Brandt og den brændende nødvendighed

Steffen Brandt risikerer at blive væk under alle lagene af gode intentioner om konstant at genopfinde sig selv. Men selv om de dygtige producere ligger i trefold, brænder Brandt heldigvis stadig igennem på TV2's nye album
Steffen Brandt har som landets eneste kunstner løst koden til døren indtil det rum, hvor man er elsket af både folket som sådan og af ufolket i branchen.

Steffen Brandt har som landets eneste kunstner løst koden til døren indtil det rum, hvor man er elsket af både folket som sådan og af ufolket i branchen.

Universal Music
14. februar 2011

Han er popmusikkens Tøger Seidenfaden. Denne Steffen Brandt fra Århus. Han er den, der siger det, der skal siges. Han er den, der tør tale om kærlighed, når vi andre er holdt op med at mærke efter. Han er den, der synger om brok, når det hele er blevet for meget, og vi har glemt, hvordan det er at have for lidt. Han er den, der kan se det smukke i En Mand og Hans Hund. Og Bob Dylan. Samtidig. Han er den, der giver os alle sammen lov til at være her. Til at være her sammen. Men han er også den, der spørger os: Hvordan kan så mange mennesker i længden være tilfreds med så lidt?

Det kan han ikke selv, så hver gang han skriver ny plade til TV2, så skal det helst være noget lidt andet. Men han gør det ikke let for sig selv. Det kunne han ellers godt. Og man spørger sig selv, om ikke han bare skulle tage at gøre det, når man hører TV2's nye plade, Showtime.

Steffen Brandt har sat en ære i ikke at læne sig tilbage og bare gøre det samme år efter år. Han arbejder sammen med producere, han kunne være far til. Og han er god til at finde dem. Han ved, hvad der sker.

Det Brandt'ske jerngreb

Denne gang har han suppleret det efterhånden længerevarende samarbejde med Thomas Troelsen med et nyt navn, der har mange navne, Frederik Thaae aka A Kid Hereafter og med opkomlingen Kristian Vad. Dygtige mennesker, helt sikkert. Det er igen de helt rigtige, han har fundet. Men nu er det få mennesker, der er helt så rigtige som Brandt selv. Og der er ved at være overhængende fare for, at han forsvinder i alle de gode intentioner om ikke at blive for ensformig.

Som f. eks. på nummeret »Fuck den kærlighed«. Den første single fra pladen, der spilles på P3 i det omfang, som det også lyder til, er hele sangens intention.

Dertil kommer »Bæres Herfra«, »Vandfald« og »Upside Down«. Som er decideret overproducerede numre. Teksten til »Upside Down« er ellers en eminent kommentar til denne Simon Cowell-virkelighed, hvor alle vil være stjerner: »Stop verden, vi er på«. Men dette typiske Brandtske jerngreb om den dovne folkesjæl forsvinder i musikken. I lidt for mange lag. Og unødvendigt kor.

På genbrugstationen

Men selvfølgelig er der tidspunkter, hvor det hele går op i en højere enhed, som det sker på nummeret »Den dag min elskede kommer hjem« og »Go' tur hjem«, som har den renhed og ærlighed, der kendetegner mange af de numre, der i dag står som uspolerbare beviser på TV2's storhed som »De første kærester på månen« på pladen af samme navn fra 2005 og »Bag Duggede Ruder« på Beat fra 1983 og ja hele pladen Nærmest Lykkelig fra 1988, hvorfra det nærmest er umuligt at fremhæve et nummer frem for et andet.

Som det sker med samtlige TV2-plader, så er det efter flere og flere gennemlytninger af Showtime kun Steffen Brandts tekster og brændende nødvendighed, man husker. Det er den, der betyder, at man vender tilbage til Grøn Koncert og bliver vækket af døsen af TV2. Den, der gør, at Steffen Brandt som den eneste kunstner i dette land har løst den uløselige kode til døren indtil det rum, hvor man er elsket af både folket som sådan og ufolket i branchen. Den, der gør ham til den kølige iagttager af danskerne, der venligt prikker os på skulderen på genbrugsstationen og spørger os, om vi nu også er dér, hvor vi gerne ville være. På en rolig og ikke fordømmende facon. Han synes, det er fint, hvis vi gerne vil være på kanten af småt brændbart. Vi skal bare være bevidste om, at det er et valg, vi har truffet. Ingen skal lade sig nøje med et liv baseret på fravalg. Den besked brænder også igennem alle lagene på Showtime. Og dér nedenunder er det stadig en god TV2-plade. Dernede ligger forsikringen om, at Steffen Brandts indsigt er intakt, og det er det, det hele handler om. For det er vi tilfredse med i længden. Og det er bestemt ikke lidt.

TV2: 'Showtime'. Universal Music. Udkommer i dag

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu