Læsetid: 4 min.

Iran stjæler billedet i Berlin

Berlinalens hovedkonkurrence har indtil videre ikke været noget at råbe hurra for. Et lyspunkt er en fremragende iransk film, men også den 83-årige Harry Belafonte har kastet glans og medmenneskelighed over festivalen
Berlinalens hovedkonkurrence har indtil videre ikke været noget at råbe hurra for. Et lyspunkt er en fremragende iransk film, men også den 83-årige Harry Belafonte har kastet glans og medmenneskelighed over festivalen
15. februar 2011

BERLIN Efter nogle ret pauvre dage i hovedkonkurrencen var jublen stor på gårsdagens første pressevisning. Den iranske instruktør Asghar Farhadis film Jodayeie Nader az Simin (Nader and Simin, A Separation) gik rent ind hos den internationale presse, der klappede inderligt. Og det er vitterligt en film med et stort hjerte, som Farhadi, der i 2009 vandt en Sølvbjørn for bedste instruktion af filmen Darbareye Elly,har med på festivalen i år. Det intellektuelle og verdslige ægtepar Nader og Simin står for at skulle separeres. Visumerne var ellers i orden, så de kunne flytte til udlandet, hvor hun ser deres fremtid. Men i sidste øjeblik bakker Naser ud. Han kan ikke få sig til at forlade sin gamle far, der lider af Alzheimer og bor hos parret. Den 11-årige datter kommer i klemme, og da Simin flytter ud, ansætter Naser den gravide og stærkt religiøse Razieh til at tage sig af faderen i dagtimerne. Tingene tager pludselig en uventet drejning.

Naturligvis blev Farhadi på pressemødet bedt om en kommentar til sin landsmand og kollega Jafar Panahis situation. Panahi er medlem af årets internationale jury, men har ikke fået lov at rejse til Berlin, da han på grund af sine film har fået 20 års Berufsverbotog sidder i fængsel i Iran.

»Jeg ringede til Panahi og sagde farvel til ham, inden jeg rejste, og det var hårdt at skulle tage hertil, hvor han ikke kan få lov at komme med. Alle instruktører i verden er berørt af det, der overgår ham. Jeg er meget ked af det,« sagde Farhadi.

Omvendte fordomme

Også på pressemødet til den tyske film Almanya Willkommen in Deutschland, der er med i hovedprogrammet, men desværre uden for konkurrence, blev sympatien for Panahi tilkendegivet.

Filmen er skrevet af to søstre, Yasmin og Nesrin Samdereli, der er tredjegenerations tyskere med tyrkiske rødder. Deres bedstefar kom til Tyskland i 1964 som gæstearbejder nummer en million og én, og den ældste søster Yasemin har instrueret filmen, der handler om hans liv.
Almanyaer historien om Hüseyin Yilmaz og hans familie og deres møde med Tyskland, og der blev både grinet og tudbrølet ved den første visning. Samdereli lader alle tyrkerne tale tysk, mens tyskerne taler et kaudervælsk, som næsten får tilskueren til at tisse i bukserne. En mængde fordomme, men med modsat fortegn: Hvor væmmeligt er det for eksempel ikke, at tyskerne beder til en død mand på et kors og spiser hans legeme og drikker hans blod? Hvor afskyvækkende er det ikke, at de har hunde og katte sovende hos sig i sengen, og hvor frastødende er ikke tanken om at skulle sidde på det fælles toilet, hvor alle andre i opgangen også har haft deres numse? Filmen bliver uden tvivl et kæmpehit i Tyskland.

Den 84-årige Harry Belafonte er også i Berlin. I første omgang dukkede han op som en hemmelig gæst efter visningen af dokumentarfilmen The Black Power Mixtape 1967-1975, der vises i Panorama-rækken. Svenskeren Göran Hugo Olsson har været i svensk tvs arkiver og finde gamle reportager og interviews, der undersøger baggrunden for den afro-amerikanske borgerretsbevægelse. I filmen er der sjældne interviews med Stokely Carmichael, der prægede begrebet Black Power i en retning, der stod i modsætning til Martin Luther King.

Belafonte, der også medvirker i filmen, sagde efterfølgende: »Det er en vigtig periode, men den yngre generation ved ikke noget om den, for der har ikke været meget oplysning. Men jeg håber, også med det, der sker i Yemen, Tunesien og Kairo, at filmfolk vil erkende, at det er en lille verden, og jo mere vi får dokumenteret, jo bedre«.

Dagen efter modtog han to gange 10 minutters stående applaus, da dokumentarfilmen Sing Your Song, der handler om hans kamp for menneskerettigheder, havde international premiere.

Tynd hovedkonkurrence

Søndagen spillede franske Michel Ocelot hovedkonkurrencebidrag Les contes de la nuit (Nattens eventyr), der er en animationsfilm i 3D. Seks små eventyr fra alle dele af verden fortalt i en stil, der kan beskrives som en kombination af H.C. Andersens silhuetklip og teatermanden Robert Wilsons leg med profiler, lys og farver. Ocelot fortalte da også, at han havde haft en »åbenbaring i Odense«, da han stiftede bekekendtskab med Andersens papirklip.

Ellers er hovedkonkurrencen som nævnt ret tynd. Den amerikanske Yelling to the Skyaf Victoria Mahoney er blevet skidt modtaget af såvel den internationale som den tyske presse, mens der er delte meninger om Ulrich Köhlers tyske film Schlafkrankheit. Nogle anmeldere finder den er så ringe, at rygtet går, at den kun er udtaget, fordi Berlinale-darlingen Maren Ade, der vandt flere Sølvbjørne i 2009, har produceret den. Den russiske film V Subbotu (Innocent Saturday) får ingenting ud af det højdramatiske stof, der ligger i Tjernobyl 1985. Til gengæld bekræfter den alle fordomme om, at russere er konstant skidefulde og går i dårligt tøj.

Fiennes debutterer

Den britiske Coriolanus, der er skuespilleren Ralph Fiennes instruktørdebut og bygger på Shakespeares største splatterstykke, har ham selv og altid fremragende Vanessa Redgrave i hovedrollerne. Handlingen er sat frem til i dag, mens teksten er forblevet den originale, og filmen er blevet udmærket modtaget af både tysk og international presse. Endelig er instruktøren Béla Tarrs konkurrencebidrag A Torinói ló (Den torinesiske hest) en 146 minutters ungarsk langfilm i sort/hvid med højst 40 replikker i hele filmen. Den får tilskuerens puls ned langt under hvilestadiet. Filmen er det, man for en generation siden kaldte åndet, så måske har den blandt ældre filmentusiaster en vinderchance.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu