Læsetid: 4 min.

Kommission er en kristen klub

Hele tre teologer har fået plads i den nye værdikommission, der var Kristendemokraternes betingelse for at tilslutte sig finansloven. Uhørt, lyder kritikken
11. februar 2011

Per Ørum Jørgensen (KD) stemte modvilligt for finansloven og slugte både pointsystemet og de skærpede tilknytningskrav. Til gengæld fik han opfyldt Kristendemokraternes mangeårige ønske om en værdikommission, der skal »kortlægge og skabe debat om, hvilke værdier der er vigtige for danskernes liv«.

I går kom der ansigter på kommissionen og som forventet er de klerikale fingeraftryk til at få øje på. Formand for den 10 mand store kommission er biskop i Ribe stift Elisabeth Dons Christensen, mens sognepræst Kristine Stricker Hestbech og teolog Iben Thranholm er blandt de øvrige medlemmer.

Kirkens magt

Ifølge religionshistoriker ved Københavns Universitet Mikael Rothstein er sammensætningen udtryk for en øget tendens til at konsultere folkekirken om moral og etik.

»Kristendommen er blevet en stadig vigtigere kulturfaktor, som ikke mindst melder sig i politiske sammenhænge,« siger han.

»Umiddelbart er der tale om værdipolitik, men det handler også om samfundsmagt. Hvem skal definere, hvad der er godt? Hvem skal belære og revse? Hvem skal have den moralske magt? Svaret er i meget høj grad kirken og teologerne, og det anser jeg for et regulært samfundsproblem,« siger Rothstein.

Også Ove K. Pedersen, professor i statskundskab på Copenhagen Business School, er fortørnet over både kommissionens sammensætning og opdrag.

»Som jeg forstår kommissoriet, skal man ikke bare redegøre for, hvilke værdier der har udviklet sig i Danmark. Men også for hvilke værdier, det danske samfund har brug for. Og jeg mener, det er fuldstændig uhørt, at man fra politisk hold og med en kommission, der er sammensat ud fra folkekirkelige værdier, nu vil til at påvirke, hvilke værdier danskerne i fremtiden skal bære,« siger han.

Norsk forbillede

Forbilledet er tilsyneladende den norske værdikommission, der virkede i årene 1998-2001. Den var nedsat på initiativ af statsminister Kjell Magne Bondevik fra Kristeligt Folkeparti og skulle skabe debat om miljø, skole og etik med udgangspunkt i et kristent værdisæt, fortæller Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor ved Københavns Universitet og ekspert i nordisk politik og historie.

»Den norske kommission skulle diskutere kristelige værdier, og ud fra sammensætningen i den danske kommission ser det også ud til at være tilfældet her,« siger han. »Værdipolitik kan jo defineres på mange forskellige måder, men det er ret tydeligt, at det også er den kristelige opfattelse af værdier, som kommer til at præge den danske værdikommission.«

Lars Hovbakke Sørensen påpeger, at det norske kommissionsarbejde kun i ringe grad blev omsat til politik og tilmed blev latterliggjort i offentligheden, fordi det drejede sig om abstrakte spørgsmål om etik og moral i stedet for at gå ind i samfundsmæssige spørgsmål.

Ove K. Pedersen har da også svært ved at se, hvordan den danske kommission kan blive andet end en snakkeklub. Foruden de tre gejstlige består kommissionen af to forfattere, to journalister, en skuespiller, en foreningsmand og to akademikere.

»Jeg synes, det er en nedværdigelse af kommissionsinstitutionen. Når man sammensætter en kommission, er der tradition for, at man sammensætter den ud fra, hvem der har ekspertise eller kompetence inden for et specifikt område. Men der er jo pr. definition ikke nogen, der kan have ekspertise i, hvilke værdier der er vigtige,« siger Ove K. Pedersen.

Dermed ikke sagt, at man ikke kan undersøge, hvilke værdier der allerede er implementeret i det danske samfund. Den danske værdiundersøgelse, som blev gennemført første gang i 1981 og igen i 1990, 1999 og 2008, er et eksempel på en sådan bestræbelse.

»Men det er en undersøgelse af værdier, der allerede eksisterer og som derfor kan konstateres analytisk. Det er noget helt andet at sætte sig ned og konstatere, hvilke værdier, man synes er vigtige. Alene det at sige, at de er vigtige, er jo at give dem et normativt præg,« siger Ove K. Pedersen, der hæfter sig ved opdraget til kommissionens arbejde, der betoner, at kommissionen skal »bidrage med en interessant kortlægning og en bred folkelig debat om de værdier, der er vigtige for os i dagens Danmark«.

»Det indebærer en værdiprioritering, og jeg kender ikke nogen samfund, bortset fra dem med -ismer til sidst, der har nedsat kommissioner til at prioritere mellem værdier. Og jeg synes grundlæggende, det er imod et dansk samfundssyn,« siger han.

Konklusioner ikke givet

Men ikke alle er lige skeptiske over for kommissionens arbejde. Lektor i Statskundskab fra Aarhus Universitet Jørn Loftager, der forsker i værdipolitik, ser flere muligheder i den nye værdikommission.

»Når man ser på de kommissioner, som de senere år er blevet nedsat, så har facitlisten ofte ligget klar fra start. Men her er konklusionerne for en gangs skyld ikke givet på forhånd, og derfor kan vi godt risikere, at denne brogede forsamling faktisk kommer med nogle interessante indspark til en ellers noget tilsandet debat,« siger han.

Der er afsat seks millioner kroner til kommissionsarbejdet, der efter planen skal være færdigt inden udgangen af 2012.

Se præsentation af kommissionen på www.kum.dk eller www.kd.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Hver gang jeg hører snakken om værdier og værdifællesskab, bliver jeg mistænksom, for det dækker tit over noget med Gud, konge og fædreland.
Den samling der nu foregår omkring de såkaldt kristne værdier har hverken noget med kristendom eller værdier at gøre, men er udelukkende politiske bestræbelser. Jeg kender ingen værdier fra Det nye Testamente uden Jesu radikale krav, men han levede jo også før kristendommen kom på banen.

Se på dagens borgerlige politikere og deres løben fra ansvar. Det er dem, der står for de kristne værdier. Dermed gør de det lettere for os at finde ud af værdigrundlaget: Uansvarlighed, manipulation og svigt.

Ville det ikke være nærliggende at spørge Informations egen Rune Lykkeberg, der jo er medlem af kommissionen, hvad han mener?

Slettet Bruger

Man vil skabe debat?

Der er vist ikke mange politikere i dette land, som vil skabe debat om ret meget, men utrykket høres ofte fra denne afdeling af magteliten. Når den sædvanlige håndfuld Guds, presse- eller regerings udvalgte efter et stykke tid så har haft lejlighed til at optræde på TV og markedsføre deres religioner og partier A/S for borgernes licensmidler og skattekroner, så kan den spejlblanke befolkning omsider lade sig oplyse om, at 'vi' også haft en debat om dette spørgsmål.

Undervejs kan publikum overvære, hvordan rollemodellerne fra den dannede politikerklasse løser landets problemer som de ordentlige mennesker de er, hvis de da ikke har lukket for deres mikrofoner og høreapparater. Desværre er der ingen, som rokker sig ud af flækken med hensyn til hinandens argumenter, og værdierne består mestendels i at være gode til at snakke, fyre hurtigt fra hoften og sætte flest muligt i arbejde. Alt er i forvejen klappet og klart og denne kommission eller mission er næppe andet end endnu et sammenrend af pinger, nationalkonservative og religiøses smagsdommeri med højmesse om værdier og moral, som de ikke selv agter at følge.

Maj-Britt Kent Hansen

Ifølge KD's hjemmeside er der

" behov for at give borgerne en platform, så borgerne kan komme til orde i en tid, hvor uendeligt kloge kommentatorer, politikere og en overfladisk presse sætter dagsordenen uden skelen til, hvad mennesker reelt er optaget af i deres samtalekøkkener og ved kakkelbordene rundt omkring i landet."

Ja, guderne skal vide, at Christiansborg og medierne ikke er et spejl af samfundet, og at det kan være svært at komme til orde - begge steder.

Men at "sandheden" - det, som borgerne er optaget af, skulle manifestere sig i samtalekøkkener og ved kakkelborde er nu meget langt fra mit verdensbillede - og lad gå, også for mit Danmarksbillede.

Skabe debat, hedder det! Men denne skal filtreres og koncentreres for at blive til, hvad kommissoriet foreskriver som:

"en sammenfattende og konkluderende rapport, som ud fra hovedpunkterne i den offentlige debat kortlægger værdier, der er vigtige for danskernes liv."

Den slags "meningsmålinger" er man blevet mødt af i en hel del år.

Til møder, i foreninger og på arbejdspladser har man skullet finde frem til, hvad ens arbejdsplads var sat i verden for, hvad foreningen var til for, hvad et møde gik ud på.

Bevares, det KAN være nødvendigt og udbytterigt, men oftest gik det ud på at ride med på det mantra, hvis essens var at fastslå: mission, vision og værdier. Og egentlig troede jeg, at lige det var ved at gå af mode, men nej!

Alt endte det via en styringsgruppe, en bestyrelse, en fokusgruppe, en kommission eller hvad det nu blev kaldt i en række programpunkter, evt. i en rapport.

For det meste kunne de færreste genkende deres egne holdninger, og hvis nogen siden interesserede sig for "værdipolitikken" på stedet, evt. spurgte til, hvor den var, fik de at vide, at den stod på hylden!

Kære Rune

tror du ikke de 6 mio.kr, var givet bedre ud til f.eks. handicappedes lægetekniske hjælpemidler
som for tiden beskærers kraftigt, og hvilket er et stort "værditab" af medmenneskelighed.
Kommissionens sammensætning tyder ikke meget på at være bredt sammensat
men det var måske heller ikike meningen!
Folk i de lavere samfundsklasser har jo ingen forstand på "værdier" - så havde de jo selvklart være højere placeret - Per Stig Møller!
Måtte jeg foreslå Holger Kallehauge - eller Henning Kirk - blot for at nævne nogen helt naturlige emner i værdimåling!