Læsetid: 6 min.

USA skal bevare sin magt ved at blive blød

Indførelsen af nye og billige kommunikationsmidler vil ændre magtbalancen i verden. Dem, der fortæller den bedste historie, vil få opbakning og indflydelse, mens krig og tvang vil møde modstand, skriver Harvard-teoretikeren Joseph Nye i en aktuel ny bog
Indførelsen af nye og billige kommunikationsmidler vil ændre magtbalancen i verden. Dem, der fortæller den bedste historie, vil få opbakning og indflydelse, mens krig og tvang vil møde modstand, skriver Harvard-teoretikeren Joseph Nye i en aktuel ny bog
12. februar 2011

Efter krigene i Irak og Afghanistan vil USA intet andet valg have end at bruge fredelige magtmidler til at forsvare sin globale indflydelse.

»Æraen med amerikansk besættelse af andre lande er forbi. I det 21. århundrede bliver det umuligt for USA at kontrollere befolkninger med militær magt,« siger den politiske tænker Joseph Nye, professor i statskundskab på Harvard University, til Information.

»I stedet må vi udvide vort arsenal af bløde magtmidler diplomati, kultur, ideer og alliancer.«

Joseph Nye er faderen til begreber som blød og intelligent magt i internationale relationer, hvilke han har udviklet i en række bøger skrevet siden 1990.

Nu har han skrevet en ny bog, The Future of Power, hvori han vurderer, hvilke konsekvenser informationsteknologi, sociale medier, nye ikke-statslige aktører, selvstændige institutioner og tilsynekomsten af nye økonomiske magter på verdensscenen vil få for den fremtidige internationale magtfordeling.

Det aktuelle motiv til at skrive en ny bog i den lange føljeton er interessant nok det samme som i forbindelse med bogen Bound to Lead: The Changing Nature of American Powerfra 1990, hvor han først lancerede konceptet blød magt.

USA på hæld

Dengang herskede der som i dag udbredt pessimisme om USAs fremtidige stilling som dominerende verdensmagt.

»I slutningen af 1980erne var det populært blandt akademikere og kommentatorer at beskrive USA som en supermagt på hæld. Tænk blot på Paul Kennedys bog om stormagters opgang og nedgang, hvori USAs fald fra tinden blev forudsagt,« forklarer Nye.

»Efter nederlaget i Vietnam mistede USA selvtilliden, men i mine studier dengang fandt jeg, at et eller andet manglede i analysen af USAs magtstatus. Det var en stats evne til at tiltrække og overbevise andre stater i kraft af sine værdier og sin kultur. I 1980erne genvandt USA hurtigt disse bløde magtmidler,« siger han.

I dag stilles det samme spørgsmål i lyset af krigene i Irak og Afghanistan, finanskrisen i 2007-08 og Kinas tilsynekomst som økonomisk supermagt. Har USA mistet noget af sin tiltrækningskraft? Nye er overbevist om, at USA hurtigt vil genvinde sin tabte bløde magt efter tilbagetrækningen fra Irak og Afghanistan.

Det centrale argument i Nyes værker er, at USA skal lære at forbedre sin evne til at overbevise andre lande om at slutte op om sine mål, eksempelvis bekæmpelsen af væbnet islamisme i muslimske lande.

Midlerne til at opnå dette skal ikke kun være militære og økonomiske. Det er faktisk plausibelt, mener Nye, at bløde ressourcer som amerikansk kultur, ideer, ideologi og institutioner er mere effektive instrumenter til at få modstandere eller tvivlere over på USAs side.

Det udelukker dog ikke brugen af hårde magtmidler. Udfordringen er at finde en intelligent kombination af blød og hård magt.

Kritik af blød magt

Blød magt er et behændigt koncept for politiske beslutningstagere i Washington og andre hovedstæder, men det er blevet mødt af kritik fra andre politiske teoretikere.

En af dem er den britiske politiske teoretiker Steven Lukes, professor i politologi og sociologi på New York University. I sit anerkendte værk Power: A Radical View(1974) hævder han, at staten har tre forskellige typer magt.

Den første er magten til at træffe afgørelser, den anden magten til at påvirke og kontrollere dagsordenen i den offentlige debat og den tredje og vigtigste er af ideologisk karakter og angår statens magt til at påvirke (manipulere) borgernes ønsker.

Det er Lukes beskrivelse af magtens anden og tredje dimension, som ligger tættest op ad Nyes definition af blød magt.

I sin indflydelsesrige bog fra 2004 Soft Power: The Means to Success in World Politicsbeskriver Nye blød magt som »evnen til at opnå et ønsket resultat ved at overbevise eller tiltrække en stat, institution eller person, som efterfølgende giver sit samtykke frivilligt«.

Hvad der adskiller de to politiske teoretikere er ordet frivilligt.

»En ting er at prøve at overbevise afghanerne om, at den amerikanske styreform og kultur er bedre at efterleve end Taleban? Det er muligt, at afghanere frivilligt vælger den amerikanske side, men langtfra givet,« siger Steven Lukes, professor i politologi og sociologi på New York University, til Information.

»En anden sag er, når en stat eller en bevægelse søger at manipulere eller narre mennesker med bløde magtmidler som f.eks. ideologisk propaganda til at tro, at det er i deres egeninteresse at give samtykke. Det kaldes politisk teori om falsk bevidsthed.«

Ifølge Steven Lukes er staters eller lederes evne til at få folk til at sige eller tro ting, som er i strid med deres objektive egeninteresse, også en form for blød magt, men som sådan bliver den ikke beskrevet af Joseph Nye.

»Nyes opfattelse af blød magt er udelukkende godtgørende, men der findes også ondartede typer af blød magt,« siger professor Lukes.

Han fortsætter: »Den værste form for blød magt er den, der neutraliserer individets mulighed for at gøre modstand. Tænk f.eks. på det indiske kastesamfund, hvor de, der er nederst på rangstigen, accepterer en ideologi, som får dem til frivilligt at underkaste sig.«

Bedste fortælling

Det rejser spørgsmålet om, hvor virkningsfuld brugen af amerikansk eller for den sags skyld dansk (Udenrigsministeriets Arabiske Initiativ fra 2003) blød magt er i lande med autoritære regimer. Ikke alene er befolkningen i disse lande dagligt udsat for mediers propaganda; mange af dem lever givetvis i troen om, at intet alternativ til status quo er muligt.

I sin seneste bog hævder Joseph Nye, at en ny effektiv form for blød magt består i staters, institutioners og individers kapacitet til at producere den mest overbevisende fortælling via internettet. Dem der er først og bedst til at fortælle en historie og vinde lyttere og seere over på deres side, vinder slaget om deres loyalitet og kan i sidste instans vinde krige, påpeger han.

»Den pointe blev tydeliggjort i den første og anden Golfkrig,« siger Nye.

»Den første i 1991 blev tolket af CNN og BBC, den anden i 2003 af al-Jazeera. Og al-Jazeera gjorde det sværere for os at vinde de arabiske befolkningers støtte i Irak. Men det er naturligvis også rigtigt, at autoritære regimer har bedre mulighed for at kontrollere fortællingen end demokratiske lande. På den anden side skal man ikke overvurdere den kontrol, autoritære regimer udøver over deres befolkning. Egypten er et godt eksempel,« mener Harvard-professoren.

Under opstanden i Egypten har sociale medier og video formidlet over internet og mobiltelefon været en vigtig mobiliserende faktor; på den anden side kontrollerer en autoritær stat kommunikationsnettet, hvilket gør oprørerne sårbare over for statslig sabotage en pointe, Evgeny Morozov gør opmærksom i sin nye bog The Net Delusion: The Dark Side of Internet Freedom,anmeldt her i avisen fornylig.

»Der er ingen tvivl om, at troen på internettets frigørende potentiale kan føre til cyberutopi. Det er blot et værktøj,« siger Joseph Nye.

Facebook og Twitter

»På den anden side har det altid været sådan, at ny informationsteknologi har en betydelig virkning på fordeling af magten. Det karakteristiske i vor tid er den hastighed, hvormed tekst og billeder kommunikeres og de dermed forbundne lave omkostninger. I Gutenbergs dage kunne størstedelen af befolkningen ikke læse, men de havde heller ikke råd til at købe bøger. Så Facebook og Twitter er kilder til blød magt.«

Bløde magtmidlers betydning kan naturligvis også overdrives, for stater og væbnede grupper vil næppe opgive muligheden for at sætte deres vilje igennem med magt og tvang. Det til trods for, at f.eks. USA har yderst dårlige erfaringer med at få andre stater til at makke ret gennem intimidation, økonomiske sanktioner og krig.

»Vi kunne ikke hindre Mao i at tage magten i Kina i 1948. Vi kunne hverken vinde krigene i Korea eller i Vietnam. Præsident Bush troede naivt, at USA kunne besætte Irak i det 21. århundrede,« siger professor Nye.

»Lektien, vi bør lære, er, at militær magt kun er anvendelig, når folk i den anden lejr anser den for legitim. Det er f.eks. tilfældet med amerikanske styrkers tilstedeværelse i Japan, på den koreanske halvø og i Europa.«

»President Eisenhower sagde, at USA aldrig bør udkæmpe en landkrig i Asien. Det tror jeg vil blive holdningen, når vi har trukket styrkerne hjem fra Afghanistan og Irak. Vores militærmagt rækker ikke til at kontrollere en hel befolkning. Følgelig må vi øge vores brug af blød magt og begrænse brugen af den hårde,« mener Nye.

I hans øjne må USA lære at leve med en begrænset magt i international politik.

»I det 21. århundrede vil USA utvivlsomt vedblive at være verdens førende militærmagt, men vores globale positionering vil primært være baseret på flåden og flyvevåbnet. Det betyder, at alliancebygning med andre stater altså blød magt vil få en vigtigere rolle i udformningen af forsvars- og sikkerhedspolitik.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

lyder lidt for tossegodt. Så lyder Lukes mere fornuftig:

>>Ifølge Steven Lukes er staters eller lederes evne til at få folk til at sige eller tro ting, som er i strid med deres objektive egeninteresse, også en form for blød magt, men som sådan bliver den ikke beskrevet af Joseph Nye.

»Nyes opfattelse af blød magt er udelukkende godtgørende, men der findes også ondartede typer af blød magt,« siger professor Lukes.<<

""Ikke alene er befolkningen ... dagligt udsat for mediers propaganda; mange af dem lever givetvis i troen om, at intet alternativ til status quo er muligt."

Vel egentlig en glimrende beskrivelse af situationen i Danmark?

Helt enig med Steen, det aftegner dagens Danmark helt fint.

Sjovt som vi er optaget af at der død og pine skal være en eller anden tosse der tørre røven på os. Hvad med vi rent faktisk udnytter medierne og giver folk det demokrati de kan få, i stedet for at nøjes med det oplagte, der fordeler magten, men ikke goderne.

Michael Nielsen

"...Vi kunne ikke hindre Mao i at tage magten i Kina i 1948. Vi kunne hverken vinde krigene i Korea eller i Vietnam. Præsident Bush troede naivt, at USA kunne besætte Irak i det 21. århundrede"

Irak-krigen handlede ikke om at krigsforbryderen George W. Bush, var naiv, men at han var ond.

Han ville ødelæggelsen af Irak. Han fik det som han ville, for Irak af i dag, er totalt ødelagt.

Jeg er uenig med Joseph Nye. Jeg tror at USA skal stoppe fuldstændig med at være verdens største militær-magt.

Jeg tror også at det kommer til at ske. For den gæld USA har, kan ikke fortsætte med at stige, som den nu har gjort i mange årtier.

Om det bliver Kina der overtager rollen som verdens møntreserve, skal jeg ikke kunne sige. Man jeg kan sige med sikkerhed, at USA vil stoppe med at være det snart.

Og når det sker, så forsvinder USAs militær-konventionelle magt - helt af sig selv.