Klumme
Læsetid: 3 min.

Runer

Der er en elitær magi i de hemmelighedsfulde runer, som forskerne da også har været længe om at tyde
Kultur
23. februar 2011

Der står sten med runer på rundt om i landet for ikke at tale om ovre i Sverige, hvis de ikke er havnet på Nationalmuseet. I Jelling står de aktuelt berømte runesten, hvor de altid har befundet sig siden midten af 900-tallet. Engang havde museet inde i gården anbragt en kopi af den store sten, som kong Harald Blåtand praler af at have rejst over sine forældre Gorm og Thyra. Broby-Johansen malede da dens ornamenter op i livlige farver, sådan som han forestillede sig, at den engang tog sig ud.

Og farver skal der til, har den 15-årige dreng vel tænkt, da han for nylig sprayede sit tag med grøn farve ud over den. Gelwane, står der. Og det er egentlig en gammel tilbøjelighed. Det var almindeligt, at runeristeren signerede arbejdsresultatet med en mesterformel. Men i Jelling var der kun spenderet plads på stenen for Harald og hans bedrift at gøre danerne kristne.

Nogle gange reserverede skriveren hele pladsen til sig selv med en graffito som på Holtug Kirkes mur: »Tirad ristede« står der, mejslet med omhu, da spraydåsen endnu ikke var opfundet. Det var dengang et specialiseret kunsthåndværk at kunne skrive på sten og en dermed værdifuld autograf, man kunne sætte. Således kender vi et antal navne på runeristere fra hine tider. Bl.a. på ham, der udførte den allerlængste indskrift med hele 206 tegn, som de ses på Glavendrupstenen, der stadig står i Skamby sogn på Nordfyn. Sote hedder han. En vis Ragnhild lod rejse både den og en noget mindre sten ved Tryggevælde på Sjælland, begge over ægtemænd, Gunulv hed den ene, den anden Alle Sølve, »men Sote ristede disse runer over sin herre. Thor vie disse runer«, skriver han i Glaven- drup, bevidst om sin selvstændige betydning. Han forsynede desuden sine indskrifter med en advarende formular: »Til en ræte vorde den, som ødelægger denne sten eller slæber den bort til minde over en anden«.

Ingen ved rigtig, hvad en ræte er for en nederdrægtig hærværksmand. Runologerne gætter på forskelligt lige fra en ådselklump til en udstødning. Sprogforskeren Niels Åger Nielsen foreslår i sin Danske runeindskrifter (1983), at ræten var en troldmand.

Sprayeren

Nu ser det ikke ud til, at den aktuelle ræte i Jelling har gjort varig skade på det nationale monument, og synd ville det da også være at slæbe stenen bort fra dens høj for at undgå gentagelser. Spraymalingen kan trylles væk af kyndige pletrensere.

Et vist trylleri er der forbundet med runer. I middelalderballaderne er der mangen en ridder, der kaster med runer for at bedåre kvinder, f.eks. ved at at trille et æble med indristede elskovsruner i skødet på en jomfru. Eller i den variation Henrik Hertz brugte i sit romantiske drama Svend Dyrings Huus, hvor »Hr. Peder kasted runer over spange,/ som Helleliden over skulle gange«, en sang, der endnu optræder i Højskolesangbogen. Han bestræbte sig på at bedåre liden Helle ved at kaste runer på den bro, hun skulle passere.

Der er en elitær magi i de hemmelighedsfulde runer, som forskerne da også var længe om at tyde i deres higen og søgen efter oldtids bedrifter, som Oehlenschläger formulerer det i romancen Guldhornene. Indskriften på det ene horn er endnu meget ældre, men forhindrede heller ikke, at en ræte stjal og ødelagde dem, og at en kopi af hornene for ikke længe siden ligeledes blev stjålet, endda i Jelling et gerningssted, hvor sprayeren Gelwane har afleveret sin signatur. Dens varighed vil dog blive kort.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

hrj, skrev

Nic Pedersen:
“Det kræver kun EN dag at lave et retvisende solkompas!”

Du har ret; det står der. Det fik jeg ikke med i og på farten, da jeg hurtigt gennemså PDF filen på en smartphone. Nu har jeg læst det endnu en gang, og anden gang mere omhyggeligt.

-------------

ja, men hvorfor i alverden skulle man ikke hævde at det er meget inviklet og svært :-)

-----

en anden nyttig huskeregel, hhv nord-syd siden af træer eller stene ( men næppe de rullende ) har ofte forskelligt med mosbevoksning osv.

Heinrich R. Jørgensen

Kim,

jeg havde aldrig tænkt over, at man på én dag vha. solens skygge kan aftegne solbanens mønster, og dernæst bestemme verdenshjørner derfra. Hvis jeg gik op i astrologi, var en spejderdreng eller lignende, havde jeg måske haft den viden (enten blevet det fortalt, eller indset det).

Som så meget andet, at noget indlysende i samme øjeblik man indser det. Indviklet er det ikke.

At mos, fugt, mørke er nordvendt, er dog ikke en nyhed. Næppe heller for salig Harald eller hvem der plantede en stor sten i Jelling. Om det var Solen eller Otto de havde så stor reverens for, at de vendte mosen væk fra disse sfærer, må forblive et åben spørgsmål. ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Tak for linket. Det (dit?) lange digt erinder jeg, og har givet det mit grønne stempel for længe side :-)

hrj, skrev:

jeg havde aldrig tænkt over, at man på én dag vha. solens skygge kan aftegne solbanens mønster, og dernæst bestemme verdenshjørner derfra. Hvis jeg gik op i astrologi, var en spejderdreng eller lignende, havde jeg måske haft den viden (enten blevet det fortalt, eller indset det).

------

astrologi -> klassisk astronomi

---------

havde aldrig tænkt over...

det kan være ok hvis man ikke har noget at bruge det til,

men hvis man ellers tilsyneladende begynder at falde i svime over visse anlægs ellers så forbløffende nøjagtigheder,

så bør man altså lige indse hvor let det er, eller checke litteratur som oplyser hvordan og hvor let det er.

med slogans såsom:

tilbage til agrarsocialismen, tilbage til fælledskabet,
tilbage til liberalismen, liberalismens genkomst, tilbage til naturen, naturens genkomst...
kunsten toppede i stenalderen..
feudalsocialisme, agrarsocialisme..
moderne kommunisme..

mener eller tilsigter forskellige mennesker jo ofte noget meget forskelligt, det er vigtigt at tænke på også ved kritik af nuv. videnskabsteori og videnskabshistorie, såsom i artiklen:

globaliseringen statede med columbus

Heinrich R. Jørgensen

Kim,

tak for tippet om at forholde mig til fakta og til lærdes koncensus-vedtagne facitlister ;-) Ja, måske skulle jeg læse noget mere ;-)

OK, det viser sig at være ganske enkelt at bestemme øst/vest og nord/syd akser. Det er tilmed muligt, at mange vidste det i 900-tallet.

Det forklarer, at det ikke var vanskeligt at orientere trelleborgene. Men det bør bemærkes, at en trelleborg på 240 meter i diameter næppe orienteres tilstrækkeligt præcist med en tegnestift og en lap papir -- der skal skaleres markant op.

At orienteringen ikke er et uløseligt mysterie, er glædeligt. Så er der det mindre at spekulere over. Andre mysterier består, uagtet at orienteringen ikke var det store.

Trelleborgerens karakteristiska og formål, bl.a. Måske jeg skulle skrive en bog med egne digterier om den mulige fortid, så jeg siden kan henvise til disse? ;-)

Når det er yderst nemt at indse at jorden må være kugleformet (kan bekræftes med noget snor, en sten bundet til snoren, samt solen skygge to steder, og det er nemt at beregne jordens omkreds hvis man kan måle en skygges vinkels samt afstanden mellem to målepunkter, er det underligt at høre lærde folks fortællinger om, at efne navigatører i middelalderen og siden, mente at jord var flak som en pandekak indtil omkring år 1600 år.

Heinrich R. Jørgensen

Kim Gram:
"globaliseringen statede med columbus"

Der kan du meget vel have helt ret i.

Columbus's rejse blev besluttet i Granada i 1492. Der lå ganske meget forud for den begivenhed. Fat en bog og din Comphy Chair...

det var mere noget med at afmystificere

(jvf. bidrag til kritikken af den politiske økonomi )
de ellers så utrolige præstationer blandt også fortidernes mennesker, og blandt kapitalister

heldigvis vinder kommunisterne og kommunismen jo nok snart;

men så længe alternative, fortsat forsøger at give indtryk af at det er s.k. new age, ny tid, som er alternativET til de borgerlige,
så bekræfter de alternative jo indirekte:

hævdelser om at der så ikke kan være og aldrig kan komme noget virkeligt alternativ til de borgerlige.

Heinrich R. Jørgensen

Kim Gram:
"det var mere noget med at afmystificere "

Bestemt. Når jeg hører om professionelle hære og en hårdt beskattet befolkning i 900-tallet, overvejer jeg at hive antropolog David Graebers bøger frem. Det var vist ikke sådan man gjorde, dengang...

Når jeg hører om, at de i 900-tallet nok var meget inspireret af romerne, kommer jeg til at tænke på, om der menes de gamle romere, eller de nye? De gamle romere beskatte ikke plebejerne, eller udskrev dem til militærtjeneste. Hvad de nye gjorde, ved jeg ikke.

eksemplet

http://www.information.dk/126312#comment-446934

den der nævnte artikel på wikipedia fortier:

den temmelig sikre formodning:
at mange, mange mennesker , både før, efter og udenom aristoteles, euklid, tycho,
og de i artiklen i øvrigt nævnte m.m.

kendte til camera obscura

hrj, skrev:

tak for tippet om at forholde mig til fakta og til lærdes koncensus-vedtagne facitlister

---------

man bør jo ellers ofte forsøge at tænke selv,
men i de her eksempler hvor ignoreringer af bla.a lærdes consensusvedtagne facitlister om let at finde verdenshjørnerne,
leder til at i stedet fantastiske forklaringer så søges
bør man nok holde sig til konsensus.

Heinrich R. Jørgensen

Tjah, gnorizo er græsk for "indsigt". En person der ikke søger eller ønsker at opnå indsigt, betegnes en ignorant.

Når man lytter til skrøner, der er alment antaget som god latin på trods af at forklaringerne forekommer søgte snarere end fundne, vælger de fleste at sige ja og amen til historierøvernes skrøner.

Det er givetvist bekvemt at ignorere en eventuel indsigt, om at noget hævdet næppe kan være sandt, for hvad angår det én?

Snakken går, og tanken står.

I stedet for at lalle med på den falske melodi, burde man nok i stedet tænke og dernæst forsøge at samtale om det essentielle og om det virkelige. Uagtet at det principielt er umuligt at opnå et håndfast greb om virkeligheden, virker det ofte som om nogen er lykkedes med at holde forestillingerne om det virkelige i et jerngreb.

Det er givetvis generende for brummere og lallere, at blive forstyrret af lyse røster der bryder monotonien og rytmen, når de antyder at der må kunne findes mere vedkommende og skønnere sange end dem der kvædes, om og om igen. Hvornår nøjes mere lallalia surrogater, når vægtig og vigtig samtale er et ægte alternativ?

Heinrich R. Jørgensen

Ikke "lallalia", men "glossolalia"

@Heinrich

Du burde nu tale pænere om gamle Saxo! ;-)

I det citerede støtter han jo fuldstændig din hypotese, som oprindeligt satte os i gang!

(han var, så vidt jeg kan se, heller ikke på nogen måde værre end nutidens historikere eller journalister!)

@Nic Pedersen

som en formodning:
det passer nu næppe at mange historikere
ser på saxo med mindre milde øjne, for
med historikere af saxo's slags, bliver der jo brug for at ansætte mange kildekritiske historikere, hvoran nogle så også kan skrive noget der vil øge behovene for flere vellønnede kollegaer

farverige billeder

det sker her opdukke fler og mer lys
så blå, grønne, gule,

næsten tilfældigvis
det sker her opdukke fler og mer lys så orange,

og hvis det solen det drejer sig om
så er det jo mand der er solen

--------------------------------------------

hvis illustreret historie(videnskab)
( ved siden af: for at tjene penge )

udgives for at imødekomme
især nogle venstreorienteredes kritik mod
illustreret videnskab
for oftest at sætte naturvidenskab = videnskab,
og dertil at være noget kun scientistismeagtigt,

synes det p.t. alligevel ikke at være
nogen som helst imødekommelse af den kritik

fortsatte bestræbelser på at forsøge blande sig i noget af hvert,

det kunne
bla.a. være

en (trold(m)) and,

fiksstjernehimmlen,

binderuner,

billeder på bla. a. runesten,

bindegale,

tjae også nogen ikke-socialdemokrater
er nemlig tænkeligt noget bindegale,

de synes nemlig at gå meget op i at binde nogle som de kalder for gale,
hvorudi visses hævdede kedelige rekorder
vist bør forsøges ugjort

mht. de såkaldte trælleborge, var og er: borgerborge, nok mindre urigtige benævnelser

@ Heinrich

"Når jeg hører om, at de i 900-tallet nok var meget inspireret af romerne, kommer jeg til at tænke på, om der menes de gamle romere, eller de nye? De gamle romere beskatte ikke plebejerne, eller udskrev dem til militærtjeneste. Hvad de nye gjorde, ved jeg ikke."

Jeg kan i den forbindelse anbefale at starte med :

"Roman Warfare" af Adrian Goldsworthy og iøvrigt at benytte dit lokale folkebibliotek til anskaffelse af specielt det britiske forlag Ospreys mange små specialicerede militærhistoriske bøger (de er dyre at købe, men af høj kvalitet!)

emnerne her taget i betragtninger ligner det mere noget tankegods fra visse som, hævder at gå ind for vædderens tidsalder, ares tidsalder

måske burde vi forsøge at skifte til
sloganet: tilbage til naturen, eller til international og moderne kommunisme,

for ellers synes selv grundtvigianerene og den følgende nævnte forholdsvis moderne:

http://www.hcandersen-homepage.dk/e1-abc-bogen.htm

det er vist næppe kun på kulturhistorievidenskabernes områder,
at der forekommer scientisme

@Kim Gram

"det er vist næppe kun på kulturhistorievidenskabernes områder,
at der forekommer scientisme"

Helt givet!

Denne "isme" har jo så lidt af et Janus-ansigt, da den vel virker bremsende på både sund udvikling af erkendelse og mindre sundt fantasteri (hvis jeg ellers har nogenlunde rigtigt fat i definitionen?)

mht. mange scintisters evt. kritik mod new age, aner man ofte at rævene der vil tjansen med at vogte gæssene

Det er muligt!

Men gæs er nu ellers selv højt berømmede som vogtere! ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Nic Pedersen:
"Denne “isme” har jo så lidt af et Janus-ansigt, da den vel virker bremsende på både sund udvikling af erkendelse og mindre sundt fantasteri (hvis jeg ellers har nogenlunde rigtigt fat i definitionen?)"

Scientisme? Jeg skal heller ikke påstå at have forstået indholdet af begrebet.

Men jeg ved hvad science er, og kan give eksempler på det.

Det er når en videnskabsperson:

1) først og fremmest bruger sine forestillingsevner (sin fantasi) til at tænke over hvordan noget der ikke forekommer plausibelt, kunne tænkes at hænger sammen på et abstrakt niveau,
2) for derefter at vove at om-formulere hvordan det faktuelle kan anskues, måles og vejes, i henhold til de fantasifulde forestillinger.
3) Herefter kan den visionære tænkers teori forsøges efterprøvet i praksis, af fællesskabet af personer med videnskabeligt sindelag.
4) Hvis det er muligt at falsificere en fremlagt teori, må denne, og de forestillinger, anses som fejlagtige.
5) Alle gode videnskabsfolk takker nu hinanden, og vrangforestillingerne lægges på hylden.

Eksemplerne: Det rækker vel at henvise til Albert Einsteins mange epokegørende teorier?

Hvad der gjorde Albert Einstein til en af de mest produktive videnskabspersoner nogensinde, var næppe at han var mere intelligent eller så mange andre, eller var heldig at få den rigtige idé. Det var i det mindste ikke den forklaring har selv abonnerede på. Han godtog ikke påstanden om, at hans skulle være mere intelligent end mange andre. Hans succes hvad angår resultater tilskrev han at praksis med at "stay with things". At vedblive med at søge mulige forklaringer der ikke hængere helt og aldeles samme på overbevisende vis.

Fantasi er middel til at forestille sig noget. Videnskab er en metode til at erklære nogle forestillingerne for at være vrangforestillinger.

Et eksempel op dårlig videnskab er, når nogen mener at have gjort en empirisk observation, og dernæst bruger fantasien på at opfinde en metafysisk fortælling, som en forklaring på det faktuelt observerede.

Heinrich R. Jørgensen

Her er en fantasifuld tese.

Ordet "skib" har ikke altid haft samme betydning som "båd" (mere eller mindre). Den betydning opstod muligvis omkring år 1500. Tidligere har ordet muligvis udtrykt noget om fællesskabets velstand i bred forstand. Ikke forstået alene materielt, men i abstrakt betydning. Fællesskabets skatte, dets kulturarv. En skib var en beholder, et rum eller noget andet hult, der kunne indeholde noget. Muligvis har ordet udtrykt noget om hvad man delte, eller måske næppe ikke delte -- det man var fælles om?

I kirkebygninger er skibe. Ca. år 1600 opstår der en ny skik med at lade ophænge en model af en båd i hovedskibet. Hvad der derefter (siden) kaldes et kirkeskib. Hvorfor?

Etymologisk kan man forsøge et spore ordenes brug gennem tiden.

På gammelt nordisk hed en båd vist "batr".

En mast er en pæl eller stav. Et symbol på lederskab.

Skibsbrud er det samme som fallit. Skibsvrag er efterladenskaber efter et skibsbrud.

Viden om gamle bådstyper (før ca. år 1000) er yderst begrænset.

Det lader sig næppe gøre, at føre empirisk bevis for noget sådant. Det vil i sagens natur forekomme fantasifuld på enhver, idet sådanne betragtninger er på tværs af de forestillinger vi gør os, bl.a. om fortiden.

Hvordan kvalificerer man sådanne overvejelser? Hvordan falsificerer man sådanne?

tjae?

Heinrich R. Jørgensen

Et godt første bud, Kim :-)

Er man til videnskabelig metode, eller vælger man ignorantens tilgang?

Bestræber man sig på at skaffe et grundlag der rækker at man kan være overbevist om at "sådan forholder det sig" (om det abstrakte) eller "sådan kan det meget vel forholde sig" (om det faktuelle), eller man den ukvalificerede tro (overtro?)?

Matematikeren der formulerede en teori om vingers bæreemne, falsificerede den ved at at bruge et case: brumlebien. En dygtig videnskabsperson, og siden genstand for megen uberettiget moro.

især efterlignende frilandsmuseale aktiviteter, rollespil m.m.
er bedre end "kun" ren sproglig etymologi

Heinrich R. Jørgensen

Skibet var ladet med?

Hvis man var heldig, måske noget af dette:
broderskab, ejerskab, faderskab, fællesskab, følgeskab, kendskab, klogskab, kundskab, landskab, lederskab, mandskab, medlemskab, moderskab, redskab, selskab, slægtskab, svangerskab, sømandsskab, troskab, venskab, videnskab, ægteskab

Mindre heldigt var:
arrigskab, djævelskab, dårskab, fuldskab, galskab, lidenskab, ondskab, råddenskab, vildskab

Det er en gruppe ord, der har en pendant til engelske ord der ender på -ship. Stewardship, leadership, kinship, friendship.

En naturlig forklaring?

Heinrich R. Jørgensen

For en gangs skyld en kommentar der holder sig til emnet: Den tidlige middelalders runemagi ;-)

imo:
også nogle af spøgsmålene i denne tråd vil der komme gode svar på,
som nogle af sidevirkningerne
ved at agrarsocialisme, fælledskab,
agrarsocialisme.moderne kommunisme..
(gen)kommer

p-runen

som muligvis er noget gådefuld, hvad med den:

forslag:

privat, pige, purk, poika
pan, pervers,
panteismen, panteiteten,
pommunisme, pommunismen,

ord der begynder med p hævdes at være
sjældne i germanske sprog,
til gengæld var der nogle som mente at sjældne, det burde privatiseringer næppe være

http://www.information.dk/telegram/296895

forholdsvist moderne tider?

det lyder noget underligt, det med runer og billedkunst;

for som sovjetterne jo ofte siger:
det er især communismen, og ikke pornografi,
som er det mest oplagte alternativ til astrologi

Heinrich R. Jørgensen

Papi Pabst som himmelskibets fører, lader milde budskaber der essentielt kan udtrykkes "hil" drysse (som stjerner?) til jordens herskere ad den rute solens søn måtte følge på sin himmelske pferd?

Det lyder klassicistisk...

omfangene m.m. af middelklassens mere og mere evt. villen communisme ,
eller i det mindste villen ikke-capitalisme;
er et interresant tegn, fordi proletariatets villen communisme, objektivt må være både mere omfattende og væsentligere.

Heinrich R. Jørgensen

Interessant pointe, Kim.

kvadet: futark, og abc-bogen er sikkert mere spændende, i hvert fald mere omfattende, i f.eks. helleristningsudgaver eller kinesiske udgaver.

--------------

om det med lys på solkompasser og solure,
og anden materialistisk videnskab,

kunne man f.eks. også se: inger christensen:

fra digtsamlingen lys: når jeg står..,

en meget mulig men noget kedelig fortolkning af
det kvad

solure, solkompasser og fortællingerne, historierne fra da og til:

masselinjen og thorning og enhedslisten,
eller omvendt?
og også de kan have noget at gøre med de verdens"billeder"
som udtrykker erkendelserne:

at jordkloden bevæger sig, darwinisme osv.

For flere hundredtusinder af år siden, under en endnu ikke nøjere bestemmelig fase af den jordperiode, som geologerne kalder den tertiære, formodentlig henimod dennes slutning, levede der et sted i den varme jordzone – sandsynligvis på et stort fastland, som nu ligger på bunden af det indiske ocean – en slægt af menneskelignende aber med særlig høj udvikling. Darwin har givet os en tilnærmelsesvis beskrivelse af disse vore forfædre. De var stærkt behårede over hele kroppen, havde skæg og spidse øren og levede i flokke i træerne.

( fra: naturens dialketik )

ja sådan var de ( altså ikke egern ) aber som for ned og op

og forsøgte at gøre to
tilpasse:
h.h.v.: en materialistisme udvikling som synes de skulle ned på jorden, og en "overjegagtig" som synes de skulle blive oppe i træerne

http://www.information.dk/276399

a'propos den noget fejlagtige påstand:

computerspil får os til at tænke som ikke-socialister

praj om hvad de relevante samenhænge med trådens emner kan være:

navnene: billeder, tegn, runer,
er og var navne for også nogle mere omfattende foreteelser, end kun de skriftliggjorte runer, tegn, billeder,

så det er noget om hhv: naturlige, kunstige, kulturlige dannelser

--------------------- ----

det kan egentlig godt være at det nu som oftest er communisterne som frembringer de teknologiske
forudsætninger : for mange flokke af glade kvartprofessionelle og amatører, som såvel teknolgisk og kunstnerisk vil måle sig med og udconcurrere storfilmsproduktioner, tilsv. for musik, bøger, osv.,
og således proletarisere de ellers så økonomisk rige kunstnere og boblerne; som derfor nu klogeligt bør begynde at reklamere helt vildt for,( eller i det mindste foreslå ) en samfundsorden hvor hver yder efter evne, nyder efter behov, osv…

der bør jo komme mere og væsentligere
om, og virkelig magt til, de mange arbejdets helte og heltinder som sørger for det daglige brød, osv.

især nogle darwinister og nydarwinister har ofte,
( omend ofte næppe i de størrere "størrelses"ordner:
såsom kroppe, økosystemer ).,

men ofte "kun" i de små "størrelses"ordner:

arveanlæg, gener,

antydet at det var og er formodentlig
de slagse som kaldtes eller
kaldes for: runer , tegn, billeder...;
ikke kun de skrifteliggjorte måske lignende udgaver.

dvs. at de ikke-skrifttelige runer bla.a. var og er:
de talte ord og sætninger ( og deres forårsagere mennesker ),
og arveanlæg, gener, ude i og som
naturen og de naturlige, de oprindelige;

formodentlig

-----------------------------------------
----------------------

marie spliid er jo lidt uenig i mit forslag:
at følge bla. mit eksempel: altid at holde sine skriverier indenfor: dokumenter;

---

men det fugleskræmsler og
troldmand fra az, oz eller as, kunne jo tænkelig godt have noget, f.eks. klæder, på sig :-)

http://www.information.dk/256488#comment-542286

Sider