Nyhed
Læsetid: 6 min.

Danmarks Radio er nu officielt kristen

DR skal lægge særlig vægt på at formidle den kristne kulturarv, lyder kravet til kanalen i den seneste public service-aftale. Tidligere stod man kun til ansvar for den danske kulturarv. Kritikere advarer mod et missionerende DR
DR skal lægge særlig vægt på at formidle den kristne kulturarv, lyder kravet til kanalen i den seneste public service-aftale. Tidligere stod man kun til ansvar for den danske kulturarv. Kritikere advarer mod et missionerende DR
Kultur
8. februar 2011

Kristendommen er officielt blevet en del af Danmarks Radios public service-forpligtelser. I den foregående aftale fra 2007 var DR blot forpligtet til at formidle »den danske kulturarv«, men i den nye kontrakt, som stationen i forrige uge indgik med Kulturministeriet og forligspartierne bag Medieaftalen, indskærpes det nu, at DR skal lægge særlig vægt på formidlingen af »den kristne kultur-arv«.

Det nye krav møder stærk kritik fra en række meningsdannere, der advarer politikerne mod at føre korstog med Danmarks Radio som spydspids.

»Det er en måde at tage os allesammen som gidsler i et nationalistisk kristent projekt,« siger lektor i religionshistorie ved Københavns Universitet Mikael Rothstein.

»DR skal være vores allesammens, og hvis man lægger sig på en bestemt ideologisk og værdimæssig linje, så risikerer vi, at DR ikke længere virker samlende, men ekskluderende. Vi kan ikke vide, hvad der er sket ved forhandlingsbordet, men noget tyder på, at der ikke bare er blevet ført mediepolitik, men også værdipolitik,« siger han.

Idéhistoriker Malene Busk, der har markeret sig stærkt i debatten om religionernes indtog i det offentlige rum, kalder det nye krav til DR for »et skridt i den forkerte retning.«

»Public service er jo ikke kun forbeholdt folk, der er kristne, men det er det politiske signal, man sender, når man fremhæver den kristne kulturarv frem for alt andet,« siger Malene Busk.

Hun hæfter sig også ved, at DR's forpligtelse til at »fremme integrationen« i den nye aftale er pillet ud og i stedet erstattet af en vagere formulering om, at DR blot ikke må »tilskynde til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans.«

»Samlet set sender det et signal om, at folk der ikke er kristne, heller ikke hører til i Danmark, og det er et ærgerligt signal at sende. Jeg troede endelig, vi var kommet i gang med at snakke om, hvor vigtigt det er, at vi formulerer det fælles samfund som et sekulært samfund, der ikke privilegerer én bestemt religion eller ét bestemt parti, men tværtimod har til opgave at beskytte alles tanke- og talefrihed.«

Service for kristne

Professor og dr. phil. Frederik Stjernfelt undrer sig også over betoningen af det særligt kristne i public service-aftalen.

»Jeg har ikke noget imod, at DR servicerer de kristne - dem er der jo mange af i det her land. Men man kan undre sig over, at man ligefrem skriver det ind i kontrakten,« siger han.

Stjernfelt mener i stedet, kontrakten burde have forpligtet DR i forhold til oplysningstraditionen.

»En bekendelse til oplysningstraditionen ville omfatte, at man var forpligtet til at orientere om alle de forskellige verdensreligioner, og det er for mig public service. Problemet med den nuværende formulering er, at den lægger hovedvægten på danskhed med kristendommen som den eneste internationale undtagelse. Og det er en mærkelig skævvridning,« siger Stjernfelt, der dog ikke er overrasket over, at en sådan formulering har sneget sig ind i kontrakten netop nu. Det ligger i tiden, mener han.

»Vi ser en skærpelse i de religiøses kamp for indflydelse og de religiøses kamp med hinanden. Der er en tendens til, at kristendommen er vågnet op over for den islamiske udfordring - men hvorvidt det er det, der ligger bag, kan man kun gisne om.«

Morgenandagt

Ifølge kulturminister Per Stig Møller (K) er der imidlertid intet odiøst i formuleringen, for den danske og den kristne kulturarv hænger uløseligt sammen, mener han.

»Den kristne kulturarv er en del af den danske kultur, og det synes jeg ærlig talt nok, der er grund til at understrege, sådan som samfundet udvikler sig. Vi er nødt til i en globaliseret og mere konfrontatorisk verden at præcisere for os selv, hvad vi står på. Jeg var også med til at formulere EU's indledning omkring værdier, så det er i det hele taget et område, jeg tager meget alvorligt,« siger han. Af en note i public servicekontrakten fremgår det, at kravet til DR om at vægte den kristne kulturarv blandt andet »indbefatter dækning af morgenandagt og kristne højtider.«

Per Stig Møller forklarer, at netop bevarelsen af radioens morgenandagt, der sendes alle hverdage mellem 8 og 9 på P2, har været en vigtig grund til tilføjelsen i kontrakten.

»Den danske kulturarv er jo et vidt begreb, og derfor præciserer vi, at det også gælder morgenandagt og kristne højtider, så man ikke bagefter kan sige: Jamen, vi varetager kulturarven og dropper så morgenandagten og de kristne højtider,« forklarer han.

Og det er en vigtig præcisering, mener bestyrelsesmedlem i DR og teolog Katrine Winkel Holm.

»Morgenandagten har et lille og meget loyalt publikum, men den har meget stor symbolsk betydning. Og den har været i fare gennem flere år, « siger Winkel Holm, der er udpeget til DR's bestyrelse af Dansk Folkeparti.

I juni sidste år skrev Information om problemet med morgenandagten. Ville lukningen af P2 betyde, at gudstjenesten nu skulle flyttes til P1? Flere tidligere DR-redaktører fortalte dengang, hvordan man flere gange havde forsøgt at lukke eller flytte morgenandagten. Der foreligger ingen krav om, hvor DR skal placere morgenandagten, men med tilføjelsen til den nye public service-kontrakt slipper DR altså ikke for den kristelige morgenvækning, når P2 lukkes 1. november.

»Det er jo helt klart en mistillidserklæring fra politikerne, men det er også nødvendigt. Som Viggo Hørup sagde, er demokratiets grundlag den gennemførte mistillid. Så hvis du vil være sikker på, at de gør det, så skal du stille krav om det,« siger Katrine Winkel Holm

Mikael Rothstein mener, at den specifikke benævnelse af morgenandagten er den konkrete konsekvens af ambitionen om at konsolidere forholdet mellem stat og religion.

»På alle måder skal vi sætte det kristne hegn op, så vi holder det rigtige inde og det forkerte ude. Og det finder jeg højst problematisk i et samfund som vi vil kalde demokratisk, åbent og moderne. Kristendom og kirke er ikke noget, der går særlig godt i spænd med mange af de ikke-religiøse normer, vi ellers lægger til grund for vores samfund, så derfor er der fuldstændig besynderlig ubalance mellem tingene her.«

DF's ære?

Mikael Rothstein er ikke i tvivl om, at æren for kristendommens indtog i public service-kontrakten kan tillægges Dansk Folkepartis indsats ikke bare i værdidebatten, men også via Katrine Winkel Holm, som partiet har udpeget til bestyrelsen.

Katrine Winkel Holm afviser dog den påstand:

»Jeg har jo ikke haft noget direkte med formuleringen af kontrakten at gøre, så det kan jeg ikke tage æren for. Men jeg er meget glad for den. Det er en meget naturlig og vigtig opgave for DR, som det i dag er blevet nødvendigt at understrege. Det er jo bare at fastholde DR på deres opgave. Det er et stort fremskridt.«

Hun afviser blankt, at det skulle have en ekskluderende effekt.

»Det er en markering af, at i det her land har vi en folkekirke, og et flertal af danskerne er medlem af den luthersk-evangeliske kirke. Jeg synes, det ville være diskrimination, hvis man i lighedens navn ikke måtte markere det. Vi skal ikke gå multikulturalistisk amok, men i stedet markere, at vi har en kristen kultur, vi kan være stolte af,« siger Katrine Winkel Holm.

Michael Rothstein er ikke overrasket over, at DR nu er forpligtet til at varetage en kristen kulturarv:

»Det er konsekvensen af ti års værdipolitik fra regeringens side. Det er et fænomen, der er i familie med ideen om en kanon og hele værdidebatten om den danske kultur-arv og selvbevidsthed. Når man i så aktiv grad har prøvet at konstruere det danske som det kristne, så må det jo også vise sig i sådan nogle sammenhænge.«

Men Mikael Rothstein mener ikke kun, at der er tale om en politisering af DR.

»Man kan også se det som et udslag af kristen mission, fordi det er en forpligtelse i et kristent missionsperspektiv at udbrede budskabet. Og det er ikke svært at fortolke det sådan, når det specifikt er morgenandagten, man ønsker at holde fast i. Det er jo ikke en åben diskussion om religion som fænomen i vort samfund, der er intentionen med den formulering, der nu ligger i public service kontrakten,« siger Mikael Rothstein.

Det lykkedes i går ikke Information at få en kommentar fra DR's nye generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Marie Jensen

Mange gode kommentarer her. Det eneste, der godt kan undre lidt er, at så mange tilsyneladende er overrasket over, at vores statsejede tv-station afspejler den dominerende politiske ideologi. Nationalkonservatismen har nu i en årrække udgjort den stærkeste samfundsforandrende kræft i Danmark.

Let's face it: Værdikampen er på mange leder og kanter ikke bare vundet, men direkte hegemoniseret af den nationalistiske fløj.

Her kunne man så have skrevet højrefløjen, men ordet er ikke længere dækkende. Nationalkonservatismen findes naturligvis i sin reneste form i Dansk Folkeparti, men den er nu blevet toneangivende i mangt og meget helt ind i SF.

Det her er den nye virkelighed. Selv 'det nye kuld' af feministiske miljøer er i tiltagende grad islamofobiske, sex-forskrækkede, nypuritanske og i det hele taget som taget ud af den amerikanske virkelighed.

Sekularismen og progressiviteten taber hver dag disse år. Lad os da ikke stikke os blår i øjnene, selvfølgelig reflekterer dette også de rød-hvide lejesvende. Desværre.

Anne Marie Jensen

"... er overrasket over, at vores statsejede tv-station ..."

og radio, naturligvis.

Anne Marie Jensen

Jeg venter blot på, at min radio fortæller mig, at aborten er et kommunistisk overgreb på Guds værk. Godt der er noget, der hedder web-radio.

Til JJ:

Du har ret i det med risikoen for det totalitære. Nu var hjerneforskningen ikke så langt fremme i begyndelsen af det 20 århundrede - det var mere troen på at verden som sådan - ud over at gå som tandhjulene i et urværk - også kunne forudsiges ved matematisk reduktion (som når man løser ligninger).

Det modbeviste Kurt Gødel - men det ændrer ikke på, at en kausalmaskine (f.ex. en computer) kan forudsiges ved hjælp af simulation (hvor man giver afkald på reduktion).

To computere der startes op med identiske startbetingelser vil udvikle sig identisk i al fremtid, og den ene computer kan derfor "forudberegne", hvad den anden senere vil gøre.

Hvis man starter dem med 5 minutters tidsforsinkelse, vil den ene hele tiden kunne "spå" korrekt om, hvad den anden vil foretage sig 5 minutter senere.

Til OB:

Selv når man simulerer en meget simpel vilje - f.ex. en køleskabs-termostat - på en computer, hvor processen kan gentages på samme måde igen og igen, afspejler termostatens situation meget godt det menneskelige vilkår:

1)
Jeg har endnu ikke målt temperaturen, og kan derfor ikke forudsige, om jeg om lidt vil tænde for køleskabet.

2)
Nu har jeg målt temperaturen, den er for høj, jeg burde egentlig tænde, men det er for kort tid siden sidst, så af hensyn til afrimningen venter jeg lidt.

3)
Temperaturen er nu blevet så høj, at jeg må se bort fra afrimning - nu tænder jeg simpelthen !

Der er altså intet modsætningsforhold mellem at være del af en kausalmaskine, og så - indefra oplevet - bilde sig ind at man "vælger".

Så skønt vi er Universets tandhjul (Guds skakbrikker), må vi følge det rollehæfte der, oplevet indefra, opleves som fri vilje.

Til de mange religiøse analfabeter:

Prøv at læse det lille Markusevangelie. Det anses af bibelforskere for at være det ældste, og i forhold til oldmenighedens fortællinger om Jesus, mest korrekte. Her finder i både afmystificering, afvisning af religiøse dogmer (sabbatten blev til for menneskets skyld, ikke for Guds), krav om næstekærlighed, tilgivelse, hensyn til de svage - og forudsigelse af den teknologiske udvikling - at forskellen på liv og død en dag ikke længere ville blive betragtet som noget overnaturligt. I sidste instans det afmystificerede menneske.

Næsten alt hvad vi gør i dag, ville for 200 år siden blive betragtet som overnaturligt. Fra SMS-er til at kunne kommunikere med koma-patienter ved hjælp af en hjernescanner.

Tror i stadig der om 200 år vil være folk, der klynger sig til oplysningstidens mystik ?

det var mere troen på at verden som sådan - ud over at gå som tandhjulene i et urværk - også kunne forudsiges ved matematisk reduktion (som når man løser ligninger).

Det modbeviste Kurt Gødel
--------

@gorm petersen

du tilskriver, tilsyneladende ( ligesom med tilfældigheder ), også der, videnskabsfolk og teknikere nogle synspunkter og praksisser, som næppe nogen af dem havde eller har; og hvis de sagde eller siger det, tog eller tager de det nok næppe selv alvorligt.

Til KG:

Den kommer du til at præcisere !

I disse wiki-tider burde man ikke kunne havne i en påstand-mod-påstand situation.

Wiki: "Ufuldstændighedssætningerne havde stor indvirkning på samtidens matematisk og logik, bl.a. da de ødelagde håbet om at opbygge sikre, modsigelsesfrie systemer inden for matematikken"

GP:
Matematisk reduktion er ikke eneste måde at forudsige på, så for kausalmaskiner gælder stadig at:

Hvis spådomsmaskinen er mindst lige så stor som den maskine der skal spås, kan spådomsmaskinen perfekt forudsige, hvad den anden maskine vil gøre i al uendelig fremtid.

Selv den mest langhårede mandelbrot-fraktal, vil producere præcis samme billede på begge maskiner, forudsat de arbejder med samme antal decimaler til højre for kommaet.

Netdebatten er blevet guddommeliggjort, røbet af kirketjeneren i den nyligt trykte udgave, Gud i Information.dk, af masteren råbt ud for alverden, web-web-web, så min nabo er af hensyn til mig begyndt at åbne vinduet i kirketiden, at læse biblen og tro på bamser. Ellers har han aldrig fejlet noget og kun haft mistro til vejrmeldingen.

@gorm petersen

mindst en eller tilsammen var og er marx, engel's darwin's lærer jo
så nogenlunde godtagne af mange såvel såkaldte fagfolk, som såkaldte lægfolk ( og formodentlig især af de som nægtede det ;-), hævdelser om
urværket, var længe benægtet blandt mange, også før1900

Til KG:

Kaldte man det ikke "historien" ell. lign ?

Jeg mener at hvis man ville fortælle at man var kommunist i 30-erne - uden at støde nogen - sagde man, at man troede på Historien.

Er der ikke noget om snakken ?

Kender du forøvrigt en alment accepteret definition på "tilfældighed", nu du selv henviste til det tidligere ?

Idet den lige så relevante info i forbindelse med den nye public-serviceaftale er, at DR ikke længere skal beskæftige sig med at fremme integration i Danmark ( som i øvrigt skal ses i en meget tæt "corelation" med sagen om den kristne kulturarv), kan man kun formode, at man fra regeringens side og især DF antager, at denne opgave ikke er nødvendig, eftersom Jesus er fra Mellemøsten og den danske kristne kulturarv i sig selv og dermed stammer fra den samme region. Vi er alle egypter idag ! Bortset fra (måske) nogle få i regeringsflertalskonstellationen, som støttede indirekte Mubarak, dvs. diktatur, på bekostning af demokratiet. Det bliver dog svært for DR at overholde aftalen: nyhederstjenesten er fulde af snak og debat om integration... og for den sags skyld Egypten... Skal DR censurere alle disse nyheder ?

Men endnu en gang er den situation slet ikke overraskende: den er en logisk del af dette sidste årtis udvikling på det politiske plan i DK.

Iøvrigt et enkelt spørgsmål: er Jesus dansker? Ville han have opnået statsborgerskabet i DK under den regering, hvis han var statsløs flygtning?

Religion og politik er ikke en god opskrift. Tværtimod. Jeg har det svært med at forestille mig hvordan man kan anvende de religiøse forskrifter, når man skal vedligeholde det forsømte kloaknet, de lige så forsømte asfalterede offentlige vej, eller udbedre den offentlige transport og vedligeholde de offentlige bygninger såsom skolerne mm, eller rede sundhedssystemet fra dets forlis, eller fremme et sundt og bæredygtigt erhversmiljø og forbedre arbejdsmarkedets vilkår så ledigheden begrænses, osv osv. Disse emner er kernen af det brede spektrum af politik. Reel politik! Symbolpolitik og varmeluft kan man kun bruge til underholdning (tit af den værste slags) og i det bedste tilfælde til at stimulere og motivere folket... den motivation og stimulering sker næppe, når symbolpolitik bunder i eksklusionspolitik med det kortsigtede målsætning, der svarer til at fiske billige stemmer med henblik på fortsat at sikre sig en varme og bekvemt lænestole i Folketingets sal. Det er på kanten af mubarakismen at klamre sig til magten på den måde... Danmark fortjener en bedre politisk ledelse og en bedre skæbne.

verdenshistorien er jo ofte mere "tro"værdig end stjernetydning

@gorm petersen

nogle betragtninger mht. definitioner på: tilfældighed,

tja, tilfældighed, ligesom altet er jo temmelig uafgrænselige begreber.

"skimlæs de to, tre første sider:"

http://www.marxists.org/dansk/marx/1876/arbej.htm

og tænk så på: fælder, menneskers første automater, selvvirkende anordninger, til aflastning af arbejdet

( og den således forøgede arbejdsfrie tid, brugte de vel så, formodentlig, til at forklare de
andre hvori løsningerne på alverdens problemer "består" :-)

og ordene følgende deraf: hvilket bytte der tilfældigvis er faldet i fælderne.

@odd bjertnes

tanker, begrebsdannelser følger af omstændigheder, friere kår, eller helt utvungne kår, er forudsætninger for at der kan være tale om frihed, som andet end kun abstrakt, og i praksis er mange af andre slags dyr jo, på nogle måder friere end mennesker, for de ænser vel knap nok landegrænserne.

orwell 1984 ?

den politik pålagt dr, det bringer mindelser om at også kristningen af danmark, fra år tusind og frem egentligt bare var og er en svagere udgave af: orwell 1984

det med en svagere udgave af orwell 1984, er altså egentligt noget vi let burde kunne genkende, selv om nogle hævder at den handler om sovjetunionen.

prøv at visualisere, en forandring over tid og rum: et par hundrede år efter kristningen af danmark, ser man kirker, med, nå ja, med en afstand på et sogn, plastret ud over landet, mon alt det blev lavet mest af hensyn til sindelagskontrol, eller mere for vore blå øjnes skyld ?

Bo S. Nielsen

Jamen sindelagskontrol, naturligvis. Det handler om den totale magtovertagelse - og virkede tydeligvis. Havde man været troende, havde det rent ud sagt været til at blive fornærmet over på Overtrosvæsenets vegne.

det er jo protester mod mere omfattende sindelagskontrol og svindel fra også mere grundliggende lag ( kapitalister ), når det lige her særligt er præsteskaberne der kritiseres, så er det fordi at der er svindlen så åbenlys at de fleste egentlig let kan se det.

og det er jo desværre langt fra de fleste præster som er (krypto)kommunister.

Sider