Læsetid: 2 min.

N-ordet bortcensureres fra Huck Finn

200 forekomster af 'et stødende racistisk udtryk' er udrenset i ny udgave af Mark Twains berømte værk om en vagabonderende drengs oplevelser ved Mississippi-floden i midten af 1800-tallet, men det tiltag gør bogen helt uforståelig, mener kritiker
200 forekomster af 'et stødende racistisk udtryk' er udrenset i ny udgave af Mark Twains berømte værk om en vagabonderende drengs oplevelser ved Mississippi-floden i midten af 1800-tallet, men det tiltag gør bogen helt uforståelig, mener kritiker
7. januar 2011

En ny amerikansk udgave af Mark Twains klassiske roman Huckleberry Finns eventyr vil inden længe udkomme i en bemærkelsesværdigt redigeret version: Alle forekomster af det racistiske udtryk 'nigger' vil være slettet fra teksten.

Ordet forekommer over 200 gange i Huckleberry Finn, der blev udgivet for første gang i 1884, foruden i dens forløber fra 1876, Tom Sawyers eventyr . I den nye udgave vil alle forekomster af n-ordet blive erstattet med ordet 'slave'. Også forekomster af ordet 'indianer' vil i teksten blive erstattet med andre udtryk.

Hvidglødende af vrede

Forlaget bag den nye udgave kalder den for »et modigt skridt«, som sker efter anbefaling fra redaktøren på udgivelsen, Mark Twain-forskeren Dr. Alan Gribben fra Auburn University, Montgomery. Gribben besluttede sig efter at have undervist i Twains bøger i årtier. Her følte han en voldsom modvilje vælde op i sig, hver gang han skulle læse passager af teksten højt, hvor racistiske ytringer lægges i munden på bogens unge hovedpersoner. »N-ordet var dengang som i dag nedværdigende, det er mere modbydeligt end næsten enhver krænkelse, der kan rettes mod andre racegrupper,« siger han. »Og konsekvensen bliver, at for hvert tiår, der går, forstærkes effekten af denne fornærmelse snarere end at aftage.«

Twain selv var en indædt kritiker af Amerikas racisme. Han donerede penge til en række borgerrettighedsorganisationer, deriblandt det fremspirende NAACP, og kritiserede ironisk også selv de fordomme, som ytres i både Huckleberry Finn og den senere roman Puddn'head Wilson. Kontroverserne over hans sprog er ikke af ny dato: The Adventures of Huckleberry Finn er således placeret på femtepladsen på American Library Associations liste over de mest »forbudte eller omstridte« bøger i USA i 1990'erne.

Men alene tanken om at ændre på sprogbrugen i en litterær klassiker for at øge dens popularitet forarger flere andre litterater. Dr. Sarah Churchwell, lektor i amerikansk litteratur og kultur ved University of East Anglia, siger, at det gør hende »hvidglødende af vrede«.

»Man kan ikke bare sige: 'Nu vil jeg omformulere Dickens, så hans tekst bliver forenelig med mine undervisningsmetoder'. Twains bøger er historiske dokumenter, og det forkætrede ord har en fuldstændig afgørende betydning, fordi det bliver et udtryk for hele slaveriets voldskarakter. Pointen i bogen er jo, at Huckleberry Finn begynder som en racist i et racistisk samfund og hører op med at være racist og forlader dette samfund. Disse redigeringer betyder, at bogen ikke længere kan afspejle hovedpersonens moralske udvikling.«

Geff Barton, rektor for King Edward's School i Bury St. Edmunds, kalder ideen om ændringen »lettere løjerlig«.

»Det er deprimerende, at vi ikke længere kan tiltro unge læsere at få øje på teksters kontekster. Skal vi nu også til at undervise i en steriliseret udgave af Købmanden i Venedig? Man skulle hellere granske spørgsmål om, hvordan sprogbrugen forandrer sig med konteksterne og kulturen.«

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kaarup

Som Armadillo uden ordet Taliban. Endnu engang skal befolkningen fordummes og passiviseres i en skjult politisk dagorden i stedet for at se, opleve og ændre den virkelige voldsverden.

Problemet er at samfundet har udvilket sig i tiden efter at Huckleberry Fin blev udgivet, og at ordet nigger derfor har en langt voldsommere virkning på den moderne amerikanske læser.

Huckleberry Fin prøver ikke at skræmme sine læsere bort - Det er ikke et stykke provo-literatur, som f.eks. American Psycho. Derfor modarbejder ordet nigger resten af fortællingen.

Jeg kan derfor godt se logikken i at fjerne ordet nigger, hvis bogen skal læses for selve læseoplevelsen.

Derudover syntes jeg at det er lidt fjollet at Information, i en artikel om brug af 'nigger' i en ældre amerikansk roman, ikke selv tør sætte 'n-ordet' på tryk. Der er forskel på at tale om et ord, og så at bruge det.

Henning Ristinge

Godt eksempel ppå hysteri og politisk korrekhed tager overhånd. Ikke mindst i betragtning af at Twain brugte normalsprog på tidspunktet, netop fordi han ikke brød sig om det.

Søren Kristensen

Nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger,
nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger, nigger...

Kasper Hviid, tværtimod står ordet i borgen for at vise, hvilket rædselsfuldt samfund med forskelle mellem mennesker pga. ubetydelige biologiske variationer, Sydstaterne på det tidspunkt udgjorde.
Hygiejne i litteraturen er malplaceret, kunstnerisk kompromitterende og patroniserende overfor det læsende publikum, der jo dog ellers netop - læsende.

Eller som John Lennon udtrykte det:
"Woman is the nigger of the world"

Og Ja begreber kan ændre betydning over tid, men i stedet for redigere/censurere kunne man passende have skrevet et forord hvor man redegjorde for begrebets indhold i værkets samtid.

Marianne Mandoe

Snart skal der vel står "Alternativ hudfarve" om alle der ikke er grisefarvede.

Ordet "Slaver" dur ikke. For det var ikke kun sorte (eller negre som de ofte foretrækker at blive kaldt i vestafrika) der var slaver.
Og der findes STADIG slaveri i USA, selvom det er forbudt.
Alene siden 1997 er der blevet befriet over 1000 slaver, alle immigranter der var blevet slaver pga gæld.

Slaveri var jo, Marianne Mandoe, længe en straffeforanstaltning i Europa, enten ved galejslaveri (bl.a. Frankrig) eller straffearbejde. Der er imidlertid en kvalitativ forskel i at dømme folk til social udstødelse eller at betragte dem som en integreret del i økonomien.
Det er vel iøvrigt noget af det uhyggeligste ved Gulag, at lejrene i så vidt omfang indgik i den sovjetiske økonomi - ligesom iøvrigt de nazistiske lejre af forskellig status gjorde (endog udryddelseslejrene, hvor det var den rent korporlige værdi fra de døde, der opereredes med) - den rene nekromani.

Den slags sproghygieniske tiltag er udtryk for en komplet ahistorisk forståelse at den tid og det miljø historien er skabt i.
Huck Finn er en 'udannet' sydstats knægt der knapt nok har gået i skole og 'nigger' var bare den betegnelse man brugte der nede i det dybe syden den gang om den 'afroamerikanske' befolkningsgruppe. Pointen er at Huck Finn bruger det helt uskyldigt - han aner ikke at det lyder nedsættende i visse ører - og han mener det ikke nedsættende. Har man læst bogen ved man også at Huck Finn ikke er racist faktisk er han den mindst fordumsfulde person af alle dem er optræder i bogen. Hans venskab med den bortrømte slave Jim er hjertet i den bog.
Jeg elsker den bog! Så vov ikke at røre den!

@Falstoft: ""den ‘afroamerikanske’ befolkningsgruppe".

Ret beset er det en del år siden, man i USA holdt op med at bruge udtrykket afroamerikaner om en amerikaner af afrikansk afstamning.

Den 'politisk korrekte' betegnelse er i dag – og har været det i 15-20 år - afrikansk-amerikaner, selv om de fleste journalister og tv-tekstere ikke har opdaget det.
Se fx: http://da.wikipedia.org/wiki/Afroamerikaner

Bare lige en kommentar til slaveri.

Mindre end 1000 m fra det sted jeg skriver disse ord (kbh. indreby)står der mennesker der er ejet af andre mennesker. Så slaveri findes stadig både i DK og alle andre lande, faktisk har det aldrig været mere udbredt end nu.,,,,

@ Søren Lom,

Det gør nok ikke den store forskel for slaven, om der er et "legalt" grundlag eller ej.
Det er, så vidt jeg ved, ikke legalt at "handle" med mennesker, som var det jeg hentydede til.

@Marianne

Din brug af betegnelsen "grisefarvet" er faktisk stærkt" racistisk"!

Grise forekommer i mindst lige så mange forskellige hudfarver som mennesker! ;-)

Bortset fra det. Hvor langt skal vi ud i politisk korrekt fordummelse, hvis 1800-tallets sydstater nu skal skildres i anakronistisk glansbilledsprog?

At tænke sig en virkelighed, som ikke er pæn :-O

Det gør nok ikke den store forskel for slaven, om der er et “legalt” grundlag eller ej.
Jeg tror det havde gjort en stor forskel for de sorte slaver i USA.

@Søren Lom,

Jeg tror at du misforstår mig.
Den fysiske og psykiske fornedrelse ved i praksis at være holdt som slave er vel den samme hvad enten det er tilladt ved lov eller ej...

Per Erik Rønne

Man kan da heldigvis stadig få originalen, og det endda gratis. Jeg har lige downloaded den fra Apples boghandel, til læsning på min kommende iPad 2.

@Jens Nielsen,
Jov det gør en stor forskel for slaven, om der er et »legalt« grundlag for slaveriet. I en slavestat kan ejeren få politiets hjælp til at opspore en bortløben slave. I vore dages retssamfund kan slaven få politiets hjælp til at blive befriet, og få sat »ejeren« i fængsel.

Det kan self. være svært, at give et 40 minutters Power Point show med information om hvilke tidsånd bogen er skrevet med, men man kan da håbe på, hvis vi mennesker ellers lever op til vores værdier, at de fremtidige læsere vil blive udstyret med en sådan mentalitet, at de blot siger: "Fuck om det står nigger, Taco eller indvandrer" "og ikke vil finde det vigtigt fordi "Det er jo mennesker alle sammen"" og dermed lade udtrykket dø.

Men svarer tiltaget ikke til, at lade nutidens kunsthistorikere dyppe penslerne i maling og modificere fortidens malerier, så de ikke længere præsenterer beskueren for noget "stødende" mennesket tidligere har fremavlet...? (og stadig lever i bedste velgående?..)

I en kommentar om dette (vistnok på en blog på jp.dk) fortæller en, at en personerne 'he was a free n....'. Hvis det skal oversættes til he was a free slave, giver dette jo ingen mening overhovedet. Og selve det at ændre teksten må da være i modstrid med forfatterens (eller rettighedshavernes) ophavsret?

Mht. at modificere malerier og statuer, så har man altså gjort det før. Den katolske kirke dækkede nøgne mandslem til på græske statuer præcist som visse kristne kirker dækkede nøgne bryster til. Og jeg er sikker på, at Rubens malerier også fik et strøg maling over de mest eksponerede nøgne steder....

Og er det ikke bedre at lade ordet n---- stå i den nye udgave af bogen? Den historiske kontekst for ordet går jo tabt, og man mister en gylden mulighed for at diskutere og kommentere og tale om, hvorfor netop dette ord står der....

Ordet 'nigger' har jo sin nutidige fortolkning ud fra den socialhistoriske kontekst som det har været brugt i. Ved at fjerne ordet fra denne kontekst, fjerner man også muligheden for at forstå hvorfor vi opfatter ordet som vi gør.
Når kommende generationer ikke længere kender ordet oprindelse åbner det op for at genanvende ordet.
Hvordan vil vi have det hvis ordet fascisme blev slettet fra bøger som handler om Italien og Spanien?
Med andre ord, de manipulerer med vores sprog, og dermed også med vores hjerner.

Mht. modificering og ændringer af kunstværker og dermed censurere, kan det vel ses noget vi bør lade være med. F.eks synes jeg tildækning af antikke statuer er et udtryk for et sygt menneskesind der ikke er i balance med sin krop.

Os "civilicerede" har i hvert fald opbygget et underligt regelsæt for hvordan, for hvem og hvornår nøgenhed er naturligt-

@ Per Erik Rønne,

Min mening var ikke at diskutere slavers forhold osv. i denne kulturpolitiske kontekst som disse aktuelle ændringer tilhører.

Mit indspark om slaver var blot en reaktion på tidligere indlæg. Selvfølgelig er det korrekt hvad både du og Søren Lom skriver.
Jeg mente så men bare at når først du var lænket så var situationen desperat, hvad enten grundlaget var lovligt som tidligere i DK, USA og stort set alle andre lande eller ulovligt som det senere er blevet. Og ja, i tilfælde af flugt er det da rart at have et sted at flygte hen og at der er samfundsressourcer til hjælp. Men dette kræver jo en viden om disse før en evt. flugt udtænkes og et overskud som kan/kunne være svært at finde. Mht. DK så har Information jo fint afdækket hvor lidt hjælp folk i denne situation får og hvor tit de bliver bragt tilbage til "slavehandlerne" omend ofte inddirekte. Information har samtidigt afdækket hvordan regeringens antitrafficking register dårligt bliver brugt og at mange politikredse stort set ingen ressourcer afsætter til dette alt for store problem.
Så på trods af at DR fornyeligt vidste en dokumentar om en aktion mod handel med mennesker, så hører det desværre til sjældenhederne at "slaver" får held til at "flygte".

Per Erik Rønne

@Jens Nielsen,

Spørgsmålet er så hvor stort problemet egentlig er i Danmark. Og her er det nok karakteristisk at du bruger ordet »trafficking«, du tænker på prostitution.

Jeg går her ud fra at du i hvert fald ikke tænker på de prostituerede drenge der tjener penge som gigoloer eller trækkerdrenge, og som typisk er på 20 år eller derover. Og fysisk stærkere end deres kunder. Så det må dreje sig om kvindelige prostituerede, luderne.

Og når vi taler om ludere og trafficking vel udenlandske sådanne. Men kan vi tale om »slaveri« hvis de har deres pas på sig, og ulovligt arbejder her midlertidigt på et turistvisum? Hvis der kan påvises tvang, så skal bagmænd og bordelmutter naturligvis i fængsel, hvad ellers, men undersøgelser om forholdene for prostituerede i København i slutningen af 1800-tallet har vist, at de prostituerede arbejde som prostituerede fordi de her kunne tjene fire gange eller mere end de ville kunne gøre som fabrikspiger; deres eneste alternativ.

Ja, personligt kender jeg intet til prostitutionsmiljøet, og jeg ville da også finde det dybt ydmygende at skulle /betale/ for et seksuelt forhold.

For mig at se, og når vi ser bort fra tragedier som i Tønder-sagen, hvor der var tale om børn der af deres forældre blev 'udlejet' som sex-legetøj til voksne mænd, så er de egentlige tabere når vi taler om kvindelig prostitution feminismens bedsteborgerlige frontløbere. De vil have professorater og bestyrelsesposter i erhvervslivet målrettet kvinder, og finder det derfor dybt krænkende at der er medsøstre, der tjener deres penge i et seviceerhverv, som prostitutionsbranchen jo må siges at være.

@Tom W. Petersen: "Afrikansk-amerikaner” - hvilket tåbeligt udtryk."

Det kan du mene, men hvis du ser amerikansk film eller tv, så er det det udtryk, der bruges - african-american. Og sådan har det været i rigtig mange år.

Henrik Eismark

Herhjemme burde vi kigge på det offentliges, Statens brug af ordet 'sort' som noget særlig fordækt, satanisk og skummelt.

Sort blev først en negativ farveterm da Kirken besluttede sig for at smide maurerne ud af Spanien og tilbage til Nordafrika og startede en kampagne med sort, satan, djævelen og helvede og tydeligvis var de sorte maurer the bad guys ifølge Kirken.

At SKAT så nægter af afskaffer denne racistiske ordpraksis men skriver 'sort arbejde' om arbejdsindtægter der ulovligt undrager sig beskatning er uetisk.

Perverst. Uanset om forfatteren brugte det til at beskrive misforhold eller ej. Om han så havde været nok så racistisk. Et værk er et værk og bør ikke ændres (medmindre det er direkte ulovligt, i hvilket tilfælde det slet ikke bør trykkes).

Peter Ole Kvint

Peter Hansen siger:
Det er, Tom W. Petersen, parallelt med det velkendte ‘dansk-amerikaner’

En ‘dansk-amerikaner’ er typisk født i Danmark og har boet det meste af sit liv i USA. “Afrikansk-amerikaner” har ikke nogen kulturel tilknytning til Afrika. Det er nok at en af ens forfædere/mødre sammer fra Afrika, så er man stemplet som sort. Men hvis man ikke er tigtig sort så er det ikke sikkert at man kan accepteres som sort af de sorte..

Per Erik Rønne

I USA blev Nelson Mandela kaldet Sydafrikas første »African American president«; hvad amerikansk var der ved ham?

I Star Trek omtales en »African American Klingon«.

Og kunne man ikke nøjes med at kalde mulatten Obama for »Kenyan Americn« ?

Hvis man nu ændrede alle ordene i bogen kunne man vel brænde den istedet, og det er der vel ingen der bryder sig om, altså bogbrænding. Nu brænder man så en del af bogen?

ordet nigger bruges stadig i vid udstrækning, ikke blot er det helt almindeligt i sydstaterne, selv her i det nordlige californien har jeg hørt det ofte, selv om folk efter en smule tid holdt op med at bruge det i mit nærvær. Folk er således godt i stand til at iagttage dem selv og deres sprogbrug, når de har grund til det, og disse bøger kan jo være gode til at pirke lidt til denne evne.
Men jeg tror vi vil se mere af den aslags udrensning.
Projektet har sådan set ikke noget med literatur at gøre men er i stedet udtryk for en generel afhistorisering/afpolitisering af altting fra officielt hold. Mark twain's romaner skal udvandes, så de blot bliver en god historie man kan læse for underholdningens skyld.
Men der er forøvrigt et helt andet forhold, som måske kan hjælpe med at forklare situationen med professorens ubehag ved at læse ordet højt:
ordet nigger er ikke længere blot synonymt med slavetiden, men er et helt nutidigt ord, brugt blandt ghetto-sorte i gensidig tiltale. Og de vogter nidkært over dets anvendelse, således, at selv hyvide venner ikke har lov til at ytre ordet. Således bliver hvide i ghettosamfundet dettes andenrangsborgere, i hvert fald på det sorte ghettosamfunds betingelser. Selvfølgelig har disse samme hvide stadig alle de halvofficielle privilegier, som hvide generelt har.
(20 års personlig erfaring fra ghettoen i Oakland, i fald der er nogen der ved bedre om noget)

Som Bulgakov har sagt 'man kan ikke brænde manuskripter'. 'Eller ændre dem' kunne man tilføje
Originalen vil altid dukke op et sted. Det kan være at de amerikanske forfattere må gå i lære hos de gamle sovjetrussiske dissidenter som vidste hvordan man omgår censuren

Brug et forord til at sætte værket i sin rette kontekst. At retouchere eller fortynde teksten har ingen og intet fordel af. Det samme gælder for øl, vin og sprut.("Rated PG-18")

Tom W. Petersen

Angående "Afrikansk-amerikanere":
Så må der vel også være en del europæisk-amerikanere, asiatisk-amerikanere og amerikansk-amerikanere (Amerikas oprindelige indbyggere) - måske også nogle australsk-amerikanere...
Går vi videre, kan man sige, at også canadiere og folk fra Mellem- og Sydamerika er amerikanere. De bor i hvert fald i Amerika.
Det hele er lidt besværligt, så længe man ikke kan lide at nævne hudfarven, som jo er det, hele sagen drejer sig om.