Klumme
Læsetid: 3 min.

Runer

Der er en elitær magi i de hemmelighedsfulde runer, som forskerne da også har været længe om at tyde
Kultur
23. februar 2011

Der står sten med runer på rundt om i landet for ikke at tale om ovre i Sverige, hvis de ikke er havnet på Nationalmuseet. I Jelling står de aktuelt berømte runesten, hvor de altid har befundet sig siden midten af 900-tallet. Engang havde museet inde i gården anbragt en kopi af den store sten, som kong Harald Blåtand praler af at have rejst over sine forældre Gorm og Thyra. Broby-Johansen malede da dens ornamenter op i livlige farver, sådan som han forestillede sig, at den engang tog sig ud.

Og farver skal der til, har den 15-årige dreng vel tænkt, da han for nylig sprayede sit tag med grøn farve ud over den. Gelwane, står der. Og det er egentlig en gammel tilbøjelighed. Det var almindeligt, at runeristeren signerede arbejdsresultatet med en mesterformel. Men i Jelling var der kun spenderet plads på stenen for Harald og hans bedrift at gøre danerne kristne.

Nogle gange reserverede skriveren hele pladsen til sig selv med en graffito som på Holtug Kirkes mur: »Tirad ristede« står der, mejslet med omhu, da spraydåsen endnu ikke var opfundet. Det var dengang et specialiseret kunsthåndværk at kunne skrive på sten og en dermed værdifuld autograf, man kunne sætte. Således kender vi et antal navne på runeristere fra hine tider. Bl.a. på ham, der udførte den allerlængste indskrift med hele 206 tegn, som de ses på Glavendrupstenen, der stadig står i Skamby sogn på Nordfyn. Sote hedder han. En vis Ragnhild lod rejse både den og en noget mindre sten ved Tryggevælde på Sjælland, begge over ægtemænd, Gunulv hed den ene, den anden Alle Sølve, »men Sote ristede disse runer over sin herre. Thor vie disse runer«, skriver han i Glaven- drup, bevidst om sin selvstændige betydning. Han forsynede desuden sine indskrifter med en advarende formular: »Til en ræte vorde den, som ødelægger denne sten eller slæber den bort til minde over en anden«.

Ingen ved rigtig, hvad en ræte er for en nederdrægtig hærværksmand. Runologerne gætter på forskelligt lige fra en ådselklump til en udstødning. Sprogforskeren Niels Åger Nielsen foreslår i sin Danske runeindskrifter (1983), at ræten var en troldmand.

Sprayeren

Nu ser det ikke ud til, at den aktuelle ræte i Jelling har gjort varig skade på det nationale monument, og synd ville det da også være at slæbe stenen bort fra dens høj for at undgå gentagelser. Spraymalingen kan trylles væk af kyndige pletrensere.

Et vist trylleri er der forbundet med runer. I middelalderballaderne er der mangen en ridder, der kaster med runer for at bedåre kvinder, f.eks. ved at at trille et æble med indristede elskovsruner i skødet på en jomfru. Eller i den variation Henrik Hertz brugte i sit romantiske drama Svend Dyrings Huus, hvor »Hr. Peder kasted runer over spange,/ som Helleliden over skulle gange«, en sang, der endnu optræder i Højskolesangbogen. Han bestræbte sig på at bedåre liden Helle ved at kaste runer på den bro, hun skulle passere.

Der er en elitær magi i de hemmelighedsfulde runer, som forskerne da også var længe om at tyde i deres higen og søgen efter oldtids bedrifter, som Oehlenschläger formulerer det i romancen Guldhornene. Indskriften på det ene horn er endnu meget ældre, men forhindrede heller ikke, at en ræte stjal og ødelagde dem, og at en kopi af hornene for ikke længe siden ligeledes blev stjålet, endda i Jelling et gerningssted, hvor sprayeren Gelwane har afleveret sin signatur. Dens varighed vil dog blive kort.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

der var vist, både før og efter
cristenheden, og asetroen svandt bort
( var det omtrent år 1800 ? )
nogle land og byarbejderoprør, mod de velhavende;
så også som praksis
var de jo den gang, alligevel, af og til,
kvikke nok til at forsøge at holde dem til de materialistiske forløb, fortællinger,

historisk materialisme

dvs. at de ikke-skrifttelige runer bla.a. var og er:
de talte ord og sætninger ( og deres forårsagere mennesker ),
og arveanlæg, gener, ude i og som
naturen og de naturlige, de oprindelige;

formodentlig

----------

altså hvis ordet: runer,
var og er ord for
bla.a. også:

arveanlæg, gener, naturens egne "skrift"sprog,

så giver det med at stikke runestave og runer op under kvindeskørter naturligvis mere oplagte naturlige meninger

sagaerne og eddaerne om
mand som solen
eller monisme, ene-lære;
er vist knapt så kendte,

de skrevne
overbragte eddaer eller sagaer,
kan nemlig synes noget
uenige i det med:
manden som solen, eller monisme, ene-lære;

-----
men det er let at indse at også de tanker nok var og er,
og nogle også dannet også indenlands;
altså dannet også udenom påvirkninger fra andre samfund
( det siges nemlig ofte at sådanne tanker
kom med kristenheden, eller måske fra før-kristne fra sydeuropa ).

------------

hver kan jo let opstille mindst ti spøgsmål
eller bemærkninger,
som næsten hver menneskebarn,
i det mindste til at begynde med,
stiller, og nævner, eller i det mindste tavst
tænker,hvis det forsøges belært
om at: det og det forholder sig kun sådan.

nutiderne, og
især fremtiderne, er jo vigtigere, og forhåbentligt meget bedre
------------

og der er noget om fortiderne der undrer lidt: hvis de samfundskår da og der virkligt var så

socialistiske, fælles,
fælleseje, demokratiske, folkestyre,
næsten communisme, eller i det mindste socialdemokratisme,

hvorfor lod de så,
i stedet
det ævl "paradigmet", sidren, skikken, med navnene:

cristenhed, cristendom,
fiskens tid, eller vandbærens tid,
age of pishes, age of aquarius

, få indpas?

nu havde vikingerne jo nok næppe SÅ gode muskler og kondition, at de ikke gerne undgik at skulle sejle nogle hundrede kilometer ekstra på må og få, over hav eller langs kyster;
så nogenlunde nøjagtig navigation fandt også vikingerne jo nok for et gode.

bla.a. solkompasser kan også laves og bruges til havs, og ligesom på land forudsætter de jo at der er dag og ikke overskyet, og hvis der er overskyet så bruges f.eks. solsten

http://www.google.com/search?q=vikinger+navigation&sourceid=ie7&rls=com....

også vikinger brugte vel også

terrænsammenlignede navigation, på bla.a. havbundskonturer, som kan gøres groft
ved at pejle dybderne,

fly, ubåde, skibe, hvaler, bruger formodentlig bla.a. tercom på bla.a. havbundskonturer

http://www.google.com/search?q=vikinger+navigation&sourceid=ie7&rls=com....

@ Heinrich og andre.

Kender du/I Flemming Rickfors og hans teorier og hypoteser om danernes oprindelse? Nogle af dem er way out there, andre synes jeg der er mere hold i.

For nu starte et sted: Ordet relation-ship findes også på engels? Hvorfor hedder det egentlig det ? Hvad er det for et skib, vi taler om her?

Og nu vi taler om skibe, hvorfor har danske vikinge-skibe slanger/drager i for og agterstavn? Rickfors har den idé, at det er fordi, danerne i virkeligheden er - hold nu fast - kinesere eller måske mongolere. Han mener så at de her folk på et tidspunkt blev tvunget til at bryde op fra deres lande/steder i øst-asien og blev tvunget vestpå. Efter mange års vandring endte de så der hvor de endte i dag, eller rettere fra cirka Midtjylland og ned til Ejderen og over til Cornwalls og East-Anglias kyst.

Rickfors mener også at der har været en centralmagt fra omkring år 450 i Danmark; han forsøger at bevise dette ved at henvise til mønt-udstedelser mv. [Om det er sant ved jeg ikke, men det er da yderst interessant...]. Også han mener, at Trelleborgene har noget at gøre med observationer af tiden, hvornår jævndøgn, både vinter og sommer jævndøgn indtrådte.

Han nævner også, at vikinge-skibene i sin grundform egentlig godt kunne ligne eller være sammenlignelige med de både som fønikierne havde i oldtiden.

Han mener at ordet Danmark kommer af at folket slog sig ned ved floden Don (Danube); også her blev de folket eller stammen tvunget vestpå. Og endte så op mellem Ejderen og Midtjylland eller måske helt op til limfjordens grænse til Nordjylland. Han mener at kimbrerne indtog Nordjylland, altså området nord for Viborg/Århus området. Og at f.eks. longobarder og vender (måske?) blev optaget i den danske stamme i ,løbet af folkevandringstiden omkring år 400-450, måske 500.

Ang. navigation er han også inde på at vikingerne udnærket godt kendte til breddegrader, men ikke længdegrader, og derfor navigere de efter stjernerne. Og han argumenter faktisk godt for, at det er forholdsvis nemt at finde vej fra Danmark til England, til Irland, til Hebriderne, til Island, til Færøerne, til Grønland og til Vinland (New Foundland i dag) ved at følge oceanernes bredde. Og at der faktisk synes at være fundet en solskive eller andre instrumenter som hjælp dertil.

Ang. diskussionen om Jellinge-Stenen, tjah. Har forskningen ikke vist (synes at have set en tv-udsendelse om dette) at der faktisk var farver på de her runer? Så personen som skrev Gewlane på stenen med grøn skrift, genoptog sådan set bare en gammel tradition....

Mht. religion, så mener jeg bestemt, at kristen-dommen kom til Danmark sammen med asa-troen i omkring 450-500 årene. (desværre synes der kun få og så beviser for dette - endnu). Og den kristendom, der kom til Danmark var den kristendom, der siden har boet i danskernes hjerter - den arianske kristendom, den kristendom, der fejrer livet og at solen (jesus) er opstået fra de døde. Og det er bl.a. derfor mener jeg at påsken (altid?) har været større end julen i Danmark. (noget af en påstand, men jeg mener det). Sidenhen kom den kristendom som øst-kirken stod for til Danmark, troen på solen som logos og på at lyset skinner i mørket og mørket får ikke bugt med det.

Læg mærke til at kilderne nævner at kristendommen kommer hertil omkring år 800 eller år 900, altså før den østromerske og den vest-romerske kirke blev splittet. Og det var altså over mere end om brødet skulle være gæret eller ej. Det handlede også om Jesu natur, var Jesus sand gud af sand gud og sandt menneske. Den kirke i vest (der siden skulle blive til dne katolske kirke) hævdede at Jesus var gud og menneske - på en gang, Østkirken (som siden skulle blive til den ortodokse kirke) hævdede at Jesus var en almindelig mand som blev inspireret af det guddommelige. Og at alle mennesker kunne blive som Jesus - derfor har man i Østkirken ikonerne med helgerne mv. som man ikke tilbeder, men som man kigger på for at blive mindet om hvad mennesket kan stræbe til at blive - et udtryk for det guddommelige og den guddommelige skaberkraft. (jeg har sikkert misset nogle nuancer her og der...)

På mig virker det mere korrekt (rent intuitivt, sorry), at Jellinge-stenen er rejst omkring 1050-1060 netop for at signalere at danerne nu er blevet - nej ikke kristne - men gode katolikker. (selvom jeg mener at danskerne altid har været arianere i hjertet ligesom de har tilbedt
Solen (Jesus) som fornuft (Ordet/Logos).

dette er også et eksempel på noget om
almindelige menneskelige håndværks og tænkeevner,

-------------------------------

sejret af himmlen til?

tjae:
en proletar eller proletarfamillie, dog m. eje til f.eks.

en multimedie-pc
eller
en køkkenhave på tyve gange tyve kvadratmeter,
eller
en privatbil ( bem. privattaxikørsel er som oftest forbudt )
eller eje til lignende “småsager”;

menneskeligt almindelige evner,
eller udbredt viden,
viden som er let at få fat på nu om dage, f.eks. viden udi læsning, skrivning,
navigation, landkort, evt. en gps-modtager...

vil selv da , i almindelighed,
alligevel næppe have nok til så at kunne være selvforsørgende, selvforsynende;
uden alligevel at være nødt til at sælge noget af sin
levende menneskelige arbejdsindsats,
( på et marked som vist sjældent er sælgers marked, fordi de evner, færdigheder,
eller ejendom såsom landkort, eller en gps,
nu er så almindelige )

f.eks.

som bybud,
som maskinarbejder,
som tjener for de som har værtshusbevilling,
som taxichauffør for de som har hyrevognsbevilling, fabriksarbejder, …
eller tilsvarende

---------------

p.s. evt. brug solkompas kan også bruge de øvrige fikssole, fiksstjerner, så det dur' også om natten

Heinrich R. Jørgensen

Karsten,

jo, jeg kender til Flemming Rickfors, men at dømme efter de mange oplysninger du serverer på et sølvfad, skulle jeg læse meget mere :-)

Dine gengivelser om en mulig fortid, og begrundelserne for denne, forekommer mig sammenhængende og plausibel.

til lyse, muntre kvæderier bør kvadkvæderen
genvende sig, og gør det jo nok en gang,

dog: for læringerne i skolerne,
har tænkeligt også mest væsener af:
“hjernevaskerier” “programmeringer” ,
snarere end lærdomgivende læringer;

nogle forhold synes ofte påfaldende arrangerede

–––––––—

den “højes” elektronens, vanderenes tale

om noia, og sammensværgelser og interferens teorier,
hvis du går gennem “tvespalteforsøg”,
så se dig om,
og uanset om du muligvis blinker med
enten det ene øje eller det andet øje,
så blink ikke i øjeblikket,
for muligvis samvirker, interferrer
småsure kvantetænkningstilhængere som sidder bænket ved bohret.

-----------

og først når der er gennemført revolution,
så som rata og næppe som rætetosk fortsætte sine gerninger udi at udbrede tanker om foreninger, forhelinger og forlig

mere om de tilsyneladende så manglende skriftelige omtaler af borgerborgene eller trælleborgene:

i de skriftelige kilder fra island er trælleborgene måske næppe direkte nævnt, fordi de borge måske næppe havde den store interresse i island

------------------

p..s. fra de øjeblikke hvor det evt kom kristne kvinder eller mænd til disse egne, kunne man vel forvente at "deres" runestene eller runetekster,
ofte har årstal, i flg. den cristne kaleneder

kritik mod gotherne

--------

cristendommen og otto's daværende
EU-ficeringer, og daværende
globaliseringer af danmark,
gik jo nogenlunde over med tiden;

communisme og naturhistorierne vandt frem,
og vil formodentlig vinde mere frem;
så vi kommer vel for alvor videre end vikingtiden,
ja helt til fremtiderne, og moderne global communisme, altså også EU går vel over

Karsten og andre,

jo, jeg tror også, jeg har snuset lidt til Rickfors et eller andet sted, men som du siger, er noget af det lidt langt ude, hvis jeg husker ret.

Nu vi er ved anbefalingerne, kan jeg ikke lade være med at nævne gamle Claus Deleurans mesterværk "Illustreret Damarks Historie for Folket".

Tegneserieformen gør måske, at nogle vil tage værket mindre seriøst, hvilket jeg nu mener er ubegrundet.
Litteraturlisten er iøvrigt glimrende til videre studier og bl.a Heinrich, tror jeg, vil finde interesse i de mange tanker i fb. med de ældre tiders religion og diverse myter og deres oprindelse.

at menneskelige tænkninger, logik, mildest talt er noget mere omfattendende end "kun" sprog, tale, skrift,skriftlæsninger,
burde oftere tages mere alvorligt af også etymologikere

karsten aaen skrev:

Mht. religion, så mener jeg bestemt, at kristen-dommen kom til Danmark sammen med asa-troen i omkring 450-500 årene. (desværre synes der kun få og så beviser for dette - endnu). Og den kristendom, der kom til Danmark var den kristendom, der siden har boet i danskernes hjerter - den arianske kristendom, den kristendom, der fejrer livet og at solen (jesus) er opstået fra de døde. Og det er bl.a. derfor mener jeg at påsken (altid?) har været større end julen i Danmark. (noget af en påstand, men jeg mener det). Sidenhen kom den kristendom som øst-kirken stod for til Danmark, troen på solen som logos og på at lyset skinner i mørket og mørket får ikke bugt med det.

---------

dels passer der sandsynligvis næppe, og dels er det sandsynlivis i især i de hævdelser af visse højreekstremt "tankegods" kommer til udtryk,

strøtanke:
er det for meget lykkes for visse der vil den opmærksomhedsbortledende værdikamp,
at få også mange af os som ellers godtager det internationale, til for ofte at kredse om nationale, lokale, fortidige emner,

også hvor det der deraf evt. fremkomne ikke gavner international arbejderbevægelses sag ?

Thomas H. Pedersen

Claus Deleurans “Illustreret Damarks Historie for Folket”.

Kan ikke anbefales nok, virkelig en skam han ikke nåede at lave den færdig inden han døde... den er ikke mere end genial og en af grunden til jeg fik interesse for historie

formodentlig vil de fleste mennesker,
mest og oftest støtte de mennesker og bevægelser der bla.a. kan og vil og arbejder for at almindelig arbejdsveksleri
( af og til som pligt, dog oftest som tilbud ) virkeliggøres.

tjae p-runen's navn betyder næppe: påske, pessach,

eller er solens dag, tæt på ?

---------------------------------------------------

i virkeligheden var, og er, det ofte sådan,
endog i norden, at mænd havde og har lige så meget at skulle have sagt som kvinder;

så det er jo nok "lidt" overdrevet
at hævde:
først i samfund hvor mænd anses for lige med, eller mere, end kvinder, bliver mand anset for sol

( noget som siges først at være kommet i norden, som følge af de samfundsændringer som især kristendommen blev et udtryk for )

såvel biblioteker, som menneskeliv, som kunst
bør være også FØR evt. død;
så det er næppe så godt med kristendom.

( N.B:: det følgende eksempel med vikinger er ikke så internationalistisk som arbejderbevægelsernes sag nu om dage er )

-----------

det er lidt påfaldende at nogle af de de som evt. kæmpede mod sovjetunionen kaldtes "vikinger",

for de "vikinger" må have misforstået en hel del af vikingernes sindelag og vilkår!

----------------------------------

når man nu selv som oftest er en fredelig person, er det jo lidt trist at nævne de af mennesker som da var vikinger, som eksempler på noget
( fredeligere lignende eksempler kan jo findes ):

at de som, for andre, kæmpede mod deres egne objektive klasseinteresser,
f.eks ved at de kæmpede mod vikingerne,
jo så ofte kæmpede for mindre lige samfundsordner end vikingernes

for når, som blandt vikingerne, hver af de var frie ( ulænkede ) og med nogenlunde lige bevæbning,
var det sandsynligste jo:

at de ved styrårerne, dengang
virkeligt mente det med:

vi er alle i sammme båd, at styringerne og udbyttedelingerne, ikke var floskler,
men virkeligt var forsøgen at være til
bedste for hver og hele flokkene i bådene

h.m. ? stairway to heaven, eller regnbuebroer, eller regnbuer, eller witgensteins stige,
eller spinozas ( "bevis" ) stige?

http://www.youtube.com/watch?v=w9TGj2jrJk8

der kommer nok nogle bemærkninger til også det fra såvel amatørastronomer som amatørgynekologer

sang, musik, fest, ekstase, kønslivets, børneavlens osv. glæder, er også de fleste proletarer jo i sagens natur allerede temmeligt velforsynede med;

så de tænker jo deres, hvis psykologer, sjælelærer forsøger at bilde dem ind:

den slags glæder, er de eneste for mennesker mulige glæder
( underforstået: så i proletarer, får næppe ret meget mere ud af evt. at overtage samfundsøknomien )

heller næppe i videnskabsshistorien bør de mange menneskers daglige praktiske arbejde og deres ligtil, men også indirekte betydninger,
for også
kunsten, kulturhistorien, naturhistorien,
videnskaben og videnskabshistorien,
forsømmes omtalt

trods de p.t. forsømmelser synes også nogle af de følgende dog alligevel at være meget brugbart også for : fællesskabet, communismen

http://en.wikipedia.org/wiki/Antikythera_mechanism
http://da.wikipedia.org/wiki/Matematik
http://da.wikipedia.org/wiki/Matematikkens_historie

a'propos indledningsartiklen:

bla.a. broby johansen påpeger at bla.a. kineserne aldrig har "haft" nogle guder.

runere har i øvrigt også andre navne, følgende nævnes ofte:

A abe
Ø ønsketænkning
O otteogtres
F fremad
N nytænkning
E evolution
U udvælgelse
B besked
C conkret
H humaniora
I interesse
M mad
P politik
S stigning
R revolution

Sider