Læsetid: 5 min.

Poesien findes ofte i fejltagelserne

Besættelse, afhængighed og vanvid er nogle af de vigtigste ingredienser i Darren Aronofskys film, ikke mindst i hans seneste værk, det erotiske psykodrama Black Swan, der foregår i et barsk balletmiljø
'Både 'The Wrestler' og 'Black Swan' handler om performere, der bruger kroppen til at skabe kunst. Det var spændende for mig pga. alle udfordringerne - skader, smerte, alder - som kan stoppe dem, selv om de er meget forskellige personer', siger instruktøren Darren Aronofsky.

'Både 'The Wrestler' og 'Black Swan' handler om performere, der bruger kroppen til at skabe kunst. Det var spændende for mig pga. alle udfordringerne - skader, smerte, alder - som kan stoppe dem, selv om de er meget forskellige personer', siger instruktøren Darren Aronofsky.

Robyn Beck

19. januar 2011

Den amerikanske rockmusiker Bruce Springsteen leverede titelsangen til landsmanden Darren Aronofskys forrige film, The Wrestler, hvori Mickey Rourke spiller en aldrende fribryder. I sangen optræder verselinjen »har du nogensinde set en etbenet hund bevæge sig ned ad gaden?«, og det var ord, som forvirrede instruktøren.

»Jeg kan forestille mig en trebenet hund gå ned ad gaden, måske endda også en tobenet hund, men ikke en etbenet hund,« siger Aronofsky, som ivrigt diskuterede sagen med sine nærmeste medarbejdere og på et tidspunkt endelig fik taget sig sammen til at spørge Springsteen om betydningen.

»Springsteen og jeg hang ud til en prisuddeling, og jeg havde drukket lidt og følte mig tryg nok til at turde spørge: Bruce, hvad pokker er en etbenet hund? Og han sagde, at poesien ofte findes i fejl- tagelserne. Det var en god lektie i forhold til The Wrestler og mit videre virke. Det handler om at samle så mange gode ting som muligt det samme sted, og når der siges action!, så opstår kaos, og der kommer noget ud af det ikke perfektion, men noget, og det er så op til andre mennesker at finde ud af, hvad det noget er, og hvor det hører til. Vi ved jo alle, at opfattelsen af perfektion ændrer sig hvert 10. år.«

Tror ikke på perfektion

Jeg sidder på et hotel i London og taler med den 41-årige filmskaber om hans seneste og femte film, Black Swan, en stilsikker, smuk og inciterende blanding af psykodrama og erotisk thriller, som foregår i et barsk balletmiljø i New York, og som allerede har vundet adskillige filmpriser og er nomineret til endnu flere.

Filmen handler om en ung, uskyldsren og ambitiøs balletdanser, Nina (Natalie Portman), som desperat kæmper med sin egen skrøbelige psyke og dobbeltpartiet som den hvide og den sorte svane i en opsætning af Svanesøen. Mærkelige og skræmmende ting sker omkring hende, og spørgsmålet er, om Nina er ved at blive sindssyg, eller om nogen rent faktisk vil hende til livs.

Og besættelse og jagt på perfektion er et af temaerne i Black Swan, hvor den dominerende balletmester Thomas Leroy (Vincent Cassell) prøver at få Nina til at favne den mørke side af sin personlighed i partiet som den sorte svane. For at kunne gøre det er hun nødt til at opgive at forsøge at kontrollere alting og i stedet give sig hen til sin undertrykte seksualitet.

»Jeg tror, at jeg plejede at tro på ideen om kunstnerisk perfektion, men det gør jeg ikke mere,« siger Darren Aronofsky, som har lært at slappe af, når han laver film.

»Det ændrede sig med The Wrestler. Det kunne slet ikke lade sig gøre at kontrollere, hvad Mickey Rourke gjorde. Det handlede basalt set om at give ham en legeplads og så meget legetøj som muligt og så se, hvad der skete; forsøge at være til stede i øjeblikket sammen med ham og kommunikere med ham og have fotografen på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Pludselig sker det bare, det er virkelighed.«

Kunst og vanvid

En matematiker finder Gud i pi. To unge elskende stofmisbrugere er fanget i et selvdestruktivt mareridt. En mand er på en kosmisk rejse i tid og rum for at redde sit livs kærlighed. En aldrende, ensom fribryder kan ikke forlade ringen, selv om det er ved at slå ham ihjel. En ballerina kæmper desperat for sin kunst, og paranoiaen sniger sig ind på hende.

Afhængighed, vanvid og ensomme, sårede eksistenser er vigtige ingredienser i Darren Aronofskys voldsomt ambitiøse, komplekse, følelsesmæssigt medrivende, visuelt betagende og ofte fremragende film Pi (1998), Requiem for a Dream (2000), The Fountain (2006), The Wrestler (2008) og Black Swan og man forstår, at det er noget, som optager instruktøren.

»Selvfølgelig kan jeg godt se lighederne,« siger han.

»Det sjove er, at det har været muligt at beskæftige sig med de temaer gennem meget forskellige personer. Jeg tror dog ikke, at det er bevidst, at jeg siger, lad os lave endnu en film om besættelse. Der er nye ideer i hver film, men de bliver blot sådan. Jeg kan ikke rigtig forklare det.«

Knirker og knager

Darren Aronofsky kan dog godt forklare, hvad det blandt andet handler om for ham, når han laver en film, nemlig at gøre indtryk på publikum. Og det gør han med Black Swan, hvor man både i billede og lyd kommer meget tæt på Nina, mens hun træner og kæmper med sin kunst. Det kirker og knager og knækker i led og muskler, og gør det ondt på balletdanseren, gør det også ondt på publikum.

»Det er svært i denne verden at finde på mindeværdige ideer og billeder, fordi vi bliver oversvømmet af så mange billeder fra utallige forskellige kilder, internettet, telefoner, film, tv,« siger instruktøren.

»Man vil gerne lave en film, der er kraftfuld og gør indtryk. Der er mange foruroligende ting i Black Swan, og indimellem minder den om en gyserfilm, selv om jeg ikke mener, at det er en helt almindelig gyserfilm. Men der er uhyggelige ting i den, og jeg tror, folk godt kan lide at blive skræmt.«

Ægte filmmagi

I arbejdet med Black Swan har Darren Aronofsky trukket store veksler på sine skuespillere, ikke mindst Natalie Portman, der trænede fem timer om dagen i 12 måneder for at være troværdig i rollen som primaballerina.

»En væsentlig grund til, at vi går i biografen, er for at se folk optræde, optræde intenst, og skuespillerne ved, at når de arbejder sammen med mig, så giver vi den hele armen,« siger instruktøren.

»Vi skubber de fysiske og følelsesmæssige grænser, og det er vældig sjovt, og jeg tror, at skuespillere sætter pris på det, fordi det er grunden til, at de overhovedet er blevet skuespillere. Mange skuespillere bliver distraheret vi bliver alle distraheret af mange forskellige ting i vores liv, men den egentlige grund til, at vi i sin tid begyndte på det, vi laver, er passion. Jeg tror, at skuespillerne nyder det, selv om det indimellem er hårdt.«

»Jeg er meget interesseret i optræden, og både The Wrestler og Black Swan handler om performere, der bruger kroppen til at skabe kunst. Det var spændende for mig pga. alle udfordringerne skader, smerte, alder som kan stoppe dem, selv om de er meget forskellige personer. For mig er filmmagi, at man kan tage på rejse med en aldrende, døende bryder eller en ung, ambitiøs, uskyldig danser, og hvis skuespillerne gør det ordentligt, hvis jeg gør det ordentligt, kan det blive en følelsesmæssig rejse. Det betyder ikke noget, om det er en mand eller en kvinde, ung eller gammel det fantastiske ved film er, at man kan være på bølgelængde med hvem som helst.«

Black Swan har dansk premiere i morgen og bliver anmeldt her i avisen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu