Museumsfolk: Besparelser kan blive katastrofale

Både i 2003 og 2006 har Nationalmuseet været presset på finanserne, og i går kunne Information fortælle, at den er gal igen. Nu skal museet finde 17,8 millioner kroner i besparelser, fremgår det af et internt arbejdspapir med titlen »Økonomi i balance«.

»En katastrofe,« lyder reaktionen fra fagfolk.

»Jeg har svært ved at se, hvor de kan spare. For der er så mange afdelinger, der efterhånden er skåret ind til benet. Men hvis man i en sparerunde vælger at skære ned, går det nødvendigvis ud over forskning og formidling,« advarer Rane Willerslev, der er leder af den etnografiske samling på Moesgaard Museum ved Århus.

Endnu er det uklart, hvilken konkret effekt besparelserne vil få for museets virksomhed. I gårsdagens Information vurderede tillids- repræsentant for museets akademikere, Niels Bonde, at 10 procent af medarbejderne nok må forberede sig på afskedigelse. Museumsdirektør Per Kristian Madsen fra Nationalmuseet anerkender, at sparekravet vil få konsekvenser, men vil ikke uddybe effekten af besparelserne. Hvis man spørger museumsfolk, er de dog ikke i tvivl om, at sparekravene vil få vidtrækkende negative konsekvenser for Nationalmuseets fremtid.

Men især langer de ud efter Nationalmuseets nuværende ledelse:

»Problemet er lige så meget, at med besparelserne følger ikke en realisme om færre opgaver. Det fører ofte til mere administration, flere indberetninger, flere krav,« siger museumsleder Jacob Bjerring-Hansen fra Bornholms Museum i Rønne, der tidligere har været tilknyttet Nationalmuseet.

Også Rane Willerslev anser museet for at have et bureaukratisk problem.

»Det handler om at skabe et miljø, hvor kreativiteten kan florere. Det får du ikke ved at lade medarbejderne udfylde evalueringsskemaer,« siger han og tilføjer:

»Ideen med et museum er dels at udøve forskning i verdensklasse, dels at formidle denne nye forskning til folket. Nationalmuseet synes at svigte på begge fronter. Det er en gammel, konservativ og træt institution.«

Intet flagskib

I det interne arbejdspapir, hvor spareplanen er skitseret, er det gjort klart, at forskning, der anses for »perifer i forhold til kerneforretningen, må reduceres eller overgå til ekstern finansiering«. Hvordan 'kerneforretningen' skal forstås, er ikke klart, men frygten er, at det københavnske museum i Prinsens Palæ får sværere ved at styrke resten af landets museumsvirksomhed.

»Vi læner os op ad Nationalmuseet og er afhængige af dets ekspertise. Det er enormt vigtigt, at det kan gå forrest og vise vej,« siger Jacob Bjerring-Hansen og tilføjer:

»Hvis museet beskæres yderligere, risikerer vi at miste overblikket over kulturarven. Der bliver lavet udgravninger hele tiden, men hvis vi mister folk til at samle op derfra, hvordan kan vi så vide, om en grav for eksempel gemmer på unikke genstande?«

Rane Willerslev er enig i, at besparelserne kan svække hele museumsverdenen.

»Det er en tragedie, at de skal blive ved med at spare, men det er en endnu større tragedie, at de ikke kan være flagskib for dansk museumsverden,« siger Rane Willerslev.

Museumsdirektør Per Kristian Madsen fra Nationalmuseet er tilfreds med, at resten af museumsverdenen anerkender Nationalmuseets rolle som museal bannerfører. Hvad angår fremtidens besparelser, henviser han til tidligere udtalelser i Information og tilføjer:

»Der er hverken bestemt eller offentliggjort noget. Og af hensyn til museets mange medarbejdere kan jeg overhovedet ikke gå længere end det«, siger han.

- Hvilke konsekvenser tror du besparelserne vil få mere bredt for en dansk kulturarv?

»Det har jeg ikke yderligere kommentarer til.«