Læsetid: 5 min.

Det Kongelige Teater drosler ned på turneplaner

På bare to år har Det Kongelige Teater beskåret sine teaterturneer fra 75 forestillinger til 50. Teatret svigter provinsen, lyder kritikken
I fireårsaftalen, som Det Kongelige Teater i 2008 indgik med samtlige partier i Folketinget, forpligter teatret sig på at 'arbejde målbevidst på at være hele Danmarks teater'.

I fireårsaftalen, som Det Kongelige Teater i 2008 indgik med samtlige partier i Folketinget, forpligter teatret sig på at 'arbejde målbevidst på at være hele Danmarks teater'.

Mikkel Østergaard

5. februar 2011

Den 3. december 2010 var en særlig aften. Salen i Odder Teater var stuvende fuld af teaterinteresserede fra Odder og opland, der alle var kommet for at få et glimt af gæsteskuespillerne fra Det Kongelige Teater. Søren Sætter-Lassen og Sonja Richter bevægede sig hjemmevant rundt på scenen, mens de opførte den anmelderroste Shakespeare-tragedie Richard III.

»Det var en storslået forestilling,« husker teaterformand Hans Jegindø.

Så meget desto større var skuffelsen, da Det Kongelige Teater kunne meddele, at det fra næste sæson skærer antallet af turneforestillinger ned fra tre til to. Da hver forestilling af overenskomstmæssige årsager højst må spilles 25 gange, betyder det en reel nedskæring fra 75 til 50 forestillinger om året. Det er noget, der kan mærkes på de mindre egnsteatre rundt om i landet.

»Det Kongelige Teater svigter provinsen,« siger formand for Danmarks Teaterforeninger Lars Salling.

»Der er 66 teaterforeninger i Danmark, som alle skriger på at få nationalscenen til byen. Folk i provinsen er vilde med at gå i teater, og de er vilde med at se Det Kongelige Teaters forestillinger, når der er mulighed for det. Men det er der alt for sjældent,« siger han.

En undersøgelse, Epinion har lavet for DR Nyheder, viser, at blot én ud af 100 nordjyder har været i Det Kongelige Teater i løbet af det seneste år, mens tre ud af fire nordjyder aldrig har sat deres ben på nationalscenen. Men når teatret tager på turné, er historien en ganske anden, fortæller Lars Salling.

»Teaterforeningerne vil utrolig gerne vise Det Kongelige Teaters store flotte forestillinger med pudderparykker og fine kostumer og alt det, ingen andre kan levere. De bliver udsolgt med det samme og spiller altid for fulde huse.«

Hans Jegindø fra Odder Teater havde da også til det sidste håbet, at Det Kongelige Teater ville finde plads til dem i deres kommende turnéplan, der blandt andet byder på Jean Genets Stuepigerne.

»Det kaster ligesom lidt glans over hele teater- foreningen, når man får et stykke med fra Det Kongelige Teater. Men der var ikke plads til os, og det må vi selvfølgelig tage til efterretning. Men når vi hører, at så mange af de samlede teaterudgifter går til Det Kongelige Teater, så kan vi ikke undgå at blive lidt skuffede over, at det er i København, alle pengene skal bruges,« siger han.

I fireårsaftalen, som Det Kongelige Teater i 2008 indgik med samtlige partier i Folketinget, forpligter teatret sig på at »arbejde målbevidst på at være hele Danmarks teater både ved at åbne huset for mange forskellige publikumsgrupper og trække nye til og ved at komme ud i landet med sine turnerende forestillinger«.

Men spørger man Lars Salling, er der stadig lang vej igen, før Det Kongelige Teater med rette kan kalde sig for hele Danmarks national- scene.

»De bliver nødt til at komme noget mere ud i landet og hvem ved, det kunne jo også føre til, at der var nogle flere, der tog til København en gang imellem. For hvis man ikke ved, hvad man går glip af, er man jo heller ikke interesseret i at opsøge det,« siger Lars Salling.

Problemet med scenen

Det Kongelige Teaters manglende vilje til at turnere møder også skeptiske miner i Syddjurs. Teaterformand Evard Bruun fra Syddjurs Teaterforening fik også afslag på at opføre Det Kongelige Teaters version af Stuepigerne, da loftshøjden på de lokale teatre ikke var tilstrækkelig. Evard Bruun opfatter det som en »nærmest latterlig« begrundelse:

»Det er ikke bittesmå teaterscener, vi har. Og de har jo ikke lavet scenografien, inden det er afklaret, om den overhovedet skal rundt og spille,« siger han:

»Det er dumt af Det Kongelige Teater, at de ikke kommer herud. Det er jo et teater for hele landet, ikke kun for København. Vi andre i Jylland betaler jo skat til teatret, så på den måde går det ikke op.«

For informationschef Lotte Undén fra Folketeatret, der som det eneste andet danske teater er forpligtet til turnevirksomhed, er problemet med scenografien velkendt. Her har teatret til gengæld valgt at bygge to versioner af scenografien en stor til teatret i København og en mindre til provinsscenerne.

»Vi sætter en stor ære i at lave forestillinger, der mere eller mindre behændigt kan gå ind alle steder. Det kræver et teknisk mandskab og utroligt meget bøvl, men det gør også, at det ikke kun er de store byer, der bliver tilgodeset,« siger Lotte Undén.

Hun undrer sig over, at Det Kongelige Teater ikke gør mere for at tilpasse deres scenografi, så stykkerne kan spilles over hele landet.

»De har nogle scenekrav, der gør, at de allerede dér skærer de små steder fra. Der findes temmelig mange fine spillesteder i Danmark, hvor scenepladsen simpelthen er lille. Danmark er jo større end der, hvor Det Kongelige Teater spiller. Og skal man tage sin nationale forpligtelse alvorligt, skal man også kunne dække et større område end de gør, ville jeg mene.«

Direktør for Det Kongelige Teater, Erik Jacobsen, erkender, at teatret ikke kommer alle vegne hen.

»Måske kommer vi ikke mange gange rundt til de allermindste steder, fordi vi er et større teater, der laver større forestillinger. Men i samme anledning prøver vi at lave aftaler med de større steder om at komme der noget mere,« siger Erik Jacobsen.

Han erkender, at teatret har skåret drastisk i antallet af turnerende teaterforestillinger til den kommende sæson, men er »ked af at høre, at Det Kongelige Teater svigter provinsen«, for provinsen består jo ikke kun af teaterforeningerne, som han siger.

»Det er også de store steder i de store byer i Jylland, hvor vi kan være med nogle store forestillinger. Der vil vi meget gerne komme med store operaer, store balletter og skuespil. På den måde får vi jo fat i et større publikum, end hvis vi rejser rundt til de mange mindre steder. Men jeg synes, vi skal gøre begge dele,« siger han.

Og det gør Det Kongelige Teater også, forsikrer han.

»De seneste tre år har vi gennemsnitligt haft 122 turnédage pr. år, og vi har besøgt 80 forskellige byer med teater, opera og ballet. Så det passer ikke, at vi ikke kommer ud. Men nu har vi jo investeret 2,5 milliarder i at bygge nogle huse i København, så derfor vil vi jo enormt gerne have, at folk kommer hertil. Derfor prøver vi for eksempel også at lave forestillinger i weekenderne, hvor folk har bedre tid til at tage en tur til København.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu