Queer og feminisme er et nej til kollektiv glemsel

»Jeg har overskæg og står i en skov«. Sådan hedder et digt i digtsamlingen Golden Delicious fra 2002, hvor Mette Moestrup lader læseren undre sig over kombinationen af køn og overskæg.

Siden blev det Mette Moe-strups tur til at blive overrumplet af overskægget. Hun møder det i 20 eksemplarer i sommeren 2010, da hun entrer en bar i Stockholm. Der sidder falske overskæg på mænd og på kvinder og endda på mænd, der allerede har overskæg.

Meningen med det hele?

Den er queer, siger Mette Moestrup.

Queer er en teori om køn, der gennemstrømmer Mette Moestrups nyere forfatterskab, og i det hele taget stormer frem både i og uden for Danmark. Queer-teoriens grundpræmis er, at køn ikke primært kan forstås ved hjælp af biologi, men snarere er en kulturel størrelse; at vi altså i høj grad påtager os tegn, som giver os en kvindelig eller mandlig kønsidentitet. Queer kritiserer også den heteroseksuelle norms dominans og medtænker i forhold til tidligere feminisme homoseksualitet.

Problemer med køn

Queer-teorien kom frem i 1990 med den amerikanske filosof Judith Butlers bog Gender Trouble og udspringer af feministiske studier og studier i homoseksualitet. Ordet queer betyder skæv eller mærkelig og blev oprindeligt brugt nedsættende om homoseksuelle, og om seksuelle minoriteter generelt. Siden har en række teoretikere, kunstnere og enkeltindivider taget betegnelsen queer på sig som et positivt ladet udtryk for det at analysere og udfordre de tegn og konventioner, der konstituerer vores opfattelse af identitet - herunder særligt kønnet.

»Derfor er overskægget queer-teoriens tegn par excellence,« forklarer Mette Moestrup.

»Queer handler blandt andet om at lege med de kulturelle tegn for køn. Det en typisk queer-happening at tage overskæg på, og det er sjovt, at jeg mødte den her gruppe mennesker i Stockholm, for det var lige efter, at jeg selv havde været til queer-festival, hvor vi også klædte os ud i uniformer og den slags,« siger hun.

Et queer blik

Når man taler om queer i forhold til litteratur, kan queer både være en tematik i værket eller det perspektiv, man vælger at anlægge på teksten.

»Et eksempel på en dansk forfatter, der er queer i sin tematik, er Kristina Nya Glaffey,« fortæller Mette Moestrup.

»Glaffeys nye bog handler om et lesbisk par, der vælger at få et barn ved kunstig befrugtning. En person, der derimod queerer litteraturen med sin læsemåde, er Maja Bissenbakker Frederiksen (adjunkt ved Center for Kønsforskning på Københavns universitet, red.). Jeg har f.eks. hørt hende holde et spændende foredrag om Kongens Fald af Johannes V. Jensen, hvor hun fokuserede på de homosociale forhold mellem romanens mandlige personer.«

Etnicitet kan queeres

»Den grønlandske kunstner Julie Edel Hardenberg har lavet en fotobog, der hedder Den stille mangfoldighed. Den stiller spørgsmålstegn ved stereotyper omkring etnicitet og nationalitet. For eksempel kan man se billeder af nogle sorte børn iklædt den grønlandske nationaldragt. Det foto hedder Nonstereotypes,« siger Mette Moestrup.

Hun mener generelt, at der er frigørende potentiale i at queere verden.

»Queer har en legende side, men det er sgu alvor! Feminisme, queer og medtænkningen af forholdet mellem køn og etnicitet handler dybest set om at sørge og rase over, at nogle mennesker er blevet kaldt mindre egentlige end andre. Schopenhauer skrev i 1920, at kvinden er et mellemstadie mellem barnet og manden, som er det egentlige menneske, og det er jo løgn. Men desværre meget sigende for vestlig tænkning. Det er denne historiske løgn, denne umenneskeliggørelse af kvinden og tilsvarende u-egentliggørelse af alle ikkehvide mennesker som vi i fællesskab skal huske hinanden på. Kollektiv glemsel fører til blindvinkler, såsom at kvindeundertrykkelse skulle være noget kulturfremmed,« siger Mette Moestrup.