Læsetid: 6 min.

Danmarks Radio er nu officielt kristen

DR skal lægge særlig vægt på at formidle den kristne kulturarv, lyder kravet til kanalen i den seneste public service-aftale. Tidligere stod man kun til ansvar for den danske kulturarv. Kritikere advarer mod et missionerende DR
DR skal lægge særlig vægt på at formidle den kristne kulturarv, lyder kravet til kanalen i den seneste public service-aftale. Tidligere stod man kun til ansvar for den danske kulturarv. Kritikere advarer mod et missionerende DR
8. februar 2011

Kristendommen er officielt blevet en del af Danmarks Radios public service-forpligtelser. I den foregående aftale fra 2007 var DR blot forpligtet til at formidle »den danske kulturarv«, men i den nye kontrakt, som stationen i forrige uge indgik med Kulturministeriet og forligspartierne bag Medieaftalen, indskærpes det nu, at DR skal lægge særlig vægt på formidlingen af »den kristne kultur-arv«.

Det nye krav møder stærk kritik fra en række meningsdannere, der advarer politikerne mod at føre korstog med Danmarks Radio som spydspids.

»Det er en måde at tage os allesammen som gidsler i et nationalistisk kristent projekt,« siger lektor i religionshistorie ved Københavns Universitet Mikael Rothstein.

»DR skal være vores allesammens, og hvis man lægger sig på en bestemt ideologisk og værdimæssig linje, så risikerer vi, at DR ikke længere virker samlende, men ekskluderende. Vi kan ikke vide, hvad der er sket ved forhandlingsbordet, men noget tyder på, at der ikke bare er blevet ført mediepolitik, men også værdipolitik,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

37.000 lyttere gør ikke ligefrem Morgenandagten til noget bredt højdepunkt for DR, men når nu der skal flyttes rundt på programmerne, vil den nok skulle flyttes tilbage til P1. Her ligger på samme tidspunkt P1s mest aflyttede program P1Morgen, og de to programmer skal da nok få glæde af hinanden...

P1 kan godt finde ud af at være religionskritisk, men som regel på et uoplyst kristent grundlag, og kun mod alt andet end Luthers lære. Specielt de kristent oplysende programmer er kvalmende at høre på i deres ensidighed, hvor selvkritik åbenbart er utænkelig for de medvirkende.

Kravet om at fasttømre »den kristne kulturarv« i danskernes bevidsthed minder mig om den gang en vis højskole også skulle have klistret sådan et ideologisk stempel på sig. Det gav en voldsom debat, der på god planlagt vis druknede snakken om skolens økonomiske problemer, som derfor nådigt slap for at blive undersøgt.

Joachim Birch Milan

Det er da triste nyheder.

=Fra den nye public service-kontrakt fra 2011:
’DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formidler af dansk kunst og kultur og den danske kulturarv, herunder den kristne kulturarv.’=

Hvorfor skal der kun fokuseres på, hvad var? Jeg ville da mene, at det er en endnu større forpligtelse at dække de uundgåelige ændringer, som vores samfund står over for, end at fokusere på vores arv.

Det er DANMARKS radio. I dag er danskerne jo ikke kun kristne. Hvorfor skal Danmarks Radio, d.v.s. danskernes radio, kun afspejle de kristne værdier og traditioner?

DR=kristent foretagende => Danmark=kristent foretagende => Pias sejr=ØV!!

Har vi helt smidt vores sekulære værdigrundlag over bord?

Konservative politikere og fanatiske nationalister prøver måske nok at nedtone betydningen af denne nye formulering som har sneget sig ind i kontrakten, men det er intet mindre end en krigserklæring mod den sekularisme som har skabt vores moderne samfund og kultur.

Når jeg tænder for P1 om morgenen for at høre et objektivt og sagligt program ønsker jeg virkelig ikke at man midt i det hele skal belære mig om en religion som jeg ikke er en del af og som jeg ikke føler behov for at blive belært om.

Og hvad er det for en kristendom der skal formidles af DR? Er det den der står i biblen, den om at kvinder skal tie i forsamlinger og at man ikke må spise skaldyr?
Nej, selvfølgelig er det ikke det, "sådan er moderne kristendom jo ikke, det har vi pænt valgt fra. "
Men så må det jo være folkekirke-udgaven, den folkekirke som f.eks. ikke tillader homoseksuelle at blive viede.
Er det så hermed DR's nye politik, eller er DR blot formidler af "den kristne kulturarv"? Hvem skal tage stilling til dette?
Og vil DR kunne forholde sig neutralt i sådanne debatter hvis sendefladen skal deles med kirken?

Kernen i problemet er naturligvis at vi stadig har en statskirke, noget danskere og ikke mindst vores politikere er dødsens angst for at tale om.
Flere partier har intet problem med at udtale sig negativt om monarkiet, denne ene familie, som sikkert tjener flere penge til Danmark end de bruger
og som ikke har nogen reel magt. Men en magtfuld kolos som "folke"kirken den bliver glemt i diskussionen om demokratiets største udfordringer.

Næsten hver 4. dansker er ikke medlem af folkekirken og vi bliver flere og flere.

Bo Klindt Poulsen

Nå men det forklarer jo egentlig meget godt, hvorfor P1 har forvandlet sig til noget der kunne minde om Kristelig Dagblads radiomagasin...

Jeg meldte mig personligt ud af den danske folkekirke under "Muhammed-krisen", hvor nogle danske biskopper påstod, at det var værre at afbrænde det danske flag end at tegne Muhammed med nogle bomber i hovedet! Korstoget i DR bør føre til et opråb om kollektiv udmeldelse fra den danske "folkekirke".

Lyder som demokratiets endeligt og total knægtelse at individets integritet og tankefrihed. Samtidig ser vi hvad religionen er i stand til, og kære venner det er kun begyndelsen. Påbud og forbud vil følge efter som altid – fy for helvede.
Der findes ikke én kristen kulturarv men mange, hvilken udgave er det radioen skal fremme, mon tosserne ved det selv?

Thomas Thomsen

Hvorfor skal muslimer, jøder osv. tvinges - via licensen - til at fremme den kristne kulturarv?!

Godt jeg ikke betaler licens, selv om jeg egentlig er forpligtet hertil..

Hvis Katrine Winkel Holm er begejstret for noget, kan man roligt gå ud fra, at den er helt gal.

DF har misbrugt deres indflydelse gang på gang til at volde sig ind på steder, hvor der ellers var tradition for at politikerne i det mindste lod som om de var apolitiske. Nu er alt blevet til en slagmark for de såkaldt kristne værdier, som DF repræsenterer: retten til at være sig selv nærmest, retten til at opildne til had mod mennesker af andre religioner, retten til at fremme intolerance gennem passivt at se til, mens hadet og volden mod til minoriteter vokser. Tilsyneladende skal Danmarks Radio nu misbruges til samme formål.

DF's værdikamp er i bund og grund antidemokratisk, idet den går på ud på at fratage oppositionen, humanister og folk med anderledes religion, seksualitet eller hårfarve al indflydelse. At opleve, at disse ekstremister får så stor indflydelse på DR er til at tude over.

Bliver licensen ikke en overtrædelse af grundlovens religionsfrihed, hvis man tvinges til at betale til en kristen forkyndelse?

Niels-Holger Nielsen

"Det lykkedes i går ikke Information at få en kommentar fra DR’s nye generaldirektør Maria Rørbye Rønn." Ærgerligt, det er jo netop hende, der som fungerende generaldirektør har forhandlet kontrakten for DR. Et svendestykke, måske?!!?

Axel Doberhuus

Kors i røven for en bastard...
Hvad er det alsidige kulturtilbud til atestister, agnostikere, katoliker (mere børneporno?), buddhister, muslimer, sikher, mormoner og resten af flokken...

Marianne Mandoe

For at blive i den samme boldgade.....

Vorherrebevares.
Godt at jeg, i protest mod hvordan medierne opfører sig, ikke har betalt licens i et par år nu.

Dorte Sørensen

Hvis OVK mener at det er godt, at danskerne også er radiolytter, så forstå jeg ikke denne omlægning. Dels vil mange P1 lytter helt undlade at høre radio og søge deres information andre steder. Jeg vil i hver fald slukke, når jeg skal have morgenandagten stukket ned i halsen og så har jeg så ingen gang muligheden for at slå over på en kanal der sender klassiskmusik i mellemtiden.
Hvorfor laves der ikke en DAB kanal, der samler det kristnestof med morgenandagter højmesser mv. og alle de kristneprogrammer som fylder meget på P1 allerede i dag.

olivier goulin

"Vi kan ikke vide, hvad der er sket ved forhandlingsbordet, men noget tyder på, at der ikke bare er blevet ført mediepolitik, men også værdipolitik,« siger han."

Nå - det er da vist ikke særligt svært at gætte.
Det her bærer et umiskendeligt DF-aftryk.

/O

Man kan vel på den baggrund ikke forlange, at jeg med min licens skal være med til at finansiere et foretagende som driver propaganda for en tro, jeg ikke sympatiserer med.
Jeg opfordrer hermed alle, som ikke er medlem af eller som ikke ønsker at støtte udbredelsen af kristendommen yderligere i Danmark, om at boykotte licensbetalingen.
Jeg vil selv sørge for at deponere pengene på en spærret konto i min bank.
Utroligt at man er kommet til det punkt, hvor den danske stat fører religionskrig mod sit folk.

Fint, så kan jeg hævde at licensbetaling er imod min religion.

Som flere andre også har påpeget så kan jeg ikke se hvordan jeg kan tvinges til at støtte noget der er imod min religion. Det er noget andet hvis det var financieret over skatten, men det er den jo ikke.

Er der nogle advokater tilstede der kan precisere lovgrundlaget her?

Niels-Simon Larsen

Det er mærkeligt, at DR klynger sig til et grundlag, som ingen fornuftige mennesker kan forklare, og når det ikke drejer sig om fornuft, bør det ikke være grundlag i en statsinstitution.

Kenneth Jacobsen

Kære læsere, det er tåkrummende at se så mange vilde fordomme i luften, hver gang emnet xdom dukker op i enhver afskygning i denne avis, som jo ellers kæmper så bravt for åbenhed og tolerance. Prøv islam-testen.

Samfundets kærneydelser, el, tele, olie, trafik, data, boligforsyning og sundhed privatiseres og politiovervågning skærpes, samtidig med at regimet trækker propagandaapparatet tættere til kroppen - et liberalt funktionelt diktatur fødes.

Slettet Bruger

Med hensyn til ’vores’ stolte kulturarv, så er jeg omsider ved at have tygget mig igennem nærbibliotekets nogenlunde neutrale udgave af Europæisk idehistorie, som desværre lader til at omfatte så utrolig mange kedelige århundreder og kapitler med religionens negative indflydelse. Er det mon den slags, som nu skal hyldes side om side med anden dansk stolt historie om dødsstraf, tortur, revselsesret, stavnsbånd, fravær af demokrati, censur, undertrykkelse og udbredt drukkenskab for at kunne udholde alle de gode værdier?

De sorte fætres "kulturkristendom" er den sikre vej til Helvede.

De går jo lodret imod Jesu forkyndelse på simpelthen alle punkter:

De er imod næstekærlighed (skal nok selv bestemme hvem der er deres næste) - Er imod tilgivelse (strengere straffe) - Imod social retfærdighed (stemmer til fordel for de rige).

Der er ikke et eneste punkt, hvor de ikke går lodret imod de 4 evangelier.

Er det normalt at lade noget betyde det stik modsatte, ved at sætte ordet "kultur" ind ?

Så kan man jo sige at vore fængsler er fyldt med "kultur-lovlydige".

Herregud.

(D)DR er jo missionerende på så mange områder i forvejen, så ét mere bør ikke gøre den store forskel.

Men det kunne jo som flere er inde på, være anledningen til at gøre licensen frivillig.

Lars Poulsen:

"Fint, så kan jeg hævde at licensbetaling er imod min religion.

Som flere andre også har påpeget så kan jeg ikke se hvordan jeg kan tvinges til at støtte noget der er imod min religion. Det er noget andet hvis det var financieret over skatten, men det er den jo ikke.

Er der nogle advokater tilstede der kan precisere lovgrundlaget her?"

Jeg er ikke inde i juraen her, men det lyder bestemt som om det strider med religionsfriheden. Det strider direkte imod min religiøse overbevisning at betale licens under dette regimente. Det er skandaløst og krænkende, det der.

Propagandaen er vel ikke af nyere dato. I hvor mange år har DR ikke udsendt gudstjenester? Hvorfor har kritikerne ikke for mange år siden smidt radio og tv ud i stedet for disse pludselige slag i luften?

Grundloven § 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.

Bortset fra det er der noget galt med, at jødehaderen Luther er nævnt i vores grundlov.

"Jeg har jo ikke haft noget direkte med formuleringen af kontrakten at gøre, så det kan jeg ikke tage æren for. Men jeg er meget glad for den. Det er en meget naturlig og vigtig opgave for DR, som det i dag er blevet nødvendigt at understrege. "

Jeg går ud fra, at Katrine Winkel Holm er fejlciteret og hun i virkeligheden mener DF i stedet for DR.

Nå men - farvel radio - du havner som konsekvens af af-sekulariseringen på lossepladsen. Tv'et er der allerede, det blev for stupidt. Min ikke-tro forhindrer et sponsorat af kristen agitation og som følge deraf vil jeg ikke betale licens.

Iben Philipsen

Siden hvornår er det blevet kotume at man laver særregler for at 'beskytte' flertallet... Jeg troede, naivt måske, at det primært var et værktøj til at beskytte mindretallene...

Marianne Mandoe

@ Bo S. Nielsen.

Kan du sige "Media Skat"?
Det er den nye licens, og den er du, ifølge dansk livgivning, tvunget til at betale hvis du har så meget som et lillebitte stykke elektronik i din husholdning der på nogen måde kan modtage elektroniske signaler udefra.

DF er Antikrist fordi partiet går imod Jesu forkyndelse på alle punkter.

Der er ingen undtagelser fra reglen overhovedet.

DR skal ikke til at forkynde næstekærlighed, tilgivelse ell.lign. Hvis det er DF der styrer, skal der forkyndes: "Vi hader både hippier og de fremmede".

Det kan undre at rabiate ateister ikke går sammen med DF om såvel Antikrist som hadet mod muslimerne.

Men det skyldes måske snobberi ? At ateisterne ikke ønsker at blive set sammen med folk, der lugter af gylle ?

Hvis DF nu tog rent tøj på og lærte at tale pænt (gerne fransk) - kunne man så ikke forestille sig en forbrødring ?

Jesper Frimann Ljungberg

Tja.. gad vide hvor det ender hvis VKO vinder valget .....

Jeg kan allerede se en typisk dag på sendefladen:

06.00-10.00 Morgenhygge i Kolonihavehuset.
Danskernes Darling Pia K. tager imod i
kolonihaven hvor hun har inviteret
gæster der er enige med hende.
10.00-14.00 Danskernes akademi
Søren Krarup og hans fætter holder et
fire timers indlæg om intelligent design
og om hvorfor Darvin var et fjols.
14.00-15.00 Dagen før søndagen før søndagen før
søndagen før søndagen
15.00-16.00 Genudsendelse fra igår af Dagen før
søndagen før søndagen før søndagen
før søndagen før søndagen
16.00-17.00 Boogie
I dag. "Bare fordi du er fra Indre Mission
kan du da også godt høre musik!"
Vi besøger en dansk kristen sekt og
hører deres musik.
17.00-18.00 Deadline 17 og debatten med Erik
Rode. I dag debatterer Erik Rode igen
med sig selv og bliver enig.
19.00-20.00 Nyhedstimen
Nyhedder med Kulturministeren Per
Stig Møller. Dagens top historie:
"Kan bøn helbrede homoseksualitet ?"
20.00-21.00 Gældsfælden.
DR har købt rettighederne til det
populære TV3 program. Eksperterne er
Henriette Kjær (husholdning) og
Lars Lykke (lån og fast ejendom)
21.00-22.00 De Røde lejesvende (afsnit 14 af 3000)
Følg live udrensninger i DR, hvor de
ukristne 'røde' jagtes med høtyve og
fakler. Vært Brian Mikkelsen.
22.00-23.00 Fordi Birte Sir' Det !
Se Birte Røn Hornbech eskortere
afviste asylansøgere til Afrika, hvor der
så også bliver tid til lidt misions arbejde,
blandt de hedningene.
24.00-00.30 Godnat og aftenbøn.
Søren Pind siger godnat, og læser
passager fra biblen og Ronald Regans
erindringer. Hvorefter han beder en bøn
for de danske soldater i
Afghanistan,Pakistan, Indonesien,
Tyrkiet,Iran,Syrien,Jordan og Schweiz

// Jesper

Danmarks kulturgrundlag er altså ikke kun kristendommen. Det har det kun været i ca. 1000 år som ikke er ret meget i det lange perspektiv. Før i tiden dyrkede man andre guder, nogle gør det stadig i det nyligt godkendte Asatrossamfund.
Og så er der alle os der enten dyrker andre religioner eller slet ikke tror på noget overnaturligt.
Så jeg mener at det er misbrug af licensen at gøre DR til speciel kristen. - Er spændt på hvad juristerne har at sige.

Men det er nu overhovedet ikke kristendommen, der menes med "kristendommen". Den eksisterer som bekendt ikke (Søren Kierkegaard). De mener markedsøkonomi, flid, dygtighed, kernefamilie, globalisering og repræsentativt demokrati, altså vestlige værdier, der fejlagtigt opfattes som sidegevinster ved kristendommen. Kun slaveriets ophævelse har noget med den at gøre.

Som Per Stig Møller fortæller, sloges han for det samme punkt i EU. Han glemmer at tilføje, at han tabte. Han var "med til at formulere EUs indledning omkring værdier", hvor
man diskuterede "spørgsmålet om det betimelige i eventuelt at tilføje en henvisning til Gud eller den kristne religion ... Man nåede til sidst frem til en konsensus, der var acceptabel for alle konventsmedlemmerne takket være henvisningen til den "kulturelle, religiøse og humanistiske arv".

Som Per Stig ville sige, så dækker ordene jo bare over det samme - men EUs ord åbner trods alt op for, at EUs lande har fået påvirkninger fra mere en en enkelt ideologi. Det interessante med DR er ikke så meget formuleringen, men alle de åbne og skjulte påtryk journalisterne nu vil blive udsat for, hvis de ikke følger kirkens bud i udsendelserne.

Når ret skal være ret:

Der forekommer også ateistisk forkyndelse i DR. Jeg har f.ex. set hele udsendelser med folk som Dawkins i DR2.

DF interesserer sig overhovedet ikke for teologi - men for kulturkamp.

Det handler ikke om noget åndeligt men om retten til flæskesteg og tyk brun sovs.

Hvis man vil forstå hvor DF henter en stor del af deres vælgere, skal man læse Lars Olsens "Eliternes triumf".

Hvordan man overlod opgaven med at integrere de nyankomne til den økonomisk mindst priviligerede halvdel af befolkningen.

Hvordan næsten halvdelen af befolkningen ligesom forsvandt ud af debatten.

De veluddannede troede, at langt hovedparten af befolkningen var blevet til en slags middelklasse.

At de eneste, der faldt udenfor, var de 5-10% med misbrugsproblemer, psykiske lidelser o.s.v.

Lars Olsen dokumenterer overbevisende, at næsten halvdelen af befolkningen er "faldet udenfor".

Skæld gerne ud på DF, men ikke på den mindst priviligerede halvdel af befolkningen.

Mange udtalelser fra sociale kuvøsebørn er egnede til at gøre denne halvdel af befolkningen endnu mere vrede (hvis folket ikke kan få brød, kan det vel bare spise kage).

DF har ikke nær så mange vælgere som partiet KUNNE få, hvis kuvøsebørnene bliver ved med at bære sig dumt ad.

Sider