Læsetid: 2 min.

Værdier nu med kommission

Der findes ord, der i al deres upræcision formår at favne tidsånden på en hjælpeløs og alligevel nødvendig måde. I lang tid var det ordet sammenhængskraft, der dannede mode...
Der findes ord, der i al deres upræcision formår at favne tidsånden på en hjælpeløs og alligevel nødvendig måde. I lang tid var det ordet sammenhængskraft, der dannede mode...
Kultur
25. februar 2011

Der findes ord, der i al deres upræcision formår at favne tidsånden på en hjælpeløs og alligevel nødvendig måde. I lang tid var det ordet sammenhængskraft, der dannede mode. Ordet betød ikke rigtig noget i sig selv, andet end at det blev brugt som kasteskyts i politiske diskussioner. Sådan et alment og intetsigende ord kan bruges på næsten hvad som helst og ligger godt i munden på middelmådige og retorisk ikke så grundigt skolede politikere.

Et andet intetsigende ord er værdier. Ordet har i flere år været fast bestanddel af repertoiret i den politiske og kulturelle debat. Nu gør det imidlertid karriere igen, i kraft af at ordet har fået en hel kommission. En studehandel var det godt nok: Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen stemte modvilligt for finansloven og slugte et par kameler for til gengæld at få opfyldt partiets mangeårige ønske om en værdikommission, der skal »kortlægge og skabe debat om, hvilke værdier der er vigtige for danskernes liv«.

Kommissionen ender med at få et tydeligt klerikalt fingeraftryk, for formand for kommissionen bliver biskop i Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen, ligesom der i den 10 mand store kommission i øvrigt er en teolog og en sognepræst. Værdierne er på forhånd sikret en vis kristen bund, således at man kan være sikker på, at moral og etik bliver diskuteret på den baggrund. Man må håbe, at når værdikommissionen endelig træder sammen, så bliver det mere end en snakkeklub om alt og intet.

Intellektuel dovenskab

Denne bestræbelse på at indramme og sætte værdier på dagsordenen minder mig i øvrigt om den aktion, der er den egentlige handlingstråd i Robert Musils store roman Manden uden egenskaber: En række af Habsburgerrigets fremmeste tænkere og personligheder træder i romanen sammen til en række møder med henblik på i anledning af kejser Franz Josephs 70-års regentjubilæum at finde frem til en stor symbolsk manifestation, der udtrykker hele det store riges identitet. Men aktionen kuldsejler, for det er ikke længere muligt i en tid, hvor alle livsområder er blevet specialiserede, at finde frem til sådan en omfattende idé og værdier, som alle kan identificere sig med. Den er på forhånd dømt til at mislykkes, ligesom det i Musils roman også bliver et billede på, at det store multinationale rige går mod kollaps, fordi de enkelte dele af det ikke længere kan bindes sammen i en meningsgivende enhed, og fordi der ikke længere eksisterer et entydigt hierarki mellem værdierne.

Helt så dramatisk forholder det sig ikke her i landet. Men bestræbelsen på at tale om værdier og ikke mindst ønsket om at skabe et hierarki mellem dem virker som et projekt fra fordums tid. At tale værdier virker mest af alt som en legitim form for intellektuel dovenskab. Man har ikke lyst til at præcisere, hvad man egentlig taler om, men plaprer bare derudad lidt ligesom den danske kulturdebat i disse dage har en tendens til.

Serie

Bogstaveligt talt

Seneste artikler

  • Gensyn på Alex

    2. marts 2012
    Selv om man står på Alexanderplatz, forventer man jo ikke at møde Alfred Döblin
  • Vinterdigte

    20. januar 2012
    Man kan bruge digterne til at komme igennem vinteren. For eksempel Thøger Larsen, en af vores store vejrdigtere
  • Endnu et kinderæg til samlingen

    18. november 2011
    Konturerne af en ny generation har aftegnet sig i årets debutbøger, den er måske feministisk — og var slet ikke synlig til sidste weekends Bogforum
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Foruden Elisabeth Dons Christensen udgøres kommissionen af to gejstlige, to forfattere, to journalister, en skuespiller, en foreningsmand og to akademikere.

Det kan da godt undre, at man har fundet to journalister, der virkelige er villige til at ofre hele deres troværdighed og personlige integritet ved at stille op til dette nationalkonservative cirkus. Hvor har man dog fundet dem?

Dagbaldet Information oplyser ikke hvem journalisterne er, men lur mig, om det ikke der er tale om nogle meget nationale og pseudointellektuelle af slagsen, altså sådan Karen Jespersen agtige typer…