Læsetid: 1 min.

Aaberg Kærn tegner mærke til danske styrker i Libyen

Den danske kunstner Simone Aaberg Kærn, som også lavede det kontroversielle portræt af Anders Fogh Rasmussen, har tegnet missionsmærke med arabiske tegn til de danske soldater i Libyen
Den danske kunstner Simone Aaberg Kærn, som også lavede det kontroversielle portræt af Anders Fogh Rasmussen, har tegnet missionsmærke med arabiske tegn til de danske soldater i Libyen
29. marts 2011

Først malede hun det omdiskuterede Christiansborg-portræt af Anders Fogh Rasmussen. Nu har hun designet et missionsmærke til de danske styrker, der er i aktion i Libyen.

Simone Aaberg Kærn står bag det mærke, der pryder jakker og T-shirts for den danske enhed, der er udsendt med F-16-flyene til Sicilien. Og ligesom maleriet af Fogh er der også skjult tegn i missionsmærket: arabiske tegn.

Til dem har hun fået hjælp af vennen Ali Farek Mohamad, som er civilingeniør, ansat ved Forsvarets Materieltjeneste og født i Irak.

- Ali har selv oplevet krig i sit hjemland og ved, hvad det betyder at have en diktator og en flyveforbudszone. Processen bag mærket siger noget om den mission, der udføres i praksis fra luften, siger Simone Aaberg Kærn til forsvaret.dk.

Ud over at indeholde operationens navn, Odyssey Dawn, og RDAF (Royal Danish Air Force) F-16 Libya Force 2011, er der også en falk på det nye danske missionsmærke.

Foruden at være et symbol for F-16 Fighting Falcon er falken bygget op af arabisk skrift. På dansk står der "Fred for det libyske folk".

- Vi danske er ikke bare etniske danskere mere. Vi har for længst lagt det der "dem og os" bag os, og blandt andet derfor er det en smuk hilsen og et håb for missionen, når en dansk-araber skriver "Fred for det libyske folk" i missionens mærke, forklarer Kærn.

Bag falken er bladene fra FN's logo. I baggrunden er der også dele af FN's globus, som bliver ramt af den opadgående sols stråler. Natos emblem er ligeledes indarbejdet, ligesom der er en F-16.

Sidste år malede Simone Aaberg Kærn portrættet af den afgåede statsminister, Anders Fogh Rasmussen, der blandt andet indeholder symboler på Nato, irakisk og afghansk ørkensand og en kampvognarmé.

Simone Aaberg Kærn er uddannet på Det danske Kunstakademi og er blandt andet kåret som årets kunstner i Danmark i 1997.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Det klæder åbentbart Kærn at blive underlagt de "rules of engagement" eller med andre ord den uniform, der ligger i opgaven/formatet. I modsætning til portrættet af Fogh, som efter min mening var lidt kejtet, er der ikke noget at komme efter her.

Jens Thorning

Vore dages kunstner må være udadvendt og PR-orienteret; det lærer man vel på Kunstakademiet? Det skader heller ikke at se lidt godt ud.

Karen von Sydow

Søren,
afsløringen af statsministerportrættet af Fogh var banebrydende og kontroversielt - et opgør med Christiansborgs konventionelle 'maleteknik' var i den grad kærkommen. Har du været inde og se protrætterne? De ligner alle sammen hinanden - på nær ét.

Nå, men har gjort det igen.

Karen von Sydow

Jens,
selvfølgelig kommer den klassiske objektivering og degradering af kvindekønnet - udseende og kunnen er for kvinde uforenelige elementer?

Øv for helvede.

Søren Kristensen

Det er ikke kun vore dages kunstnere der afkræves udadvendthed og gode anlæg for PR. Siden paradigmeskiftet 2001, hvorefter enhver er sin egen lykkes smed i lidt højere grad end tidligere, stilles de ovennævnte krav til alle der gerne vil have noget at lave, for ikke at sige være noget ved musikken. At det hjælper at se godt er der intet nyt i.

Jens Thorning

Det er overfortolkning og projektion, og i øvrigt er det medierne, der tænker sådan. Man kunne sige det samme om Picasso, verdens populæreste kunster gennem tiderne.

Søren Kristensen

Karen, du har ret i portrættet af Fogh stikker ud, men det kunne det have gjort på en mere subtil måde. Det er jo ikke fair, at det i den grad stjæler opmærksomheden fra de andre. Men jeg vil medgive at dets arkaiske stivhed har et pudsigt slægtskab med Foghs offentlige fremtoning og sikkert også karakter og på den måde rammer plet. Jeg er således ikke udelt utilfreds. Men lad os nu ikke diskutere Foghs portræt, i denne tråd (ved godt at jeg sådan set selv begyndte).

Søren Kristensen

Karen, du har ret i portrættet af Fogh stikker ud, men det kunne det have gjort på en mere subtil måde. Det er jo ikke fair, at det i den grad stjæler opmærksomheden fra de andre. Men jeg vil medgive at dets arkaiske stivhed har et pudsigt slægtskab med Foghs offentlige fremtoning og sikkert også karakter og på den måde rammer plet. Jeg er således ikke udelt utilfreds. Men lad os nu ikke diskutere Foghs portræt, i denne tråd (ved godt at jeg sådan set selv begyndte).

Karen von Sydow

At 'smukke' mennesker har blikfang og generelt har det lidt lettere på bl.a. arbejdsmarkedet, er der overhovedet intet nyt eller revolutionerende i. Er det ikke det vi lærer i massekommunikation i folkeskolens ældste klasser.

Blot et bitter opstød.

Det ligger vel i naturlig forlængelse af Aaberg Kern's flyvefetish og kunstneriske udtryk - senest AFR afbilledet i bedste sovjetiske propagada stil.

Sympatisk med de arabiske budskaber - oversymbolikken til trods.

uanset kunstnerens navn og format, kunstart, stil etc.etc. en rovfugl med fredens kvist i næbbet kan vel fortolkes på mange måder.

Jeg tipper på en duehøg, der lige har nappet fredsduen og hugget kvisten fra denne.