Læsetid: 4 min.

Sportens magt og vælde

Hvis Jesus Kristus en dag beslutter at komme tilbage, gør han klogt i at styre uden om håndbold og fodbold i tv ellers får genkomsten næppe den effekt, der er forudsagt i biblen
3. februar 2011

Her stiger man træt og mødig, hærget af den litterære skabelsesproces spasmer og krampetrækninger, ned fra sit arbejdsværelse som ens hustru af en eller anden grund kalder Sømandens lejlighed for at se tv-avisen nede i stuen. Og så er der håndbold! Håndbold og håndbold, dernæst omkamp og det vil sige håndbold og håndbold én gang til, denne gang dog kun a fem minutter. Der er også kommentarer, derefter er der medaljeoverrækkelse og derefter igen endnu flere kommentarer.

I alt fald de sidste kommentarer kunne vel snildt koges ned til et enkelt spørgsmål og et enkelt svar, nemlig spørgsmålet: Hvorfor tabte Danmark til Frankrig? og svaret: Fordi Frankrig scorede flere mål end Danmark.

Men nej, det er slet ikke nok, der skal flere kommentarer til.

Hustruen og jeg afbrød selvfølgelig lyden, men vi kunne se på kommentatormundene, hvordan de kværnede løs. Vi andre, det lille forsagte mindretal på små to tredjedele af befolkningen, der ikke interesserer os for sport, måtte pænt vente, til de blev færdige, før vi allernådigst kunne få lov til at se nyhederne.

Jesu komme

Men hvad, vi har vænnet os til det. Hvis Jesus virkelig en dag bestemmer sig for at genkomme, så gør han klogt i at vælge et tidspunkt, hvor der ikke er håndbold eller fodbold i fjernsynet. Selv Jesus Kristus kommer ingen vegne i dag uden solid pressedækning, og den får han ikke, når nationen ser bold. Og så ville genkomsten jo aldrig få den effekt, der ellers er forudsagt i æ biwlshistårie.

En varm sommeraften for en ti-femten år siden skulle Deres klummeskriver og forfatterpersonlighed optræde på en café på Christianshavn. Han parkerede sin kommunist-røde Lada et sted, hvor der skulle være en vis sandsynlighed for, at han ville kunne finde den igen, og ankom, til fods, til cafeen i sidste øjeblik. En A4-stor plakat med et billede af ham meddelte præcis, hvornår hans optræden skulle finde sted og det var nu! Men da han trådte indenfor blev han venligt, men samtidig tydeligt adspredt, budt på en kop kaffe og en interessant sandwich af en ung spinkel og mørkhåret mand med Jesusskæg og et vådt viskestykke om livet. Den unge mands adspredthed skyldtes, at han egentlig så fjernsyn. Han havde egentlig ikke tid til at servere en kop kaffe og en interessant sandwich for den gæstende forfatterpersonlighed, for der var fodbold i fjernsynet. Den unge mand ville egentlig gerne, men han kunne desværre ikke tilbyde mig en siddeplads og for resten heller ikke en ståplads i den del af cafélokalet, hvor fjernsynet, der hang over baren, kunne ses. Havde jeg noget imod, spurgte han, at sidde omme bagved, dvs. rundt om et lille hjørne, hvor der var masser af ledige borde. Selvfølgelig ikke, svarede jeg gelassent, men var det ikke meningen, at jeg skulle optræde nu? Joe, mumlede den unge mand, men folk vil vist gerne se foldboldkampen færdig først, og hvis du ikke har noget imod det? det vil jeg egentlig også gerne. Jamen selvfølgelig, unge mand, sagde jeg modent overbærende, se De endelig Deres fodboldkamp, unge mand, jeg kan da vente.

Den almindelige fodboldstemning

Det kom jeg sandelig også til. En fodboldkamp består af to lige store halvdele, begge temmelig lange, og hvis der ikke fremkommer noget resultat, bliver der spillet to kamphalvdele til, igen lige lange, men denne gang lidt kortere end de to første halvdele. Det er sådan, jeg har forstået det. Der bliver ikke scoret nær så mange mål som i håndbold, og det er oven i købet sådan, at nogle af de mål, der trods alt bliver scoret, anses for ugyldige fordi en eller flere spillere har overtrådt en regel, der hedder off side eller sådan noget lignende.

Der er så meget, Deres forfatterpersonlighed ikke ved om fodbold, så meget ved jeg da. En moden dame sad ved et bord ikke langt fra mit, hun vidste heller ikke noget om fodbold, hun sad og trommede utålmodigt med fingerspidserne mod bordpladen og så hvast på mig. Foran hende lå et par af mine bøger, og jeg havde ikke noget besvær med at afkode hendes adfærd: Det var mig, hun var kommet for at høre, ikke for at høre brølet fra fodboldtosserne inde ved baren, og hun syntes helt sikkert godt, jeg kunne nosse mig sammen og kræve Litteraturens Ret og forlange, at der blev slukket for fjernsynet. Øjeblikkeligt! Men det var ikke sådan lige. Og på et tidspunkt kom den unge mand med det våde viskestykke og Jesusskægget ind til mig igen. Denne gang fik jeg ikke nogen interessant sandwich, men han stillede en termokande foran mig, så jeg selv kunne forsyne mig med kaffe. Han mente ikke et ondt ord med det, det var jeg ikke i tvivl om, men han var så venlig at sige, at han beklagede, at det desværre trak ud med fodboldkampen. Det gør skam ikke noget, pippede jeg servilt. Jeg ved nemlig godt, hvad der sker, hvis man modsætter sig den almindelige fodboldstemning. Man bliver kaldt bøsse og derefter får man tæsk.

Nu havde damen fået nok, hun gik sin vej og lod mine bøger blive liggende på bordet. Hvad skulle hun med dem? Det kunne aldrig falde hende ind, fremadrettet, at læse så meget som en eneste linje af sådan et pjok som mig. Men ellers gik forfattermødet skam udmærket, efter kampen, der sluttede med, at det ene hold scorede flere mål end det andet. Efter oplæsning af forfatterpersonlighedens værker, ved personligheden selv, var der en interessant drøftelse af litteraturens rolle i samfundet.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu