Jeg vil aldrig gå med på de nye kontrakter

Oversætterne har i mange år klaget over dårlig behandling og betaling for deres arbejde. Men nu presser forlagene honorarerne yderligere. Thomas Harder har allerede sagt nej til at oversætte den nye Umberto Eco-roman, og flere andre oversættere overvejer samme skridt. Det kan føre til, at vi fremover får dårligere oversættelser af vigtig udenlandsk litteratur. Forlag afviser kritikken, og kalder det nødvendige justeringer
Oversætterne har i mange år klaget over dårlig behandling og betaling for deres arbejde. Men nu presser forlagene honorarerne yderligere. Thomas Harder har allerede sagt nej til at oversætte den nye Umberto Eco-roman, og flere andre oversættere overvejer samme skridt
3. februar 2011

Man skal forestille sig, at vi fremover ikke får oversættelser af ordentlig kvalitet af alt lige fra klassikere som Shakespeare, Cervantes, Kafka, Joyce, Woolf til nyere forfattere som Kerstin Ekman, A. S. Byatt, Kértesz, Murakami, Coetzee, Dan Brown, Lars Kepler og mange flere. Det kan nemlig blive konsekvensen af, at de danske forlag nu presser prisen på oversættelser yderligere. Danske oversættere af især skønlitteratur har i mange år klaget over dårlig betaling for deres arbejde, men nu presses de yderligere af nye kontrakter.

De nye kontrakter har allerede fået den konsekvens, at Thomas Harder, der tidligere har oversat Umberto Eco til dansk, har sagt nej til at oversætte hans nye roman til dansk:

»Hvis den nye kontrakt bliver normen, giver det ikke økonomisk mening for mig at blive ved med at oversætte.«

Forlag: Vi må følge med udviklingen

Thomas Harder kunne ikke blive enig med forlaget om prisen. Han har ikke afvist andre opgaver. »Men det kan jo komme,« siger han.

Og Thomas Harder er langtfra den eneste oversætter, der er utilfreds med de nye kontrakter. En lang række af landets førende oversættere siger til Information, at de på grund af de nye kontrakter fremover overvejer at takke nej til at oversætte på de nye vilkår. De er trætte af forlagene, hvis udnyttelse af deres arbejdskraft har nået et nyt lavpunkt. Og det er særligt de store og etablerede forlag som forarger.

»Problemet er, at flere forlag vil til at betale en samlet pris for alle rettigheder. Vel at mærke uden at betale mere eller ret meget mere end grundhonoraret. Det vil sige, at forlagene får flere rettigheder til samme pris eller samme rettigheder til en lavere pris,« siger Thomas Harder.

Tidligere har forlagene tilbudt oversætterne en standardkontrakt, som både tog højde for honorering af ordinærudgaven af en bog og for genanvendelse af oversættelsen i form af billigbøger, lydbøger, bogklubbøger – og senest e-bøger. Men nu bliver forholdene, der i forvejen ikke var gunstige, væsentligt forringet.

Litterær direktør for Rosinante & Co. Jakob Malling Lambert siger, at det ikke er hans oplevelse, at forlagene presser honorarerne.

»Men det er rigtigt, at vi i flere tilfælde ikke vil tilbyde genudnyttelseshonorar, men til gengæld tilbyder et øget arkhonorar,« siger han og tilføjer:

»Vi udgiver i dag på mange forskellige platform, hvor ikke mindst e-bogen spiller en rolle, og i langt flere forskellige udgaver med faldende oplag og vigende avancer pr. oplag. Samtidig vokser arbejdstiden på vores side af skrivebordet. Der skal flere forlagsfolk til at omsætte samme volumen. Hvis vi skal bevare manøvredygtigheden for den oversatte skønlitteratur i et ændret udgivelseslandskab, er vi stedvis nødt til at forsøge os med andre modeller. Og dermed sikre at vi kan fortsætte med at udgive en bred vifte af oversat skønlitteratur.«

Oversat og overset

Oversætterne savner organisering til at stå imod presset. Ellen Boen er formand for Dansk Oversætterforbund og med på sidelinjen, når oversætterne har problemer med forlagskontrakterne.

»Vi er ikke en fagforening, og det er ikke alle oversættere, der er medlem hos os. Og det er ikke nogen særlig god forhandlingssituation. Forlaget finder jo bare en anden. Vi kan ikke sanktionere.«

Hun er selv oversætter af såvel bestsellere som såkaldt smal litteratur og retter en skarp kritik af vilkårene i branchen og den ekskludering, der finder sted, af nogle af de oversættere, der kritiserer betingelserne. Hun har også mærket på egen forretning, at hun ikke længere er inde i varmen hos visse forlag.

»Det har meget store personlige omkostninger for oversætterne, der bandlyses af forlagene. De fryser dem ud i mangel på respekt for deres arbejde. Og så kan de sidde derude i kulden.«

Thomas Harder er ikke afhængig af oversætterarbejdet og har – bl.a. af økonomiske grunde – oversat færre bøger om året i de senere år. Det vil ærgre ham at opgive det, fordi han synes, det er sjovt, men han vil ikke oversætte for enhver pris.

»De oversættere, der har andre muligheder, vil sige nej. Og de, der ikke kan sige nej, bliver nødt til at finde sig i kontrakterne og vil så skulle lave mere for at tjene de samme penge. Mange oversættere lever af det, og det gør det sværere at stå imod trykket. Men samtidig er det så meget desto mere afgørende, at de er i stand til det,« mener han.

»Jeg vil aldrig gå med på de nye kontrakter,« siger Karsten Sand Iversen, der har mange års erfaring med at oversætte forfattere som Elias Canetti, William Faulkner og Robert Musil. Han tilføjer: »Oversætterne ender jo med at betale gildet.«

Karsten Sand Iversen har en nettoindtægt på 150.000 kroner om året på oversættelser og får et tilsvarende beløb via finansloven.

»Det siger noget om, hvor lidt man får ud af det rent pekuniært. Vi lever af vores glød, men det er ikke noget, man gør for at tjene penge. Hvis jeg ikke var på finansloven, kunne jeg ikke opretholde en nogenlunde levestandard.«

Danske læsere er afhængige af kompetente oversættere som formidlere af internationale værker. Og i sidste ende er det læserne, der betaler prisen, hvis ikke de er i stand til at læse på originalsproget. De risikerer at fare vild undervejs. Men læserne og forlagene får samtidig også, hvad de betaler for, påpeger Thomas Harder:

»Hvis man presser oversættelseshonorarerne for meget, går det ud over kvaliteten. Selvfølgelig kan der være uopdagede talenter blandt de oversættere, der endnu ikke er kommet ind på markedet, men det gavner ikke litteraturen at presse de garvede ud. Man risikerer at udrydde en generation af dygtige og kompetente oversættere.«

Og det er et potentielt problem, der vil kunne mærkes helt ind i bogen.

At give litteraturen sprog

Vildfarelser i litteraturen kan være en velsignelse. Men skyldes det en ringe eller decideret misvisende oversættelse, er det en forbandelse. Læserne er prisgivet oversætternes fornemmelse for teksten, tonen og sproget. Oversætteren er et vigtigt bindeled mellem forfatteren og læseren, og det er oversætteren, der gør en udenlandsk forfatter tilgængelig for et dansk publikum. Alligevel er det et overset arbejde.

»At være oversætter er på mange måder et utaknemmeligt hverv,« siger Karsten Sand Iversen. »Man bruger uforholdsmæssigt meget tid på det, og ofte bliver man ikke en gang nævnt i forbindelse med omtale af værket. Anmelderne skal nok sørge for at få deres eget navn på, men de og læserne gør sig ikke klart, at der i en oversættelse er en million valg, man skal tage foretage undervejs. Ordenes stilling, betydning og sprogets musik.«

Gode oversættelser kræver nærvær i teksten, så den ikke virker fremmed for læseren. Det er en kunst at oversætte en bog, så den er tro mod originalen, samtidig med, at den lever et selvstændigt liv, der folder sig ud for læseren. Vigtige og vægtige fremmedsprogede værker i litteraturhistorien skal omsættes til levende og mundrette danske sætninger. Arbejdet er omstændeligt og kræver de rette forudsætninger. Man skal mestre både sit modersmål og fremmedsprog og have et stort og rigt ordforråd. Men man skal også forstå den kontekst, litteraturen er skrevet i og opspore viden, man ikke selv er i besiddelse af.

Forarmet kultur

Karsten Sand Iversen er blandt andet ved at oversætte James Joyce’s Ulysses og Kafkas dagbøger. »Og det bliver man ikke fed af, selv om man hjælper litteraturen på vej,« siger han: »Man bliver jo ikke mæt af opmærksomhed. Forlagene er intetsteds en guldgrube, vi lever jo i et begrænset sprogområde. Men det er et problem for den æstetiske litteratur,« understreger Karsten Sand Iversen om de nye forhold.

»Moderne management på forlagene siger, at hver bog skal bære sig selv. Men den litteratur, der flytter noget og er æstetisk værdifuld, kan man ikke sælge i store oplag. Jeg oversætter kun den litteratur, som hører kunsten til. Og de bøger tjener sjældent sig selv hjem.«

En konsekvens af de nye honorarer er, at litteraturen går tabt i oversættelsen eller slet ikke bliver oversat. Men der er stadig nogle idealister tilbage blandt forlæggerne.

»De store forlag, som skal tilgodese mange spektre af en bog, bliver mere forsigtige. De små forlag samler op og er mere modige og retsindige. Og det er al ære værd,« mener Karsten Sand Iversen.

Men det er et problem for Danmark, at vi lukker dørene for verdenslitteraturen, siger Ellen Boen.

»Vi bliver et forarmet kulturland. Hvis ingen vil betale prisen for den, kan den jo ikke udkomme. Og det sker på bekostning af åndslivet.«

Selv om oversætterne fungerer som velgørere for litteraturen og hjælper den ud til læserne, kan litteraturen ikke leve af velgørenhed alene. Og det kan oversætterne heller ikke, siger Karsten Sand Iversen:

»Jeg ynder at sige, at jeg får en fyrstelig løn. Det er kun fyrster, der har råd til at blive så dårligt betalt.«
Ellen Boen mener, det er på tide, at oversætterne, bliver ordentlig anerkendt.

»Mange forlag værdsætter ikke oversætterne, og oversættelserne omtales ofte i en bisætning eller opfattes som et nødvendigt onde i udgivelsesprocessen, selv om over halvdelen af deres vareudbud er oversat litteratur,« siger Ellen Boen, og fortsætter:

»De sælger produkter snarere end kunst og kultur og nedprioriterer de litterære oversættelser, og det afspejler sig i honoraret. Men heldigvis er oversættere ophavsretbeskyttede. Der er tale om åndsværker, men forlagene ser åbenbart gerne, at vi sælger hele vores sjæl på én gang.«

bogdebat@information.dk

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Honoraret er opdelt mellem ordinærudgaven, som forlaget har rettighederne til, og sekundærrettighederne baseret på oplag/udgivelsesformer.

Ordinærudgaven honoreres med 2.000-2.700 kroner pr. ark (16 sider a 2.000 enheder) efter tidligere standardaftale mellem Dansk Oversætterforbund (DOF) under Dansk Forfatterforening og forlæggerforeningen.

Sekundærrettigheder kaldes det, hvis samme oversættelse genanvendes til andre formål. Disse rettigheder hører under et særligt punkt i kontrakten og honoreres for sig. Tidligere var det 25 pct. oveni for oplag op til 5.000 og 50 pct. for oplag derover. Men nu har flere forlag introduceret et højere engangshonorar, mod at oversætteren afskriver rettighederne til genudnyttelsen.

Samlet giver det oftest en lavere indtægt til oversætteren, især for bestsellere, der udkommer i flere oplag og varianter. Den smalle litteratur rammes ikke i samme grad.

Lige nu forhandler Dansk Oversætterforbund med forlæggerne om opdatering af standardaftalen. Det er især e-bøgerne, det er svært at nå til enighed om.

Ud over honorarerne fra forlagene modtager nogle oversættere arbejdslegater og ydelser fra Statens Kunstfond og bibliotekspenge. Midlerne er dog en statslig kulturstøtte og har intet med honoreringen af oversætteren at gøre.

Mette Holm, der bl.a. har oversat Haruki Murakami og mangategneserier, siger:
Jeg oversætter primært en enkelt forfatter, der er blevet meget populær, så jeg har kunnet presse prisen op. Men andre forlag sætter hårdt mod hårdt og vil ikke afstå. Der skal jeg vælge, om jeg vil insistere på 40 kroner i timen eller acceptere 35. Det er urimeligt, at genbrug af en oversættelse ryger ned i lommerne på forlagene. Hvis ikke jeg fik penge fra kunstfonden, ville jeg ikke kunne leve. Jeg oversætter 4-5 timer om dagen og laver penge for resten, blandt andet som tv-tekster. Hvis jeg bare lod være, ville jeg sikkert have et godt liv med en høj løn, men det er jo en lidenskab.

Mich Vraa, der bl.a. har oversat Hanif Kureishi og Dan Brown, siger:
Jeg går selv efter nogle udgivelser, hvor der er nok til alle, men synes også, at det er uacceptabelt, at man fratager oversætterne rettighederne for deres arbejde. Jeg er selv blevet mødt med det et par gange, men sådan nogle vilkår skriver jeg simpelthen bare ikke under på. Jeg arbejder for at brødføde min familie og ikke for min fornøjelses skyld, selv om jeg elsker mit arbejde. Jeg har tre gode kunder og har sorteret dem fra, der ikke er rentable for min forretning.

Iben Hasselbalch, der bl.a. har oversat Isabel Allende og Cervantes, siger:
Det er en forfærdelig underbetalt akkordarbejder-branche. Jeg kan akkurat leve af det på grund af bibliotekspengene, men det er svært at forhandle prisen op. Man sidder jo som ene forhandler over for et stort forlag. Mange oversættere er højt kvalificerede mennesker, der måske ikke er afhængige af indtægten, men det gør det svært at tiltrække en ny stab, at man er så dårligt stillet. Det er jo vigtigt for litteraturen, at oversætterne har de rigtige forudsætninger og fornemmelse for tonen og auraen. Både på dansk og kildesproget.

Niels Brunse, der bl.a. har oversat J.M. Coetzee og Shakespeare, siger:
De nye kontrakter udnytter oversætterne. Danmark er afhængig af litterært input fra udlandet, og det er kulturpolitisk uheldigt, at man tørrer risikoen for dens forfald af på oversætterne. Det er vigtigt, at der findes levebrøds-oversættere. Tidligere var det hobbyarbejde, og det førte nogle gange til forfærdelige resultater. Nogle af dem slog jo forfatterne ihjel. Smalle udgivelser gør forlagene mere nærige, men det tager tid at lave en ordentlig litterær oversættelse. Jeg har selv sagt nej til nogle kontrakter, som efterfølgende er blevet forbedret. Men man risikerer, at nogle kaster håndklædet i ringen, og det er en skam. Så mange er der heller ikke af os. Og nye, uerfarne vil blive nødt til at sluge de nye kontrakter.

Peter Eszterhás, der bl.a. har oversat Imre Kertész og Péter Esterhazy, siger:
Jeg har ikke været udsat for de nye kontrakter endnu, men så længe hovedhonorarerne er så lave, kan en lille forhøjelse aldrig opveje en genudnyttelse. Det er en dårlig løsning. De skal mindst forhøjes til det dobbelte, hvis det skal kunne betale sig for oversætterne. Forlagene saver jo den gren over, de selv sidder på. Den elendige betaling af oversætterne betyder jo, at oversættelserne bliver ringere og ringere, og læserne bliver færre og færre. Og vi kan jo ikke undvære den internationale litteratur.

Claus Bech, der bl.a. har oversat Thomas Pynchon og A.S. Byatt, siger:
Hvis ikke forlagene betaler mere for den lødige litteratur, risikerer den at dø langsomt ud. Selv om engangshonorarerne bliver forhøjet, svarer det jo ikke til, hvad man ville have tjent på genanvendelses-honoraret, som skæres helt væk. Man er under alle omstændigheder dårligere stillet. Det er nogle vanvittige akkorder, vi arbejder under, og forlagene lægger altid ud med nogle meget barberede udkast. Der er et generationsskifte på vej, og forlagene vænner de unge til ringere vilkår. Der er stadig mange flere, der vil oversætte, end der er brug for, og derfor er det svært at forhandle. De kan jo bare hyre nogle andre, selv om det måske går ud over kvaliteten. Jeg har læst mange dårlige oversættelser i min tid, men generelt er oversættere meget samvittighedsfulde mennesker. Man skal jo lægge navn til.

Anne Marie Bjerg, der bl.a. har oversat Virginia Woolf og Kerstin Ekman, siger:
Det er helt forkert, at man skal afgive rettigheder. Alle oversættere er meget frustrerede over det, og det er noget, vi taler meget om. Det er en kedelig udvikling, og det presser os på prisen og vores arbejde, så det kommer til at handle alt for meget om tid og penge.

Jesper Kistorp, der bl.a. har oversat Lars Kepler og V.S. Naipaul, siger:
Oversættere skal trykkes i løn, og det bliver vi eftertrykkeligt. Jeg oplever også presset fra forlagene, men det er jo en hel eller delvis afskaffelse af en selvfølgelig rettighed. Tidligere havde jeg sagt nej, men nu strammes nettet, fordi forlagene har fundet en fælles front. Meget hurtigt bliver konsekvensen, at man ikke har nogen at arbejde for. De følger mindste fællesnævner, og det virker som en tanke, at de pludselig er blevet så enige. Når forlagene spiller ud med et forslag, er det jo et diktat. Vi arbejder for sulteløn og kan leve lidt af bibliotekspengene. Vi er nogle usynlige størrelser og er ikke organiserede, så vi kæmper hver for sig. Men standen skulle jo gerne have en stemme uden for bøgerne.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Kim Sørensen

"Karsten Sand Iversen har en nettoindtægt på 150.000 kroner om året på oversættelser og får et tilsvarende beløb via finansloven"

Med andre ord får han altså lige foræret en årsløn for en butiksassistent af staten om året. Ikke at det derfor er i orden, at forlagene røvrender oversætterne. Men personligt får jeg altså altid lettere brækfornemmelser, når folk i den slags økonomiske situationer brokker sig over deres løn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorthe Møller

Forlagsbranchen er i krise, det hersker der ingen tvivl om, hvilket denne artikel jo tydeligt fortæller. At oversættere bliver honoreret via finansloven, er for mig ikke et problem, det burde et kulturelt stærkt samfund have råd til, men idet økonomien også presses på de kulturelle institutioner, åbner det for debatten om hvad der kulturelt skal stå tilbage og hvad der skal droppes. Og det bliver i pågældende diskussion så en snak om hvor gode eller dårlige oversættelserne så skal være. Eller om vi overhovedet skal have oversat de nyeste værker af ex. Umberto Eco. I gennem årene har der været flere eksempler på forfatterne der ikke var blevet oversat til dansk, men som først blev det efter de ex. havde fået Nobels litteraturpris. Dvs. Det har været mere eller mindre ukendte forfattere for det danske marked. Og dem er der jo et hav af. Ukendte forfattere altså. Og set med de øjne bliver jeg faktisk lidt trist over at se at de titler der bliver nævnt såsom, Ulysses og Kafkas dagbøger, allerede eksisterer på dansk. Men var det ikke en bedre ide at bruge de åbenbart få ressourcer på at få fat på værker vi ikke har på dansk?

Hiver jeg de tre exemplarer jeg har af Den guddommelige Komedie ned fra reolen, er jeg ikke sikker på jeg synes den nyeste er den bedste. Og ja vi snakker nuanceforskelle her:

På midten af vor bane gennem livet
jeg fandt mig i en skovs bælgmørke sale
forvildet fra den vej som var mig givet (1929)

Midtvejs på livets sti, som vi skal træde
jeg fandt mig inde i en dunkel skov
fordi jeg fra den rette vej var veget (1963)

Midtvejs på vores vandring gennem livet
befandt jeg mig i mørke, dybe skove
forvildet fra den vej jeg burde følge (2000)

Så kan man påpege at sproget ændrer sig og at vi har brug for mere tidssvarende oversættelser.
Men hvem kunne finde på at "nydanske" Johannes V. Jensens Kongens Fald eller Kierkegaards "Enten-eller"??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Dorthe

Det er for så vidt heller ikke fordi jeg har et principielt problem med kulturstøtten. Men den her diskussion er jo i princippet ikke en generel kulturdiskussion. Det er primært en diskussion om arbejdsforhold... Og i den forbindelse synes jeg det er interessant, at f.eks. Karsten Sand Iversen altså modtager hvad mange mennesker betegner som en årsløn, uden han skal foretage sig en skid for den. Derfor har jeg altså lidt svært ved at have ondt af de her mennesker. Jo, det er naturligvis et problem, hvis forlagene går ud og presser oversætterne, så kvaliteten kommer til at lide under det. Men omvendt så ændrer verden sig altså hele tiden og istedet for at sidde i deres guldbure og beklage sig, så burde oversætterne måske organisere sig bedre og handle i forhold til disse ændringer, istedet for at kæmpe mod dem.
E-bøger er jo et glimrende eksempel på ny teknologi, der kunne arbejde FOR oversætterne, istedet for at være en monetær forhindring. I forhold til e-bøger er der jo slet ikke de samme praktiske og økonomiske vejspærringer, for nye forlag. Derfor er de etablerede forlags rolle som mellemænd, mellem oversætter og kunde, altså ikke nødvendigvis så skarpt skåret op i dag, som man ellers skulle tro, at dømme ud fra artiklen.

Derudover er den smalle litteratur en helt anden ting, som jeg sådan set er enig med dig i. Det er en skam, at der primært bliver oversat brede ting, ihvertfald når vi kigger på skønlitteraturen. Men der synes jeg ikke rigtigt vi kan tillade os at trække forlagene ind i diskussionen. Et forlag er for så vidt en privat virksomhed og kan derfor ikke forventes, at opprioritere det smalle (læs: det ikke-profitskabende) i nogen større grad. Så der mener jeg mere ansvaret bør falde på kunstfondens skuldre. For hvorfor har man overhovedet f.eks. livsvarig støtte? Hvorfor ikke tildele Iversen hans støtte med et krav om at han leverer oversættelser for pengene? På den måde kunne man aktivt gå ind og støtte den smalle kunst, hvilket jeg ihvertfald synes bør være et af kunststøttens kerneformål.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorthe Møller

Kim

Citat: "Karsten Sand Iversen altså modtager hvad mange mennesker betegner som en årsløn, uden han skal foretage sig en skid"

Sådan læser jeg ikke artiklen og jeg formoder han faktisk foretager sig noget for de penge.

Diskussionen kører, som jeg læser det, på at Forlagene har strammet ordlyden i deres kontrakter, så der følger et engangsbeløb pr.. oversættelse, og ikke en hvis % andel af distribuerede "bøger". Der kan jeg sagtens følge oversætterne, som ved at deres arbejde er en hvis del af salget, uanset trykt eller elektronisk form.

Du påpeger at e-bøger kunne være løsningen; dertil har jeg så et par kommentarer:
1. E-bøgerne skal, og dette er en temmelig væsentlig faktor, både redigeres, oversættes, korrekturlæses, desktoppes og markedsføres. Du knalder ikke bare en tekst ind og vupti så har du en e-bog. Det er en temmelig stor misforstået ting angående e-bøger, at det må være meget nemmere og billigere. Det eneste led der bliver sparet er trykomkostningerne, som til dags dato ikke er sparet væk, idet ingen forlag tør distribuere en bog i kun elektronisk form. Udover det udgør trykomkostningerne kun ca. 12 % af omkostningerne.

2. E-bøgerne skal også distribueres, hvilke sker gennem mellemhandlere såsom Publizon, som også tager en % andel af salget.

Selvfølgelig kan vi stille krav til forlagene om at dække den smalle bog også, Batzer Co. er et fremragende eksempel på det KAN lade sig gøre. Forlagsbranchen har så stor fokus på sællerter, at de sgu glemmer Litteraturen, jvf. de enorme markedskræfter de bruger på at reklamere for kommende krimier.

Min umiddelbare tanke i morges da jeg læste artiklen var. Hvem ved om den nye Umberto Eco bog er god ... ?? Måske er det noget værre lort og så har forlaget brugt ressourcer på at få den oversat kun fordi han er et stort navn. Og omvendt så synes jeg jo også det er rart at det er op til den enkelte læser at foretage den vurdering og ikke forlaget som første instans. Men det er jo forlagets magt: At udvælge de bøger de synes vi skal læse.

Så lad os da få dem i den bedste oversættelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Dorthe

Iversen modtager kunstfondens livsvarige støtte. Den livsvarige støtte tildeles for fortidens bedrifter og er ikke fremadrettet. Så ligegyldigt hvordan du læser artiklen, modtager Iversen altså sit årlige legat uden at skulle gøre noget som helst for det :)

Jeg vender lige tilbage med et svar på resten af din kommentar senere på weekenden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lom

Udenlandske bøger er tit håbløst dårligt oversat til dansk. Hvilket utvivlsomt hænger sammen med en ringe betaling. Så en forringelse af oversætternes betaling, må nærmest gøre dem ulæselige.
Jeg tror mange efterhånden foretrækker at købe deres bøger på engelsk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Dorthe

Ang. selve diskussionen. Der er jeg helt enig med dig i oversætterne naturligvis skal kompenseres, hvis deres arbejde benyttes i andre situationer. Det jeg opponerer imod er den vinkel der er antaget, hvor det her opstilles som om hele den litterære situation i DK i forhold til udenlandsk litteratur, står og falder med hvor mange penge oversætterne får i hånden fra forlagene. Det mener jeg er en ekstrem overforsimpling af tingene, som det groft sagt kun er oversætterne, der vinder på.
For ligegyldigt hvordan vi vender og drejer den, så er oversætterne i Danmark altså røvdårligt organiseret og deres situation er af den grund ikke meget anderledes end alle mulige andre uorganiserede freelancere.
Derudover mener jeg du opstiller e-bøger i et unødvendigt kompliceret lys. Du har naturligvis fuldstændigt ret i at omkostningerne til trykning kun udgør en mindre del af det samlede regnskab. Men i skellet mellem fysiske bøger og e-bøger skal man altså huske på alle de andre ting, der gør det dyrere og derfor mere besværligt, at udgive fysiske bøger i forhold til e-bøger. F.eks. stilles der ret store logistiske krav til et forlag, hvis en fysisk bog skal være profitabel - kort fortalt skal bogen rent faktisk ud på hylderne i boghandelen og alene det koster kassen. Men det er altså ikke tilfældet, ved en e-bog. En e-bog behøver i princippet kun én salgskanal, før den kan blive en stor økonomisk succés og derfor er der, i forhold til e-bøger, slet ikke det samme behov for en kompliceret og tung forlagsmaskine bag den.
Det er klart, at e-bøger skal markedsføres og layoutes som almindelige bøger. Det er også klart, at e-bogsmarkedet stadigvæk er ungt i DK og derfor forudsætter der ligges noget arbejde i projektet. Men det kræver altså ikke meget indsigt, at se e-bøger kommer til at overtage på den lange bane.... og det kræver heller ikke den store indsigt, at se forlagenes klassiske rolle i forhold til hhv. forfatter/oversætter og forbruger er ved at være udspillet. Med andre ord repræsenterer forlagene mere og mere et unødvendigt og fordyrende mellemled mellem producent og aftager. Hvorfor det er hul i hovedet, at oversætterne ikke forsøger at udnytte mulighederne istedet for at forsøge på at holde teknologien tilbage ved at forvente en afregningsmodel, der er gearet til en ikke længere eksisterende teknologisk virkelighed.

Udover det, så undrer jeg mig så også over hvorfor den offentlige kunststøtte stadigvæk bliver uddelt uden krav, til dem der ikke har brug for den, i så vid udstrækning som den gør. Jeg kan ganske enkelt ikke se hvad fanden samfundet får ud af at Iversen er på livsvarig støtte - ville det, alt andet lige, ikke give mere nytte og mere mening, hvis man gik ind og støttede aktuelle projekter?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Med en kultur- og uddannelsespolitik, hvor sprog - dansk og fremmedsprog - nyder så lille bevågenhed, kan det ikke undre, at forlagene kan presse oversætterne, der i forvejen arbejder inden for et område, der er lidet anerkendt og honoreres ringe.

Og bedre vil det næppe blive, når man rask væk er på vej til at afskaffe muligheden for at lære andre fremmedsprog end engelsk. Til sidst vil ingen kunne læse de øvrige fremmedsprog, endsige oversætte fra dem.

Med mindre forlagene er udpræget kyniske og kun vil udgive litteratur oversat fra engelsk, skulle dette ellers medføre, at der mere end nogensinde bliver brug for oversættelser fra fransk, tysk, italiensk, spansk osv., for færre og færre vil fremover lære disse sprog og altså ikke kunne læse værkerne på de originale sprog.

Men vi skal måske som i tv og biograf fortrinsvis møde den angelsaksiske verden og det engelske sprog, evt. i oversættelse?

Sprog er i det hele taget et forsømt område. Kvalitet ligeså. Også korrekturlæsere kæmper mod manglende anerkendelse og med dårlige aflønninger.

Og i begge brancher medfører det, at der enten leveres elendige tekster, eller finder underbetaling sted.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Klindt Poulsen

Kim Sørensen

Jeg kan til gengæld godt få lettere brækfornemmelser af folk, der på usaglig grund går efter den livsvarige ydelse og partout skal bruge udtryk som "brækfornemmelser" og "ikke lave en skid" og dermed bringer ved til bålet af diskreditering af disse kunstnere, der hurtigt kommer til at fremstå som rene nassere.

Skulle vi ikke lige få nogle fakta på plads først.

Den livsvarige ydelse udgør årligt omkring 26 mio kroner - en dråbe i statens kunstbudget, og der er altså ikke tale om, at en sådan støtte uddeles "i vid udstrækning", som du skriver.

Til sammenligning har Statens Kunstfond ca. 91 mio til konkrete arbejdslegater og kunstindkøb, mv. Kulturministeriet råder i år over ca. 200 mio til kunstfaglige formål (dvs. ikke idræt, museer o.lign) fra tipsmidlerne, og Statens Kunstråd har i 2010 haft 390 mio til uddeling i kunststøtte.

Dernæst er den livsvarige ydelse ikke bundet op på deciderede støtteordninger, men er netop tænkt som en personlig hædersgave, en samfundsanerkendelse af stor, kunstnerisk indsats for det danske samfund. Det er en personlig bevilling, man tildeles direkte på finansloven. Så kan man være uenig i at disse hædersgaver tildeles - og der er vi heldigvis mange der kan se det som et rigt samfunds (også i åndelig forstand) minimale påskønnelse af en ekstraordinær kunstnerisk indsats.

For nogle kunstnere er denne ydelse det første tidspunkt i deres liv, hvor de kan have en mere stabil indkomst, men for rigtig mange er det netop et mere symbolsk beløb der udbetales.

Ydelsen er nemlig indtægtsreguleret, og det er kun omkring halvdelen (ca. 51 %), der får maksimumbeløbet lige som Karsten Sand Iversen, nemlig de godt 150.000 om året.

De resterende ca. 49% får enten et mellembeløb (ca. 20%) eller minimumsbeløbet (ca. 29%) på godt 16.000 kr om året.

Og endelig, helt specifikt hvad angår oversættere, så er der i dag siger og skriver fire oversætter (alle fire aldeles fremragende oversættere) der modtager den livsvarige ydelse - og der er ikke for tiden flere ubesatte ydelser, så det ser ikke ud til at det bliver mere end fire førend en af de fire skulle afgå ved døden.

Så ærlig talt, det forekommer at være meget, meget små sko at gå i, når den livsvarige ydelse angribes, Og ikke mindst forekommer det at være en total afsporing af det der er den vigtigste debat, nemlig om oversætternes vilkår, når det nu beviseligt kun drejer sig om fire oversættere, der er på livsvarig ydelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorthe Møller

Kim !
Fosøger at læse hvad du skiver og har fattet det er den manglende oganisering du opponerer i mod, og tjah det må jo oversætterne jo tage til efterretning. Har også forstået din harme angående statsstøtten, kan sagtens genkende den hos mig selv, og med et blik på den seneste liste kan jeg da også undre mig over at finde navne som Per Kikeby, Henning Larsen, Bjarne Reuter osv. http://www.kunst.dk/statenskunstfond/livsvarige-ydelser/ "De tjener sgu da penge nok", men idet den "tildeles kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner" er de jo beettiget på listen, og for katten da .. de var engang fattige og sad på et kvistværelse i kulde og uden mad. Eller hvordan deres livshistorie nu var, men bliver diskussionen bedre af at vi fratager alle dem på listen om at udtale sig om det de opfatter som uretfærdigheder indenfor deres fagområde???

Vender tilbage angående det med e-bøger og distributionskanaler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Bo

Jeg noterer mig, at du kritiserer mig for at være usaglig og ikke have styr på mine fakta. Den anklage følger du så op med at påstå jeg har skrevet, at den livsvarige ydelse bliver uddelt i vid udstrækning. Det har jeg på intet tidspunkt påstået.
Så jeg tillader mig at ignorere dit indlæg, indtil du selv har fået styr på fakta. Det håber jeg naturligvis du har forståelse for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Mortensen

Det står vel oversætterne frit for at takke nej til det foreslåede honorar, så kan forlagene finde nogle andre eller tilpasse honoreringen, hvis markedssituationen tilsiger det - sådan er kapitalismen :o) ---- og såvidt jeg ved, er ingen kommet op med noget mere effektivt system for relationen mellem arbejdsgiver og arbejdstager..... endnu i hvert tilfælde

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Dorthe

Jeg er sådan set fuldstændigt ligeglad med om dem, der modtager livsvarig ydelse fra kunstfonden engang har været stakkels sultende kunstnere. Fakta er at listen sgu langt fra præges af fattige kunstnere - hvis man kan tale om den præges af noget som helst, så er det nærmere rige ældre/midaldrende mænd. Hvilket jeg synes er meningsløst og ærligt talt også lidt hånligt over for resten af landets indbyggere. Jeg har f.eks. en bekendt, hvis moder fik afslag på førtidspension, fordi en socialbehandler underkendte et lægeligt udsagn om at hun var uarbejdsdygtig. I det lys synes jeg ærligt talt det er kvalmende, at tildele folk som Reuter, Nordbrandt, Helle osv. livsvarig støtte.
Derudover har jeg altså umådeligt svært ved at se hvordan den livsvarige ydelse på nogen måde tjener til at gøre det danske kulturliv mere rigt. Hvorfor ikke støtte kunstnerne mens de sidder sultende på deres loftkamre?
Men det er vel et eller andet sted en helt anden diskussion... Grunden til jeg bragte kunststøtten ind i denne diskussion er sådan set ikke fordi jeg mener den generelt er relevant for debatten omkring oversætternes vilkår. Jeg blev bare lidt harm over at se Iversen sidde og hælde vand ud af ørerne omkring hans økonomiske situation, når han altså sidder ret godt i det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Mandoe

Det er ikke kun forlagene der er notorisk dårlige betalere når det kommer til oversættelser.
Stort set alle der skal have foretaget oversættelser forventer at det kan gøres næsten gratis.

Derfor er der kun EN vej frem..... man laver aftalen med forfatteren, som jo har en stor interesse i at få sine bøger udgivet i så mange lande som muligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Klindt Poulsen

Kim Sørensen

Kære mimose, jeg er klar over, at pigefornærmetheden måske gør, du ikke ønsker at læse dette eller forholde dig til fakta.

Men når du skriver:
"Udover det, så undrer jeg mig så også over hvorfor den offentlige kunststøtte stadigvæk bliver uddelt uden krav, til dem der ikke har brug for den, i så vid udstrækning som den gør. Jeg kan ganske enkelt ikke se hvad fanden samfundet får ud af at Iversen er på livsvarig støtte - ville det, alt andet lige, ikke give mere nytte og mere mening, hvis man gik ind og støttede aktuelle projekter?"

Så er det svært ikke at læse det som om du mener at kunststøtten i vid udstrækning bliver uddelt til livsvarig støtte - altså til folk der ikke, i din optik, har brug for den.

Og så kan jeg jo blot konstatere, at du igen, i et efterfølgende indlæg vælger at fortsætte med at harcellere over den livsvarige ydelse, uagtet den udgør umådeligt få kroner - for dem nu nævner med navn formodentlig ikke over ca.16.000 om året.

Og at du på bedste populistfacon vælger at blande kunststøtte, livsvarig ydelse og sociale ydelser sammen underbygger bare den jagt på laveste fællesnævner, som dit angreb på Iversen og de øvrige kunstnere udgør. 'Fordi jeg kender én der uretfærdigt ikke fik førtidspension, så skal vi ikke ikke give livsvarige ydelser'. Helt ærligt, Sørensen, med dit vanlige debatniveau her i spalterne kan du altså gøre det bedre.

Og så synes jeg endelig det er lidt sært at du vælger at gøre Iversen som en af de ganske få oversættere, der nu har en fornuftig økonomi, til anstødsten og problematisering af oversætternes reelle problemer. Må Iversen ikke udtale sig om disse vanvittige kontrakter, selvom han hiver fyrstelige 150.000 kr. hjem om året i oversættelsesindtægt? Kan han ikke sige noget kvalificeret, bare fordi den danske stat har valgt at takke ham for arbejdet (som jo i øvrigt fortsætter for fulde gardiner i disse år) med en livsvarig ydelse?

Ærlig talt, det kan altså også blive for småt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for M V

Det er en skam, at debatten om oversætternes vilkår straks er kommet til at handle om kunststøtte. Man kan mene, hvad man vil om støtteordningerne, men det er sådan set irrelevant i forhold til oversætternes vilkår, da der altså kun er fire oversættere i kongeriget, der modtager den livsvarige ydelse, som nævnes en passant i forbindelse med Karsten Sand Iversen.

Sagens kerne er jo ikke, at der er fire oversættere, der får et lille støttebeløb af staten, men at danske oversættere som sådan arbejder på helt urimelige vilkår.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Også enig med Morten.

Det sker ikke helt sjældent, at en debat løber af sporet, og den kommer for langt væk fra, hvad kernen er. Bortset fra de skribenter, som krydser klinger - i dette tilfælde om kunststøtten - kan resultatet ofte blive, at de øvrige mister interessen.

Alle kan komme til at foretage udflugter, og selvfølgelig skal det heller ikke være en rigid holden sig snævert til emnet, men her gik det hurtigt helt galt.

Så gerne tilbage til emnet! I dette tilfælde: oversættelser og honorarer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Pedersen

Kim Sørensen: "Jeg kan ganske enkelt ikke se hvad fanden samfundet får ud af at Iversen er på livsvarig støtte - ville det, alt andet lige, ikke give mere nytte og mere mening, hvis man gik ind og støttede aktuelle projekter?"

Det, samfundet får ud af at Iversen er på livsvarig støtte er vel at han har økonomisk råderum til at oversætte overset, såkaldt "smal" litteratur, fremfor at han er tvunget til at oversætte bestsellere. Det gør også at han får økonomisk råderum til at gøre sin research bedre end så mange andre oversættere, og det muliggør et mere interessant bogmarked i Danmark. På den måde er støtten til eksempelvis Iversen faktisk en støtte til aktuelle projekter.

Nu er Iversen en ud af kun fire oversættere på Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, så de 150.000 gælder bestemt ikke den almindelige oversætter, der må antages at være økonomisk dårligere stillet end Iversen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

kunststøtten skal helt væk, kunst hører sidste århundrede til. Hvis folk insisterer på det pjat, så må de selv betale....

Det er jo de samme nyttige idioter der peger fingre af dem på overførelses indkomst, så mon ikke de skal få propotionerne på plads.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Bo

I det citat nævner jeg ikke den livsvarige ydelse med ét ord. Det jeg mener er at kunststøtten (generelt) bliver uddelt til folk der ikke har brug for den - det er så særligt udtalt i forhold til den livsvarige ydelse, den holdning står jeg gerne ved. Men jeg har aldrig påstået, at den livsvarige ydelse udgør nogen større post på statens budget. Det er udelukkende det principielle i det, jeg har forholdt mig til. Og ang. det principielle, så undrer det mig såre, at så mange kan blive så ophidsede over min holdning. Men sådan er det vel bare - folk på Information.dk mener åbenbart det er helt i orden, at tildele velhavende og arbejdsdygtige penge fra statskassen uden at få noget til gengæld, samtidig med indvandrere bliver mere og mere økonomisk pressede, man afviser ansøgninger om invalidepension pga. af økonomiske hensyn osv..
Det er jo så bare en holdning jeg må respektere og så erkende diskussionen for død. For det menneskesyn hverken kan eller vil jeg argumentere mod - det er vel bare den ting selv guderne kæmper forgæves mod ;)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

I øvrigt er jeg enig med dem, der ikke mener kunststøtten er det mest relevante for artiklens emne. Så lad os endeligt bare glemme den del af diskussionen - jeg tillod mig bare at nævne den i forbifarten.
Det mest interessante er naturligvis oversætternes mildest talt elendige organisation og den generelle virkelighed for freelancere af alle typer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorthe Møller

Artiklen fokuserer på een konsekvens, nemlig at oversætterne får dårligere og dårligere arbejdskontrakter. Sagens kerne må for katten da være at Forlagene føler sig så økonomisk pressede at de tillader sig at misbruge nogle af dem de faktisk skal leve af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Dorthe

Lige præcis!
Og det er i den forbindelse jeg noterer mig at oversætterne er røvdårligt organiseret. Hvilket sætter dem i samme båd som alle mulige andre mere eller mindre kreative freelancere - situationen er jo ikke en klap bedre for illustratorerne, tekstforfatterne, programmørerne osv.. Derfor kan jeg ikke se andet end at oversætterne et eller andet sted bare må forholde sig til hvordan situationen er og så indrette sig herefter. I den forbindelse sidder oversætterne i øvrigt i en langt mere fordelagtig situation, end så mange andre freelancere. Oversættelse til dansk kan jo ikke outsources til Asien eller Østeuropa, som vi ser det med en stor del af de andre kreative fag. Med andre ord er problemet i vid udstrækning internt: Forlagene vil betale mindre for det udførte arbejde og der sidder åbenbart nogle, med kvalifikationerne i orden, der er villige til at gå ud og lave arbejdet til den pris forlagene tilbyder.

Derudover synes jeg det er problematisk, at oversætterne ikke benytter de nye medier til deres fordel, istedet for at se dem som en ulempe. F.eks. arbejder Iversen p.t. på at oversætte Ulysses... Det gør han fordi det i år er 70 år siden Joyce stillede træskoene og rettighederne til hans oprindelige værk er derfor faldet bort. Dvs. kildematerialet sådan set er gratis. Men laver Iversen projektet selv? Nej, han løser opgaven for et forlag og er derfor kun med til at cementere forlagenes magt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorthe Møller

Kim.
Nu bliver du så nødt til at forklare mig hvordan du vil have at oversætteren skal distribuere det værk han oversætter. Du var sporadisk inde på det igår angående fleksibiliteten i e-bøgerne. Skal han slå det op på sin facebook? Smide den i en af e-boghandlerne og så satse på at læseren finder den? Det kan måske lade sig gøre angående Ulysses, den kender de fleste af os, men hvad med oversættelsen af en relativ ukendt forfatter?? hvordan ved jeg som læser at den findes?, ved at gennemsøge titlerne??

Forlagene fungerer jo både som filter og formidler, og det kan så være både positivt og negativt. Men der var engang (inden alle forlagene endte i nogle få store gryder) hvor man vidste hvor man kunne finde kvalitet bare ud fra forlagsnavn.

Idag er økonomien så ufleksibel så et lille antal forfattere bliver så stor del en indtægten at det ligefrem bliver en forklaring på manglende overskud hvis der ex. ikke udkom en Leif Davidsen det år!.

Så idealistisk set ville alt være fint hvis man kunne undgå disse "mellemled", men jeg kan bare ikke se det fungere i virkeligheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Højer

"Fortunas hjul vendte sig mod menneskeheden, knuste dens kraveben, smadrede dens kranium, forvred dens torso, punkterede dens bækken, brændemærkede dens sjæl...Og en grum skæbne var det - på pervers vis var han nu tvunget til at GÅ PÅ ARBEJDE."

John Kennedy Toole: Fjolsernes forbund
Oversat af Martin Toft

Et (sjældent) vellykket eksempel på DIY-udgivelse er Tofts oversættelse af Tooles ”A Confederacy of Dunces”. Toft oprettede til lejligheden forlaget Töffsteins og udgav bogen efter alle kunstens (professionelle) regler. Problemet er at have midlerne til at få sådan en bog markedsført ordentligt. Derfor kan der gå en rum tid før en doven litteratur-redaktør tilfældigvis får øje på bogen og sørger for at få den anmeldt. I sådanne tilfælde må man lytte til ordet der spredes fra bogelskers mund til bogelskers mund.

Litterære ildsjæle som Toft og Sand Iversen (hurra for dem!) kan ganske enkelt ikke lade være med at oversætte det de brænder for. Man undrer sig måske over hvorfor Sand Iversen finder det nødvendigt at oversætte værker som allerede findes på dansk (ofte oversat af Mogens Boisen), f.eks. Ulysses af Joyce. I sin tid da Boisen oversatte Ulysses fandtes der ikke en kritisk udgave af værket. De første mange udgaver af Ulysses var fyldt med fejl, som røg med over i den danske version. Boisen havde ydermere en tendens til at fabulere afvigende i forhold til originalteksten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Fejloversættelser, trykfejl, sprogets udvikling og tidens gang. Alt kan det være rigelig grund til at genoversætte et værk, som eksempelvis Ulysses.

Boisens første oversættelse udkom i 1949.

Til 1980-udgaven skrev han: "Det er åbenbart med oversættelser af Ulysses som med de store gotiske katedraler - som man ikke uden grund har sammenlignet den med: de bliver aldrig færdige!"

Således er der til stadighed nogle, der interesserer sig for HVORLEDES f.eks. Ulysses er oversat til dansk: første gang og sidenhen. Og ligeledes for kommende oversættelser. Om fem år skulle en ny være på trapperne.

At Sand Iversen har påtaget sig opgaven med dette store og vanskelige værk er anerkendelesværdigt.

Der er noget at leve op til og store forventninger til denne nye oversættelse af Ulysses.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Dorthe

Jamen sådan helt kort fortalt, så kunne oversætteren jo gribe opgaven an som alle mulige andre iværksættere griber sådan en opgave an. I den forbindelse er Facebook (læs: ens personlige netværk) nok ikke det værste sted at starte. Dernæst kunne han så investere i annoncer på f.eks. Facebook og Google - den slags kampagner kan iværksættes for ganske få penge og særligt i forhold til Facebook kan du målrette reklamerne utroligt præcist. Dernæst kunne man så rette blikket mod diverse bogmesser... man kunne sætte opslag op på bibliotekerne rundt omkring.... Mulighederne er mange, men den grundlæggende pointe er altså at situationen er fuldstændigt den samme for alle andre, der skal ud og sælge en vare... Hvilket naturligvis ikke er nemt og nogle vil også gå på røv og albuer. Men omvendt er det altså den virkelighed, som alle andre lever efter - hvorfor skulle en oversætter så ikke også kunne?
Derudover er det altså ikke fordi vi taler hverken science fiction eller utopi her - det er rent faktisk lykkedes for folk at selvudgive bøger og endda tjene penge på det. Kigger vi på de nye teknologier åbnes der i øvrigt flere muligheder for at selvudgive og nå et købevilligt publikum. Nu ved jeg godt nok ikke lige hvordan situationen er for dansksproget litteratur - så vidt jeg ved er det ikke p.t. muligt, at selvudgive det på hhv. iBooks og Kindle Store. Men Apple og Amazon understøtter allerede selvudgivelse af bøger, på deres platforme - så det er uden tvivl kun et spørgsmål om tid, før det bliver muligt, at selvudgive dansksproget litteratur på to af verdens største formidlere af litteratur.

Med andre ord synes jeg næsten det er oplagt, at stille det modsatte spørgsmål.... Nemlig: Hvad kan stå i vejen for at oversætterne selvudgiver? Efter min mening er svaret helt klart, at det kan oversætterne selv. Når Iversen f.eks., på trods af han er garanteret en pæn årlig indtægt resten af livet, vælger at binde sig til et forlag 5 år ud i fremtiden (5 år er så vidt jeg ved tidsrammen for oversættelsen af Ulysses), så er han bare med til at cementere forlagenes magt. Jeg mener, hvis de store drenge ikke engang tør vippe båden, når de har fingrene i "gratis" kildemateriale... hvordan i alverden skal de mindre spillere så kunne gøre en forskel, når de står med materiale, hvor der rent faktisk findes rettighedshavere, der skal have en bid af kagen også?

Pointen er sådan set bare, at jeg da sagtens kan se, at oversætterne står i en rigtigt lortet situation. Men vi må jo også være realistiske her. Dels er det bare virkelighedens ulideligt klare lys, der også er begyndt at skinne på oversætterne. Tiden hvor forlagene var sikret sorte tal på bundlinjen, blot fordi konkurrencen var så ringe, er altså ovre. Personligt læser jeg stort set aldrig litteratur, der er oversat til dansk. Handler det om engelsk-, tysk- eller nordisksproget litteratur klarer jeg det på originalsproget. Handler det om andre sprog har jeg ikke alene mulighed for at finde det i fortræffelig kvalitet, oversat til engelsk... jeg har endda mulighed for at finde det til en brøkdel af prisen - jeg læser f.eks. Madame Bovary for tiden på engelsk, i en i øvrigt fremragende oversættelse, og den gav jeg 20-30,- for... det billigste dansksprogede alternativ, jeg er stødt på, ligger på 100,-. Sådan har alle mine venner og bekendte det i øvrigt også - dem der læser de lidt smallere bøger, i min generation, kan generelt også læse engelsk flydende. Dvs. oversætterne står altså med et produkt, der bliver mere og mere forældet og derfor også mindre og mindre interessant for forbrugeren. Hvorfor det altså virker oplagt for mig, at oversætterne så enten aktivt må gøre noget ved situationen (f.eks. ved at selvudgive flere ting) eller bare acceptere, at oversætning med tiden går hen og bliver et lavtlønsjob.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorthe Møller

Først og fremmest har jeg ikke noget imod der udkommer en ny-oversat version af Ulysses. Kan se min egen er fra 1949 og er da ikke i tvivl om nyudgivelse kan bidrage med forfriskende nyt sprog. De sidste par år er der kommet mangle gamle værker som alle er blevet rost af anmelderne netop for deres "fremragende nyoversættelse" - Cervantes, Machiavelli, Lampedusa bare for at nævne nogle få. Og angående de gamle travere opstår der også det problem at de ofte er udsolgt fra forlaget gennem lang tid (læs årtier) og ikke bliver genoptrykt uden at der foreligger en ny oversættelse. Så selvfølgelig må de gerne blive nyoversat. Jeg anlagde blot den vinkel at det, når og hvis økonomien ikke er til mange oversættelser, måske var ærgeligt at det er de værker SOM eksisterer på dansk (hvilket de jo så ikke gør fordi de er udsolgt !!!), der genudkommer. Udtrykker nok bare en bekymring for om det kunne gå ud over nye titler der også burde oversættes.

I min drømmeverden (Og det vil sige en hvor bøger der også er udkommet før 2010 er til at finde i en boghandel!) skal klassikerne selvfølgelig være til at opdrive!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorthe Møller

Kim.
Jeg snakker hverken utopi eller science fiction, det er ikke angst der præger mine holdninger, ikke lige angående det med e-bøger ihvertfald. Det er faktisk et helt konkret "find-bogen" problem jeg påpeger. Hvis du nogen sinde har forsøgt at finde en apps, du ikke lige ved hvad hedder, så tror jeg du ved hvad jeg mener. Its a jungle out there. Det er nemlig kropumuligt for at sige det pænt.
Og det er jo udtryk for at apps er blevet en succes. Fuldstændig som e-bøger er blevet det.

Men man går ikke ind i de respektive net-boghandlere bare for at kigge. Så du skal vide på forhånd hvad du går efter, og det er der jeg mener at forlagene og anmelderne stadig har en magt. At der så er rigtig mange forfattere der ikke får anmeldt deres bøger fordi stakken på anmelderens bord er for stor, eller at forfatteren ikke lige er en man har hørt om før. Ja det er et problem som jævnligt bliver påpeget. Og er da også super ærgeligt for os læsere der faktisk tør kaste os i lag med andre navne end de gængse.

Og det er i den bog-vrimmel jeg tror oversætterne, som "selvudgivere" vil forsvinde. Men måske tager jeg fejl. På musikfronten er der mange af de nye danske navne, der udgiver selv, og de kommer faktisk ud over rampen.

Du har ret i at flere og flere vil downloade og læse på engelsk, via deres I-pad, Galaxy eller kindle. Det kommer for alvor at blive tydelig her i år og næste år. Så oversætterne kommer også via denne vej at blive presset.

Personligt kommer jeg til at være en af dem der ryger af på denne udvikling, men så må jeg jo sætte mig i sofaen og hygge mig med de gamle danske oversættelser i papirformat, jeg nåede at få raget til mig inden det hele blev anglificeret :-)

(ps. Forslag: Erstat Madame Bovary med Flauberts Papegøje af Julian Barnes, det er betragteligt sjovere :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Dorthe

Det er klart, at branchen står overfor nogle udfordringer i kraft af den nye teknologi. Det tror jeg aldrig jeg har benægtet. Men sådan er den virkelige verden altså - sorry.
Min pointe er jo ikke at oversætterne skal gå ud gøre som jeg foreslår, for min skyld. Jeg er, som du nok har luret, et eller andet sted pisseligeglad med hvad de danske oversættere gør - jeg er fortrolig nok med det engelske sprog til jeg har adgang til et litterært udvalg der, både kvalitativt og kvantitativt, er så overlegent, at jeg oprigtigt talt ikke har behov for danske oversættere.
Min pointe er derimod mere et åbent spørgsmål: Hvad fanden skal oversætterne ellers gøre?

Som svar på mit eget spørgsmål har jeg så opstillet det, åbenbart helt urimelige, forslag, at oversætterne går ind og møder de nye muligheder positivt, istedet for at insistere på de skal aflønnes fuldstændigt i strid med markedskræfterne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Dorthe

Som en lille kuriositet kan det i øvrigt nævnes at Ulysses faktisk oprindeligt var et selvudgivet værk. Så om ikke andet må du da for fanden indrømme, at selv hvis jeg ikke får overbevist dig om det fornuftige i at Iversen havde udnyttet muligheden for at udfordre forlagenes magtposition.... ja så havde der da i det mindste været en eller anden form for poesi over gravrøveriet af Joyces berømte værk? ;)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorthe Møller

Kim
Selvudgivet og selvudgivet ... Nu har jeg tilfældigvis lige læst Nora (James Joyces kone) af Brenda Maddox. Og Ulysses blev udgivet hos Sylvia Beach, indehaveren af Shakespeare and co. en boghandel OG et forlag. Hende og så Harriet Weaver, finansierede løbende Joyce (den sidste med temmelig betragtelige beløb, Mæcen er vist det korrekte ord), gennem en længere årrække. Jeg ønsker ikke for nogle af vores oversættere at de skal ende med at agere som Joyce angående det finansielle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Maj-Britt og Dorthe

Who cares... Det var, som skrevet, bare en kuriositet... En ligegyldig sidebemærkning, som ikke ændrer en fis på den generelle pointe.
Men hvis jeg tog fejl og den ligegyldige fejl har formået at forvirre jer totalt, så beklager jeg naturligvis, at jeg kom til at ødelægge jeres evner til at forholde jer til det væsentlige ;)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Maj-Britt

Jeg ved ikke hvor du vil hen med din kommentar om at der bliver oversat fra andre sprog? Som jeg allerede har skrevet er jeg (og utroligt mange andre mennesker) så fortrolige, med det engelske sprog, at det ikke betyder noget, om værket er oversat til engelsk (dvs. oversat fra noget andet end engelsk) eller dansk.
Skåret ud i pap er kildesproget sådan set fuldstændigt underordnet (naturligvis med undtagelse af enkelte sprog, der er i særlig nær familie med dansk), såfremt der eksisterer en engelsk oversættelse af værket.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Kim

Hvis jeg forstår dig ret, mener du, at det er alt nok for et dansk publikum, at litteratur på russisk, tysk, spansk osv. kun bliver oversat til engelsk. Mange kan læse engelsk, men jeg tvivler stærkt på, at alle kan gøre det med virkeligt udbytte.

Og hvis det, som jeg mener, forholder sig sådan, så vil det jo indebære, at f.eks en italiensk bog kun bliver oversat til dansk, hvis den forefindes oversat til engelsk.

Det er da en omvej at gå, når nu der er oversættere, der kan klare opgaven at overføre den italienske tekst direkte til dansk.

Oversættelse af skønlitteratur - og det er vist kun det, vi har skrevet om her - er ikke kun et spørgsmål om få ord oversat fra et sprog til et andet. Det har også betydning, at oversætteren har kendskab til samfundet, kulturen, miljøet osv.

Jeg ser ingen grund til, at vi skal have et mellemlag i skikkelse af engelske oversættelser ind mellem originalsprogene og dansk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Maj-Britt

Det har jeg bestemt aldrig påstået. Jeg har påstået at markedet har ændret sig, så efterspørgslen, efter oversætternes produkt, ikke er så stor længere. Det betyder ikke, at ALLE dermed kan læse og forstå engelsk. Så nej, du forstår mig ikke ret - hvilket i sig selv er lidt uforståeligt, for så abstrakt er konceptet altså heller ikke ;)
Resten af dit indlæg er direkte absurd - hvornår har jeg skrevet noget om at oversætterne udelukkende skal oversætte fra engelsk? Læs nu for helvede det I svarer på, inden I svarer. Hvis der så er noget, der er uklart, så bed folk om at uddybe deres position. At jeg skriver noget i øst og du så svarer i vest nytter altså ikke noget som helst Maj-Britt.

Det jeg skriver er at jeg, og mange andre, læser og forstår engelsk så godt, at der ikke er nogen objektiv grund til at læse en dansk oversættelse af f.eks. Madame Bovary, når der findes mindst lige så gode engelske oversættelser (der i øvrigt er langt billigere end de danske).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorthe Møller

Kim
Nu har du mange pointer i dine indlæg, og en af dem, som du har plæderet kraftig for var at oversætterne skulle gå uden om forlagene og udgive bøgerne selv. Så når du skriver at Ulysses var selvudgivet påpeger jeg bare at det var den ikke, og mener hverken jeg har glippet det væsentlige eller dine pointer ved det indlæg.

Maj Britt
Jeg er enig med dig i at det ikke vil skabe en bedre dansk oversættelse at den bliver oversat med engelsk som mellemled, men det er faktisk heller ikke det Kim skriver.

Markedet vil fremover kommer til at indeholde mere litteratur på engelsk, uanset om det er original sproget eller ej, og så må man jo som bruger vurdere om man er i stand til at få et udbytte deraf. Personligt vil jeg ikke, desværre, kan tonse mig igennem mange tekniske engelske bøger, men når det kommer til det lyriske er mit overforråd ikke godt nok til at fange de billedlige detaljer.

Så der er jeg bare taknemmelig for at nogen gider oversætte de værker jeg/andre gerne vil læse til et smukt dansk sprog, og om staten så har besluttet at de fire bidrager til bevarelsen af det danske sprog og skal honoreres for det, ja det mener jeg der skal være råd til. Ligesåvel som jeg mener forlagene selvfølgelig skal honorere oversætterne på en respektfuld måde, og så fik jeg vist bundet en sløjfe til det artiklen handlede om!!!!!!!!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Men vi kunne måske tillade og give plads til forskellige synspunkter. Og til forskellig opfattelse af, hvad der er væsentligt. Og i øvrigt skrive i en ordentlig tone til hinanden. For mit vedkommende er emnet udtømt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Dorthe

Kommentaren om at Ulysses skulle være selvudgivet var bare en sidebemærkning, for at gøre tonen lidt lettere. For den generelle pointe har den ingen relevans - overhovedet.
Min pointe handler i vid udstrækning om at oversætterne skal gribe mulighederne i noget teknologi, som Joyce slet ikke havde adgang til. Så lad os nu glemme den sidebemærkning - tog jeg fejl er det naturligvis beklageligt... Men helt ærligt Dorthe, så ved du også godt det er en ligegyldig detalje, som du udelukkende forsøger at påføre en helvedes stor betydning, fordi du håber på at afslutte diskussionen på en teknikalitet.
Men lad os så bare stoppe diskussionen og blive enige om at være uenige. Men at lade hele mit argument stå og falde med en tilfældig sidebemærkning håber jeg du vil medgive mig bare er et beskidt retorisk kneb :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Maj-Britt

Ja naturligvis. Men sagen er den, at du ikke alene skød mig et fuldstændigt absurd synspunkt i skoene. Du gjorde det endda af to omgange.
Den slags irriterer mig bare voldsomt, hvorfor jeg trak en klar linje i sandet, så du ikke kom med din vildfarelse i en tredie udgave.

At jeg skulle mene, at engelsk skulle udgøre en mellemstation for alle danske oversættelser er ikke alene så langt fra min reelle position, som man kan komme. Tanken er også så tåbelig, at jeg ærligt talt følte det som en personlig fornærmelse af mit intellekt :)
Alle ved at i enhver oversættelse vil der blive fjernet eller tilføjet noget og adgangen til kildematerialet, som sådan, derfor afhænger af at det er medieret af så få led som muligt.
Så ja, der skal være plad og respekt til alle og deres holdninger. Men så må du da også vise mig det minimum af respekt det er, at du i det mindste antager jeg ikke er fuldstændigt idiot.

anbefalede denne kommentar