Det er os, der sælger avisen – hvorfor er vi ikke på forsiden?

Kulturjournalistikkens status er lav på redaktionerne. Men ny og noget nær den eneste danske forskning i genren viser at det er her aviserne kan differentiere sig fra hinanden
29. januar 2011

Det her er ikke en forsidehistorie. Det er en kulturhistorie, og den slags havner sjældent på forsiden. Faktisk havner kun to pct af kulturhistorierne i danske dagblade på forsiden, viser ny forskning. På forsiden er det politik, der dominerer. Også hos Information er det også mere sandsynligt, at forsiden handler om politik. Måske ikke partipolitik. Men en historie, der kræver svar fra en politiker. En avis, der lever op til de journalistiske grundidealer om at granske magthaverne og afsløre urent trav. Modsigelser mellem ord og gerning.

Men tag så engang og tæl antallet af sider dedikeret kulturstoffet. Til bøger, film, musik. Til interview med forfattere og andre kunstnere. Til artikler om tendenser funderet i kulturelle fænomener. Der er mange. Det er fordi, det er det stof, der tiltrækker læsere.

Det siger Nete Nørgaard Kristensen, der er lektor ved institut for medier, erkendelse og formidling ved Københavns Universitet. Hun er aktuel med bogen
Kulturjournalistik. Journalistik om kultur, som hun har forfattet i fællesskab med Unni From, der er lektor ved Film- og medievidenskab på Aarhus Universitet .

»Forsiden i den trykte avis er i virkeligheden kun et parameter for væsentlighed i journalisternes hoveder. Det er kun formiddagsaviser, der sælger bladet med forsiden. Men det illustrerer jo, hvad redaktionen mener er det vigtigste stof. Og her har den politiske journalistik længe været i centrum. Men der er ingen tvivl om, at det er i kulturstoffet, profileringspotentialet ligger. Det er her aviserne kan differentiere sig fra de andre aviser. Og det er her, de sælger abonnementer. Ikke på forsiden,« siger Nete Nørgaard Kristensen, der baserer sin analyse på kvalitative interview med både kulturjournalister og læsere og en omfangsrig gennemgang af kulturjournalistikkens historiske udvikling.

Ikke så fint

Forskerne blev allerede i begyndelsen af arbejdet med feltet kulturjournalistik klar over, at det ikke nyder ret stor status hverken på redaktionerne eller i forskningsverdenen.

»Inden for forskningen er området forsømt, og blandt kulturjournalister er der en klar oplevelse af, at kulturjournalistik opfattes som mindre fint end de øvrige journalistiske stofområder. Det er jo paradoksalt, når der på ledelsesplan og faktisk også blandt nogle af kulturjournalisterne selv er en udpræget bevidsthed om, at det er forskellige dimensioner af kulturjournalistikken, der sælger avisen. Det er for eksempel i kultur- og livsstilsstoffet, der lanceres nye tillæg«.

Men måske hænger det sammen. Netop fordi kulturjournalistikken sælger, så støder det sammen med de journalistiske grundidealer, som de for eksempel står beskrevet på forsiden af denne avis: »uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser«.

Men ifølge Nete Nørgaard Kristensen er det en kunstig opdeling mellem kulturjournalistikken og den øvrige journalistik.

»Kulturjournalistikken er i høj grad selv et kulturprodukt. Sjovt nok kan man sige, at de konkurrerer med det felt, de beskriver: Folk prioriterer at blive hjemme i sofaen og læse kulturtillægget i stedet for at se en udstilling. Så på den måde er kulturjournalistik en vare. Men det er al journalistik. Alle medier befinder sig på et marked, hvor konkurrencen er ekstremt hård, så alle journalister producerer en vare, der skal sælges. Det kan godt være, at journalisters selvforståelse ikke stemmer overens med det, men sådan er det«.

Går nemt i offer-mode

Spørgsmålet er så, om det bare er kulturjournalisternes forfængelighed, der lider under den lave status, som stoffet har på redaktionen. Det mener Nete Nørgaard Kristensen ikke.

»Kulturjournalisterne undrer sig helt sikkert over det. Men mange af dem er jo også splittede, fordi de tilhører det fag, der udfra et normativt perspektiv ser kulturjournalistikken som mindre fin. De er ikke nødvendigvis uenige i prioriteringen på forsiden. De synes også, der er andet, der er vigtigere set i et offentlighedsperspektiv. Og den selvforståelse smitter af på forskningen«.

Det hele er med til at bidrage til, at kulturjournalistikkens status er lav. Nete Nørgaard Kristensen peger også på, at kulturjournalistikken i højere grad bliver opfattet som ukritisk. Som Jyllands-Postens Jakob Levinsen beskriver det i bogen:

»Mange af kulturlivets aktører tror og det har jeg indimellem også fornemmelsen af, at der er en masse kulturjournalister, der tror at vi ligesom er i det sammen, og at kulturjournalister er deres venner og på en eller anden måde skal tale deres sag, også fordi kulturlivet har meget let ved at gå i offer-mode. Det er verden mod os, vi er nærmest truede sammen«.

Det er helt naturligt, at det bliver sådan, mener Nete Nørgaard Kristensen. For kulturjournalister er meget dedikerede til kulturen. Journalister, der vil vælte regeringer søger til andre redaktioner.

»For mange kulturjournalister handler det mere om at give gode læseroplevelser. Det, der driver dem, er at udvikle en personlig stil og at nyde det privilegium, der ligger i at lave et kulturprodukt. Men der findes bestemt også kritisk kulturjournalistik. Traditionelt set har den primært ligget i kritikken forankret i anmeldelsesgenren, som længe har været et særkende for kulturstoffet,« siger Nete Nørgaard Kristensen.

De to forskere har inddraget et eksempel på hvilke konsekvenser, det har, når kulturaktørerne føler sig forrådt af kulturjournalisterne. Kunstneren Kristian Hornsleth var fortørnet over en række kritiske artikler, som journalist på Politiken Camilla Stockmann havde skrevet om hans management. Derfor malede han et billede, hvor journalisten er fremstillet i en pornografisk sammenhæng.

»Det er jo et meget klart eksempel på, at kulturproducenterne forstår kulturjournalisterne som allierede. Han reagerer imod, at en kulturjournalist gør, som en journalist skal gøre«.

Ofte meningsdannere

Nete Nørgaard Kristensen fortæller, at det eneste sted, hvor kulturjournalisten nyder højere status end resten af redaktionen, er når det handler om at repræsentere avisen offentligt. Kulturjournalister er ofte meningsdannere og profiler for avisen.

»Hvis man ser på avisernes politiske kommentatorer, så diskuterer vi stadig, om de udhuler debatten, og om de overhovedet er kvalificerede og har ret til at mene noget. Men for en kulturjournalist er det helt legitimt at være meningsdanner. Det forventer vi nærmest af dem. Og det hænger sammen med, at kulturjournalistikken i kraft af kritikken altid har været nært forbundet med meningsstoffet. Og det udnytter aviserne selvfølgelig. De nyder godt af, at journalisterne optræder i andre medier, og mange af de læsere, vi har talt med, siger da også, at de læser kulturtillægget på en anden måde, end de læser resten af avisen. De følger ofte en specifik kulturjournalist. De læser alt, hvad vedkommende skriver, uafhængigt af emne. Det hænger sammen med, at kulturjournalisten i højere grad end andre journalister har en personlig stil og er med til at profilere avisen,« siger Nete Nørgaard Kristensen.

Note til chefredaktøren: Hvis du har lyst til at tale om hvordan, vi præsenterer denne artikel på forsiden, så kan du ringe til mig på mobilen. Jeg er ude i DR Byen, hvor jeg er med i P1 Morgens kulturpanel. Bo Tao og jeg skal vist diskutere opera og kunststøtte eller noget i den stil. Vi er for, ikke?

KH Anita

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

• Nete Nørgaard Kristensen og Unni Froms analyse tager udgangspunkt i kulturjournalistikken i Jyllands-Posten, Politiken, Metro Xpress og Ekstra Bladet. Ved hjælp af et omfattende empirisk materiale om dansk kulturjournalistik, giver de indblik i, hvordan medierne og journalistikken har udviklet sig gennem de seneste 100 år, og hvordan kulturjournalistikken ser ud i dag.

De har foretaget en lang række kvalitative interview med journalister, redaktører og læsere.
Bogen ’Kulturjournalistik. Journalistik om kultur’ udkommer 8. februar.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu