Læsetid: 2 min.

Museumsfolk: Besparelser kan blive katastrofale

Når Nationalmuseet skal finde 17,8 millioner kroner fra en allerede slunken kasse, vil det ramme museets egne udstillinger og formidling samt resten af museumsverdenen, vurderer museumsfolk
Nationalmuseet skal ud i en ny sparerunde. Denne gang skal museet finde besparelser for 17,8 millioner kroner.

Nationalmuseet skal ud i en ny sparerunde. Denne gang skal museet finde besparelser for 17,8 millioner kroner.

Torben Åndahl

12. februar 2011

Både i 2003 og 2006 har Nationalmuseet været presset på finanserne, og i går kunne Information fortælle, at den er gal igen. Nu skal museet finde 17,8 millioner kroner i besparelser, fremgår det af et internt arbejdspapir med titlen »Økonomi i balance«.

»En katastrofe,« lyder reaktionen fra fagfolk.

»Jeg har svært ved at se, hvor de kan spare. For der er så mange afdelinger, der efterhånden er skåret ind til benet. Men hvis man i en sparerunde vælger at skære ned, går det nødvendigvis ud over forskning og formidling,« advarer Rane Willerslev, der er leder af den etnografiske samling på Moesgaard Museum ved Århus.

Endnu er det uklart, hvilken konkret effekt besparelserne vil få for museets virksomhed. I gårsdagens Information vurderede tillids- repræsentant for museets akademikere, Niels Bonde, at 10 procent af medarbejderne nok må forberede sig på afskedigelse. Museumsdirektør Per Kristian Madsen fra Nationalmuseet anerkender, at sparekravet vil få konsekvenser, men vil ikke uddybe effekten af besparelserne. Hvis man spørger museumsfolk, er de dog ikke i tvivl om, at sparekravene vil få vidtrækkende negative konsekvenser for Nationalmuseets fremtid.

Men især langer de ud efter Nationalmuseets nuværende ledelse:

»Problemet er lige så meget, at med besparelserne følger ikke en realisme om færre opgaver. Det fører ofte til mere administration, flere indberetninger, flere krav,« siger museumsleder Jacob Bjerring-Hansen fra Bornholms Museum i Rønne, der tidligere har været tilknyttet Nationalmuseet.

Også Rane Willerslev anser museet for at have et bureaukratisk problem.

»Det handler om at skabe et miljø, hvor kreativiteten kan florere. Det får du ikke ved at lade medarbejderne udfylde evalueringsskemaer,« siger han og tilføjer:

»Ideen med et museum er dels at udøve forskning i verdensklasse, dels at formidle denne nye forskning til folket. Nationalmuseet synes at svigte på begge fronter. Det er en gammel, konservativ og træt institution.«

Intet flagskib

I det interne arbejdspapir, hvor spareplanen er skitseret, er det gjort klart, at forskning, der anses for »perifer i forhold til kerneforretningen, må reduceres eller overgå til ekstern finansiering«. Hvordan 'kerneforretningen' skal forstås, er ikke klart, men frygten er, at det københavnske museum i Prinsens Palæ får sværere ved at styrke resten af landets museumsvirksomhed.

»Vi læner os op ad Nationalmuseet og er afhængige af dets ekspertise. Det er enormt vigtigt, at det kan gå forrest og vise vej,« siger Jacob Bjerring-Hansen og tilføjer:

»Hvis museet beskæres yderligere, risikerer vi at miste overblikket over kulturarven. Der bliver lavet udgravninger hele tiden, men hvis vi mister folk til at samle op derfra, hvordan kan vi så vide, om en grav for eksempel gemmer på unikke genstande?«

Rane Willerslev er enig i, at besparelserne kan svække hele museumsverdenen.

»Det er en tragedie, at de skal blive ved med at spare, men det er en endnu større tragedie, at de ikke kan være flagskib for dansk museumsverden,« siger Rane Willerslev.

Museumsdirektør Per Kristian Madsen fra Nationalmuseet er tilfreds med, at resten af museumsverdenen anerkender Nationalmuseets rolle som museal bannerfører. Hvad angår fremtidens besparelser, henviser han til tidligere udtalelser i Information og tilføjer:

»Der er hverken bestemt eller offentliggjort noget. Og af hensyn til museets mange medarbejdere kan jeg overhovedet ikke gå længere end det«, siger han.

- Hvilke konsekvenser tror du besparelserne vil få mere bredt for en dansk kulturarv?

»Det har jeg ikke yderligere kommentarer til.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Det er egentlig underligt, at det flertal af folketinget, som brænder så meget for bevarelse af vor danske kulturarv, laver skadelige nedskæringer netop her...
Men det er måske, fordi en betydelig del af Nationalmuseets samlinger ikke er så kristne?

Slettet Bruger

Ja, det kan undre med disse nedskæringer når man så gerne vil snakke om kulturarv, rødder og formidling. Og så er det ikke fordi der mangler interesse. 2010 var et rekordår med besøgende og det efter stigninger for femte år i træk. Musset understøtter desuden turisterhvervet, og der er yderligere potentiale. Man kunne i stedet satse på opgradering, på mere moderne udstillingsmåder, elektroniske medier, flere til at vise rundt, film og foredrag for publikum i højere grad end så megen gammeldags omvandring og hurtige blik på små gule sedler. Mon ikke også der ville være rigeligt råd selv, hvis folk andre steder sparede lidt på deres kommissioner og kanonudvalg, lod religionerne om selv at betale for deres forkyndere og lugede ud i bureaukratiet og skattefradragene til disse. Men måske det ville passe nogle fint, hvis udanske udstillinger som ”jordens folk” og antiksamlingen røg på loppemarked.

Jacob Bjerring-Hansen og Rane Willerslev viser, at man godt kan være ansat i museums verden og samtidig have nosser! Hvad angår Nationalmuseets direktør Per Kristian Madsen så kunne han lærer noget om mandsmod og ansvarlighed, hos de 2. kollegaer. Til Politiken siger Per Kristian Madsen: ” Vi må tilpasse vores forbrug til det, vi får ind på finanslovbevillingen”. Altså stikke hoved i jorden politik, og så håbe det bedste! Og Tom W. Petersen har fuldstændig ret omkring bevillingspolitik og om visse dele af Nationalmuseet ikke er (kristne) dansk kultur. Det har før været debatterede i medierne p.g.a. de voldsomme nedskæringer, på etnografisk samling. Dengang fik vi at vide, at DF mente, at Nationalmuseet alene skulle varetage den danske kultur arv. At museet har den største inuit samling i verden og den største mongol samling udenfor Mongoliet gør ikke indtryk på landsbytosserne i DF. At der alle dage siden Chr. Firtal har været en DANSK tradition for arktisk forskning, skider man også højt og flot på i DF. Engang var København centrum for inuit forskningen. Forskere og andre interesserede kom fra hele verden for at fordybe sig i Nationalmuseets samlinger fra Arktisk. Danmarks navn blev nævnt i utallige tidsskrifter og bøger der omhandlede inuit. Som Hans Hedtoft så rammende sage: ” Vi ved hvad vi skylder Grønland. Grønland har gjort Danmark større.. og har internationaliserede dansk videnskab”. Hvad en sådan international berømmelse kan betyde for et lands trivsel, det erkendte Hans Hedtoft fult ud, men vores tids politikere, har smit den erkendelse på møddingen. Vi er i sandhed blevet et lukket samfund – et samfund der lukker sig om sig selv!

Tom - det har du fuldkommen ret i. Personligt mener jeg, det er en katastrofe. Mine unge ELSKER det museum. Virkelig. Der er tre ting, som kan få dem til at stå op kl. 6 om morgenen på en feriedag - helt frivilgt. En tur til Legoland, en tur til Moesgaard - eller altså en tur til Nationalmuseet,

Men hvad skal vi også med Danmarks-historien, når vi nu alligevel er ved at flytte hovedstaden til Bryssel....eler er det Berlin?