Læsetid: 3 min.

Tegneserienørden bliver pædofil

I sidste uge blev en svensk tegneserieoversætter dømt for besiddelse af tegnet børneporno. Dommen er den første af sin slags i Sveriges historie, og i Danmark er en lignende lov på vej. Men skal man stemples som pædofil, når man i virkeligheden bare er en tegneserienørd?
Manga. Hvor går skillelinjen mellem porno og 'materiale, der har kunstnerisk, medicinsk, videnskabelig eller lignende værdi' som de svenske love definerer som heholdsvist ulovligt og lovligt?

Manga. Hvor går skillelinjen mellem porno og 'materiale, der har kunstnerisk, medicinsk, videnskabelig eller lignende værdi' som de svenske love definerer som heholdsvist ulovligt og lovligt?

9. februar 2011

Det er stadig halvmørkt udenfor, da Anders åbner døren for mig. Hans datter står bag ham i sit lidt for store nattøj og gnider søvnen ud af øjnene. Ved synet af den ukendte gæst løber hun fnisende ud til sin mor i køkkenet, som står og laver kaffe. Hun er bare lidt genert for tiden, siger Anders med et smil og viser mig ind i stuen.

Jeg er kommet for at låne et tegneseriehæfte af ham. Et helt særligt tegneseriehæfte.

»Manga-tegneserier kan sådan set handle om hvad som helst,« forklarer Anders og roder i bunken af farverige hæfter på gulvet. Der findes manga-eventyr, manga-nyheder, manga-historiebøger. Og ja, så der findes der manga-børneerotik, forklarer han og finder endelig frem til det rigtige hæfte. Og Anders ejer det hele. For han er - med egne ord - en rigtig nørd. En manganørd. Anders har i flere år læst japanstudier på Københavns universitet og er optaget af japansk populærkultur.

»Det lyder måske underligt med børneerotik i vores øre, men det er nu engang en del af mangakulturen,« siger han og rækker mig hæftet med den tegnede nøgne lille pige på forsiden.

Efter svensk forbillede

Det var i august 2010, at jeg lånte hæftet som illustration til en artikel om en svensk manga-oversætter, der i sommers fik en dom for besiddelse af tegnet børneporno. I sidste uge tabte han sin sidste appelsag.

Oversætteren dømmes for at besidde lige netop den slags tegninger, jeg da stod med i hånden, for i Sverige er de børnepornografiske tegninger ulovlige og har været det siden 1999. Alligevel er dommen den første i Sverige og har vakt stor debat i landet, hvor modstanderne af loven mener, den udgør en unødig og destruktiv indskrænkelse af ytringsfriheden.

Alt imens er en lignende lov på vej i Danmark. Sidste år besluttede de danske socialdemokrater at gøre svenskerne kunsten efter og lave et beslutningsforslag, som indtil videre støttes af både SF og DF. Også i Danmark har diskussionen vakt debat.

For hvad med den danske ytringsfrihed? Hvad blev der af at være nationen, der ubetinget værner om retten til at forfatte provokerende tegninger? Intet problem, siger Socialdemokraterne. For i den svenske lovgivning er der en undtagelse om, at »materiale, der har kunstnerisk, medicinsk, videnskabelig eller lignende værdi«, ikke bliver betragtet som børneporno, og derfor heller ikke er ulovlig. Og hvis svenskerne kan, kan vi også, mener de.

Men hvad er så overhovedet kunst? Har japansk manga da ikke tilstrækkelig kunstnerisk værdi?

»Øh tjo njaaar,« var nogenlunde det svar, man kunne vriste ud af det svenske justitsministerium i efteråret til spørgsmålet om af hvem og hvordan, kunst skal defineres. Hvornår er noget kunst? Hvornår forestiller en tegning overhovedet et barn? Hvornår er det pornografisk? Intet svar. For helt ærligt, sagde de de vidste det faktisk ikke. Og dette er grundlaget for Socialdemokraternes lovforslag. Vores store svenske forbillede.

Ingen beviser

Kunst eller ej, det kan være fuldstændig ligegyldigt, om ytringsfriheden begrænses en anelse, hvis vi kan beskytte vores børn mod seksuelle overgreb. Ja, naturligvis. Men er der en sammenhæng? Svaret må blive nogenlunde det samme som det fra det svenske justitsministerium: »Øh tjo njaaar.« For faktum er, at der endnu ikke er nogen videnskabelig bevist sammenhæng mellem tegninger og overgreb. Nogle psykologer henviser til den såkaldte glidebaneteori, hvor personer med pædofile tendenser bliver opildnet af tegningerne for til sidst at opsøge rigtige børn. Men det er gisninger. Ikke engang Børns Vilkår, Red Barnet eller den statslige institution Børnerådet har kunnet få sig selv til at bakke op om forslaget.

Tegningerne er klamme, ja. Stødende, uden tvivl. Men vi aner med andre ord ikke, hvilke konsekvenser billederne i virkeligheden har. Vi ved derimod nøjagtig, hvilke konsekvenser en sådan lovændring vil have. Den vil ikke alene gøre lovlydige borgere som Anders kriminel i lovens forstand. Den vil også stemple ham med den skammeligste af alle stigmata. For når vi møder ham i døråbningen med sin datter, vi vil nu ikke længere se en ufarlig familiefar med en nørdet interesse for japansk populærkultur. Vil vi se en seksualforbryder. En pædofil. Noget nær det værst tænkelige, man kan forestille sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer