»Den ældste og stærkeste af menneskets følelser er frygten. Og den ældste og stærkeste form for frygt er frygten for det ukendte.«
H.P. Lovecraft
Unævnelige rædsler og galopperende vanvid lurer overalt i den amerikanske forfatter H.P. Lovecrafts mange noveller og få romaner, der er en særegen blanding af horror og science fiction. Hovedpersonerne udforsker mystiske steder, tilegner sig farlig og forbudt viden og møder intelligente, samvittighedsløse væsener, der ikke er af denne jord og spreder så megen skræk og rædsel, at folk går fra forstanden.
Som f.eks. i Vanviddets bjerge, der lige er blevet genudgivet på dansk af det nystartede Forlaget Zoom. Den handler om en videnskabelig ekspedition til Antarktis, hvor en flok videnskabsmænd finder spor af en millioner af år gammel by bygget af væsener fra det ydre rum og samtidig får vækket et modbydeligt monster, som selv disse væsener er bange for.
Det er en af Lovecrafts bedste historier, og den er fuld af malende beskrivelser af den civilisation og de monstrøsiteter, som ekspeditionen finder i titlens bjerge, og som truer selve menneskehedens eksistens. Det kræver tilvænning at læse Lovecraft, der har en noget omstændelig, men også stemningsfuld stil. Han blander nærmest akademiske beskrivelser af væsener, ting og steder med en sikker og kulørt sans for deres rædselsvækkende fremtoning, hvilket kun sætter gang i læserens fantasi.
Op gennem 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne, hvor H.P. Lovecraft var aktiv og primært leverede historier til pulpmagasiner som Weird Tales, opfandt han sin egen genre og skabte sin egen mytologi - dog inspireret af blandt andre en anden amerikansk original, Edgar Allan Poe - som siden har influeret andre forfattere i de fantastiske genrer og en lang række filminstruktører.
Ud over John Carpenter drejer det sig ikke mindst om Ridley Scott, Stuart Gordon, Sam Raimi, Guillermo del Toro, Stephen King, Neil Gaiman og danske Dennis Jürgensen.
Grusomme væsener
»Det er en indavl af mytologier,« siger del Toro om Lovecrafts litterære univers i dokumentarfilmen Lovecraft: Fear of the Unknown (2009).
»Han skabte væsener, der er meget ældre end menneskeheden, meget ældre end selve jorden, og som betragter os med ligegyldighed og grusomhed.«
Del Toro arbejder på en filmatisering af Lovecrafts Vanviddets bjerge, og ingen tvivl om, at han også har ladet sig inspirere af den amerikanske forfatter i tidligere film som Hellboy og Pans labyrint og den vampyrtrilogi, han er ved at skrive, og hvoraf de to første bind, Mørke og Blod, er udkommet på dansk.
»Lovecraft er en af den slags fyre, jeg beundrer, og ikke kun pga. den fiktion og de monstre, han skabte, men fordi han har en kosmologi,« sagde del Toro til Information, da Blod udkom.
»Han opfatter helt og holdent kosmos som en ondartet størrelse. Forskellen på Lovecraft og mig er, at Lovecraft overhovedet ikke er humanist, mens jeg elsker at vise både det mørkeste og det mest humanistiske i de film, jeg laver. Mørket er den perfekte kontrastvæske til at vise livets skrøbelige natur.«
En ondartet verden
»Når man før Lovecraft læste skrækhistorier og spøgelseshistorier, fik man altid indtrykket af en verden, der basalt set var godartet,« siger den britiske forfatter Neil Gaiman i Lovecraft: Fear of the Unknown.
»Gud holder øje med én. Gud holder hånden over de gode mennesker. Gode mennesker vil formentlig altid overleve skrækhistorier og spøgelseshistorier. Det lavede Lovecraft om på. Han flyttede skrækgenren fra spøgelseshistorierne og det gotiske og skabte i stedet en ondartet verden, et sted omgivet af onde, vanvittige, monstrøse ting, som hele tiden prøver på at komme ind, og som ærlig talt er ligeglade med os.«
Howard Philips Lovecraft var i vid udstrækning et produkt af sin turbulente tid og sin isolerede og forholdsvis privilegerede opvækst. I nogle af hans historier er det ikke svært at få øje på xenofobien og kulturpessimismen, som blandt andet skyldtes datidens store indvandring i USA, en verdenskrig og voldsomme teknologiske og industrielle fremskridt.
Nu skal man altid passe på med at sætte lighedstegn mellem en forfatters liv og meninger og hans bøger, og Lovecraft blev da også mere tolerant med årene, efterhånden som han begyndte at rejse mere og fik udvidet sin horisont.
Lovecraft blev aldrig et stort navn i sin samtid - han skrev jo kulørte historier - men da han døde i 1937, kun 46 år gammel, sørgede de af hans fans, som selv var forfattere - blandt andre August Derleth og Robert Bloch - for at få udgivet flere af hans historier i bogform, og fundamentet til hans senere berømmelse og store indflydelse var dermed lagt.
Virkelighedstro fiktion
Mange af H.P. Lovecrafts historier foregår i og omkring Providence i New England, hvor forfatteren boede det meste af sit liv. Han opfandt både en fiktiv by, Arkham, hvor rædsler finder sted, og et fiktivt universitet, Miskatonic University, hvorfra ekspeditioner udgår.
Forfatteren opfandt også en bog, Necronomicon, der skal forestille at være skrevet af en gal araber, Abdul Alhazred, og indeholder frygtelige hemmeligheder, opskrifter på sort magi og besværgelser, der kan hidkalde monstre fra en anden verden. Necronomicon - der også ofte kaldes 'de dødes bog' - er blevet så accepteret og brugt en del af populærkulturen, at folk indimellem har troet, at den virkelig eksisterede. F.eks. er Necronomicon omdrejningspunktet i Sam Raimis underholdende Evil Dead-trilogy.
Ivrige rollespillere vil også kunne nikke genkendende til det væsen, Cthulhu, som Lovecraft første gang brugte i novellen Call of Cthulhu, der både har lagt navn til et populært rollespil, og som takket være August Derleth kom til at benævne det univers, den mytologi, Lovecraft og hans proselytter byggede op.
I modsætning til andre forfattere, der nidkært vogter over deres påfund, opfordrede Lovecraft nemlig til, allerede mens han levede, at andre skrev videre i hans ånd og byggede videre på hans mytologi.
'Lovecraft: Fear of the Unknown' kan ses gratis på www.snagfilms.com
