Spansk olding som DRs nye chefdirigent

Den klassiske musiks dirigentfag er måske det eneste tilbageværende reservat, hvor den høje alderdom er dybt respekteret. Jo ældre en dirigent bliver, jo bedre og indsigtsfuld er han, plejer man at høre. Men ligefrem at hente en vintage gentleman som Rafael Frühbeck de Burgos ind som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret virker mildest talt skudt ved siden af. Spanieren fylder 79 år ved sin tiltrædelse i 2012. Så meget mere overraskende, fordi Radiosymfonikerne i de seneste syv år har gennemgået et kvalitativt hamskifte under den unge himmelstormer Thomas Dausgaard. Det er svært at se Frühbeck de Burgos som andet end et musikpolitisk tilbageskridt, naturligvis forudsat at man er tilhænger af, at den symfoniske musiks udtryksverden bør udvikle sig i pagt med tiden.

Beskæmmende

Men lad os først tage de positive nærsynsbriller på. Pressemeddelelsen fra DR bugner selvsagt af superlativer om Frühbeck de Burgos, og helt løgn er de jo langtfra. Han er en af de sidste gamle maestroer, en særdeles erfaren ræv med speciale i væg til væg-musik fra senromantikken og impressionismen. Han er old school i sin ledelsesstil, og det udløser især jubel hos de store amerikanske orkestre. Internationale koncertarrangører er vilde med denne uddøende race, derfor kunne det ligge i kortene, at Radiosymfonikerne vil genoptage den tidligere så aktive turnévirksomhed. Men hvis vi skifter til en anden optik, begynder bekymringerne og ærgrelserne at stå i kø. DRs symfoniorkester er forpligtet til at formidle den danske musik, den helt nykomponerede og nationalarven. Hvem pokker skulle ellers gøre det på højt niveau? Det vil næppe ske med den gamle spanier ved roret. Og i den forbindelse er det beskæmmende, at Radiosymfonikernes førhen så blomstrende samarbejde med det nationale pladeselskab Dacapo allerede nu er ikke-eksisterende. Frühbeck de Burgos er i det hele taget ikke en vigtig skikkelse på pladefronten, her er han fortid. Modsætningen til Thomas Dausgaard kan ikke være større. Danskerens øreåbnende ekspeditioner ind i så at sige alt fra Haydn og Beethoven til Langgaard og Nørgård har udfordret Radiosymfonikerne til i den grad at gøre en forskel. Frühbeck de Burgos vil komme med eksotisk spansk musik, for den elsker han naturligvis, og en række spektakulære publikumstræffere, for det er han bedst til. Man vil give ham stående ovationer, men hvad er egentlig den dybere mening med et sådant fyrtårn? Jeg havde håbet på yngre spændende personligheder som esteren Kristjan Järvi eller finnen John Storgårds eller for så vidt en modig satsning på danskeren Thomas Søndergaard, som vokser med raketfart i disse år uden for Danmarks grænser.