Reformleder vil liberalisere amerikanske skoler

BOSTON Den indflydelsesrige uddannelsesguru Michelle Rhee har en simpel løsning på det amerikanske skolevæsens dybe krise.

»Fyr alle de dårlige lærere,« anbefalede hun for nylig en gruppe nyvalgte kongresmedlemmer under et orienteringsmøde på Harvard University. Kort efter lancerede Michelle Rhee en ny national lobbygruppe, der bl.a. foreslår, at skolelæreres overenskomster skal erstattes af aflønning bundet til elevernes faglige præstationer, og at forbundsstaten herudover bør betale private skoler for at uddanne børn fra fattige bykvarterer.

Danskere interesseret i de komplekse problemer, som i årtier har plaget USAs folkeskoler, kan stifte bekendtskab med Michelle Rhees ideer i en ny dokumentarfilm lavet af Davis Guggenheim, Waiting for Superman, der i torsdags havde premiere i København (og blev anmeldt her i avisen samme dag).

Sammen med Geoffrey Canada, pioner inden for charter-skolebevægelsen i USA, spiller Rhee en fremtrædende rolle i filmen, der følger fem elevers desperate forsøg på at skaffe sig en folkeskoleuddannelse, som kvalificerer dem til optagelse på et universitet.

Kølig koncerndirektør

Da filmen havde premiere i USA sidste efterår, beskrev The New Yorker Magazines anmelder, David Denby, Michelle Rhee som »den køligt analyserende og ræsonnerende koncerndirektørtype«.

Og hvis man forelagde den beskrivelse for USAs to store lærerfagforbund, American Federation of Teachers og National Education Association, ville de nikke samtykkende. Både filminstruktør Guggenheim og uddannelsesadvokat Rhee ser de to fagforbunds kamp for at forsvare deres 3,2 mio. medlemmers privilegier, specielt den overenskomstaftalte fastansættelse, som kilden til amerikanske folkeskolers problemer.

Rhee anses for at være den mest prominente fortaler for en gennemgribende reform af USAs skolevæsen en leder, der, som hun selv har sagt, »skyer konsensus og samarbejde«, og som bl.a. derfor er blevet en kontroversiel skikkelse i den løbende debat.

Selv har hun kun tre års erfaring som lærer på en kommuneskole i Baltimore, hvor eleverne siges at have gjort fantastiske akademiske fremskridt. I 1997 grundlagde hun en selvstændig institution, der stadig rekrutterer nyuddannede lærere til at undervise i fattige bykvarterers offentlige skoler.

Eksperiment i Washington

I 2007 blev hun udnævnt til chef for skolesystemet i USAs hovedstad, Washington, D.C., hvor hun gennem tre år bestræbte sig på at få nogle af sine kontroversielle ideer ført ud i livet. 20 skoler blev lukket, og flere hundrede lærere fyret. Rhee tilbød skolelærere i Washington at opgive fastansættelse og tjene op til 130.000 dollar om året hvis deres elever scorede høje karakterer eller forblive overenskomstansat til en lavere løn på ca. 50.000 dollar.

Fagforbundene modsatte sig denne liberalisering af skolevæsenet, men i 2009-10 blev parterne enige om at prøve en mindre radikal model, hvor man udbetaler bonus til lærere, hvis klasser yder høje præstationer. Allerede i 2008 begyndte elever i underskolen og realskolen i Washington at score bedre karakterer i test end året før.

Trods det rettede især afro-amerikanske familier kritik mod Michelle Rhee. Langt størsteparten af eleverne i hovedstaden er afro-amerikanere; mange hvide børn går i private skoler. Ledende røster i den sorte befolkning hævdede, at hun ikke gjorde nok for at høre deres mening, inden hun nedlagde skoler og afskedigede lærere.

I USA er der tradition for, at kommunale skolechefer inddrager forældregrupper, lærere og andre interessegrupper i beslutningsprocessen.

Rhees reformtiltag blev så upopulære, at striden smittede af på hovedstadens sorte borgmester Adrian Fenty der efter alt at dømme kan tilskrive Rhee sit nederlag under borgmestervalget i Washington sidste november. Den nye borgmester, også en Demokrat, modtog store bidrag til sin kampagnekasse fra de to lærerfagforbund.

Eleverne i første række

Michelle Rhee trådte straks tilbage og dannede herefter en landsdækkende lobbygruppe, StudentsFirst, som allerede har rekrutteret 140.000 medlemmer, herunder 20.000 skolelærere, og indsamlet 1,5 mio. dollar i bidrag. Organisationens primære mål er at bruge medlemsskaren og penge rejst fra private donorer til at lægge et konstant reformpres på politikerne i Washington og rundt omkring i de 50 delstater.

For USA er deres fremgangsmåde ikke usædvanlig. I stedet for at arbejde inden for systemet vælger filminstruktøren Guggenheim og uddannelsesadvokaten Rhee henholdsvis filmisk dramatisering og politisk lobbyvirksomhed til at bibringe en radikal reform af et skolevæsen, der svigter store dele af befolkningen, især børn fra mindre bemidlede hjem.

De har begge fået opbakning fra magtfulde politikere og erhvervsfolk. Præsident Barack Obama tilhører reformfløjen i Det Demokratiske Parti og ser bl.a. gerne en udvanding af fagforbundenes indflydelse i skolevæsenet. Hans undervisningsminister Arne Duncan tidligere skolechef i Chicago er ligeledes tilhænger af Michelle Rhees ideer.

Microsoft-grundlæggeren Bill Gates er fan af Rhee og støtter hendes arbejde finansielt.

Den 13. december dukkede Rhee op på forsiden af Newsweek Magazine, afbildet i en sort dragt og siddende på en træstol foran en skolepult. Billedet blev ledsaget af overskriften: »Jeg giver aldrig op! Nu begynder det virkelige slag om skolereformen.«