Læsetid: 1 min.

Fremmed og spændende

Oplysning om interkulturel dialog, xenofobi og danskhed lyder som en fuldstændig misforståelse af det borgerlige nyttegreb, der presses ned over kunsten. De borgerlige skal dog ikke være bange
11. februar 2011

Oplysning om interkulturel dialog, xenofobi og danskhed lyder som en fuldstændig misforståelse af det borgerlige nyttegreb, der presses ned over kunsten. De borgerlige skal dog ikke være bange. Når en kunstner, eksempelvis på Colonels Penetration Wall, tager en avisartikel, der handler om de nye politiske krav om mere kristendom på tv, og skriver DF = DR nedenunder, virker det lige så fint som metode til afvikling af kunsten, som eksempelvis en øget kommercialisering af Kunstakademiet gør. Når Mahmoud Alibadi kan blive berømt for sine håbløse malerier af Pia Kjærsgård som mørk med tørklæde, fordi han blev bortcensureret fra Frederiksberg Rådhus, så er det kun en gave til kunstens fjender. Ligesom når Politiken som misforstået voksen tager Kulturministeriets parti i slaget akademiet. For stiller man sig forrest i værdikampen med våben, der er så uskarpe, skader man mere, end hvis man var blevet væk. Når Mahmoud Alibadi fik mere omtale i danske medier end nogen anden kunstner sidste år, så bestyrker det tusinder af danskere i mistanken om, at kunstere er naive og ureflekterede venstreorienterede. Og det er ikke sandt. Festivalen, der kører på Den Frie i disse dage, viser heldigvis også en række glimrende og originale greb på det at være fremmed. Mette Kit Jensens lilla catwalk med udklædte skildpadder, der flanerer, som det passer dem, imens man kan høre pudsige betragtninger fra folk på gaden, er i al sin uæstetiskhed glimrende som udtryk for et overskud, der ikke er alle forundt. Andreas Olesens billeder fra COP15 viser en by, der i dag virker fremmed, ligesom hans vidunderlige fotografier af alle stuer i én ejendom, ophængt som i et dukkehus i en husformet ramme, viser det modsatte: at vi bor uhyggeligt ens, uanset hvor fremmede vi er.

4/6 Stjerner: GENEROUS GESTURES i Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, København til og med på søndag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu