Læsetid: 3 min.

Lydkultur vinder terræn over for billed-medier

Interessen for lydfortælling og skæve radioformater vækker begejstring hos kunstnere, forskere og radionørder. Eksperter og udøvere af den gamle kunst ser det som en digital generations nyvakte interesse for radiomediet
'De fleste folk med talent inden for dokumentarisme og fortælling gik tidligere til tv 
 og film. Men jeg oplever, at 
 flere og flere ikke længere gider tv, men går over til radio og lydfortælling', siger Tim Hinman fra radiomagasinet Third Ear.

'De fleste folk med talent inden for dokumentarisme og fortælling gik tidligere til tv
og film. Men jeg oplever, at
flere og flere ikke længere gider tv, men går over til radio og lydfortælling', siger Tim Hinman fra radiomagasinet Third Ear.

Joachim Adrian

23. februar 2011

Med dumpe skridt går en mand rundt i Carlsbergs gamle gærkældre og optager lyde. De langstrakte lyd- flader, der fylder de underjordiske gange, er lydkunstner Jacob Kirkegaards optagelser fra dengang i 2008, da der stadig flød øl rundt i rørene. Men nu bliver lydinstallationen så optaget igen. Og denne gang lægges den op på hjemmesiden LYDWERK, der er en nystartet platform for lydentusiaster.

»Der er en stigende interesse for lydmediet for tiden. Og lyd er virkelig ved at blomstre op i Danmark med flere små radiostationer og lydeksperimenter, der skyder frem,« siger Sara Plinius, der er en af medstifterne af hjemmesiden.

I efteråret startede de nordiske kunstakademier en ny uddannelse for lydkunst. Samtidig knopskyder velproducerede podcasts på nettet, forskergrupper zoomer ind på øregangens fatteevne, og seminarer om »auditiv oplevelsesværdi« fylder byens kulturhuse. Dyrkelsen af forskellige lydlige udtryk døde ikke med båndsalaten, men er i gang med forny sig selv.

Gider ikke tv

I nogle år levede en underskov af lydnørder ellers et stille liv, efter at Danmarks Radio i 2007 valgte at aflive radiomontagen ved at lukke P1-programmerne Ultralyd og Dokumentarzonen. Siden har eksilerede DR-journalister på trods startet nye lydprojekter op. Et af dem er det nu halvandet år gamle radiomagasin Third Ear, der i dag har omkring 5.000 faste lyttere på nettet. Også her mærkes en øget interesse for selve lydmediet og dets fortællemuligheder:

»At høre vores lydfortællinger er en helt ny oplevelse for en generation, der er blevet visuelt podet med film og fjernsyn igennem det meste af deres liv,« siger Tim Hinman, der er en af bagmændene bag Third Ear, og som tidligere lavede montager i DR.

Han mener, billedmediet har tabt terræn over for lydmediet.

»De fleste folk med talent inden for dokumentarisme og fortælling gik tidligere til tv og film. Men jeg oplever, at flere og flere ikke længere gider tv, men går over til radio og lydfortælling,« siger han.

Dette billede genkender professor og rektor på RUC, Ib Poulsen, som i mange år har forsket i dansk radiokultur:

»Den fornyede interesse for lyd kan ses som en modreaktion på det visuelle. Der er et oplevelsespotentiale i lyd, som billedet ikke kan indfri,« siger han og tilføjer:

»Med synet har du altid en synsvinkel og kan kigge den anden vej. Lyd omslutter dig fra alle sider, og det er mere kropsligt og måske derfor også mere spændende.«

Digital bålplads

Nok kender yngre generationer måske ikke til fortidens radiomontager, som danske journalister har vundet flere priser for end noget andet land i verden. Men den teknologiske udvikling har vakt en ny iver efter at fortælle med lyd. Og netop fortællekunsten skal være i højsædet.

»Jeg er i tvivl om, hvor interessant lyd er i sig selv. Selv skal jeg have en god fortælling for at lytte til noget som helst. For vi skaber en digital bålplads, hvor opgaven er at fortælle de skræmmende og spændende historier, som det altid har været,« siger Tim Henman.

Men selv om de gamle fortællegreb stadig skal holde lyttere til ilden, har de nye medier ændret selve radioformen.

»Radiolyttere er generelt aldrig koncentrerede i mere end fem minutter og sjældent i mere end 15-20 minutter i alt. Hvis man arbejder med fortælling, er den gammeldags radio ikke altid det bedste. Man går altid glip af starten og slutningen,« siger Tim Hinman og påpeger, at podcasts passer bedre til moderne lytteres behov.

Netbaseret radio

Det er lydforsker og skribent Torben Sangild enig i. For selv om meget ny slags radio er netbaseret og ikke sendes via radiobølger, har teknologien givet lydproduktioner en ny aktualitet.

»Radioen har fået en revival. For 10-15 år siden spillede radioen faktisk en anden rolle, men nettet har ændret det. Det travle nutidsmenneske har brug for den fleksibilitet, det er at høre radioprogrammer, hvornår det skal være. Når man er ude at løbe eller står i køen i posthuset,« siger han.

Torben Sangild er desuden med i LARM, der er et forskningsprojekt for kultur- arvens radio- og lydmedier imellem blandet andet Danmarks Radio og en række universiteter. Projektet er i fuld gang med at digitalisere danske radioudsendelser fra 1925 til i dag. Og for nylig lancerede LARM så en netradio med lydmontager om alt fra to smørrebrødsjomfruer i Vibe til Japans kaotiske gade- lyde.

Og de nye uafhængige knopskydninger inden for radiogenren kan stadig gøre Torben Sangild tilfreds:

»Jeg har aldrig hørt så meget radio som de seneste fem år og det er mere end resten af mit 41-årige liv tilsammen. Det er en helt fantastisk verden, der har åbnet sig.«

Serie

Nye lydbølger

Skæve radio- og lydformater oplever lige nu en stærk renæssance. Information vil i den kommende tid se nærmere nyskabelser inden for lyd- og lyttekulturen

Seneste artikler

  • Lydmagere lugter eksporteventyr

    2. marts 2011
    Lyddesign og -teknologi skal flettes ind i flere salgstaler for dansk konkurrenceevne, er håbet fra en underskov af lydmagere med eksportdrømme. Nu også til forsvarsindustrien
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorthe Møller

Tak for denne artikel, fik lige åbnet ørene for Third Ear, som jeg ikke kendte og har siddet med rejste hår og gyset i kroppen ved at høre #15 Monster ... Fedt at blive sendt tilbage til de gamle montage-dage, det var radio der virkelig satte jeg fast og er forblevet i erindringen. Så tusind tak for inspirationen :-)

Peter Andreas Ebbesen

Ja, det var en skam, at DR nedlage montagen og dokumentaren til fordel for en masse programmer om erhvervslivet og andet ligegyldigt pjat.
Det var især en frækhed at de gjore det, for samme år som de lukkede for montagen, så fik DR en europæisk pris for at være blandt de bedste i den genre.
Hvilket Danmarks Radio også fik en påtale for ved prisoverrækkelsen.
I øvrigt, valgte Dansk Blindesamfund også at stoppe med at uddele Radiospilsprisen i protest mod nedlæggelsen af Radioteateret.
Så det er godt, vi nu har alternativer på nettet med nogle af de folk, som mestre den kunst, det er at lave lydkunst, om det så er montage, dokumentar eller hørespil.
Jeg vil håbe, at de unge der har lært kunsten, vil give den vidre til kommende generationer, så den ikke dør ud.
VH Heidi Madsen, en passioneret montage-freak

Regina Lamscheck-Nielsen

Tak for at berette om den nye lydkultur, hvilket jeg fra min vinkel kan tilslutte mig til.

Radiomediet har en klar og ny effekt på unge mennesker. Vi har på en række erhvervsskoler og gymnasier arbejdet målrettet med at inddrage lydmedier i undervisningen, og eleverne har givet radiokulturen en revival.
At skabe lydproduktioner er selvfølgeligt stadig en fornem journalistisk disciplin. Men ligesom elever lærer at skrive tekster og tage billeder, er det vhja. de nye medier blevet relativt nemt tilgængeligt at udarbejde lydroduktioner.
De unge mennesker bliver fantastisk engagerede og skaber både fagligt stærke og overraskende kreative løsninger. Ikke mindst kvalificeres arbejdsprocessen, altså vejen hen til udsendelsen, hvor eleverne først og fremmest arbejder i teams.
Se gerne her på skolernes fælles platform: www.lydunivers.dk

Regina Lamscheck-Nielsen