Baggrund
Læsetid: 4 min.

Forfatteren som mediebegivenhed

Josefine Klougart er vokset op et stille sted i Jylland. Forleden fejrede man hende og hendes nye roman i København. Selv vil hun gerne, at hendes bøger snarere end hun selv er centrum for opmærksomheden
Josefine Klougart er vokset op et stille sted i Jylland. Forleden fejrede man hende og hendes nye roman i København. Selv vil hun gerne, at hendes bøger snarere end hun selv er centrum for opmærksomheden
Kultur
4. februar 2011

Josefine Klougart har oplevet noget så sjældent som at blive en forfatter, hvis litterære udgivelser er mediebegivenheder. Og dét på meget kort tid. Store anmeldelser de allerfleste flotte lange interview, en indstilling til Nordisk Råds Litteraturpris (som gav endnu mere omtale) plus alt det løse. I fjor debuterede hun med romanen Stigninger og fald, og forleden præsenterede hun bog nummer to, Hallerne, ved en reception på Hotel Kong Frederik i København, kendt for sin Bar des Artistes i Tom Kristensens nøgleroman Hærværk.

En af de mange, der var mødt op i hotellets indre gårdhave, var rockmusikkens Steffen Brandt, som har lavet en række koncerter med Josefine Klougart, blandt andet på Bornholm, hvor hun læste op og sang. Senere i København, hvor de begge to sang og læste op til musik.

Hvad var det, der fangede dig ind ved hendes måde at skrive på?

»Jeg blev meget begejstret for hendes første bog, blandt andet fordi, der ingen handling var. Jeg er nemlig sindssygt træt af handlinger. I langt de fleste tilfælde viser det sig at være en konstruktion, et plot, der på sidste side ender med noget, man godt kunne have været foruden. Så tænker man: Hvorfor skulle jeg igennem den her serie af meningsløs handling? Josefines roman udmærker sig ved at kunne læses uafhængigt af enhver anden form for motor end den, der driver en af nysgerrighed og lysten til at opleve.«

Det lyder ikke, som om du er den store krimilæser?

»Netop! Det er dèr, jeg synes, det går helt galt!«

Gik rent ind

Skuespilleren og komikeren Søren Hauch-Fausbøll var også mødt op. Han er kendt for genren teatersport, hvor skuespillere improviserer, men også som ham der er inden i Kylling, den fra tvs Bamse og Kylling. Han laver dog også meget andet.

»Det, der fangede mig i hendes stil, var alle de billeder, hun skaber, og som jeg kunne se lyslevende for mig. De gik rent ind. Vi er nogle skuespillere, der har et værksted, hvor vi indlæser lydbøger, og vi ville gerne have hendes roman med. Derfor kontaktede jeg hende gennem Facebook, men hun vil gerne selv læse den ind, hvilket er helt forståeligt.«

Filminstruktøren Christian Braad-Thomsen ankom med halstørklæde og det hele.

Kan du forklare, hvorfor Josefine Klougart og hendes forfatterskab er blevet så stor en mediebegivenhed?

»Ja, det kan jeg,« svarer han. »Det var nemlig mig, der introducerede navnet Klougart, da jeg i sin tid var journalistelev på lokalredaktionen på Århus Stiftstidende. Da skrev jeg meget om en gartnerskoleleder fra Beder, som hed Bent Klougart. Navnet har jeg aldrig glemt siden.«

Off-the-recordrøbede filmmanden, at han selv er opkaldt efter Kong Christian X.

Ved siden af stod forfatteren Birgitte Bar-tholdy, gennem mange år journalist på Alt for damerne. Hun havde denne tilføjelse:

»Det skader nok heller ikke at have lange ben og se godt ud. Hun er meget fotogen. Om der er fortilfælde? Vita Andersen! Garanteret også nogle andre.«

Ikke negativt

Den 26-årige hovedperson selv? Hun havde denne kommentar:

»Nu er det jo udgivelsen og ikke mig, der er begivenheden her. Det vigtige er at udgive gode bøger, så de findes i verden. Men det er klart, det er da også skønt, at det bliver opdaget, og at man faktisk bliver læst. Når det så er sagt, så synes jeg ikke, det er en ubetinget nydelse indirekte at blive genstand for al den opmærksomhed, det er jo mine bøger, det handler om og ikke mig. Jeg synes egentlig ikke, jeg er så interessant. Ikke i forhold til mine bøger.«

Så trådte hun op på et bord og læste under stor lydhørhed et afsnit fra romanen Hallerne. Om den svære toer, som en forfatters anden bog traditionelt kaldes, havde hun følgende at sige:

»Det lyder så negativt, når man kalder den svær. Jeg synes gerne, det må være svært at skrive litteratur. Det synes jeg næsten, det skal være. Nogle forfattere skriver den samme bog igen og igen, som om de har memoreret opskriften og købt rigeligt ind. Det kan godt være, hvad skal man sige lidt uheldigt. For mig at se, skal man kun skrive bøger, som er vigtige og helt nødvendige.«

Josefine Klougart er vokset et stille sted, i et hjem i Agri på Mols. Det var dog ikke molbohistorier, man dyrkede, men dansk og udenlandsk litteratur.

Som et eventyr

Hendes lidt ældre søster, Victoria, som også var mødt op, er ligeledes skrivende.

»Men på en helt anden måde,« fortæller hun. »Jeg er tekstforfatter på et reklamebureau. Hvor Josefine kan skrive så langt, hun har lyst, skal jeg fatte mig i korthed. Om jeg kunne tænke mig at skrive roman? Det vil jeg ikke udelukke, men det ville kræve en ordentlig indånding og nok en 15-20 sabbatår først. Nu har Josefine jo også sat familiens ambitionsniveau ganske højt.«

Hvordan er det at være søster til en mediebegivenhed?

»Spændende. Det begyndte for et år siden, og det er lidt som et eventyr, der ikke vil stoppe.«

Det kan man sige. Hallerneblev allerede på udgivelsesdagen trykt i 2. oplag, Stigninger og fald,i 5. oplag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her