sex er en vigtig del af menneskers liv, er sex også en dybt politisk sag,« siger Nina Søndergaard, der selv beskriver det som 'at springe ud', når hun nu vælger at tale om sit valg af seksuel identitet.

»Jeg oplever det som noget, der definerer mig og mine valg i bredere forstand.«

Jalousien

Men hvad med jalousien? Når man vil sætte sig selv fri, skal man nødvendigvis også sætte dem fri, som man elsker, begærer og ønsker at holde på. Søndergaard anerkender, at jalousien er et vilkår for andre, men det er noget, som hun - af den ene eller anden grund - er skånet for.

»Jeg kan simpelthen bare ikke mærke den. Jeg synes f.eks., at det er smukt at se en af mine veninder have sex med en af mine elskere. Jeg synes, det er en stor ting at dele, og har svært ved at se, hvordan det tager noget fra mig. Monogami er nærig kærlighed «

- Har du virkelig aldrig følt jalousien?

»Ikke rigtig.« Hun tænker sig om og tilføjer:

»Jo, jeg kan huske engang, da jeg havde en elsker, der ikke var særligt oralt orienteret. Da følte jeg et stik af noget, der måske var jalousi, da jeg så ham kysse en anden kvinde - så gav han jo hende noget, han holdt tilbage fra mig. Bagefter talte vi om det, og han sagde, at han i situationen følte, at han blev nødt til at kysse hende for at få lov til at gå videre. Og så faldt det hele på plads og blev godt igen,« griner hun og tilføjer:

»Så ønskede jeg jo ikke, at han skulle kysse mig på den måde, fordi det ville stride mod ham.«

Lyst, lyst og ... lyst

I det hele taget skræmmer det Nina Søndergaard fra vid og sans, at andre mennesker skulle være sammen med hende af pligt eller misforstået omsorg.

»Det er uendeligt vigtigt for mig, at folk vælger at være sammen med mig af lyst og kun af lyst. Jeg har f.eks. heller ikke et kæledyr, fordi jeg ville blive dybt ulykkelig af at være sammen med et væsen, som ikke kunne gå sin vej.«

Og gu' er der da meget sorg knyttet til ønsket om at leve utvunget med andre mennesker, understreger hun.

»Det er for det meste mig, der bliver forladt, ofte fordi mine elskere vælger en anden i et monogamt forhold. Og når det sker, går jeg lige så meget i stykker af det som alle andre, der bliver forladt,« siger hun. Og ensomheden er da en følgesvend. Heldigvis kan det gøres på andre måder.

»Mine venner er min selvvalgte familie. Der henter jeg min kraft og kærlighed. Derfor er mit mål her i livet er at være en god ven for på den måde at have en plads i universet og få karma-regnskabet til at gå op.«

Dydens smalle sti

Nina Søndergaard har tænkt meget over de reaktioner, hun får på sit alternative livsvalg.

»Flere mennesker har sagt, at det er et vildt krav at stille til én, der holder af dig, at du også vil have andre. Men når man tænker over det, er det så ikke lige så vanvittigt at bede andre om kun at have dig?« spørger hun.

Hun beskriver, at hun flere gange har haft elskere, der har givet udtryk for, at hendes arrangement egentlig afstressede dem.

»Så var de jo ikke eneansvarlige for min seksuelle lykke og kunne derfor være sig selv i forhold til mig.«

Bag den undren, som hun møder, mener Søndergaard, at der stadig ligger en enorm uudfordret vinterdyne af forestillinger om det 'normale'.

»Vi ser stadig på parforholdet som det normale og som noget, der ikke er andre alternativer til end ensomhed. Vi ser derfor ikke, hvor utrolig svært det faktisk er at leve monogamt, og hvor mange knuder folk slår på sig selv for at holde sig på dydens enormt smalle sti.«

Boblen

Nina Søndergaard har prøvet at leve i et parforhold. Hun ser tilbage på det med varme og er taknemmelig for alle de ting, hun lærte.

»Han gjorde mig til et bedre menneske, og han vil altid være min ven. Men jeg er ikke indstillet på igen at indgå i den type monogamt parforhold. Jeg orkede ikke den kønsfordeling, der på en eller anden måde sneg sig ind; selv om der var et bryllup i hans familie, blev det hurtig mig, der skulle melde tilbage. Det blev mig, der blev det sociale kit, det fornuftige.«

Samtidig undrede det hende, at et fællesskab som parforholdet åbenbart blev konstitueret ved at skabe noget, det var i opposition til.

»Vi kom hurtigt til at leve i en boble, hvor det var os, og så var der alt det uden for os. Jeg synes, at man derved lukker sig af for mange, alt for mange oplevelser og møder med andre mennesker,« siger hun.

- Men er det ikke muligt at gøre op med kønsrollerne og det ekskluderende i parforhold?

»Jo, det er det måske, men jeg orker det ikke, og jeg ser desværre heller ikke særlig mange seriøse forsøg omkring mig - og måske er jeg bare for egoistisk.«

Ikke alle forelsker sig

-Men forelsker hun sig aldrig, og som følge af det: Ønsker hun aldrig en eksklusivitet i forhold til en anden?

Nina Søndergaard mener, at vi som samfund har sat os i en vanskelige knibe ved at ophøje forelskelsen til den ypperste følelse.

»Hvis man skal være helt kedelig, er det jo en kemisk proces i hjernen, som der bliver en masse ballade ud af, indtil den går over igen,« griner Søndergaard, der mener, at man sagtens kan gribe følelsen kritisk an.

»Blandt andet påviste den italienske sociolog Francesco Alberoni, at der var en tæt sammenhæng mellem depression og hyppigheden af forelskelse. Det synes jeg også, at jeg ser omkring mig; at folk, der ikke har det særlig godt eller er forvirrede over deres egen identitet, søger det rush, som den giver«.

Men det er ikke så meget forelskelsen i sig selv, der er problemet.

»Det er jo helt absurd, at vi holder fast i ægteskabet, men samtidig har gjort et forbigående kemisk fænomen til dets rygrad. Det er da opskriften på katastrofe.«

Hun vender - som mange gange i samtalen - tilbage til muligheden for, at hun står med en særlig udfordring. »Der er bestemt også muligheden for, at der er noget galt med min hjerne, siden jeg ikke går rundt og forelsker mig.«

Sjovest at være kvinde

I det hele taget understreger Søndergaard, at hun ikke har stået over for en hylde fuld af livsstilsvalg og plukke det, hun helst vil.

»Jeg har min egen bagage at slæbe på. Jeg har altid følt mig anderledes. Jeg er aldrig blevet mobbet, da jeg var barn, men var simpelthen ikke del af det sociale kredsløb i folkeskolen. I en tid prøvede jeg at passe ind, men så hurtigt, at det ikke gik - jeg blev jo bare en dårlig kopi. Så var jeg så heldig at møde andre mennesker, der også ville noget andet.« Også forestillingerne om, hvad det ville sige at være 'en rigtig pige' eller 'en rigtig kvinde', stødte hun på og kom i sin tidlige ungdom til den fejlslutning, at det ville være nemmere at være en mand.

»Men da jeg fik modet til at sætte mig fri af kønsstereotyper og forestillingen om at skulle passe ind i det monogame parforhold, blev jeg klar over, at det jo er meget friere og sjovere at være kvinde,« griner Nina.

Ikke for tryghed

Nina Søndergaard mener i det hele taget, at der er mange kampe tilbage, når det kommer til seksualitet - ikke mindst den kvindelige og dens åbenbare tilknytning til tryghed og redebygning.

»Jeg er Joan Ørting evig taknemmelig for, at hun har sat lysten i centrum, men jeg kan blive rasende, når hun reproducerer forstillingen om, at kvinder har sex i bytte for tryghed, mens mænd tager trygheden med for at få sex.«

Og begrebet som 'single-kultur' og fænomener som det såkaldte chick-lit, er ikke frigørende eller progressiv i Søndergaards bog. »Ser man f.eks. på en serie som Sex and the City, handler den dybest set om, at vi følger nogle kvinder i den evige jagt på det sikre og monogame parforhold.«

I lyst og ulyst

- Tror du, du er udstyret med et særligt stor sexbehov?

»Ja, det er jeg da. Jeg synes, at sex er vidunderligt og noget centralt i mit liv.«

- Men hvad med dem, der ikke har så meget lyst?

»Det har man da ret til! Som prosexfeminist kæmper jeg for alles ret til lyst og alles ret til ulyst.«

Problemet er ifølge Søndergaard, at når det kommer til det moralske imperativ, er retten til at sige nej desværre stadig større end retten til at råbe ja.

»Men det hænger sammen. Talte vi mere om vores lyst, om sex og krævede reel frigørelse, ville det også være meget nemmere at tale om, når lysten udebliver.«

Hun bliver under hele samtalen tydeligvis berørt, når snakken falder på at blive underkendt som seksuelt menneske.

»Det er så ondt, så grusomt at fratage andre mennesker retten til fysisk kontakt. Det dør vi jo af! Det synes jeg også er kernen i hele prostitutionsdiskussionen: Den handler grundlæggende om, at man vil fratage andre retten til en krammer.« Nina Søndergaard konkluderer:

»Det eneste, der gælder for os alle sammen, er, at vi har brug for kærlighed og nærhed. Det jeg gerne vil slå et slag for er, at det kan man gøre på mange forskellige måder. Så lad os da snakke om sex.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

’The sexual life of Catherine M.’ af Catherine Millet:
’Det var den, jeg læste først, og hun er stadig min heltinde. Hun er jo for sej! Smuk og klog og sexet. Hun skriver meget fransk, (læs: højt­ragende) og min veninde mente at hendes beskrivelse af kvindelig orgasme var ’som at læse en kogebog’. Det er ikke helt galt, men dejlig nøgternt og oplysende. Interessant, hvor meget debat hun afstedkom, men trættende med feministers beskyldning om, at Millet ligger under for mandlig lyst’.

’Jealousy: The Other Life of Catherine M.’  af Catherine Millet:
’Jeg har lige læst opfølgeren, blandet andet for at blive klogere på jalousi. Det er en vild beskrivelse af en kvinde i opløsning, men jeg fattede ikke grundfølelsen, for hun skriver explicit, at hun aldrig tænkte på, at hendes elskede Jacques ville forlade hende. Jamen, hvad er der så at være bange for? Men, igen, jeg hylder hendes mod’. 

’The Ethical Slut: A Guide to Infinite Sexual Possibili­ties’ af Dossie Easton & ­Catherine A. Liszt:
’Klassikeren! Ikke meget mere at sige om det’.

’En kvinde, tre mænd’ af Pouline Middleton:
’En dansk bog om en kvinde og tre mænd. Det er ikke stor litteratur, men hendes projekt er fint’.

ansp

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Dane

Endelig en fordomsfri debattør. Jeg ville ønske, alle mennesker - uanset egne seksuelle præferencer - kunne udvise samme rummelighed og accept af andre mennesker.

Personlig frihed er kommet for at blive....:)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Har vi ikke ligesom hørt det hele før? Der må da være nogle herinde, som er gamle nok til at kunne huske slut 1960erne, og begynde 1970'erne? Argumenterne synes i hvert fald at være de samme; jalousi er foragteligt, af de og de grunde. Eksperimenteres skal der med så mange som muligt, parforholdet (ægte-skabet) er gammeldags og alle skal (stort set) leve som os.

Personligt er jeg lettere ligeglad med, hvordan folk lever. Dog vil jeg sige, at kærlighed handler om at respektere folk og accpetere, at der er nogle behov, man ikke får opfyldt. Pæcis som i den sang:

You gotta give a little, take a little. That's the glory of love. ( kilde: http://www.deanmartinfancenter.com/index/rightframe/23lyricseh/23lyricse... )

Sommetider synes det som om moderne folk har glemt det; bare vil have deres egne behov opfyldt her og nu. Præcis som denne (unge) dame her. Og det er altså ikke det som kærlighed handler om....

Og det hun beskriver synes jeg ikke lyder som kærlighed; det lyder som egoistisk insisteren på at få opfyldt sine behov hele tiden. Og så lyder det altså mere som en beskrivelse af sex end af kærlighed...

Også hun forveksler nemlig forelskelse med kærlighed...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Ristinge

Karsten det er mere rigtigt at bare erkende at vi alle er forskellige og at der skal være vide rammer. Pointen er at man ikke skal presse folk til at være andet end det de er (det var det man somme tider gjorde dengang og 'feministerne' hele tiden har excelleret i). Det er fint hvis folk vil leve sådabn, det er ikke helt mig, og alligevel på nogen punkter ok.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nina Søndergaard

Kære Karsten Aaen

Der er mange ting i din kommentar jeg gerne vil svare på:

Jeg bliver altid nervøs når nogen vil definere kærlighed, og som i dit tilfælde gerne indsnævre begrebet.

Jeg vil gerne udvide begrebet og synes at alle former for kærlighed mellem voksne, samtykkende mennesker er godt. Det er naturligvis én type kærlighed, når to mennesker har været gift i 50 år, men den er ikke som sådan bedre end den korte kærlighed der kan opstå på et dansegulv.

Ligesom alle andre moderne mennesker er jeg selvfølgelig også vant til konstant behovsopfyldelse, men jeg er bare mere vokal omkring mine behov. Min utopiske fremtidsvision handler om at alle kan sige hvad de vil og finde ligesindede der er med på den (gennem indgåelse af kompromisser), så alle kan blive gladere og helere personer, uanset hvad de end finder på at foretage sig sammen af fredelige aktiviteter.

Desuden, sex og forelskelse er noget som samfundet ønsker at begrænse til netop parforholdet, derfor kommer jeg til at kredse meget om det, fordi jeg ikke vil sætte lighedstegn mellem kærlighed, sex, forelskelse, parforhold.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Så længe man er ung og attraktiv og kan vælge mellem mange tilbud er det jo bare at tage for sig af retterne.
Senere bliver det svære
Der er mange former for kærlighed ja men det er ikke ligegyldig hvilken man vælger
De fleste opdager at sex og kærlighed ikke er synomymer og der er en pris at betale for ikke at ville 'binde' sig - ensomhed
Men man skal da ikke vælge et livslang forhold til et andet menneske af frygt for at blive ensom men fordi langvarige forhold kan udvikle sig til noget meget givende.
Jeg synes ikke 'brug og smid væk' holdningen til andre mennesker er særlig rar. Man opdager ikke at man selv modnes og udvikles gennem et længere parforhold

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Markus Lund

Nina, vi er andre der har det lige som dig, har oplevet de samme frustrationer over ikke at passe ind og til sidst er endt med at vende det hele ryggen for at være en fri fugl med færre sorger end det konventionelle menneske. Tusind tak fordi du er med til at give min såkaldte ensomme tilværelse håb og en bekræftelse i at jeg gjorde det rigtige som 17-årig ved at fraskrive mig andres 'forventninger' til min romantiske kunnen, der nok er stort set ikke-eksisterende, desværre.

Det er befriende at nogen bryder tavsheden om noget der tilsyneladende er et tabu i samfundet. Et aktivt modspil til de evige fraser som 'jamen du får da nok en kæreste engang, det gør alle jo', selv om man dybest set tvivler på at det vil ske.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nina Søndergaard

Kære Ole Falstoft

Jeg genbruger netop! Og smider ikke ud, det er som oftest mig der bliver smidt ud. Nogle af mine elskere har jeg kendt i mange år og kan slet ikke forestille mig livet uden, så jeg er godt bekendt med at ting og følelser udvikler sig.

Og jeg har da selvfølgelig overvejet om ikke min livsstil har en større risiko for ensomhed i min alderdom, men jeg har tid til vennepleje i en grad som andre i parforhold IKKE har. Desuden kan alle jo blive forladt, så livet er et spil uanset hvad.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Kære Nina:
Kærlighed er en hård branche.
Det slider på følelseslivet at engagere sig i et forhold for senere at afbryde det, kan jeg forstille mig. Hvor længe holder man til det?
Man kan måske klare at blive forladt så længe der er andre der står parat i kullissen men den dag der ikke er nogen der bliver det hårdt.
Ja men held og lykke med dit 'projekt' håber ikke du brænder fingerne for alvor -eller måske håber jeg du engang brænder for én for alvor

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Hansen

Hej Kasten Aaen

Du kan have ret i at 1960'erne og 1970'erne er årtier, der måske skulle genopdages. For hvad var det der skete efterfølgende?

I 19980'erne kom AIDS og i 1990'erne startede pædofilpanikken. Moraliserende feminister har siden prædiket "hold jer på måtten" ellers vil Fanden tage jer alle!

Feminister - med undtagelse af de der kalder sig "prosex" - forsøger at undsige den moderne og urbaniserede livsform. De ønsker autencitet og ægthed - siger de. I praksis betyder det, at de affinder sig med ligegyldig hvilken tom kliché, de støder ind i. Især den der hedder monogamt ægteskab.

Men først og fremmest ønsker de at opstille forbud, og restriktioner for alle andres udfoldelser:

http://inferens.wordpress.com/2011/01/11/feminismens-10-bud/

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anna von Sperling

Karsten Aaen: Du skriver, at du personligt er jeg lettere ligeglad med, hvordan folk lever. (Men brænder dog ikke inde med din værdidom over netop dette valg) Problemet er, at man ikke kan henvise de her diskussioner til den private sfære fordi forestillingen om den monogame parforhold som den bærende samfundsinstitution skaber, ikke alene en række diskriminerende praksisser, men også en stor taber nemlig den kvindelige lyst - og det taber vi jo alle i sidste ende eklatant . Allerede i dette kommentarspor kan man se en velmenende omsorg for Ninas følelser. Hvorfor ikke anerkende at alle valg gør naller og tag hellere den her hjem og lave en fest i hovedet. »Vi ser stadig på parforholdet som det normale og som noget, der ikke er andre alternativer til end ensomhed. Vi ser derfor ikke, hvor utrolig svært det faktisk er at leve monogamt, og hvor mange knuder folk slår på sig selv for at holde sig på dydens enormt smalle sti.«

Og, Karsten, hvorfor i himlens navn er en kvindes lyst til sex mere ’egoistisk’ end en anden kvindes lyst til mand og børn? Er vi ikke alle sammen i spillet for at optimere vores egen lykke - om den vej går via bleer eller bondage? Det er for mig at se et absurd kriterium.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anja Lysholm

Kære Nina og Anna, sikke en fremragende artikel - tusind tak for den.

@Karsten Aaen: Jeg kan ikke se at Nina noget sted skriver at "jalousi er foragteligt"?

At de åbne forhold i 60'erne og 70'erne fejlede, kan ikke være noget argument for at de ikke kan fungere i dag Dengang var det sådan (har jeg ladet mig fortælle - jeg er selv født i 72, så jeg taler ikke af erfaring) at folk kastede sig ud i det selv om de måske egentlig ikke havde lyst, fordi "det var noget der skulle prøves". Jalousi var forkert fordi den viste at man ikke praktiserede "den rigtige" fri kærlighed, så den pakkede man væk i stedet for at tale om den. I de polyamorøse forhold jeg kender til i dag, er jalousi noget der er helt okay, og som man arbejder sig igennem sammen. Ingen forventer at deres partnere er overmennesker.

Polyamori handler ikke om eksperimenteren og at "alle skal leve som os". Det handler i høj grad om ærlighed og om at stå ved den man er, i stedet for at narre hinanden til at tro at vi alle er monogame. Desværre er der mange der ikke aner at de faktisk har et valg. I mange år troede jeg selv at valget stod mellem at leve i et monogamt forhold og så være utro hvis jeg blev tiltrukket af eller forelskede mig i andre, eller at leve som single. Jeg var slet ikke klar over at man faktisk kunne have flere kærester i fuld åbenhed for alle. Da jeg opdagede det (pga. en tv-udsendelse engang), faldt alle mine indre brikker på plads. Derfor er en artikel som denne utrolig vigtig. Der er ingen der ønsker at føre dem de elsker, bag lyset, men mange tror ikke at de har andet valg hvis de ønsker at være tro mod sig selv.

Tak, Esben, for anbefalingen af min bog som jeg har skrevet af præcis samme grund. :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

At leve i et åbent forhold kræver jo at alle er med på legen.
I får det til at lyde så enkelt. Men det tror jeg ikke på
Der er jo altid en stærkere og en svagere person i et forhold. Den der elsker mest er svagest fordi han/hun er den der har mest at tabe. Så hvis den stærke mener de skal leve i et åbent forhold tør den svage måske ikke sige fra og går derfor med til noget vedkomne i virkeligheden er imod og lider under. I 'gamle dage' var det typisk kvinderne er led i stilhed og som hele livet måtte leve med uvisheden om forholdet holdt
Så kan man jo undlade at gå ind i et forhold med en der forlanger at leve i et åbent forhold kunne man argumentere men det er jo ikke så enkelt
Måske går man ind i det fordi man er forelsket eller man er med i starten og så ændrer det sig etc.
Jeg tror desværre at der vil blive mange 'blødende hjerter' især blandt kvinder i de relationer
Mænd har jo generelt lettere følelsesmæssigt med at leve i et åbnet forhold

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Maltzon

Problemet i 60'erne og 70'erne var til dels, at man i sin forkastelse af monogamien, krævede at ALLE skulle leve med fri kærlighed og mange partnere.

Hvilket naturligvis er lige så idiotisk som at kræve at alle skal være monogame.

Iøvrigt kan jeg godt blive en anelse nervøs for at vi kan komme så langt ned i tråden, uden at beskæftige os med det miljø som de børn som kommer ud af det skal leve i.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anja Lysholm

@Ole

Jeg vil give dig ret i at man let får det til at lyde mere enkelt end det er. Jeg gør selv meget ud af at fortælle folk at det ikke er en nem livsstil som man skal vælge bare fordi man synes det kunne være sjovt. Man skal gøre det fordi man ikke kan andet. Jeg plejer at sammenligne min egen polyamorøsitet med homoseksualitet: Det er ikke en seksualitet jeg aktivt har valgt, men noget jeg udlever fordi det ville være for smertefuldt at gå imod min natur. (Det er bevidst at jeg skriver "min egen polyamorøsitet", for jeg kan ikke gøre mit til talsmand for alle polyamorøse - andre føler måske at det er noget de kan vælge til og fra).

Men mange blødende hjerter er der da i høj grad også i den monogame verden, så det er vel under alle omstændigheder ikke et argument for at leve et monogamt liv? Mit hjerte har blødt indimellem, både da jeg levede i monogame forhold og nu hvor jeg lever åbent som polyamorøs, men jeg vil til enhver tid foretrække at leve i åbenhed om hvem jeg er, som nu, så min(e) partner(e) frit kan vælge på et ærligt grundlag.

I øvrigt: På samme måde som monogame kan vælge at indgå et forhold til polyamorøse fordi de er nyforelskede, kan det ske at polyamorøse forsøger at leve i monogame forhold af samme grund. Ingen af delene får sandsynligvis en lykkelig udgang. Og sådan gælder det jo alle de forskelle vi kommer ud for når vi forelsker os og forbinder os. Er det ikke bare vilkårene uanset seksualitet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anja Lysholm

Mht. til definitionen af polyamorøs i artiklen som "en, der har valgt at have et kærlighedsliv med skiftende og sideløbende partnere" vil jeg lige gøre opmærksom på at den ikke er helt rigtig. "Skiftende" er absolut ikke et kriterium (jeg kender personligt ingen polyamorøse der ønsker at skifte deres partnere ud). Og det understreger "sideløbende" vel også. ;-) Man HAR i øvrigt ikke nødvendigvis flere partnere som polyamorøs, men kan have det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Ristinge

Jeg kan forstå lysten - den deler jeg bestemt med Nina og Anja

Jeg er ganske enig i at det ofte er helvedes vanskeligt og ja egentlig ret umuligt at få alle sine behov dækket med bare et menneske og sådan.

Men når jeg hører Anja tale og læser det Nina skriver og klart bruger megen tid på, kan jeg ikke lade være med at tænke at I også næsten er nød til at gøre det til det altopslugende emnet for alle jeres skriverier.

For det er sgu da tidskrævende ad helvede til at have mere end et forhold kørende på en gang - er det ikke?

Det er måske lidt drilsk at sige det men jeg ved fandme ikke hvordan jeg skulle kunne finde tid til at gå så højt op i min sexualitet og kærlighedsliv . og samtidig passe mit arbejde :)

Men - som den ggamle kulturradikale og PH dyrker jeg er - glæder det mig alligevel at læse det i skriver

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nina Søndergaard

@ Ole Falstoft

Jeg får lyst til at anmelde dig for uetisk debat når du ligefrem ønsker mig smerte ved at jeg skal 'brænde fingrene for alvor'. Det er urimeligt og nedladende overfor mig, der IKKE ønsker at afskaffe parforholdet eller andre måder at få mere kærlighed ind i livet på.

Og jo, det ER enkelt, eller akkurat lige så svært eller lige så let som alle andre menneskelige relationer. Nøglen er at samtale. Så længe vi hele tiden får at vide at man ikke bør tale om sex og kærlighed, for så går magien af, så fastholder vi folk i nogle tågede forestillinger om at det er forkert at sætte ord på sine lyster og behov. Folk må virkelig leve som de har lyst, jeg vil bare gerne have rum til at elske alle dem jeg vil og som ønsker at have mig i deres liv.

@ Egon Maltzon

Åha, jeg vil jo ikke have børn, jeg har aldrig haft trangen til at avle. Så det kan jeg ikke svare på, The Ethical Slut har nogle spændende bud på hvordan polyamori spænder sammen med børn.

Desuden får jeg fornemmelsen af at du mener at vi skal skåne børn for resultaterne af voksnes seksualitet, men det følger jeg dig ikke i. Folk bliver jo skilt og finder sammen med nye seksualpartnere hver dag (og helt uden at jeg får dem til det!) uden at det nødvendigvis knækker børnene .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nina Søndergaard

Kære Anja Lysholm

Tak! Og tak for præciseringerne.

Når jeg ikke rettede dét med de skiftende seksualpartnere hænger det sammen med at sådan er det i mit liv - som på mange punkter og planer i højere grad er indrettet på ustabilitet end så mange andres.

Det har selvfølgelig også haft sine omkostninger, men omvendt glæder jeg mig måske mere over det og dem jeg har i livet, når jeg ikke lever i illusionen om evig lykke? Det fungerer i hvert fald for mig lige nu og mine venner og elskere er også glade, så må det være godt nok.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

FRIHEDEN´s ANARKI eller DEKADENCE.

Idet sexualitet optræder som et offentligt fænomen og ikke længere er et personligt anliggende, er samfundet i færd med alvorlige ændringer, ikke i sig selv farligt, men et symtom på væsentlige forandringer.
I 1960'erne skete en sådan ændring, idet mange, ikke mindst blandt kulturradikale, alderes misforstod kulturradikalismen i 30'erne, idet de med der "frisind" ville overgå den menneskelige indsats under verdenskrigen. Omsonst, for det var sket med livets og frihedens pris.
Josephin Baker og hendes bananer var først og fremmest udtryk for modstanden til nazismen, ganske særlig den officielle opfattelse af homosexualitet og kvindernes føderolle for nye frontsoldater. Imellem ungdomskorpsene appelleredes til såkaldt fri natlig sex.
I århundreder havde kejseriget haft bestemmelser for homosexualitet (§ 175), Weimarrepublikken havde lempet på bestemmelserne, men 1933 slog forbudene igennem som ekstremt alvorlige forbrydelser, til trods for af den største antihomosexuelle Himmler anslog de tyske homosexuelle til millioner. I en tale til tyske professorer påstod han, at de fleste lig fra fortidens moser var homoseksuelle, som han sagde, var sænket i mosen med alt tøj på, ikke som straf, ikke som hævn, men de måtte væk som brændenælder man samler og brænder.
Man kan sige, at nazisterne gik fra den ene dekadence til den andeni deres demografiske syn. Indtil 1945 blev omkring 100.000 tyskere (mænd!) aresteret som sådan, ganske mange dømt til kz (§175). Den danske læge Carl Værnet var udset af Himmler til forsøgene i Buchenwald og Prag for at ændre sexualiteten hos mænd (- han blev hjulpet fra Danmark til Sydamerika og undgik retsforfølgelse).
I mellemkrigsårne foregik dette kulturopgør (i kunst afartethed), men synet på "naturlig sex" havde desværre mistet sit kulturelle grundlag og endte i "fri sex". Samfundsproblemet består imidlertid i, at sex gik fra et personligt anliggende til, som vi ser i artiklen og i stort set i alle dagblade siden 1960'erne til at være et offentlig fænomen - og mistede samtidig det poltiske tilhør. Sex blev et degenereret kulturfænoimen, og vi gjorde det barn, der i dag er voksent, fortræd straks efter krigen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Dejligt at ordet Polyamorøs nu kan bruges som navn om den fri sexuel samværsform som der har eksisteret siden tidernes morgen - blot uden at have et rigtig godt navn.

At trække den Polyamorøse kærlighedsform åbent ud af sex-skaberværket ind i virkeligheden er umiddelbart en gevinst for sexualiteten fordi den kan tilføre eller tvinge en stor værdighed og kærlighed ind i sexualiteten.

Polyamorøs sex og kærlighed kunne sagtens blive fremtidens sexualitet i mange århundreder.

Men minusset er også at denne sexualtitet kræver en endda meget stor åndelig og mental og psykisk og fysisk udvikling af de mange mænd som foretrækker den tro- partner kærlighed i forholdet - Hvilket jo derefter kunne blive til et plus.

Et andet minus er at en af de evige og smukkeste livsværdier nemlig den umiddelbar tætte og lyksalige berusende følelse af kærlighed og forelskelse kan komme til at lide skibbrud. At menneskeheden i et sådant gennemført polyamorøst samfund kun kan drømme om den store kærlighed måske uden nogensinde at komme til at opleve forelskelsen.

Omvendt kan så være et plus at den store lyksalige berusende forelskelse og kærlighed bliver målet både i drømme og dagdrømme.

Den polyamorøse kærlighed er nemt udførlig for for kvinder da anlægget dertil sikkert ligger i hele kvindekonstruktionen.
Debatten om hvor højt "manden" skal udvikles fra sit nuværende niveau for at kunne leve op til livet i et gennemført polyamorøst samfund kunne foruden at være tiltrængt også blive spændende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Nina Søndergård: Jeg tænkte nu nærmere på udtrykket 'brænde varm på' - det er vist ikke så lidelsesfuldt
Det er fint at tale om tingene men jeg tror ikke man løser alle følelsesmæssig problemer ved at tale om dem.Jalousi f.eks. den 'grønne dæmon' er svær at snakke ihjel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Holm Knudsen

Når vi skal snakke om "kærlighed", så er det nok vigtigt at sige: For mig handler kærlighed om ....

Efter rigtig mange år i "kærlighedsbranchen" ;-) og efter at have holdt rigtig mange kurser om "kærlighed", så tør jeg godt konkludere, at vi ikke er enige om, hvad kærlighed er, og at rigtig mange af os i grunden ikke er i stand til at beskrive, hvad kærlighed er for os.

For mig er kærlighed en fantasi om en anden, som gør mig glad.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Jacobsen

For mig at se, er dette en historie som er kommet i avisen fordi den drejer sig om en kvinde. Havde en mand udtrykt de samme anskuelser, var den formodentligt ikke kommet i. I så fald ville jeg sikkert have anset ham for at være overfladisk og noget umoden.
Nu synes jeg generelt ikke der skal være forskel på mænd og kvinder og synes derfor også, at når man i en alder af 31 år stadigt tror at essensen af livet drejer sig om sex og ikke om produktet af sex, er man netop overfladisk og noget umoden - selvom man er kvinde.

Interviewet henvender sig nok mest til den yngre del af læserskaren og måske er jeg bare blevet overmoden, vh Thomas

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Mikkelsen

Nej tak, jeg vil ikke ind af den sovekammerdoer.

'Monogami er nærig kærlighed', Gud fri mig vel for en manipulation - som om du var promiskuoes af hensyn til andre! Skulle det vaere laekkert?! Hokus pokus mig i fokus!

Hvis du snakker med mig - er det VORES forhold du skal give din opmaerksomhed, og det handler ikke kun om dig. Enten-eller.

En aftale er en aftale, der er kun 24 timer i et doegn, og jeg har mange andre ting at tage mig af. Jeg kraever et klart svar, og nu; "maaske" duer ikke, stille stirren ned i lagnerne ejheller, see mig i oejnene for pokker, og jeg venter max. 15 minutter paa en kvinde. Hvis svaret ikke er et klart ja - saa ses vi ikke igen. Med eller uden fremtidig personlig udvikling. Ciao.

Jeg er ikke en vare, og dette er ikke et shoppingtrip.

Anja Lysholm ser jeg er en helt ny signatur; hendes profil siger at hun udgiver boeger gennem Forlaget Uforklarbar (som vistnok har brug for kunder til varerne... apropos shopping, og er der ikke nogen regler her paa debatten?...)

Jamen, "Forlaget Uforklarbar", det er ikke noget jeg har fundet paa! Men navnet fortaeller da klart at hun bevidst vaelger ekstrem narcissime. Det er da ogsaa det som promiskuitet handler om.

Saa snakker von Spermling om at monogami skaber "en stor taber nemlig den kvindelige lyst". Hvor er jeg dog f***ing traet af at hoere paa det her mande-shopping-lir! Koeb en dildo for pokker, det er jo lige foer man kan faa dem i Netto, saa fup-feministisk er samfundet blevet (mens tilsvarende apparater og services for maend jo ikke glorificeres - det ville nemlig skubbe magtbalancen den "forkerte" vej).

I've got your number, baby, and I won't be calling you.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Nielsen

@ Søren Mikkelsen
Du skriver:
"jeg venter max. 15 minutter paa en kvinde. Hvis svaret ikke er et klart ja - saa ses vi ikke igen".

Det tror jeg er et meget svagt punkt. Det har jeg set mange der har fucket deres liv op på.

Men jeg tror da også gerne at der findes15 min. mennesker blandt både mænd og kvinder.
Min sidste kæreste var jeg sammen med i en halv time... Det kan blive til nogle stykker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Mikkelsen

Torben: du misforstaar totalt. Et kvarter er rigeligt som taenkepause til at besvare et simpelt spoergsmaal, f.eks. "vil du med i biffen?" Eller til at fumle mobilen frem og forklare hvorfor man ikke er fremme som aftalt. Og til at svare paa "hvad med os to?" Og en halv time, Torben? Hun var ikke nogen kaereste, det skal du ikke bilde dig ind, m/u bukser paa. Og du skylder mig forresten en undskyldning for den der bemaerkning, du ved nok.

Nic Pedersen siger hjaelpsomt: "Søg dog psykologhjælp!" men altsaa uden at forklare hvad det skulle hjaelpe paa. Maaske hans egen fornemmelse for sig selv? For jeg har det skam fint, tak.

Men det staar trist til med mandigheden i Danmark. Ligegyldighed = promiskuitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maria Jensen

Tak for god artikel!
Og TAK!, Anja Lysholm for din bog. Jeg kender dig ikke, og får ingen penge for at 'reklamere' for din bog. Alligevel pusher jeg den til alle jeg mener kan have glæde af den.

Det er muligt at elske mere end én person. Det er givende, dejligt og ja, tidskrævende. De fleste har tid til det, de prioriterer at have tid til.

Mht børnespørgsmålet har jeg svært ved at give input - det har aldrig være i min interesse at få nogle.

Det ville iøvrigt tage tid fra mine prioriteter...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maria Jensen

Prøv at elske lidt mere. Man behøver ikke tage bukserne af for at elske. Der er noget der hedder omsorg, ømhed, nærhed. Og det kan man også sagtens have sammen med flere forskellige sideløbende partnere. Sex er jo bare en enkelt ingrediens. Kagen kan også blive god uden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

Kasper,
En rar åbentsindet tilgang til det du ser som mulige problemer, jeg vil blot sige lidt om en - at kvinderne skulle være mere åble eller tilpassede til polyamorøsitet tror jeg ikke der er meget belæg for. Faktisk hører man mere ofte det modastte fremført, af manden biologisk er indrettet til at sprede sæden så vidt som muligt, og atkvinderne er indrettet til at søge monogame parforhold til beskyttlse af børenene. Men det er uden tvivl også for forenklet, og forenklinger har vi allerede for mange af i den her debat.

Iøvrigt vil jeg forfærdelig gerne deltage i denne debat, men har altså ikke tid i afskillige dage, så jeg håber den stadig kører lidt endnu.
Og tak til Nina for oplægget

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarke Hansen

Det her er jo bare Paradise Hotel for den velformulerede klasse, der har brug for at undskylde deres egotrip med en masse teori.

Når man tror meningen med tilværelsen er at få maksimal personlig behovstilfredstillelse - og helst lige nu og her, hvor man føler for det - så er man umoden, narcissistisk, ansvarsløs, bange og... ja, dekadent.

This is roman times indeed...

Og så er det ellers bedøvende ligegyldigt, om man hedder Melissa og er bartender på Den Glade Viking, eller om man hedder Nina, og smykker sin egoisme med et "manifest".

I det mindste har de (stadig) unge navlepillere i nærværende artikel og deres sympatisører valgt børnene fra (den slags trælse forpligtigelser er der jo ikke tid til, når lysterne skal indfries), så der ikke, som i halvfjerdserne, er en hel generation af stakler, som må vokse op i skyggen af mor og fars eksperimenteren.

Jeg tror de polyamorøse lystjægere ville have godt af at læse Aldous Huxleys fremragende klassiker Fagre Nye Verden.

Et liv hvor man skyr forpligtelserne og afsavnene i jagten på den umiddelbare behovstilfredstillelse er trist og tomt. Om ikke nu, så i morgen.

Og det kommer I så sikkert som amen i kirken til at lære, når I engang bliver voksne. Der er jo en grund til, at Suzanne Brøgger er så bitter og ulykkelig i dag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Skov

@Nina.

Det er med bævrende frygt for søsterskabets vrede at jeg tillader mig at støtte Karsten Aaen, Ole Falstoft.

Jeg læser artiklen og dine indlæg som et begrebsmæssigt mismask til forsvar mod de fordomme som du måske ganske berettiget føler fra dine omgivelser.

“Én seksualpartner kan ikke sikre min lykke, og jeg kan ikke dække alt det, som et andet menneske har brug for”
Det jeg læser er :”polyamorøsitet = narcissistisk kærlighed”. At du er for krævende til at ét menneske kan give nok og for selvoptaget til at kunne give igen.

“én type kærlighed, når to mennesker har været gift i 50 år, men den er ikke som sådan bedre end den korte kærlighed der kan opstå på et dansegulv”

Kærlighed opstår ikke på et dansegulv. Det gør e.g. begær til gengæld. Det er noget med "vil have".

Den kærlighed som opdyrkes gennem et langt kærligt liv er " vil give" og ligner meget kærligheden mellem forældre og deres børn. Og kærlige forældre vil gå i døden for at deres børn kan overleve. Oplever du det med dine dansepartnere?

Begær og kærlighed er inkommensurable.

@Anna Von Sperling.

Det normale er hvad alle er tilsammen, men ingen er hver for sig. Og ja samliv kræver uanset om der er i par eller kollektiver. Statistikken taler sit tydelige sprog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Bob Jensen

Kvindernes polyamorøse tilgang til sex sikrer i kombination med de strejfende mænd at børn kan få spændende halvsøskende at lege med som naturligvis ikke er helt som dem selv - og naturligvis også nogle interessante arvedramaer for hvem af børnene var egentlig et "ægte" barn af familiefaderen.

Polyamorøs sex er livets bedste sikkerhed mod konstant gentagen "indavl" i et ægteskab.
Men naturligvis har patriarkatet gjort alt for at nedgøre selve ideen om det lykkelige ægteskab fuldt af "bastardunger" - resultatet af kvindernes naturlige polyamørøse strejfen.

Mænd forstår næppe år 2011 hvilken byrde moderskabet er for en kvinde:
Og derfor bør man være tilfreds når en kvinde føder dejlige velskabte børn med den samme mand hvis det er det hun vil.
Ligesom man bør være tilfreds hvis en kvinde føder dejlige velskabte børn med flere forskellige fædre - så længe afkommet er optimalt fungerende så vær glad og tilfreds. Livets mangfoldighed er dermed sikret.

Et råddent kirsebær på træet er at mænd har rigtig gode ideer om hvem og hvilke etniciteter der i givet fald skal have lov til at være fædre - idet hele taget.
Men kvinder er dog afgjort bedst kvalificerede til at afgøre mandens kvalifikationer som far til et barn.

Men gode råd kunne gives.

Sikkert er det at "Strandvejens kvinder" burde få nogle flere børn med fornuftige besøgende håndværkere.

Ligesom kvinderne i Danmarks udkantsområder kunne have megen gavn af indtil flere akademisk funderede "avlstyre".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

BOHEME og MORAL.

Kærlighed er en alvorlig sag, men gør sig i det offentlige rum bedst på en scene, f.eks. i La Boheme eller i rollen som Florence Nightingale (flere danske sygeplejersker arbejdede frivilligt under krigen på tyske lazaretter, i dag i andre krigszoner).
Den seneste politiske diskussion handlede om indgåelse af ægteskab med udlændinge og var et dikteret indgreb i "kærlighedsaffærer", der har en lang historie bag sig, ofte er knyttet til demografiske ideer, begrænsning eller udvidelse af befolkningstallet og/eller til raceteorier, som også spillede en rolle i den aktuelle situation, et spil mellem moralbegreber og fremmedhad.
28.okt.1939 lod chefen for SS, Himmler (ham, der senere forhandlede med Bernadotte om kz-fanger), udstede en "forplantningsordre" til hele SS: Tyske kvinder og piger af godt blod har den højeste pligt til at lade sig besvangre af soldater før afgang til fronten. Mange lande har af hensyn til den sexuelle drift tilladt eller indrettet mere eller mindre statslige bordeller´, men uden fødeafdeling. Værst er det ofte gået de såkaldte homoseksuelle, som mange flere end Himmler forfulgte, skønt sagen er forbundet med arvelige betingelser, folk, der imidlertid også selv organiserer sig og i dag kan få tilladelse til kunstig besvangring eller adoption for at indfri en del af naturens skabelse. I alle sådanne sager spiller myndigheder og politikere en rolle ved kunstige indgreb. Eller er forholdet mellem sexualitet i dag adskilt fra forplantningsevnen, sådan som lægevidenskabens mange svangerskabsforebyggende metoder anviser? - og som er statsligt anbefalet! Indtil nu har man sat en grænse ved pædofili og familiær utugt, men det synes at fremgå af artiklen og af diskussionen om bohemelivets mange sider, at de offentlige moralbegreber er under forvandling, idet der foregår en individualisering af det offentlige rum, en opsplitning af leveregler. I dag er moralsk foragelse måske i sig selv forargeligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Wilsted Christensen

Fotografiet i Information i går : "Ung mørkhåret kvinde på seng" indeholdt ikke noget nyt for mig - bortset fra kvindens ansigt.
Jeg tænker bare på, hvordan hun beskytter sig mod kønssygdomme med de eventuelt mange skiftende partnere. Vi kvinder har jo flere åbninger, der gør at lettere smittes end mange mænd!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anja Lysholm

Tak for anbefalingen, Maria - den er jeg rigtig glad for!

Og Søren, ja, jeg er ny her. Er der noget underligt i at en kvinde som har skrevet en bog om et emne, går ind og blander sig i en debat om præcis det emne når hun læser en god artikel om det? Det tror jeg altså ikke der er nogen regler imod.

Anne, mener du virkelig det?? Du tænker på hvordan hun beskytter sig? Her er et godt sted at starte hvis man er i tvivl om den slags: http://praeventionsguide.dk
Måske var det noget andet du mente, men så må du vist præcisere ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nina Søndergaard

Kære Torben Skov

Det er ok at du foragter mig og min livsstil, jeg har egentlig ikke bedt om dine skulderklap. Men når du skriver noget der er direkte forkert bliver jeg træt: "Begær og kærlighed er inkommensurable."

Det vil sige at HVIS nu et forældrepar skulle føle begær for hinanden, ja så elsker de ikke hinanden? Det er noget værre sludder og en uhyggeligt snæver definition af kærligheden.

Det sidste suk handler om ophøjelsen af kærlighedsægteskabet til det eneste sande og naturlige. Som historiker kan jeg kun sige at det er et nyt påhit. Ikke at historisk lav alder i sig selv er diskvalificerende, men ikke mindre konstrueret end mit eget 'miskmask'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nina Søndergaard

Kære Bjarke Hansen

Tak fordi du ønsker mig ondt. Jeg synes det er skægt at læse at jeg er dekadent, da mit liv ellers er ret upåfaldende - men nu vil jeg se på mine flade omgivelser i nyt og glamourøst lys.

At ensomheden måske er en større risiko for mig end andre har jeg skam godt tænkt over. Men. Alle andre kan også miste, jeg har blot fordelt min kærlighed på lidt flere, altså er det mere usandsynligt at jeg mister al min kærlighed og alle mine partnere på én gang.

Og hvad ansvaret angår, så kender jeg det godt, selvom jeg ikke har små børn - men snarere syge og plejekrævende forældre. (Hvis familiebånd opad tæller i din bog, ellers kan du vist ikke forstå hvad jeg skriver). Et flabet svar kunne også være at jeg tager ansvaret for mit eget liv og ikke lægger det i hænderne på en ægtemand...

anbefalede denne kommentar

Sider