Læsetid: 2 min.

Bygninger uden nerve

Der vil altid blive skabt kunst, uanset hvor meget budgetterne skæres. Men et rigt og blomstrende kulturliv kræver ordentlige rammer
Der vil altid blive skabt kunst, uanset hvor meget budgetterne skæres. Men et rigt og blomstrende kulturliv kræver ordentlige rammer
Kultur
11. februar 2011

Det er en trist tid, vi lever i. Kunsten er på retræte overalt i samfundet. Det Kgl. Teater må skære 100 forestillinger årligt, fordi teatret har alt for høje driftsudgifter til deres mange flotte bygninger og scener. Og Det Kgl. Kunstakademi står foran en ny fyringsrunde og lukning af dets traditionsrige malerskole.

Hele vejen rundt blandt de statslige kulturinstitutioner klages der over den generelle grønthøster, der i disse år køres hen over deres budgetter. Ord som nedgang, besparelse, beskæring, fyringer, pessimisme, reducering, tilpasning, lukning hænger i luften overalt og skaber en klaustofobisk februarstemning af tristesse og fornemmelse af en stødvis afvikling af dansk kultur.

Vi har haft finanskrise og efterveerne heraf i et par år, så hvorfor skal kulturen ikke også holde for, når der skal skæres med 0,6 procent på de statslige budgetter? Alle må vel bidrage? Eller gælder den solidariske logik nødvendigvis altid? Er der situationer, hvor man kan tage en diskussion af prioriteter? Selv om man så også må huske, at kulturen ofte taber sådan en, fordi der altid er andre områder af samfundslivet, som har større og mere akut behov.

En pilrådden flagstang

Imidlertid skal man have for øje, at den nuværende krise i de store kulturinstitutioner går længere tilbage og også omfatter flere fede år forud for finanskrisen. I hele det forgangne årti er der systematisk blevet skåret i flere institutionernes reelle tilskud, og virkningerne heraf er nu synlige for enhver. Og det gælder ikke bare de vinduer, der falder ud og den flagstang, der knækkede foran Kunstakademiet i weekenden, fordi den var pilrådden, men også den formidling og kunst, der kommer ud i den anden ende. Som det er nu, rammer besparelserne ikke bare den dyre drift, men begynder også at sætte sine tydelige spor på det primære, nemlig kunsten.

Jeg tror godt, man kan blive ramt af sådan et kollektivt mismod, hvad angår kulturen, især hvis den hele tiden omtales i disse negative termer. Luften går ud af ballonen, man holder op med at tro på fremtiden. I hvert fald som andet end en økonomisk kalkule og omsorg for boligpriser og beskatning.

Nu tænker jeg ikke kun kultur og kunst som underholdning og kulør på tilværelsen, men også som den nerve, der holder os i kontakt med det mere grundlæggende i vores liv og samfundslivet. Uanset hvor forarmet et samfund bliver, vil der, siger klicheen, altid blive skabt kunst. Den skabes i modstand og ud fra en indre nødvendighed uanset rammer. Alligevel handler det også om de rammer, kunsten skabes og produceres i. Nu er litteraturen den kunstart med de laveste driftudgifter. En opvarmet hybel og adgang til verdenslitteraturen og der kan i princippet produceres litteratur. Men når det kommer til de øvrige kunstarter, skal der en del mere til for at holde liv i et rigt og blomstrende kulturliv i form af uddannelse, dygtiggørelse og i nogle tilfælde dyre bygninger og en del bureaukrati.

Serie

Bogstaveligt talt

Seneste artikler

  • Gensyn på Alex

    2. marts 2012
    Selv om man står på Alexanderplatz, forventer man jo ikke at møde Alfred Döblin
  • Vinterdigte

    20. januar 2012
    Man kan bruge digterne til at komme igennem vinteren. For eksempel Thøger Larsen, en af vores store vejrdigtere
  • Endnu et kinderæg til samlingen

    18. november 2011
    Konturerne af en ny generation har aftegnet sig i årets debutbøger, den er måske feministisk — og var slet ikke synlig til sidste weekends Bogforum
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her