Læsetid: 3 min.

Reformleder vil liberalisere amerikanske skoler

Michelle Rhee, hovedperson dokumentarfilmen Waiting for Superman, har både USAs præsidents, undervisningsministerens og mæcenen Bill Gates støtte i sin kamp mod lærernes fagforbund
Michelle Rhee, hovedperson dokumentarfilmen Waiting for Superman, har både USAs præsidents, undervisningsministerens og mæcenen Bill Gates støtte i sin kamp mod lærernes fagforbund
17. januar 2011

BOSTON Den indflydelsesrige uddannelsesguru Michelle Rhee har en simpel løsning på det amerikanske skolevæsens dybe krise.

»Fyr alle de dårlige lærere,« anbefalede hun for nylig en gruppe nyvalgte kongresmedlemmer under et orienteringsmøde på Harvard University. Kort efter lancerede Michelle Rhee en ny national lobbygruppe, der bl.a. foreslår, at skolelæreres overenskomster skal erstattes af aflønning bundet til elevernes faglige præstationer, og at forbundsstaten herudover bør betale private skoler for at uddanne børn fra fattige bykvarterer.

Danskere interesseret i de komplekse problemer, som i årtier har plaget USAs folkeskoler, kan stifte bekendtskab med Michelle Rhees ideer i en ny dokumentarfilm lavet af Davis Guggenheim, Waiting for Superman, der i torsdags havde premiere i København (og blev anmeldt her i avisen samme dag).

Sammen med Geoffrey Canada, pioner inden for charter-skolebevægelsen i USA, spiller Rhee en fremtrædende rolle i filmen, der følger fem elevers desperate forsøg på at skaffe sig en folkeskoleuddannelse, som kvalificerer dem til optagelse på et universitet.

Kølig koncerndirektør

Da filmen havde premiere i USA sidste efterår, beskrev The New Yorker Magazines anmelder, David Denby, Michelle Rhee som »den køligt analyserende og ræsonnerende koncerndirektørtype«.

Og hvis man forelagde den beskrivelse for USAs to store lærerfagforbund, American Federation of Teachers og National Education Association, ville de nikke samtykkende. Både filminstruktør Guggenheim og uddannelsesadvokat Rhee ser de to fagforbunds kamp for at forsvare deres 3,2 mio. medlemmers privilegier, specielt den overenskomstaftalte fastansættelse, som kilden til amerikanske folkeskolers problemer.

Rhee anses for at være den mest prominente fortaler for en gennemgribende reform af USAs skolevæsen en leder, der, som hun selv har sagt, »skyer konsensus og samarbejde«, og som bl.a. derfor er blevet en kontroversiel skikkelse i den løbende debat.

Selv har hun kun tre års erfaring som lærer på en kommuneskole i Baltimore, hvor eleverne siges at have gjort fantastiske akademiske fremskridt. I 1997 grundlagde hun en selvstændig institution, der stadig rekrutterer nyuddannede lærere til at undervise i fattige bykvarterers offentlige skoler.

Eksperiment i Washington

I 2007 blev hun udnævnt til chef for skolesystemet i USAs hovedstad, Washington, D.C., hvor hun gennem tre år bestræbte sig på at få nogle af sine kontroversielle ideer ført ud i livet. 20 skoler blev lukket, og flere hundrede lærere fyret. Rhee tilbød skolelærere i Washington at opgive fastansættelse og tjene op til 130.000 dollar om året hvis deres elever scorede høje karakterer eller forblive overenskomstansat til en lavere løn på ca. 50.000 dollar.

Fagforbundene modsatte sig denne liberalisering af skolevæsenet, men i 2009-10 blev parterne enige om at prøve en mindre radikal model, hvor man udbetaler bonus til lærere, hvis klasser yder høje præstationer. Allerede i 2008 begyndte elever i underskolen og realskolen i Washington at score bedre karakterer i test end året før.

Trods det rettede især afro-amerikanske familier kritik mod Michelle Rhee. Langt størsteparten af eleverne i hovedstaden er afro-amerikanere; mange hvide børn går i private skoler. Ledende røster i den sorte befolkning hævdede, at hun ikke gjorde nok for at høre deres mening, inden hun nedlagde skoler og afskedigede lærere.

I USA er der tradition for, at kommunale skolechefer inddrager forældregrupper, lærere og andre interessegrupper i beslutningsprocessen.

Rhees reformtiltag blev så upopulære, at striden smittede af på hovedstadens sorte borgmester Adrian Fenty der efter alt at dømme kan tilskrive Rhee sit nederlag under borgmestervalget i Washington sidste november. Den nye borgmester, også en Demokrat, modtog store bidrag til sin kampagnekasse fra de to lærerfagforbund.

Eleverne i første række

Michelle Rhee trådte straks tilbage og dannede herefter en landsdækkende lobbygruppe, StudentsFirst, som allerede har rekrutteret 140.000 medlemmer, herunder 20.000 skolelærere, og indsamlet 1,5 mio. dollar i bidrag. Organisationens primære mål er at bruge medlemsskaren og penge rejst fra private donorer til at lægge et konstant reformpres på politikerne i Washington og rundt omkring i de 50 delstater.

For USA er deres fremgangsmåde ikke usædvanlig. I stedet for at arbejde inden for systemet vælger filminstruktøren Guggenheim og uddannelsesadvokaten Rhee henholdsvis filmisk dramatisering og politisk lobbyvirksomhed til at bibringe en radikal reform af et skolevæsen, der svigter store dele af befolkningen, især børn fra mindre bemidlede hjem.

De har begge fået opbakning fra magtfulde politikere og erhvervsfolk. Præsident Barack Obama tilhører reformfløjen i Det Demokratiske Parti og ser bl.a. gerne en udvanding af fagforbundenes indflydelse i skolevæsenet. Hans undervisningsminister Arne Duncan tidligere skolechef i Chicago er ligeledes tilhænger af Michelle Rhees ideer.

Microsoft-grundlæggeren Bill Gates er fan af Rhee og støtter hendes arbejde finansielt.

Den 13. december dukkede Rhee op på forsiden af Newsweek Magazine, afbildet i en sort dragt og siddende på en træstol foran en skolepult. Billedet blev ledsaget af overskriften: »Jeg giver aldrig op! Nu begynder det virkelige slag om skolereformen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frej Klem Thomsen

Det må næsten være en slags kulturelt induceret tvangstanke for amerikanere, på denne måde at tage fat i et kompliceret, nuanceret problem og så reducere løsningen til elimineringen af en enkelt aktør: fagbevægelsen. Som de siger derovre: hvis man havde en "dime" for hver gang højrefløjen pegede på svækkelse af fagforeningerne som den gyldne løsning på alle samfundets problemer...

Igen skal vi høre på denne løgn om at lærerne er roden til alt ond i dette system. Og vel kan der være noget om det, men hvad med dybt umotiverede elever; studerende som har opgivet håbet, da de har oplevet nederlag på nederlag...

I Danmark er det altså sådan, at rektor (skole-inspektøren i dansk sammenhæng) kan fyre lærere. Og jeg ved, at det sker nutildags, da ledelsen har pædagogisk tilsyn med skolerne. Og tager rundt og kigger på, hvordan de enkelte lærere arbejder.

Når der i faktaboksen tales om de kan fastsætte deres eget pensum, er det altså mere eller mindre usandt, hvis ikke der er tale om en direkte løgn...

I USA er det nemlig sådan, at the school board direkte bestemmer, hvilket pensum der skal undervises i, og det helt ned i detaljen. Hvis man vil se et eksempel på dette, skal man bare se Dangerous Minds med Michelle Pfeiffer, hvor eleverne har en bog, som de skal læse i. Og hvis pensum (bogen) de bliver testet i.
Ofte bestemmer the school board også metoden, dvs. hvordan eleverne skal undervises. Det er altså ikke som i Danmark; i USA bestemmer the school board også, hvilke bøger eleverne skal læse i f.eks. engelsk.

Danmark har man (stadigvæk) opsat mål for elevernes læring. Sålænge eleverne opnår målene, er lærerne fri til at vælge pensum og det stof, som de mener, fører til, at eleverne opnår målene.

Måske skyldes succesen for charterskolerne i USA netop dette forhold, at lærerne selv kan tilrettelægge undervisningen...

Og nej, det er ikke den overenskomst-aftalte fastansættelse, der er problemet. Problemet, som jeg ser det er dette: Alle blander sig alt for meget i lærernes arbejde, delstats-regeringen, den føderale regering, forældre og folk som Michelle Rhee, som tror de ved noget, (og det gør de sikkert), men som ikke ved nok...

Og aflønning efter elevernes præsationer er jo også er slagnummer som Venstre og Konservative har rejst rundt med....og vel stadig gør...